Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2020/21
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Heine Bækgaard Iversen, Line Vogelsang
Hold 2018 DA/w (1w DA, 2w DA, 3w DA)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Forløb#2: Sproglig analyse af taler m.m. (SPR.)
Titel B Forløb#3: Diskurs- og nyhedsanalyse (MED., SPR.)
Titel C Forløb#4: DHO og besættelsestiden (LITT.)
Titel D Forløb#5: Lyrik (SPR., LITT.)
Titel E Forløb#6:Bav.,ny real. & SKRIFTL.(SPR.,LITT.,VÆRK)
Titel F Forløb#7: Folkeviser (LITT.)
Titel G Forløb#8: Skam (VÆRK) (MED.)
Titel H Forløb#9: H. C. Andersen og samfundskritik (LITT.)
Titel I Forløb#10: Samtale- og komm.analyse (MED.,SPR.)
Titel J Forløb#11: Blod og ekspressionisme (VÆRK,LITT.)
Titel K Forløb#12: Saga (VÆRK,LITT.)
Titel L Forløb#13: Romantikken (LITT.,PERIODE)
Titel M Forløb#14: Minds og dokumentar (VÆRK)(MED.)
Titel N Forløb#15: Minimal. og sproglig anal.(LITT., SPR.)
Titel O Forløb#16: Oplysning,Eras. og pietisme(VÆRK,LITT.)
Titel P Forløb#17: Modernisme og realisme (LITT.)
Titel Q Forløb#18: Det moderne gennembrud (LITT., PERIODE)
Titel R Forløb#19:Eksist.,kortf.&Doppler(VÆRK,MED.,LITT.)
Titel S Forløb#20: Metodebevidsthed (LITT.,SPROG)
Titel T Forløb#21: RAP (SPR.,LITT.)
Titel U Forløb#21: SKRIFTL. og SRP (SPR.)
Titel V Forløb#22: Strunge og 80´erne (LITT.)
Titel W Forløb#23: Livsanskuelser og genre (LITT.)
Titel X Forløb#24: Repetition og podcasts (MED.)

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Forløb#2: Sproglig analyse af taler m.m. (SPR.)

Jeg overtog klassen i dette forløb, og da der på det tidspunkt været aflyst et antal timer i dette forløb, forlængede jeg varigheden af forløbet.

Forløbets hovedfokus har været at lære eleverne at bruge Ciceros pentagram - med udvidet fokus på det sproglige element. Samt at analysere talegenren.
Fokus har været på, hvad kommunikation er (definition(er)), på kommunikative funktioner, på sproglig analyse/sproglige figurer, på appelformer og Toulmins argumentationsmodel. Samt de tre talegenrer.
Eleverne har arbejdet grundigt med først teorien og dernæst tale-analyse i timerne, og de har afleveret stil i samme emne.
Sidste fokus har været retorik-analyse med specielt fokus på kropssprog (vi har set talerne).

Materialeliste over forløbet "Retorisk analyse m.m."

Heines kompendium, ”Forløb om sproglig analyse (mundtlighed og skriftlighed), foråret 1g”, siderne:
• Ciceros pentagram (s. 5)
• Hvad er kommunikation? (s. 6)
• Kommunikative funktioner (s. 7)
• Pentagrammet – en kommunikationsmodel (s. 8-9)
• Forløb om sproglig analyse (s. 10)
• Talegenrer og deres funktion (s. 10)
• Appelformer (s. 12)
• Sproglige figurer (s. 14-15)
• Toulmins argumentationsmodel (s. 16)

• Dronningens nytårstale 2018, tekst
• Dronningens nytårstale 2018, video
• Mine noter: ”Tavlenoter sproglig analyse af Dronningens nytårstale 2018”
• Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2019, tekst
• Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2019, video
• Mine ark: ”Argumentationsanalyse”
• Mine ark: ”Retorik”
• Mine ark: ”Sammenligning mellem talerne”

• Opgaveformulering til stil, analyserende artikel af en tale
• Analyserende artikel (om genren)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Forløb#3: Diskurs- og nyhedsanalyse (MED., SPR.)

Formålet med forløbet har været at lære at bruge diskursanalyse og at lære at analysere nyhedsartikler.
Fokus har været på selve diskursanalysen, hvor de vigtigste begreber er gennemgået først på klassen, dernæst ift. artikler om sociale medier.
Derudover har eleverne lært om og knyttet begreber ift. avistype, nyhedskriterier, nyhedstrekanten m.v. på de enkelte artikler.  
Fokus har metodisk været på diskursanalyse og nyhedsanalyse, mens indholdet har været sociale medier, så eleverne også har kunnet reflektere over dette emne ud fra deres analyse af diskursen i de enkelte artikler (og ift. nyhedsbegreberne, som har åbnet op for en anden vinkel ift. diskursanalysen).
I starten af forløbet anvendtes programmet "FOMO" som eksempel på tydelige diskurser.
Sidst i forløbet har eleverne afleveret en stil (debatterende artikel) om emnet sociale medier.

Materialeliste til forløbet "Diskursanalyse og nyhedsanalyse":

• Teori om nyheder s. 358-365 (avistyper, nyhedskriterier, grundbegreber, sproglige virkemidler)
• Teori om nyheder s. 297-303 (avisens genrer, nyhedstrekanten, informationsgenrer, opinionsgenrer, nyheder på nettet)
• Teori om diskursanalyse fra ”Håndbog til dansk” (8 sider, kopier)
• Artikel: ”Smadrer sociale medier dit selvværd?” (www.alt.dk 25/10-18)
• Artikel: ”Fake news skræmmer danskere fra nyheder på sociale medier” (Ritzau 14/7-18)
• Artikel: ”De fleste teenagepiger bliver stressede af sociale medier” (Ritzau 22/8-18)
• Artikel: ”Unge føler sig afhængige af sociale medier” (Kristeligt dagblad 7/4-15)
• Læserbrev: ”Sociale medier: #Perfekt - det nye normal” (www.fyens.dk 4/2-17)
• Læserbrev: ”Lad os tage ansvar for vores børn og unges trivsel, mentale sundhed og læring” (www.hsfo.dk 22/11-18)
• TV-program: FOMO, dr.dk (30/3-19)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Forløb#4: DHO og besættelsestiden (LITT.)

Formålet med forløbet har været at lære eleverne om litteraturen m.m. i besættelsestiden, sideløbende med at de har skullet skrive DHO om emnet.
Fokus har været på en bred vifte af digte fra tiden samt en tekst generelt om illegale digte, et brev og en tale om mindetavlen, som hænger i aulaen.
Derudover har fokus været på litteraturhistoriske perspektiveringer ud fra en masse baggrundslitteratur om tidsperioden.
Ciceros er blevet repeteret (specielt ift. nogle af opgaveformuleringerne har fokus på retorisk analyse, derfor en snak om, at Cicero også kaldes "Det retoriske pentagram", og at det er her, udgangspunktet skal tages for så at flytte fokus hen på sprog og alt det, som kan komme på banen der).

Materialeliste til forløbet "Besættelsestiden, DHO i 1g"

LV: Besættelsestiden – baggrund og litteratur
”Litteraturens veje”, s. 307-315, om krigstiden og litteraturen m.v.
”Besættelsestiden, en orientering” (fra stilesæt)
Ciceros pentagram (kender I)
”OPROB” (1940)
General von Falkenhorst: ”Den danske folkekarakter” (1940)
Otto Gelsted: ”De mørke fugle” (1940)
Om ”Morten Nielsen”, fra Litteraturhåndbogen
Morten Nielsen: ”Døden” (1943)
Morten Nielsen: ”Skæbne” (1943)
Kim Malthe-Bruun: ”Brev til Hanne” (1945)
Halfdan Rasmussen: ”Bare en regnvejrsaften” (1944)
Tale på ØG i forbindelse med afsløringen af mindetavlen i aulaen (1946)
”Illegale digte”
Analysemodel lyrik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Forløb#5: Lyrik (SPR., LITT.)

Forløbets hovedformål er at komme dybere ned i den lyriske genre ved at se på digte hen over en meget lang tidsperiode - digtene er udvalgt, så de er meget forskellige ift. komposition m.v. Fokus ligger på overordnet at forstå forskellen mellem lyrik og epik og på at kunne analysere helt ned i detaljen i forhold til eksempelvis rim og rytme og billedsprog. Men for ikke at miste den store sammenhæng, skal digtene også perspektiveres litteraturhistorisk ift. de oversigts-ark over de pågældende tidsperioder, som er udleveret.

Materialeliste til forløbet "Lyrik"

Udleveret som kompendium:
• Fiktion: Lyrik
• LV: Tekstgenrer
• LV: Analyse af lyrik (også udleveret i besættelsestids-forløbet)
• LV: Metrik
• LV: Billedsprog
• ”At læse digte” (fra: Mogensen, John, Danskbogen, Systime, 1999, s. 118-138)
• Adam Øhlenschlæger: Fædrelands-Sang (1819)
• Emil Aarestrup: Angst (1838)
• Johannes V. Jensen: Paa Memphis Station (1904)
• Tom Kristensen: Nat i Berlin 1921 (1927)
• Nordstrøm: Berlin (2006) (perspektiverende)
• Michael Strunge: NAT I ELECTRI-CITY 1979 (1980)
• Yahya Hassan: Barndom (2013)
• LV: Litteraturhistorien
• LV: Romantikken (skal bruges til perspektivering af Fædrelands-Sang)
• LV: Romantisme (tredje kolonne skal bruges til perspektivering af Angst)
• LV: Århundredeskiftet og Johannes V. Jensen (skal bruges til perspektivering af Paa Memphis Station)
• LV: Mellemkrigstiden (20´erne og 30´erne): Ekspressionisme (skal bruges til perspektivering af Nat i Berlin 1921
• LV: 80´erne & 80´ er-modernismen (skal bruges til perspektivering af NAT I ELECTRI-CITY 1979
• LV: Den nye realisme (skal bruges til perspektivering af Barndom)
• LV: At analysere, fortolke og perspektivere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Forløb#6:Bav.,ny real. & SKRIFTL.(SPR.,LITT.,VÆRK)

Forløbet handler om at gå ned i novellegenren for at lave analyse og på den måde få repeteret de klassiske analyse-elementer ift. noveller. Disse ting er gennemgået første gang i grundforløbet og skal nu bruges i praksis (igen). Forløbet struktureres som gruppearbejde på den måde, at man skal vælge én novelle, som man arbejder grundigere med end andre, og som skal perspektiveres til andre noveller, som man så arbejder mere overfladisk med.

I forløbet er fokus lige så meget på skriftlighed, hvor eleverne via skriveøvelser får et grundigere indblik i den analyserende artikel og i regler, som gælder for alle tre skrivegenrer. Eleverne har undervejs skrevet uddrag af de tre hoveddele (bortset fra indledning og afslutning), som en analyserende artikel består af:

Eleverne har - i niveaudifferentierede grupper - valgt en novelle og skrevet lidt/et uddrag analyse (hvor fokus i analysen er på at huske citater og bevirker). Derefter har de skrevet lidt fortolkning (en samlet forståelse (temaer, budskab m.v.) og endeligt skrevet lidt perspektivering (de har koblet sammen med Den nye realisme - dette har ikke været hovedfokus, men blot for at holde fast i en større sammenhæng, når man er helt nede i detaljerne i en novelle.

Efter en godkendelse af mig, har de byttet med hinanden og givet feedback i stikord og mundtligt (primært ud fra de seks råd og fif, som handler om stil-genrerne). Det er med læreplanens mål om ´produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk´ for øje. Til sidst gennemgik vi udvalgte eksempler på klassen og diskuterede, hvad der var godt og mindre godt.

Undervejs er klassen blevet introduceret, ganske kort, til Freuds personlighedsmodel (under-jeg/id, jeg, over-jeg).

Materialeliste til forløbet "Bavian og ”Den nye realisme”:

• ”Bavian” af Naja Marie Aidt (2006) (hele novellesamlingen dvs. VÆRK)
• Kopierede sider fra ”Nye øjne at se med” s. 9-16
• Kopierede sider fra ”Nye øjne at se med” s. 19-20
• Artikel ”Livet i abeburet”
• Mine ark: ”Analyse og fortolkning”
• Mit ark: ”Den nye realisme”
• Mine ark: Skabelon oplæg
• Mine ark: Opsamling Bavian

Udleveret i kopi i to separate stakke:
• ”6 råd og regler til alle genrerne” (fra Eriksen, Nicolai Rekve: Eksamensgenrerne dansk stx, Systime, 2019)
• ”Den analyserende artikel” (fra Eriksen, Nicolai Rekve: Eksamensgenrerne dansk stx, Systime, 2019)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Forløb#7: Folkeviser (LITT.)

Eleverne introduceres (kort) til middelalderen og til folkeviser generelt, herunder de to typer folkeviser;
ridderviser og trylleviser.
Eleverne arbejder med at forstå sproget i viserne; herunder "formelsprog", ekspansionsteknik (anafor, isocolon og epanastrofe) og billedsprog.
Eleverne arbejder med visernes typiske faser (tre faser, to forskellige inddelinger), de arbejder med omkvædets funktion og at identificere syrebadsteknik.
Derudover arbejdes med fortolkning af viserne samt perspektivering til tiden (historisk), til genren (litteraturhistorisk) og til andre tekster, hvor det er muligt.
Eleverne arbejder med "Ebbe Skammelsøn" (riddervise) og "Harpens kraft" (tryllevise) og skriver stil om "Torbens Datter" (riddervise).
Eleverne får (gennemgået)/arbejder med følgende materialer:
"Ebbe Skammelsøn"
Arbejdsspørgsmål til Ebbe Skammelsøn
"Harpens Kraft"
Spørgsmål til Harpens kraft
"Torbens Datter"
Analyseskema til folkeviser
Ark om Middelalderen (LV)
Ark om folkeviser generelt (LV)
Ark om folkevisetyper (LV)
Kopier fra Litteraturens Veje, s. 58-64
Ordliste (169-175)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G Forløb#8: Skam (VÆRK) (MED.)

Vi arbejder med queer-teori ift. følgende begreber: De tre kønskomponenter (begærsretning, kropstegn, socialt køn)
Kontinuum m.v. Vi arbejder med filmiske virkemidler, faktakoder><fiktionskoder m.v. Vi arbejder med medier ift. de forskellige platforme/samkøringen af dem, som serien bruger.

Vi tager udgangspunkt i tredje sæson af Skam. Vi ser alle afsnit (eleverne ser en del hjemme) og bruger relevante scener.

Vi arbejder med facework og tværmedialitet.

Link, som må bruges af eleverne:
https://www.dr.dk/drtv/saeson/skam_-iii_45891

• Ti afsnit (ligger på dr.dk)
1. afsnit: 28 min.
2. afsnit: 26 min.
3. afsnit: 23 min.
4. afsnit: 21 min.
5. afsnit: 31 min. (ca. 16 minutter inde; Eskild og Isak taler om at være homoseksuel)
6. afsnit: 19 min. (ca. 11 minutter inde; Isak fortæller sin bedste ven, Jonas, at han er homo)
7. afsnit: 23 min. (ca. 7 minutter inde; sms-beskeder mellem Isak og Vilde, hun spørger, om han er homo) (klip bagefter, hvor Isak og hans drengegruppe diskuterer seksualitet)
8. afsnit: 30 min: Isak og Even på hotel, Even tager afsted nøgen, Sonia i slutningen m.m.
9. afsnit: 19 min: Magnus fortæller, at hans mor også er bipolar, kirke-scenen m.m.
10. afsnit: 33 min. Sonia om ”et minut ad gangen” m.v.

Link, som må bruges af eleverne:
https://www.dr.dk/drtv/saeson/skam_-iii_45891
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Forløb#9: H. C. Andersen og samfundskritik (LITT.)

Med fokus på samfundskritikken i H. C. Andersens tekster har klassen analyseret Hyrdinden og skorstensfejeren og Nattergalen. Klassen har arbejde ud fra følgende ift. at se samfundskritikken i eventyrene:

• I flere af eventyrerne sker der en ydre forandring, men ingen indre udvikling – eks. ”Den grimme ælling”, hvor der trods forvandlingen til det store alligevel hersker den vedvarende ensomhed. Dette fremkalder Søren Kierkegaards kritik: der mangler udvikling, valg og indre vanskeligheder hos H. C. Andersen – vanskelighederne er skildret som ydre og dermed lette at overvinde, men de indre vanskeligheder savnes, hvorved harmonien bliver postuleret og hul. Med Kierkegaard selv: ”Se Andersen kan fortælle eventyret om lykkens galocher, men jeg kan fortælle eventyret om skoen, der trykker”. På den led bliver der tale om figurernes kun tilsyneladende harmoni – eller som det også hedder ”dannelse uden dannelse”.

• Op igennem 1830-1840érne producerer han en række selv-fortolkende eventyr, der alle har selvets problematik, altså individets problematik på dagsordenen. Der kan her skelnes mellem to typer: 1) de, der postulerer en forsoning af splittelsen og 2) de, der demonstrerer forsoningens umulighed. I det første tilfælde fremkommer harmonien ved stilistisk at overvinde ironien, hvorved harmonien bliver sentimental og ikke på højde med erkendelsen af splittelsen. I det andet tilfælde bruges ironien til at skabe en kritisk distance, som viser harmoniens umulighed. Under kategori 1 hører eventyr som ”Den lille havfrue”, ”Den grimme ælling”, ”Klokken” og ”Nattergalen”. Under kategori 2 hører ”Hyrdinden og skorstensfejeren” og ”Skyggen”.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I Forløb#10: Samtale- og komm.analyse (MED.,SPR.)

Med udgangspunkt i forskellige begreber ift. kommunikations-situationen og samtaleanalyse er novellen "Børnehaven ringer" blevet analyseret. Derudover har vi analyseret samtaler i SKAM, sæson 4.
Begreber, som er introduceret og brugt i analyserne:
Kommunikationssituationen, samtalens forløb, herunder turtagning, samarbejdsprincippet og høflighedsprincippet. Der er kigget på sproghandlinger, gambitter, undertekst og sproglige koder samt argumentationsanalyse og transaktionsanalyse.

Link, som må bruges af eleverne:
https://www.dr.dk/drtv/serie/skam_43408
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel J Forløb#11: Blod og ekspressionisme (VÆRK,LITT.)

Med udgangspunkt i viden om ekspressionismen er digtsamlingen BLOD blevet gennemgået som værk. Klassen har lært at analysere med fokus på eksistentialistiske træk ud fra følgende ift. ekspressionismens kunst, som er defineret i retningen af:
- Subjektiv, isoleret opfattelse af den stemning, tingene vækker hos personen
- Man vil udtrykke oplevelsen af en sprængt og kaotisk virkelighed
- Med andre ord: Livets grundprincip er kaos, og det er kunstens mål at afspejle dette kaos så stærkt og overbevisende som muligt
• Man forsøger ikke at beskrive verden, som den er – for man er i forlængelse af krigen i tvivl om, hvad verden egentlig er.
• Det er dog sikkert i en ustabil verden, at individet er stillet alene med sin oplevelse, og kunsten bliver på den måde en subjektiv størrelse.
• Selv ydre motiver som fx et landskab gengives subjektivt (nemlig som det tager sig ud i kunstnerens sjæl og underlagt kunstnerens sinds mentale svingninger)
• Man vil projicere sjælens farver ud i den ydre verden
• Man møder verden i konfrontation, og verden bliver dermed subjektiv
• Freuds studier af menneskesindets dunkle processer får betydning
• Farve- og blomstermetaforik får stor betydning

Konkretisering af den ekspressionistiske kunst blev konkretiseret i litteraturen ved fx:
- voldsomme ord (direkthed)
- dramatiske modsætninger
- æstetiske oplevelser – kunstneren er æstetisk iagttagende (æstetik= følelsen/fornemmelsen af noget skønt)
- beskrivelsen af et hektisk indre
- Freud
- farve- og blomstermetaforik (farverne ”smælder” ofte mod hinanden som i billederne)
- lydmalerier

Konklusionen blev, at verden optræder deform, vanskabt og misformet på forskellige måder, fx:
- ”vredet af led”
- ”væltet”
- ”forskudt”
- ”i flere planer og perspektiver på samme tid”
- menneskets ubevidste driftsimpulser trækkes ofte frem i groteske og dramatiske former
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel K Forløb#12: Saga (VÆRK,LITT.)

Med udgangspunkt i viden om den typiske opbygning af en saga, er Ravnkel Frøjsgodes saga læst og analyseret.
Klassen har fået viden om de typiske træk, der findes i sagaer, og de er analyseret i sagaen. Udgangspunktet har været følgende:
• Sagaen indledes med en længere redegørelse for heltens stamtræ (som godtgør sociale placering og status)
• Episk fortælling dvs. epik, som er fortællende som romaner, noveller og eventyr. (Inden for skønlitteratur findes også lyrik som er stemningsfyldt, følelsesfuldt og ofte på vers samt drama. Ofte findes episke træk i lyrik fx folkeviser og lyriske træk i epik.)
• Sagaen foregiver, at det er autentiske hændelser (fx gennem brug/beskrivelser af autentiske steder) – gennem rum (steder), tid og personer.
• Ikke meget beskrivelse af miljø og natur.
• Mange personbeskrivelser.
• Dramatisk handlingsforløb (spændende med forudsigelser og optakter til klimaks)
• Handlingen er koncentreret om høvdinge, heltegerninger og blodige fejder
• Overskueligt plot (fx hævn)
• De fleste foregår 870-1030
• Scenisk fremstilling i handlingsknudepunkterne
• Spring i tiden, som giver et mundtligt præg og understøtter den dramatiske udvikling.
• Skift mellem beskrivelse af handling og replikker
• Varslende drømme

Slægtssagaen opbygning:
1. Slægtshistorie (slægt A)
2. Anden slægt præsenteres (slægt B)
3. Individ fra slægt B laver overgreb på slægt A
4. Slægt A gengælder det (=genopretter æren)
5. Hævn (handling, handlekraft, konsekvens er nøgleord)

Nøgleord:
Handling, handlekraft, konsekvens, tapperhed, selvbeherskelse, loyalitet mod slægten, konflikter mellem slægter eller mellem individ og slægt

Generelt/Tolkning:
Normer fortælles ikke med ord, men fremstilles gennem handlingen (”underforstået: du skal ikke gøre sådan og sådan, for så går det dig sådan og sådan”). Det interessante er i den forbindelse personer, der overskrider samfundets grænser (grænsebryderne), for herigennem fremviser sagaerne samfundets normer.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel L Forløb#13: Romantikken (LITT.,PERIODE)

Tiden er læst som periodelæsning med fokus på forskellige retninger, fx nationalromantik, universalromantik og nyplatonisme. Herefter poetisk realisme (Blicher) og Grundtvig.
Til sidst er skabt overblik - via teksterne - over perioden á la:

Romantikken er en reaktion på 1700-tallets oplysningstid (den fornuftige borger). Man går fra den sunde fornuft i oplysningstiden til følelser, fantasi og intuition i romantikken. I romantikken vil man forsøge at gennemtrænge den ydre materielle verden for at finde ind til tilværelsens hemmelighedsfulde sammenhæng. Romantikken får også sit gennembrud pga. en begrænset pressefrihed samt en dårlig dansk økonomi. Man vender blikket væk fra disse kriser og indad mod en skønhed.

Nyplatonisme (fx Schack Staffeldt)
Verden opleves todelt (dualistisk) – mennesket er delt i en åndelig/sjælelig del og en ringere, legemlig del. Disse to dele er og bliver adskilte.
Oplevelsen af livet er, at det er foreløbigt, tomt og fremmed (dvs. mennesket er utilfreds), fordi det er så langt fra den egentlige verden. Med sjælen kan mennesket begribe ideernes verden, åndens verden, men mennesket er med sin krop bundet til fænomenernes verden, materiens jordiske verden. Den jordiske tilværelse opleves derfor som dybt tragisk, som et fængsel. I enkelte øjeblikke kan mennesket dog drømme sig derop, hvor det hører hjemme. Udgangspunktet er, at mennesket oprindeligt hørte til i den hinsides verden, men mennesket er sunket ned i materiens verden.
Eros (kærlighedslængslen) kan frelse mennesket.

Universalromantik/organismetanken (fx Adam Øhlenschlæger)
Man vil nedbryde alle modsætninger, man vil samordne alt. Alt i tilværelsen er gennemtrængt af og bundet sammen af en fælles ånd. Det er ”den samme ånd, der slumrer i stenen, drømmer i planten, vågner i dyret og bliver sig bevidst i mennesket”. Mennesket skal blive sig bevidst om, at det er et led i altets store organisme og lade ånden gennemtrænge sig (dvs. harmonisere det åndelige og det fysiske). Hermed forsvinder/ophæves dualismen, den todelte tankegang, til en monistisk tankegang: ”At for sig er alting intet, men i alt er alting alt”.  

Nationalromantik (fx Adam Øhlenschlæger og N. F. S. Grundtvig)
Som følge af Napoleonskrigene følger nationalromantikken. Man hylder den nationale fortid. Man skriver fx en række romaner om de danske kongers heltegerninger. Fædrelandssange er et af resultaterne, fx skriver Øhlenschlæger i 1823 ”Der er et yndigt land”. Man dyrker modersmålet, landskabet, folket og historien. Man styrker sin bevidsthed om det at være dansk og føler sig på den måde som en del af et fællesskab.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel M Forløb#14: Minds og dokumentar (VÆRK)(MED.)

Klassen har læst flere af Minds of 99´s tekster og haft fokus på komposition (rim og rytme m.v.), billedsprog, gentagelser, splittelse, fremmedgørelse og metodisk perspektivering. Derudover har de lært om filmtekniske virkemidler og fået kendskab til forskellige dokumentargenrer, og vi har arbejdet med filmen som værk.

Konklusioner:
Bandet får noget sprogligt og refleksivt (og følelsesmæssigt at identificere sig med) afsted til mange. Det er lyrik, der rammer mange. Vi så klippet fra Roskilde, som netop viser det.
Den sociale, kulturelle og historiske sammenhæng er interessant at reflektere over med sådan noget her. Det gør noget socialt (ligesom vores nationalsang – den er også lyrik), det gør noget kulturelt (det danner kulturelt), og noget går måske over i historien, noget peger på historien, fx litteraturhistorien m.v.

Materialer:
Minds: Ud af min krop
Minds: Ung kniv
Minds: I'm gonna die
Minds: Alle skuffer over tid
Dokumentar: Stor som en sol
Dokumentarserie (brugt som perspektivering): Fra Bois til Mænd
Hans Philip (brugt som perspektivering): Siger ingenting

Link, som må bruges af eleverne:
https://www.dr.dk/drtv/se/stor-som-en-sol-_-the-minds-of-99_193716
https://www.dr.dk/drtv/se/stor-som-en-sol-_-the-minds-of-99_193716
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel N Forløb#15: Minimal. og sproglig anal.(LITT., SPR.)

Klassen har læst om minimalismen og dens kendetegn ift. formel eller semantisk reduktion (samt hyperrealisme). Derudover har klassen lært om sætningsopbygning, korte og lange perioder, forvægt og bagvægt, hypotakse og paratakse, ordklasser m.v. og læst to tekster af Helle Helle. I de to læsninger har fokus været på sproglig analyse samt minimalistiske tegn.

Helle Helle: Fasaner
Helle Helle: En stol for lidt
Arket: Begivenheden der ikke fandt sted
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel O Forløb#16: Oplysning,Eras. og pietisme(VÆRK,LITT.)

Klassen har læst om oplysningstiden og læst om den, og derefter har vi læst og gennemgået Erasmus Montanus som værk med fokus på klassicisme m.v.
Værk/materiale: på Erasmus Montanus (Ludvig Holberg, 1723)

Konklusioner på selve stykket:
• Komedie i fem akter
• Rasmus Berg, studerer i København (sendt afsted af sine forældre, faderen er bonde), vender tilbage til fødeegn, optræder arrogant og bedrevidende. Eksempelvis hedder han nu Erasmus Montanus. Han vil belære (og blærer sig) over for folkene på bjerget. Han respekterer ikke sin bror, som er bonde, han argumenterer for, at hans mor er en sten (bruger syllogismer; logiske slutninger), og han påstår, at jorden er rund. Sidstnævnte sandhed serverer han på en så arrogant facon, at han støder folk fra sig. Og han må sige, at jorden er flad for at blive gift med Lisbed.
• Moralen er, at retorik har konsekvenser. Det er den egenskab, der forstørres (Erasmus opfører sig dumt/uklogt), og vi har med en karakterkomedie at gøre. Erasmus argumenterer, fordi han kan, ikke fordi at han mener, Morlille er en sten. Erasmus bruger latinsk retorik og klassisk logik og har for det meste ret, men han får ikke ret, fordi hans argumenter er akademisk jargon og ikke har hold i virkeligheden.
• Det handler også om forholdet mellem sprog og virkelighed, mellem magt og ret, mellem teoretisk og praktisk fornuft, mellem intellektuelt hovmod og jordnær rationalisme
• Forestillingen er universel.
• Afslutning: ”I en konfrontation med egnens autoriteter, degnen og ridefogeden, kommer Erasmus til kort, skønt han er dem begge intellektuelt overlegne. Misforståelserne er morsomme, og Erasmus bukker under for primitive jokes, højtråben og større tiltro til de vante forestillinger. Han tvinges til at vælge. Skal han afsværge, at jorden er rund og få sin fæstemø og byens rigeste mand som svigerfar, eller skal han fastholde, at jorden er rund og miste fæstemø og forsørgelse?”
• I forhold til løjtnanten til sidst, hvor Erasmus erklærer, at jorden er flad (forhistorie), belæres Erasmus: Det vigtigste er at kende sig selv.
• Det er interessant, at Erasmus falder på en korrekt påstand (men ellers trivielt stykke), for det, man skal forstå er, at det forpligter at være intellektuel. Erasmus er ikke selv-oplyst. Han forholder sig ikke kritisk til sig selv og er ikke i stand til at tænke etisk. Han er i virkeligheden uoplyst.

Tre vigtige citater (skriv henvisning, som passer til din udgave af bogen):
• Argumentation (syllogisme, fx ift. Morlille):
• Broder Jacob:
• Bondemiljøet:
• Slutningen:
Erasmus Montanus i forhold til Holbergs komedier (typiske træk):
• Folkelig humor, og der skildres andre sociale lag end overklassen
• Klassicistisk ift. klarhed, mådehold og fornuft (stedets, tidens og handlingens enhed)
• Genkendelige typer og miljøer (realisme)
• Karakterkomedie, som vil moralisere og belære, men det skal også være morsomt
• Orden-kaos-orden
• Fem akter
Erasmus Montanus ift. Oplysningstiden:
• Man forholder sig kritisk til overleveret viden (tingene skal undergå en logisk og videnskabelig afprøvning)
• Moliére (karakterkomedier)
• Aristoteles´ Poetikken
• Det fornuftige, naturlige og nyttige
• Meget oplysningstid kan kobles på


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel P Forløb#17: Modernisme og realisme (LITT.)

Tekster fra nedlukningsperiode repeteres og ses samtidig med nye øjne i en større sammenhæng ift. modernisme og realisme.
Følgen tekster analyseres og fortolkes:
Helle Helle: Fasaner
Helle Helle: En stol for lidt
Ludvig Holberg: Erasmus Montanus
Minds of 99: Ung kniv, Ud af min krop og I´m gonna die
Dokumentar: Stor som en sol

Udgangspunktet er i de to vedhæftede pdf'er med kort beskrivelse af og oversigt over de to hoved-ismer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel Q Forløb#18: Det moderne gennembrud (LITT., PERIODE)

Tekster fra Det moderne gennembrud læses med fokus på bl.a. naturalisme og impressionisme. Teksterne sættes i sammenhæng med tidsperioden, og fokus lægges på at komme ned i teksten (igen).

Uddrag af Brandes´ hovedstrømninger
Pontoppidan: Nådsensbrød
Bang: En lille Replik
Bang: Pernille
J. P. Jacobsen: To verdner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel R Forløb#19:Eksist.,kortf.&Doppler(VÆRK,MED.,LITT.)

Eksistentialisme ses i forskellige afskygninger. Udgangspunktet er Sartre, Løgstrup, Kierkegaard og Camus. Dertil kobles i forbindelse med Doppler teorier af Giddens og Ziehe.

Noveller:
Seeberg: Hullet
Camus: Sisyfos-myten
Stig Dagermann: At slå et barn ihjel
Kortfilm: Alexander Skarsgård: Att döda ett Barn
Roman: Erlend Loe: Doppler

Sekundærlitteratur:
Litteraturens Veje om Sartre, Løgstrup, Kierkegaard og Camus.
Fra "Luk samfundet op" af Brøndum m.fl.

Link, som må bruges af eleven:
https://www.youtube.com/watch?v=B75F1vo5864
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel S Forløb#20: Metodebevidsthed (LITT.,SPROG)

Eleverne skal have metoder i fokus. Vi fokuserer især på nykritisk, biografisk og ideologikristisk læsning. Derudover sproglig analyse, argumentationsanalyse m.v.
Materialet, som er i fokus, er:
Yahya Hassan: BARNDOM
og
Norsk Helseminister; Bent Høye: Takk til ungdommen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel V Forløb#22: Strunge og 80´erne (LITT.)

Michael Strunge gennemgåes ift. 80´erne.
Klassen læser, analyserer og fortolker alle "Plasticsolen" og "Livets hastighed", og derefter vælger de selv et digt, som de holder individuelle oplæg om. Fokus er på samlet udtryk og sammenhæng til tiden, det er skrevet i m.m.
Klassen har et ark om 80´erne i deres lyrik-kompendium.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel X Forløb#24: Repetition og podcasts (MED.)

Klassen har lært om podcast-teori ift. virkemidler m.v., og så har de hørt podcasts om nogle af de perioder/emner, der skulle repeteres. Derudover har vi brugt forskellige nedslag i undervisningsbeskrivelsen som udgangspunkt for en snak om de forskellige tekster/perioder/analysemodeller m.v.

Konkrete begreber/teori ift. podcast-genren:
Genrens udvikling (videreudvikling af radiomediet)

Formater:
People chatting:
Monolog, interview, samtale
People telling stories:
Drama, dokumentar

Lydlige virkemidler:
Stemmer (speaks, fri tale)
Musik (signaturmusik, skillere, underlægningsmusik, incidentalmusik)
Andre lyde (Reallyde (flashback, flashforward, identifikation, øge forståelsen)
Redigering (uredigeret, øge flow, tydelighed)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer