Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2020/21
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anders Ellegaard Pedersen, Christopher Noe
Hold 2018 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Introforløb: Hovedlinjer i Danmarks historie
Titel B Mellemkrigstiden - Kriser og ideologier
Titel C Besættelsestiden
Titel D Revolutioner
Titel E Imperium Romanum: Et ideal for Europas eneherskere
Titel F Imperialisme og afkolonisering
Titel G Europæisk Identitet - fra korstog til renæssance
Titel H Videnskab og Samfund
Titel I Det Sort-Hvide USA
Titel J Den Kolde Krig og Latinamerika

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Introforløb: Hovedlinjer i Danmarks historie

Introforløb til historie med fokus på hovedlinjer i Danmarks historie, periodisering og introduktion til historisk kildeanalyse. Desuden indgik der også en ekskursion til gobelinerne på Christiansborg i forløbet.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Mellemkrigstiden - Kriser og ideologier

Forløb om mellemkrigstidens kriser og ideologier. Fokus på Danmarks placering og situation i mellemkrigstiden. Introduktion til kausalsammenhænge og drivkræfter i historie samt historisk kildeanalyse.

Kernestof:
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- politiske og sociale revolutioner
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Besættelsestiden

DHO forløb om besættelsestiden med fokus på kontekstforståelse i forbindelse med kildeanalyse og historiebrug.

Kernestof:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Kildemateriale:
Kilder til besættelsen den 9. april 1940 fra 'Danmark under besættelsen, Gyldendal 1966
I "Danmark under 2. verdenskrig" kilder og tekster af Jørgen Barfod og Edele Kruchow del 1, Gyldendal 1966
1. "Hitlers ordre vedrørende besættelsen af Danmark og Norge"
2. "Udskrift af ministerprotokollen 9. april kl. 6.30"
3. "P. Munch om begivenhederne den 9. april"
4. "Kongens opråb til det danske folk af 9. april 1940"
5. "Udenrigsminister Munchs note af 9. april 1940 til den tyske gesandt i København hr. von Renthe-Fink"
6. "Uddrag af general v. Falkenhorsts ordre med oplysninger om forholdene i Danmark"
7. "Telegram fra Renthe-Fink til Berlin med referat af hans audiens hos Christian X 9. april 1940 kl. 14"
8. "Uddrag af Renthe-Finks beretning til Berlin og Danmarks besættelse"
'ERIK SCAVENIUS VED TILTRÆDELSEN SOM UDENRIGSMINISTER 8. JULI 1940'
'AMTMANDSCIRKULÆRET 29. AUGUST 1940'


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Revolutioner

Forløb med fokus på den franske, den amerikanske og det arabiske forår samt på reformation, enevælde og demokratiets indførelse i Danmark. Herunder arbejdes der med idéerne fra Luther og Münster der føres videre til oplysningsfilosofferne og som danner grundlaget for de sociale og politiske revolutioner.

Kernestof:
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiefaglige teorier og metoder.

Kildemateriale:
Maleri: Rigaud: Ludvig 14. (1701)
Maleri: Bashar al-Assad, nov. 2017, russian Duma
Den amerikanske uafhængighedserklæring (uddrag) fra Allan Ahle, Den amerikanske borgerkrig, 2001, s. 17-19
Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789
"Liberty leading the people", 1830 af Eugéne Delacroix
'Martsministeriet og den almindelige valgret' Monrad ytringer 3/4-1848 fra Fokus 2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Imperium Romanum: Et ideal for Europas eneherskere

Forløbsbeskrivelse:

I dette forløb dykker eleverne ned i det Romerrige, som findes omkring kejser Augustus og hele vejen igennem de første 200 år med kejserrige frem til Commodus. Undervejs vil eleverne introduceres for det politiske system, Augustus etablerede med særlig fokus på kejseridealer og den politiske propaganda. I dette forløb arbejdes der endvidere med antikken som inspirationskilde for moderne statsdannelser.

Forløbets faglige mål er:
1) At få en dybere indsigt i betydningen af visuel kommunikation
2) At styrke elevernes evne til at forstå, hvordan nye kulturer, stater og samfundsformer inspireres af fortidige samfund i deres dannelse og udfoldelse
3) At styrke elevernes forståelse af historiebrug, når det kommer til lederes legitimering af deres magt

Forløbsmateriale:

Gads Historie for gymnasier og seminarier – indtil år 800. Gads Forlag, 1963. pp. 213-19; 224-28
Arendse og Johnny Thiedecke. (2009). Antikkens Billedverden og dens efterliv. Pantheon. pp. 54-
55; 86-87.
Hannestad, N. (1986). Roman Art and Imperial Policy. Aarhus University Press. pp. 244-48.
Thiedecke, Johnny. (2009). Antikkens Skulptur og dens efterliv. Pantheon. pp. 58-61.

Historierne om Herkules: http://www.perseus.tufts.edu/Herakles/bio.html
Herakles’ 12 arbejder: http://www.antikken.nu/mytologi/site/sagaer/saga202.htm

Ekskursion: Glyptoteket (undersøgelse af romerske kejseridealer på skulpturelle fremstillinger)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Imperialisme og afkolonisering

Forløbsbeskrivelse
Hvad var baggrunden for europæernes kolonisering af store dele af verden? Hvad var forudsætningerne? Hvad var målene? Hvordan legitimerede europæerne selv imperialismen? Og hvorfor mistede europæerne igen kontrollen med de oversøiske territorier? Det er forløbets hovedspørgsmål, som er bredt kronologisk, og som rundes af med et nutidigt blik på imperialismen: Lever man i Afrika stadig i skyggen af imperialismen, og har vi i Europa også i dag et ansvar?

Baggrundsmateriale:
Bryld, C. J. Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. Systime, 2014. pp. 183-200; 204-12.
Hassing, A. (red.). Imperier fra oldtid til nutid. Columbus, 2017. pp. 15-21; 27-29.
Grubb, U. mfl. Europa & de andre - historie på tværs, 2012 Gyldendals. 123-136
Rasmussen, M. C. Danmarkshistorie - det 20. og 21. Århundrede, L&R 2014. 174-175.
Madsen, P. m.fl. Verdenshistorisk oversigt, 2005, Systime. 39-42.

Kilder/artikler:
Billeder: En stillehavsø før og efter koloniseringen, 1876
Cecil Rhodes: uddrag fra en af hans bøger fra Skovgaard Nielsen: Imperialismens. 63-64
John A. Hobson: Imperialismen et studie, 1902 Systime i-bog "Verden efter 1914"
Jules Ferry forsvarer imperialismen, 1885 Systime i-bog "Verden efter 1914"
Niall Ferguson: Forsvar for det britiske imperium, 2003 Systime i-bog "Verden efter 1914"
Franz Fanon: af Racisme og kultur, 1956 Systime i-bog "Verden efter 1914"
Ministerpræsident Patrice Lumumbas tale ved Congos uafhængighed 30. Juni 1960
C. Guest: Hvorfor er Afrika så fattigt?
Finn Janning: "Mytedræber. Globaliseringen er overdrevet. Politiken 8.1.2012
Lobengulas klage til dronning Victoria, 1889.
Rudyard Kipling: Hvid mands byrde, 1899.

Dokumentar:
Bloemen, S. T-shirt travels. Grassroots Pictures, 2001.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G Europæisk Identitet - fra korstog til renæssance

Forløbets mål:
I dette forløb skal eleverne lære, hvordan den fælles europæiske kulturarv begynder at blive dyrket i senmiddelalderen, hvordan Europa blev oplevet og fortolket af samtidens mennesker, og eleverne skal lære at sætte alt fra landkort til byprospekter, rejsebeskrivelser og litteratur med idealisering af antikken ind i denne kulturhistoriske ramme. Europa var i gang med at blive formet og nyopdaget som en enhed. Hovedspørgsmål i forløbet er således:

Hvad er Europa?
Hvorfra kommer den fælles europæisk identitet, og hvad er den bygget op omkring?
Hvordan opfattede senmiddelalderens europæere den verden, de levede i?
Hvordan kan vi se i kildematerialet, at de europæiske folk i ret høj grad begyndte at opfatte sig selv som et fællesskab?

Forløbet vil slutte af med moderne perspektiver på europæisk identitet i det europæiske samarbejde.



Forløbsmateriale:
Hansen (2016). ”Kristendom og islam – middelalderens kulturmøde.” I Fokus: kernestof i historie, Bind 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion. 2. udgave. Gyldendal, pp. 145-81.

Knudsen, S. & K. Danielsen (2005). Renæssancen – Da mennesket kom i centrum. ”Renæssance – hvad er det?” Forlaget Systime A/S, pp. 9-29.

Heiberg, S. Nye Horisonter. ”Europa. Idé og fysisk realitet.” pp. 14-25.

Querini, P. Pietro Querinis fantastiske rejse.” Oversat af Amund Sommerfeldt, Sandalsand, 2015 [uddrag].

Seidelin, M. (2010) ”Europæisk integration”. I Fokus: Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, pp. 163-85.

Thomsen, K. (2018) Historiefaglig arbejdsbog. ”Historiesyn”. Systime, I-bog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Videnskab og Samfund

Forløbsmateriale:

Bryld, C. J. (2013). Danmark – tider og temaer: ”Industrialismens fremmarch”, ”En håndværkers skæbne
under industrialiseringen”. Systime, ibog.

Fink, Hans (2009). Samfundsfilosofi. Aarhus Universitetsforlag. Kapitel 6, pp. 94-101.

Fink, Hans (2009). Samfundsfilosofi. Aarhus Universitetsforlag. Kapitel 8, pp. 123-35.

Jensen, J. B. (1980). ”Teknik – maskine – arbejder”. I Mennesket og maskinen. Nationalmuseet. AIO tryk, pp. 98-114.

Lund, E. m.fl. (1962) De Europæiske Ideers Historie. Gyldendal, pp. 175-77; 194-97; 239-44.

Nielsen, H. Fysikken og den industrielle revolution. Forlaget HOW, pp. 31-37.

Stybe, S. E. Idéhistorie. Munksgaard, pp. 304-13.

Subramanyam, R.R. m.fl. (2010). Naturvidenskabens Historie – fra antikken til i dag. H.F. Ullmann, pp. 26-
35.


Kildemateriale:

Galileis brev til Kepler, 1610.
Galileis brev til storhertuginde Christina af Toscana, 1615.
Dommen mod Galilei, 1633.
Marx, K. & F. Engels (1848). Det Kommunistiske Manifest, kap. 1.1; 1.5-7.
Sang: Internationale
Hitler, A., Mein Kampf, 2 vols. in 1 (Munich: NSDAP, 1943), 312.
Himmler om SS-mænd, 1937.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I Det Sort-Hvide USA

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet undersøger udviklingen i forholdet mellem sorte og hvide fra uafhængighedskrigen til nutiden. Undervejs undersøger eleverne både segregationslovene, opgøret med dem i midten af 1900-tallet og til sidst et moderne perspektiv med det stadige behov for at kæmpe for sortes rettigheder, manifesteret i Black Lives. Som afslutning diskuteres udvalgte taler af Barack Obama, hvori de historiske raceproblemer omtales.

Baggrundsmateriale:
Sindberg, A. B. & T. B. Hansen. USA – historie, samfund, religion. ”Fra europæiske kolonier til amerikansk føderation” (uddrag). Systime, 2014.
Faktalink: ”Den amerikanske borgerretsbevægelse”.
Illeborg, S. & N. Thorsen. USA's historie. Gyldendal, 1986. pp. 38-44.

Kildemateriale:
Freedmen discuss post-emancipation life with General Sherman, 1865 (fra The American Yawp Reader)
General Reynolds Describes Lawlessness in Texas, 1868 (fra The American Yawp Reader)
Mississippi Black Codes, 1865 (uddrag)
Dispatch from a Mississippi Colored Farmers’ Alliance, 1889 (fra The American Yawp Reader)
Obama, B. ”Official Announcement of Candidacy for US President”, 10.02.2007.
Obama, B. ”Barack Obama’s Speech on Race”, 18.03.2008.
Obama, B. Speech at Democratic National Convention, 06.09.2012.

Dokumentar:
USA i farver – 1960’erne. Arrow International Media, 2017.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel J Den Kolde Krig og Latinamerika

Forløbsbeskrivelse Den Kolde Krig og Latinamerika

I dette forløb trænes eleverne i at forstå en konkret region (i dette tilfælde Latinamerika) inden for en koldkrigs-ramme i bredest mulige forstand. Forløbet introducerer til den generelle politiske udvikling i Latinamerika siden Anden Verdenskrig og USA's løbende interesser i regionen. Forløbet kulminerer med et projektarbejde med begivenhederne omkring statskuppet i Chile som omdrejningspunkt.

Forløbsmateriale:

Den Store Danske (red.). ”den kolde krig”.
Friisberg, pp. 85-86; 90-93; 95-96; 97-102.
Klein, N. (2007) Chokdoktrinen, pp. 56-59; 87-102.

Kilde: ”Report on CIA Chilean Task Force Activities 15 September to 3 November 1970.” 18 november 1970.
Kilde: National Security Counsil. ”Policy Towards Chile”. November 9, 1970.
Artikel: ”Pinochet og retfærdigheden”, Information, 19. oktober 1998.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer