Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2020/21
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Svend Ranvig-Christensen
Hold 2018 HI/n (1n HI, 2n HI, 3n HI)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Introduktion til historie (metode)
Titel B Slaveri & demokrati: Antikkens samfund ...
Titel C Danmarks besættelse (DHO)
Titel D Revolution(er)! (Inklusiv:'Japan bliver moderne')
Titel E Middelalder - Fortiden som for- el. som modbillede
Titel F Danmark & danskhedens tilblivelse
Titel G Europa & de andre (vægt på Grønland-DK)
Titel H Danmark i krig - fra Dybbøl til Mosul
Titel I Ideologiernes kamp - kort fortalt
Titel J Kronologi & opsamling KORT

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Introduktion til historie (metode)

Til træningen af anvendelsen af kildekritiske begreber anvendes temaet 'Danmarks besættelse 1 af 3' med vægt på de danske jøders forhold i Theresienstadt (Holocaust). Temaet om Besættelsestiden (supplerende stof) genoptages, når eleverne skal skrive DHO. Tredje og sidste del af Besættelsestidsforløbet placeres i begyndelsen af 2.g, i forbindelse med repetitionsorienteret ekskursion til Dansk Jødisk Museum.

FORMÅL (det forventes eleverne at kunne ved forløbets afslutning)
- At opnå forståelse for og forsøge sig med anvendelse af følgende metodiske begreber:
Kilde, Funktionalitet, Kildekritik, Kildetyper (skriftlige/materieller; beretninger/levn, 1. hånds- 2. håndskilder), Troværdighed, Samtidighed, Historiske fremstillinger, Historisk fiktion (fiktion/fakta).
- At opnå et basalt kendskab til betydningen af og hensigten med kronologi inden for følgende 4 geografiske rum: Verden, Europa, USA (studieretning) og Danmark. I forlængelse heraf at kunne videreformidle et basalt overblik over de væsentligste begivenheder med tilhørende årstal for de 4 rum.
- At kunne forstå og forklare begrebet periodisering og dets anvendelighed
- At opnå forståelse for og evne til at kunne gengive følgende forskellige måder at periodisere på:
Traditionel periodisering, Begivenhedsperiodisering, Stilhistorisk periodisering, Marxistisk periodisering, Teknologisk periodisering og Styreformsperiodisering
- At have læst og fået et indtryk af Læreplan for Historie A – STX (den ramme undervisningen afvikles indenfor)   

- At have et fundamentalt kendskab til danske jøders forhold i koncentrationslejren Theresienstadt (nuværende Tjekkiet) og kunne forklare de særlige forhold omkring netop denne fangegruppes skæbne.

MATERIALER:
A. Baggrund
- Grubb og Hemmersam, 'Introduktion til historie', fra 'Fokus 1', Gyldendal, 2007, p. 8-28 (20 sider)
- Smitt og Larsen, 'Introduktion til historie', Systime, 2006, p. 6-16 & 38-56 (25 sider)

B. Primær
- Selvfundne kilder fra diverse hjemmesider om vilkårene i Theresienstadt
- Alle kildematerialer i Grubb og Hemmersam, 'Introduktion til historie', fra 'Fokus 1', Gyldendal, 2007, p. 8-28.
- Elevernes selvfundne klip via www.youtube.com med flere fra Gerron, Kurt, 'Theresienstadt. Ein Dokumentarfilm aus dem jüdischen Siedlungsgebiet', 1944-45

I alt sider i forløbet:
55 sider

EVALUERING
- Gruppebaserede PP-præsentationer
- Test

ØVRIGT
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Slaveri & demokrati: Antikkens samfund ...

Demokrati og Slaveri: Antikkens samfund - 750 f.v.t. til 500 e.v.t.

FORMÅL:
At eleverne opnår viden om Antikkens samfund ca. 750 f.v.t. til ca. 500 e.v.t. med særlig vægt på styreformer og slaveri i henholdsvis de græske bystater Athen og Sparta, samt i Romerriget. Der perspektiveres til USA's Founding Fathers og deres inspiration i den romerske republik.
Dertil trænes elevernes nyerhvervede analytiske (kildekritiske) færdigheder og de forsøger at anvende disse på historisk fiktion (film) og ved at sammenligne tendens og vinkling i historiske fremstillinger (repertoiret af analytiske begreber udvides).

FORMÅL SOM KONKRETISERET FOR ELEVERNE:
- Afgrænse antikken som periode og diskutere denne periodisering
- Redegøre for antikkens historie i korte træk med vægt på de væsentlige begivenheder og tendenser i perioden
- Redegøre særligt for hvilke roller henholdsvis slaveri og demokrati spillede i de antikke samfund
- Analysere forskelligartet kildemateriale fra og om antikken med de kildekritiske begreber som er gennemgået tidligere: afsender/modtager, kontekstualisering, tekst- og kildetypebestemmelse, troværdighed, 1./2.håndsvidne, samtidighed, tendens, objektivitet, repræsentativitet bevidst/ubevidst, funktionalitet
- Redegøre for basale ligheder og forskelle mellem de antikke former for demokrati og det amerikanske
- Redegøre for eksempler på Romerrigets arv i Vestens kultur
- Analysere historiske fremstillinger med afsæt i begreberne: formål, afgrænsning, periodisering, materialegrundlag, aktør/struktur, bagvedliggende og udløsende faktorer, fortællegenre (romance, epos, komedie, tragedie, medier og virkemidler)


MATERIALER:
1. Baggrund:
- Ørsted, Peter, ’Antikkens samfund’, fra ’Fokus 1…’, Gyldendal, 2007, p. 33-50 (14 sider)
- Grubb, Helles og Thomsen, ’Grækenland’, fra do., ’Overblik – Verdenshistorie i korte træk’, Gyldendal, p.21-31 (9 sider)
- Grubb, Helles og Thomsen, ’Romerriget’, fra do., ’Overblik – Verdenshistorie i korte træk’, Gyldendal, p. 33-43 (9 sider)
- Thiedecke, Johnny, ’Slaveri i Hellas’, fra do., ’Slaveri fra oldtid til nutid’, Pantheon, p. 16-17 (1,5 sider)
- Thiedecke, Johnny, ’Slaveri i Romerriget’ fra do. ’Slaveri fra oldtid til nutid’, Pantheon, p. 43-47 (4 sider)
- Hassing og Vollmond, ’Hvordan fremstiller man historie? – om forskellige former for formidling af fortid’, fra do.’Fra fortid til historie’, Columbus, 2013, p. 39-48 (9 sider)
- Carlsen, Jesper, '5. Det evige Rom', fra do. 'Romerrigets historie - fremstillinger og kilder', Systime, 2015, p. 141-145 (3,5 sider)
- Gravesen og Ott, (uddrag af) 'Film skal ses i historie' (kapitlet 'Metoder og tilgange'), Gyldendal, 2018, p. 44-51 (7 sider)
- Scott, Ridley, 'Gladiator' (spillefilm), Universal, 2000 (2,25 timer)
- Helleberg, "GLADIATOR - filmfejl med mening", POV, 2018 (8 sider)

I alt: 67 sider

2. Kilder
- Pseudo-Xenophon, 'Athenernes statsforfatning', ca. 425 f.v.t., fra Hansen, Mogens Herman, 'Kilder til Demokratiet i Athen', NNF, 2007
- Thukydid, 'Perikles gravtale', mellem 430 og ca. 400 f.v.t., fra Hansen, Mogens Herman, 'Kilder til Demokratiet i Athen' NNF, 2007
- Diverse selvfundne billedkilder/materielle levn jf. præsentationer og opgaver

I alt kildemateriale (estimat grundet selvvalgt materiale): 15 sider

I alt læst: 83 sider

VII. EVALUERING
- Præsentationer &
- Test med efterfølgende klassedialog

VIII. ØVRIGT
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Danmarks besættelse (DHO)

I. FORMÅL:
At eleverne opnår basal viden om den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig med vægt på samarbejdspolitikken, dennes ophør og om modstandsbevægelsen og jødeaktionen i oktober 1943.
Forløbet afvikles som en blanding af lærerstyret undervisning, deltagelse i læringsspil, udarbejdelse af videopræsentationer med afsæt i Københavns og Gentoftes besættelsestidshistorie (Historiefagdagen) og workshops samt individuel vejledning i forbindelse med DHO'en.
Forløbet er en kort fortsættelse af 'Besættelsen 1 af 3', som var det kronologi- og metodeintroducerende første forløb i historiefaget (i samarbejde med dansk). I sidstnævnte blev 'Danske jøder i Theresienstadt' anvendt som tema for gennemgangen af forskellige kildetyper. De to forløb danner tilsammen grundlaget for elevernes DHO.

II. FOKUSPUNKTER:
- Den tyske nazisme og antisemitismen (meget kort)
- 2. Verdenskrig i grove træk
- Tysk besættelse af Danmark
- Samarbejdspolitikken
- Jødeaktionens politiske baggrund, kosekvenser & dens eftermæle


III. MATERIALER:
1. Baggrund:
- Iversen & Pedersen, 'Besættelsestiden 1940-45 - Kampen om at fortolke fortiden' fra do. 'Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel', Columbus, 2014, p. 97-107 (8 sider)
- Bak, Lene Sofie, ’Myter og modige mennesker’, i ’Udsyn: Tidsskrift om jødisk liv, Israel og Mellemøsten’, 2002 (17.1), p. 18-23 (4 sider)
- Olesen, Niels Wium, ’Den tidlige modstand’, fra www.danmarkshistorien.dk, d. 20/3 2015 (1 side)
- Olesen, Niels Wium, ’Frihedsrådet og modstandsbevægelsen’, fra www.danmarkshistorien.dk, d. 20/3 2015, (½ side)
- Olesen, Niels Wium, ’Sabotage 1940-45’, fra www.danmarkshistorien.dk, d. 20/3 2015 (1 side)

I alt: 14,5 sider fælles

2. Kildekritisk behandlet materiale
- Selvvalgte og nogle også -fundne materialer (5,5 sider)
- Donato, 'Fuglene over Sundet', SF Film, 2016 (1,31 timer)

I alt: 5,5 sider + 1,31 min. film

Samlet: 30 sider

EVALUERING:
- Respons og karakter i forbindelse med DHO-forsvaret
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Revolution(er)! (Inklusiv:'Japan bliver moderne')

FORMÅL
Forløbet har til formål at definere og diskutere fænomenet revolution diakront og forskellige steder i verden. I denne sammenhæng inddrages også den industrielle revolution.

FORMÅL FOR ELEVER
- Kunne definere og diskutere begrebet revolution med afsæt i Nygaards definition
- Kunne definere og anvende begreberne brud og kontinuitet
- Kunne redegøre for årsagerne til det arabiske forår med særlig vægt på udviklingen i Syrien, samt diskutere hvad der kan ske, når en revolution slår fejl
- Vide hvad en reportage er, og selv skabe en sådan med et historiefagligt relevant indhold
- Kunne definere begrebet den industrielle revolution og holde den op imod Nygaards definition af revolution
- Kunne definere og opstille forskellige parametre for industrialisering
- Kunne redegøre for udviklingen af industrialiseringen i England (herunder forklare enclosurefænomenet og hvilke natur- og ressourcemæssige forhold der gjorde sig gældende i England).
- Kunne redegøre for industrialiseringens sociale og politiske konsekvenser (især med fokus på vilkårene var for den fabriksarbejdende del af befolkningen)
- Kunne redegøre for Meijirestorationen i Japan, og japans meget hurtige industrialisering
- Viden om 1989 som betydende år i Verdenshistorien med vægt på processerne i Østeuropa, der var med til at slutte den kolde krig

- Viden om processen omkring Japans modernisering fra midten af 1800-tallet og frem (del af studierejse til Tokyo)

MATERIALER
a) Baggrund
- Nygaard, Bertel, (uddrag af), 'Indledning. Revolutionen som begreb og undersøgelsesfelt', fra KONTUR, nr. 18, 2008, p. 113-114, 3 sider
- Smitt & Vollmond (uddrag af), "Oplysningstid, krig og revolutioner", L&R U, 2015, p. 19-22, 4 sider
- Faktalink (Tobias Havmand), "Det Arabiske Forår", 2013 (opdateret 2014), 15 sider
- Dagens.dk, 'Reportage' (om reportagegenren), 20. september 2018, 3 sider
- Nagieb Khaja, 'Unik dokumentar fra Syrien: Hvad har de gjort galt?', fra https://politiken.dk/udland/fokus_int/borgerkrigenisyrien/art5613937/Unik-dokumentar-fra-Syrien-Hvad-har-de-gjort-galt , 8 min., 3 sider
- Smitt & Vollmond, (uddrag af) "Industrialisering og imperialisme", fra do. Verdenshistorie 2: Fra moderne til nyeste tid, L&R U, 2015, p. 56-59, 62, 70-75, 10 sider
- BBC Earth (DR2), Briternes historie ("The British"), 'A Tale of Two Cities', 2013, 1 time, 5 sider
- DRK, "Barbarerne vender tilbage" (Japans historie 3:3), 2011, 60 min., 10 sider
- Hermansen, 'Meijirestaurationen', denstoredanske.dk/lex.dk, 2012, 1 side
- Discovery, 'Japan: Storhed og fald' (afsnit 1), 2013, 44 min., 7 sider
- Østergaard for DRK/Dokland, '1989', 2018 (98 min.), 10 sider

I alt: 71 sider

ØVRIGT
- Klassen opdeles i grupper og præsenterer på skift hinanden for diverse episoder ud fra spørgsmålet 'Er X en revolution?'
- Historiefagdag 2.g om 'Det Arabiske Forår', oplæg og øjenvidneskildringer af situationen i Syrien koblet sammen med reportageproduktion.
- Studierejse til Japan i samarbejde med engelsk (produktkrav = reportager med inddragelse af viden om Meijirestorationen og japans hastige forandring)
- Præsentationer om den kolde krig: Sovjetunionen, Jerntæppet, Warszawapagten, Den Kolde Krig
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Middelalder - Fortiden som for- el. som modbillede

NB: Materialer ej reviderede!

FORMÅL:
Eleverne gives mulighed for at erhverve sig viden om Europas middelalder og periodens kulturmøder-/konflikter mellem det kristne Europa og det muslimske Mellemøsten.
Dertil kan eleverne via konkrete eksempler opnå forståelse for hvordan fortiden/historien bliver forstået og brugt i nutiden til at forandre fremtiden: Udlægningen af fortiden/historien er en kamp for såvel pålidelighed (objektivitet) som for politik (subjektivitet). Endvidere præsenteres eleverne for og trænes i begreberne 'pseudohistorie' og 'konspirationsteori'.


FOKUSPUNKTER:
- Anders Behring Breivik (og i mindre grad Al-Qaeda og IS's) anvendelser af fortiden (middelalderen)
- Vikingetiden som den stolte danske fortid
- Middelalderen som den dårlige/mørke periode mellem antikken og renæssancen samt oplysningstiden

MATERIALER:
1. Baggrund:
- Djupdræt, Martin, ’Vikingen bliver til’, i Nationalmuseet, ’Vinkler på Vikingetiden’, 2013, p. 6-14, (8 sider)
- Ebdrup, Niels, 'Breivik vil samarbejde med Al-Qaeda, videnskab dk, 10. oktober, 2011, p. 1-3 (3 sider)
- Grubb et al., ’Tidlig middelalder’, i do., ’Overblik – Verdenshistorie i korte træk’, Gyldendal, 2008, p. 45-54 (9 sider)
- Grubb et al., ’Høj- og Senmiddelalder’, i do., ’Overblik – Verdenshistorie i korte træk’, Gyldendal, 2008, p. 56-66 (9 sider)
- Grubb et al., ’Renæssance og reformation’, i do., ’Overblik – Verdenshistorie i korte træk’, Gyldendal, 2008, p. 68-78 (9 sider)
- Hansen, ’Kristendom og islam – Middelalderens kulturmøde’, i Grubb og Hemmersam, ’Fokus 1 – Kernestof i historie. Fra Antikken til Reformationen’, Gyldendal, 2007, p. 125-142, (12 sider)
- Kort: 'Den arabisk-muslimske ekspansion 632-850', fra Bryld, Carl-Johan, 'Verden før 1914 - i dansk perspektiv', 2008, Systime, p. 107 (½ side)
- Kort: 'Korstog' (1. til 8. korstogsrute indtegnet), fra Bryld, Carl-Johan, 'Verden før 1914 - i dansk perspektiv', 2008, Systime, p. 113 (½ side)
- Kort: 'Korsfarerstater', fra Bryld, Carl-Johan, 'Verden før 1914 - i dansk perspektiv', 2008, Systime, p. 115 (½ side)
- Hassing & Vollmond, (Kap. 4 'Misbrug af fortid') i 'Fra fortid til historie - Historiefagets identitet og metoder', Columbus, 2013, side 49 - 58 (8,5 sider)

I alt: 60 sider

2. Kildekritisk behandlet materiale
- Breivik, Anders behring, '2083 - A European Declaration of Independence. DE LAUDE NOVAE MILITAE' (propaganda video), d. 22/7, 2011, fra (http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/norway/8657669/Norway-shootings-Anders-Behring-Breiviks-YouTube-video-posted-hours-before-killings.html), (12 minutter)
- Fulcher af Chatres, (uddrag af) 'Pave Urban II.'s tale i Clermont, 1095', mellem 1101-1128, her i lærerredigeret uddrag fra Fokus 1, Gyldendal, 2007, (2 sider)
- Grundtvig, "Lover Gud I kristne fromme", 1817, (1 side)
- Gunnarsson, Hans (Efter Jan Guillous roman), 'Arn - Tempelridderen', Svensk Filmindustri AB et al., 2007 (2 t. 13 min.)

I alt: 25 sider

I alt forløb: 85 sider

EVALUERING
- Gruppepræsentationer om Breivik Videoen
- Test

ØVRIGT
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Danmark & danskhedens tilblivelse

NB: MANGE aflysninger i foråret => langstrakt forløb

I. FORMÅL:
- At eleverne opnår forudsætning for at kunne diskutere, hvornår man første gang kan tale om Danmark som en samlet stat, og hvilken rolle kristendommen har spillet i statens etablering. Dertil er det hensigten at eleverne bør kunne redegøre for og diskutere hvordan opfattelsen hvad det vil sige at være dansk, har ændret sig over tid, med vægt på perioden fra ca. 1750 og frem.
- Der lægges vægt på begrebet nationalisme i dets politiske og kulturelle fremtrædelsesformer (dertil begrebet folk), ligesom eleverne forventes at kunne koble dansk demokratiseringshistorie sammen med forståelsen af danskhed.
- Tyskland og Italiens tilblivelse som nationalstater inddrages som perspektivering

FORMÅL SOM PRÆCISERET FOR ELEVER
- Redegøre for og diskutere hvornår man første gang kan tale om en dansk stat
- Redegøre for kildegrundlaget for den tidlige Danmarkshistorie
- Redegøre for og diskutere betydningen af kristendommens indførelse i Danmark
- Sætte vikingetiden på periode og diskutere begrebet ’viking’ og dets rolle i forståelsen af danskhed
- Redegøre for Jellingdynastiet, danske korstog i det nuværende Letland & Valdemarstiden
- Kunne forklare hvem Absalon var og hvilken rolle hans ’Gesta Danorum’ var tiltænkt, samt diskutere dens funktionalitet
- Definere følgende begreber: national identitet, nationalisme (politisk og kulturel – i forbindelse hermed begrebet folk) og specifikt danskhed
- Redegøre for danskhedsbegrebets udvikling over tid med særlig vægt på den betydning 1800-tallet har haft
- Kende til myten og virkeligheden bag Dannebrog
- Kunne diskutere begrebet national identitet i forhold til begrebet social identitet
- Forklare begrebet ’folkenes/nationernes selvbestemmelsesret’
- Redegøre for indførelsen af demokrati i Danmark, og hvordan dette hang sammen med udviklingen i Europa
- Redegøre for det danske demokratis indretning og udvikling i perioden 1849-2016 (1849, 1866, Provisorietiden, 1901, 1920, 1930’erne, 1953)
- Diskutere hvorvidt demokratiet er en del af danskheden

III. FAGLIGE MÅL:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

IV. KERNESTOF:
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i naionalt og globalt perspektiv
- Globalisering
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder

V. ARBEJDSFORMER:
- individuelt
- par
- gruppe med definerede opgaver

VI. MATERIALER:
1. Baggrund:
- Adriansen, Inge, 'Nationale identiteter', i Adriansen et al., 'Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme', Gyldendal, 2007, p. 88-103, 12 sider
- Jensen, Kurt Villads, 'Danmarks tilblivelse', i Danielsen et al., 'Fokus 1 - Fra antikken til reformationen', Gyldendal, 2007,  p.64-78, 12 sider
- Iversen & Pedersen, 'Vikingetiden - en moderne opfindelse af en gylden fortid', 2014, p. 28-52
- Friisberg, Claus, 'Det danske demokrati', fra 'Fokus 2 – Fra oplysningstid til imperialisme', Gyldendal, 2007, 12 sider
- DR, 'Historien om Danmark - Vikingetiden', DR, 2017, ca. 10 sider (NB: Benyttes både som fremstillingsmateriale og som synspunkts-/kildemateriale - tælles med som sidstnævnte i f.t. antal sider)
- DR, 'Historien om Danmark - Grundloven, folket og magten', DR, 2017, ca. 10 sider

I alt baggrunds-/fremstillingsmateriale = 66 sider

2. Kilder
Kortfattet behandlet
- 2 selvfundne kilder til etableringen af en dansk stat i vikingetiden, ca. 4 sider
- 2 selvfundne kilder til danskhed i 1800-tallet, ca. 4 sider

- Carlsen, Peter, 'Lille replik af Danmark', 2009, ca. 2 sider

- Den Store Jellingsten, ca. 965, 1,5 side
- Saxo, (uddrag af forordet til) 'Gesta Danorum' (1,3 om fremgangsmåde som historiker), ca. 1200, 1,5 sider
- Engelstoft, Povl, (erindring/fremstilling af) '24, juli 1901', 1942, hér fra Fokus 2, ½ side
- DR, 'Historien om Danmark - Vikingetiden', DR, 2017, ca. 2 sider (NB: Benyttes både som fremstillingsmateriale og som synspunkts-/kildemateriale)

I alt kildematerialer = 15,5 sider

I alt forløb: 81,5 sider

VII. EVALUERING
- Prøveeksamen

VIII. ØVRIGT
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G Europa & de andre (vægt på Grønland-DK)

FORMÅL
Vægten er på Grønland og Danmarks forhold diakront, dog med særlig vægt på perioden omkring koloniseringen og den kolde krig.
Hensigten med forløbet er også, at eleverne danner sig et fundamentalt overblik over den europæiske kolonisering, imperialisme og afkolonisering.

FORMÅL SOM PRÆSENTERET FOR ELEVER
- Kunne redegøre faktuelt i overordnede træk for nordisk og dansk tilstedeværelse i Grønland i perioden fra ca. 980-2020 (kendskab til konkrete årstal og begivenheder, med vægt på perioden fra ca. 1721 og frem og særlig vægt på 1940-2020)
- Kunne redegøre for diskussionen om oprindelighed (hvem kom først og hvem har retten til Grønland?)
- Kunne redegøre for diskussionen om hvorvidt, der skal siges undskyld for Danmarks optræden over for Grønland i fortiden
- Definere begreberne kolonisering & afkolonisering
- Have særligt kendskab til Danmark, Grønlands og USA's relationer fra 1940-2020, herunder særligt kendskab til forsvars-/sikkerhedspolitiske forhold og Thulesagen
- Kunne benytte relevante kildekritiske begreber i forhold til forskelligartet kildemateriale i forbindelse med ovenstående
- Kunne etablere relevante problemstillinger/problemformuleringer til forskelligartet kildemateriale i forbindelse med ovenstående

- Definere begrebet kolonisering
- Redegøre i korte træk for den europæiske opdagelse og kolonisering
- Redegøre for begrebet merkantilisme og forklare dets sammenhæng med diverse europæiske handelskolonier
- Redegøre for koloniseringens konsekvenser ude og hjemme
- Diskutere den moralske ret til at kolonisere og europæernes syn på de folk de underlagde sig samt argumentationen for at kolonisere
- Diskutere fænomenet slaveri med inddragelse af perspektiveringer til antikken
- Have fundamental viden om kolonisering og imperialisme i forhold til landene Storbritannien, Portugal, Spanien, Holland, Frankrig
- Definere begrebet imperialisme
- Redegøre for industrialiserings betydning for Europas ageren i Verden fra ca. år 1850 og frem.
- Redegøre for europæiske argumenter for imperialismen
- Kortfattet og i overordnede træk redegøre for imperialismen på forskellige kontinenter med særlig vægt på ét europæisk land
- Redegøre for begrebet globalisering og begrebet afkolonisering
- Analysere, vurdere og kritisere udvalgte kildematerialer med en tydelig kontekstualisering og præsentation af faktuel historisk viden samt præsentere historiske problemformuleringer, som tager afsæt i selvsamme materialer


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶  formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF/SUPPLERENDE STOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶  stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  politiske og sociale revolutioner
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶  globalisering
̶  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder

ARBEJDSFORMER:
- klasse
- individuelt
- par
- gruppe med præsentationskrav

MATERIALER:
A. Baggrund
- Sorento (instruktør) & Gutkin (producer) for DRTV, 'Kampen om Grønland', 2020, 59 min., 10 sider
- DRK/DRTV, 'Det vanskelige møde - Rigsfællesskabets historie 1', DR, 2016, (30 min.), 5 sider
- DRK/DRTV, "Trangen til selvbestemmelse", afsnit 2 i serien "Rigsfællesskabets historie", 2016, (30 min.), 5 sider
- DRK/DRTV, "2. Verdenskrig", afsnit 3 i serien "Rigsfællesskabets historie", 2016,(30 min.), 5 sider
- DRK/DRTV, "En ny start", Rigsfællesskabets historie (4), 2016, (30 min.), 5 sider
- DRK/DRTV, "Tid til forandring", Rigsfællesskabets historie (5), 2016, (30 min.), 5 sider
- Rasmussen & Brunbech, 'Danmark og NATO i 1950'erne', 2009, fra https://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/danmark-og-nato-i-1950erne/ , 3 sider
- Ipsen, Pernille, ’Kolonisering’, fra ’Fokus 2…’, Gyldendal, 2007, p. 9-22, 13 sider (ca. 5 sider pr. gruppe)
- Olesen, Simon Mølholm, 'Grønlands afkolonisering, 1945-1954', fra  https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/groenlands-afkolonisering-1945-1954/ , hentet d. 13/8 2019, 4 sider
- Rostgaard & Schou, 'Grønland som dansk koloni', p. 22-38, fra 'Kulturmøder i dansk kolonihistorie', Gyldendal, 2010, 16 sider
- Nielsen og Feldstein, ’Globalisering og afkolonisering’, fra ’Fokus 3…’, Gyldendal, 2007, p. 76-92, 26 sider (ca. 5 sider pr. gruppe)
- Holten, Birgitte, ’Imperialismen’, fra ’Fokus 2…’, Gyldendal, 2007, p. 170-186, 16 sider (ca. 5 sider pr. gruppe)

- I ALT BAGGRUNDSMATERIALE = 73 sider

B. Kildemateriale
- Danmarks udenrigsminister Gustav Rasmussen underskriver NATO-traktaten d. 4. april 1949 (foto), 1 side
- Den Nordatlantiske Traktat (NATO), Washington D.C., d. 4. april 1949 (hér fra nato.int 9. dec. 2008, hentet 2020), 1 side
- (uddrag fra) 'G50, Betænkning', 1950, 1 side
- Stalin, 'USSR's økonomiske problemer (6. Krige mellem kapitalistiske lande er uundgåelige)', 1951 (fra 'Den lange kolde krig', Meloni, 2020), 3 sider
- Lewicki, map of Greenland (Thule) and targets, 1952, 1 side
- Eisenhower (uddrag af), Pressekonference (dominoteorien) d. 7. april 1954 (fra 'Den lange kolde krig', Meloni, 2020), 3 sider
- FN's generalforsamling, (uddrag af), 'Cessation of the transmission of information under Article 73e of the Charter in respect in Greenland', 22.11, 1954, 2 sider
- Egede, (uddrag vedrørende ægteskab og seksualmoral bandt inuit), Relationer fra Grønland, 1721-36. Det gamle Grønlands ny Perlustration, 1741, 2 sider
- Helene Thiesen (uddrag af), _For flid og god opførsel_ Forlaget Milik, 2011 (2 sider), 1 side
- Rosendahl, 'Idealisten', Toolbox Film ApS, 2015, 114 min., 10 sider

I ALT KILDER: 25 sider

I alt forløb: 98 sider

EVALUERING
- Gruppebaserede PP-præsentationer med konstruktiv kritik fra lærer og øvrige elever
- Prøveeksamener

ØVRIGT
- Studierejse til Japan i 2.g med oplæg om Japansk nationalisme + imperialisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Danmark i krig - fra Dybbøl til Mosul

FORMÅL
At eleverne for forudsætning for at kunne redegøre for Danmarks engagement i væbnede konflikter i perioden 1864-2019 med vægt på overgangen fra regional stormagt --> neutral småstat --> allieret med forbehold --> aktivisme. Der lægges især vægt på de to slesvigske krige (herunder forbindelsen til national identitet og demokrati), mellemkrigstid og besættelse, indtrædelsen i NATO og især den aktivistiske linie efter 1989 med særligt fokus på Irakkrigen.

MATERIALER

a) Baggrund/fremstillinger
- Søndberg, Olaf, 'Nationale konflikter - 1848-1864', fra do. 'Danmark i krig - fra nationale konflikter til international aktivisme', Systime, 2011, p. 25-43, 16 sider (en del illustrationer)
- Branner, Hans, 'Danmarks internationale placering fra 1914 til i dag', fra 'Fokus 2, kernestof i historie - fra oplysningstid til europæisk integration', 2. udg., 2016, 20 sider
- Branner, Hans, ’I krig sammen med USA: Irak’, fra do. ’I krig igen’, Columbus, 2011, 10 sider
- DR.dk (ukendt forfatter), 'Danske soldater kommer styrket hjem efter et år i Estland', https://www.dr.dk/nyheder/indland/danske-soldater-kommer-styrket-hjem-efter-et-ar-i-estland, d. 19/1 2019, hentet d. 9/12 2019, 1 side
- Jensen, 'Forsvaret vil have flere grønlændere i uniform', DR.dk, fra https://www.dr.dk/nyheder/indland/forsvaret-vil-have-flere-groenlaendere-i-uniform, d. 6/11 2019, hentet d. 6/11 2019 (inkl. 2 videoer - korte interview med værnepligtig grønlænder og Kristian Søby fra CFM, KU), 4 sider
- Sommerand, 'Danske soldater skal sættes ind i 'Frankrigs Afghanistan'', DR.dk, fra https://www.dr.dk/nyheder/udland/danske-soldater-skal-saettes-ind-i-frankrigs-afghanistan , d. 5/11 2019, hentet d. 6/11 2019, 4 sider

I alt baggrunds-/fremstillingsmateriale = 55 sider

b) Kildemateriale
- Anders Fogh, ‘Hvad skal det nytte?’, (kronik) Berlingske Tidende, d. 26/3 2003, hér i Uddrag fra Andersen et al. ‘Fokus 3’, 1. ebogsudgave, 2011, p. 158-159, 2 sider
- Mogens Lykketoft, ‘Fogh dyrker falsk aktivisme’, (kronik) Berlingske Tidende, d. 21/5 2003, hér i Uddrag fra Andersen et al. ‘Fokus 3’, 1. ebogsudgave, 2011, p. 160-161, 2 sider
DR, Billede af giftgassede kurdere (oprindeligt fra 1988), 2003, ½ side
- Leksikon.org, 'USA i Irak' (en del illustrationer), 5,5 sider
- US Central Command/BBC, Confirmed Airstrikes Syria and Iraq, 2015 (kort), 1 side

I alt kildemateriale = 11 sider

I alt forløb = 66 sider

EVALUERING
- Prøveeksamen

ØVRIGT
- Streamede erindringsstedsanalyser erstatter historiefagdag for 3.g (aflyst grundet Covid)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I Ideologiernes kamp - kort fortalt

(Foreløbig)

Formål:
Eleverne får forudsætning for at kunne definere begrebet ideologi og karakterisere hhv. liberalismen, socialismen & kommunismen, konservatismen og fascisme & nazisme samt kort om islamisme (ej læst om dette i historiefaget, men i religion).

Konkret skabes forudsætning for kendskab til ideologiernes opståen og de totalitære ideologiernes betydning i mellemkrigstiden og den globale ideologiske splittelse efter 2.Verdenskrig. Fokus lægges på europæiske og globale tendenser, men Danmark berøres også.

Konkretiseret for elever:
- at kunne definere begrebet ideologi
- at kunne definere ideologierne: liberalisme, socialisme, (konservatisme), og fascisme (herunder nazisme)
- at kunne redegøre kort for de bærende søjler i det liberale demokrati
- at kunne forklare 1. Verdenskrigs betydning for det liberale demokrati
- at kunne forklare det væsentligste i Wilsons program for fred i Europa og Lenins idéer om revolutionernes muligheder
- at forklare 1. Verdenskrigs betydning for det tyske samfund (især økonomien) og det politiske liv
- at forklare Stalins forandring af det russiske/sovjetiske samfund i mellemkrigstiden
- at give bud på, hvorfor det liberale demokrati blev svækket i mellemkrigstiden
- Forklare hvad der bandt de allierede sammen i kampen mod fascismen, nazismen og det kokutai-prægede Japan
- Redegøre for hvilken ideologisk splittelse der kom til at sætte rammerne efter 2. Verdenskrig
- Forklare hvad der fik kommunismen til at sejre i lande som Polen, Ungarn og Jugoslavien
- Fremhæve tekstens syn på årsagen til Stalins indsats for at sikre kommunistiske regimer
- Definere begrebet totalitarisme
- Redegøre for Breznevdoktrinen
- Klart forklare begrebet 'Empire by invitation' om USA i Europa i 1950'erne og 1960'erne
- Definere begreberne markedsøkonomi og planøkonomi
- redegøre for årsager til at våbenkapløbet havde større negativ effekt på Sovjets end på USA's økonomi
- forklare hvad der skete med den sovjetiske og østeuropæiske økonomi i 1970'erne og hvilke politiske konsekvenser det fik
- redegøre for hvordan den kolde krig havde indflydelse på det liberale demokrati (frihedsrettighederne for borgere i vestlige lande)
- forklare hvad USA's dilemma i forhold til Vietnam (og mange andre lande, som de intervenerede i) var
- redegøre for 'Helsinki-processen'
- Hvad udløste Oliekrisen i 1973 og hvilke konsekvenser fik den i Vesten?

- Og i Sovjet + Østblokken?

- Hvem var Mikhail Gorbatjov og hvad dækker begreberne 'glasnost' og 'perestrojka' over?
- Hvad var bevægelsen 'Solidaritet' og hvad var den et eksempel på?
- Hvad sker der i sommeren 1989 i Polen, som er et brud med den tidligere linie i Østblokken?
- Hvilke konsekvenser fik det at Ungarn åbnede sin grænse til Østrig i 1989 og hvorfor gjorde de det?
- Hvorfor gik Sovjetunionen og Østblokken i opløsning?
- Hvad kendetegnede USA's globale magtposition og det system, de dermed stod i spidsen for fra 1991 og frem?
- Hvorfor kaldte USA visse stater 'terrorstater'/'Rough States'?
- Hvad ligger der i beskrivelsen af Rusland som et 'demokratur'?
- Er ideologiernes kamp slut, og hvorfor/hvorfor ikke?


Fremstillingsmaterialer:
- Roslyng-Jensen, 'Ideologiernes kamp og murens fald', Fokus 2, 2. udg., 2016 (30 sider)
- DR Historien om Danmark, 'Det svære demokrati' (39.05-45.00) (1 side)

Kildematerialer:
- Poul Henningsen, (uddrag af tidsskriftet) 'Kulturkampen', 1935-39 (1 side)
- Anker Jørgensen, (uddrag af) "Reformisme eller revolution", 1970'erne
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel J Kronologi & opsamling KORT

Obligatorisk kronologisk forløb i slut 3.g med vægt på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper.

Formål:
- Elevernes evne til at danne sig overblik og perspektivere mellem de forskellige forløb trænes.
- Elevernes forståelse for brud/kontinuitet og årsagsforklaringer trænes
- Forskellige periodiseringstilgange genoptages
- Temaerne ligestilling, menneskerettigheder, styreformer og teknologi berøres som konstanter, diakront
- Funktionel kildeanalyse trænes

Baggrundsmateriale
- Smitt & Vollmond, 'Verdens historie - Store træk og lange linier', fra do. 'Verdenshistorie 2 - Fra moderne til nyeste tid', L&R, 2015, p. 206-227, (18 sider)

Kildemateriale
- Eleverne vælger selv, evt. kildemateriale, der allerede er gennemgået i forbindelse med tidligere forløb, (ca. 2 sider)

I alt materiale i forløb = 20 sider

Evaluering
- Gruppebaserede klassepræsentationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer