Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2020/21
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Thor Banke Hansen
Hold 2018 SA/w (1w SA, 2w SA, 3w SA)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Intro: Midterm 2016 og amerikansk politik
Titel B 1: Opdelte samfund (med projekt)
Titel C 2. Demokrati og politik
Titel D 3: Økonomi, velfærd og innovation
Titel E 4. Valg i Danmark
Titel F 5: Dansk politik: Folketingsvalg 2019
Titel G 6: Canada, USA og Danmark (med projekt)
Titel H 7: Krig og konflikt
Titel I 8: Politik og medier
Titel J 9: Samfundsforandringer og samfundsteorier
Titel K 10: Risikosamfundet og corona-pandemien
Titel L 11: Dansk økonomi i en sundhedskrise
Titel M 12: BLM, køn og nye fællesskaber
Titel N 13: Præsidentvalg og USA's rolle i verden
Titel O 14: EU og Dansk EU-politik
Titel P 15: EU, konkurrencestaten og global økonomi
Titel Q 16: Repetition - politik, sociologi, økonomi og IP

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Intro: Midterm 2016 og amerikansk politik

Analyse af Midterm election 2018

Du skal kunne redegøre for centrale forskelle i dansk og amerikansk politik herunder:
- Parlamentarisk og præsidentielt system
- Et og to-kammer systemer
- 'Løse' og faste valgperioder
- Forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse (winner take all)
- Magtens tredeling
- Cheks and balances
- Kernevælgere og marginalvælgere
- topartisystemer og flerpartisystemer
- Klassepartier og catch-all partier

Du skal kunne analysere resultatet af midtvejsvalget 6. november 2016, og holde oplæg om midtvejsvalget 6. november 2018 og præsidentvalget 2016 i følgende stater:
- Florida (Studiegruppe 1)
- Ohio (Studiegruppe 2)
- Pennsylvania (Studiegruppe 3)
- Michigan (Studiegruppe 4)
- Wisconsin (Studiegruppe 5)
- Iowa (Studiegruppe 6)
- Texas (Studiegruppe 7)
- Californien (Studiegruppe 8)
- Maine (Studiegruppe

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B 1: Opdelte samfund (med projekt)

Opdelte samfund
Fælesfagligt forløb mellem samfundsfag og matematik

Problemformulering
Er stigende fattigdom et samfundsmæssigt problem i Danmark?

Læringsmål: DU SKAL KUNNE
1. DEFINERE FATTIGDOM
2. VISE, HVORDAN MAN MÅLER FATTIGDOM
3. DOKUMENTERE OG DISKUTERE KONSEKVENSERNE AF FATTIGDOM

Underspørgsmål:
• Hvordan defineres og måles absolut og relativ fattigdom?
• Hvordan kan man ved hjælp af relevante statistiske deskriptorer sammenligne indkomsten
  mellem to områder (for eksempel Københavns Kommune og Gentofte Kommune) og fastlægge
  en konkret fattigdomsgrænse i det enkelte område?
• Hvordan har udviklingen i fattigdom i Danmark været i de senere år?
• Hvilke årsager er der til udviklingen i fattigdom i Danmark?
• Diskuter fordele og ulemper ved indførelsen af en fattigdomsgrænse i Danmark.
• Er stigende fattigdom et samfundsmæssigt problem? hvad er konsekvenserne af fattigdom?


Grundbogsmaterialer:
Luk samfundet Op 3. udgave, s. 98-107
Ulighedens mange ansigter (2014), s. 47-61

Materialer til fattigdom
https://www.dr.dk/nyheder/politik/nu-er-der-igen-en-malestok-fattigdom-i-danmark

Dst – fattigdomsdefinition
file:///Users/EL/Downloads/Relativ-fattigdom_SDG.pdf

AE’s rapport fra 2018 ’Den stigende polarisering rammer børnene’
https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/publikation/ae_den-stigende-polarisering-rammer-boernene.pdf
Her er det kap. 1 der er centralt og kan bruges til udviklingen i, og årsager til, fattigdom og konsekvenserne for børn der oplever fattigdom
Denne analyse ’Flere og flere børn vokser op i fattigdom’ opdaterer den ovenstående rapport med det nye fattigdomsmål https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_flere-og-flere-born-vokser-op-i-fattigdom.pdf

Fordele og ulemper ved indførelsen af en fattigdomsgrænse:
Her skal eleverne selv ud og finde 2 til 3 artikler med forskellige aktørers syn på sagen. Dette kan være politiske holdninger og eksperters vurderinger.


Andre materialer man evt. kan bruge hvis man har tid/kører et længere forløb (fra PB)
https://www.ae.dk/analyser/de-fattigste-har-svaerere-ved-at-bryde-den-sociale-arv
http://kraka.org/analyse/familie_og_opvaekstmiljoe_har_stigende_betydning_for_indkomsten
https://www.sfi.dk/publikationer/fattigdom-og-afsavn-11073/
http://forlagetcolumbus.dk/fileadmin/user_upload/Samfundsstatistik/Statistik_2018_pdf-haefte.pdf



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C 2. Demokrati og politik

KERNESTOF FOKUS:
- parti- og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser og politiske systemer i Danmark og USA med inddragelse af forskellen på direktiver og forordninger i EU



LÆRINGSMÅL. DU SKAL KUNNE ARBEJDE MED OG BESVARE FØLGENDE SPØRGSMÅL:

6.1 Politik, det politiske system og forskellige politiske styreformer
Giv en definition af begrebet politik
Hvad er henholdsvis materielle og immaterielle værdier for noget?
Hvad er det Eastons model af det politiske system illustrerer?
Hvad betyder autoritet og implementering?
Hvad betyder input, feedback og output?
Hvem er det der giver feedback og hvorfor er dette element uhyre væsentligt i et demokratisk politisk system?
Hvilke tre politiske styreformer kan man skelne imellem?
Hvad er forskellen på demokrati, autokrati og teokrati?
Hvad er et diktatur?

6.2 Demokrati – hvad er det?
Hvad er et direkte demokrati?
Hvad er repræsentativt demokrati?
Hvad er en folkeafstemning?
Hvorfor har vi folkeafstemninger i Danmark?
Hvad handler konkurrencedemokratiet om?
Hvad handler deltagelsesdemokratiet om?
Hvad er en valgmåde?
Hvad er forskellen på forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse?
Hvad er et parlament?
Hvad er den parlamentariske styringskæde?
Hvad er forskellen på den formelle og den reelle styringskæde?
Hvordan er et parlamentarisk system og et præsidentielt system forskelligt fra hinanden?

6.3 Magt i politik – og i andre sammenhænge
Hvad er magt, og hvilke former kan magt antage?
Hvad handler magtens tredeling om?
Hvad menes der med checks and balances?
I hvilket lands politiske system er checks and balances centralt?
Hvordan fungerer magtens tredeling i Danmark?

6.4 Valg og vælgere
Hvem er vælgerne i Danmark?
Hvor høj er stemmeprocenten ca. ved folketingsvalg i Danmark?
Hvad er en kernevælger?
Hvad er en marginalvælger?
Hvilke strategier kan partier bruge i forhold til marginalvælgere?
Hvad kaldes princippet eller teorien bag forholdstalsvalgmåden som vi benytter os af i Danmark?
- Nævn to lande, hvor man benytter sig af den valgmåde, der populært betegnes Winner takes it all
Hvad er et to-partisystem?
Hvad er et flerpartisystem?

6.5 Partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser
Hvad er et politisk parti?
Hvad er en interesseorganisation?
Hvad er en græsrodsbevægelse?
Hvor mange politiske partier er der i Folketinget?
Hvad hedder disse politiske partier?
Hvad er forskellen på vælgerpartiet og folketingsgruppen?
Hvad er et étpartisystem?
Hvad menes med klassepartier?
Hvad menes med et catch all-parti?

6.6 Regering og Folketing
Hvor mange medlemmer er der i Folketinget?
Hvor mange af medlemmerne i Folketinget vælges i Danmark, Grønland og på Færøerne?
Hvem udgør regeringspartierne?
Hvem udgør oppositionspartierne?
Hvad er initiativfasen?
Hvad er lovforberedelsesfasen?
Hvad er beslutningsfasen?
Hvad er implementeringsfasen?
Hvad handler negativ parlamentarisme om?
Hvad handler positiv parlamentarisme om?
Hvad er en mindretalskoalition?
Hvad menes der med ordet kontrolmiddel?
Hvad er forskellen på en flertals- og en mindretalsregering?

6.7 Der er flere, som har indflydelse på de politiske beslutningsprocesser i Danmark
Hvad menes med staten Danmark?
Hvad betyder suverænitet?
Hvordan er EU's besluttende organer fordelt i en lovgivende-, udøvende og dømmende magt?
Hvad kaldes love som kommer fra EU?
Hvad er EU-direktiver?
Hvad er de danske EU-forbehold?
På hvilke tre niveauer gør EU sig gældende i Danmark?
Hvad er FN?
Hvad er menneskerettigheder for noget?
Hvad er en migrant?
Hvad er et retssamfund?
Hvad er retssystemet?
Hvad er to-instansprincippet?
Hvilke tre instanser er det danske retssystem bygget op af?
Hvilke to sagstyper kan retssager i Danmark opdeles i?
Hvad er WTO?
Hvilken rolle spiller multinationale selskaber for Danmark?

6.8 Politisk deltagelse, rettigheder og pligter – hvad er den gode medborger?
Hvad handler politisk deltagelse om?
Hvad menes med mægtiggørelse og myndiggørelse?
Hvad handler brugerdeltagelse om?
Hvad er en statsborger?
Hvad menes med en medborger?
Hvad menes med rettigheder og pligter?
Hvad er en modborger?

6.9 Er demokratiet i de vestlige lande, herunder Danmark, under pres?
Hvilke forklaringer kan der være på befolkningens dalende tillid til politikerne?
Hvad menes med løftebrud?
Hvad er partihoppere?
Hvad menes der med begrebet den politiske forbruger?
Hvad er en hverdagsmager?

6.10 CASE: Statsministerens nytårstale. Her skal du kunne bruge Molins model til at analysere:
1) talens indhold
2) den politiske situation
3) reaktioner på talen

De reaktioner på nytårstalen som du skal have viden om er fra:
1) Regeringens andre partier
2) Støttepartiet
- DF
3) Oppositionen:
- Socialdemokraternes
- Ventrefløjen

6.11 Vi arbejder med skriftlig opgave i sammenligning med anvendelse af komparativ metode. Her skal du sammenligne tre forskellige synspunkter fra opgavesættet Fællesskabets forfald C, samt inddrage og anvende:
- integration og integrationsteorier. Assimilation, segregation og pluralistisk integration
- Honneths anerkendelsesteori og de tre anerkendelsesbehov: Kærlighedsanerkendelse, retslig anerkendelse og solidarisk anerkendelse
- politisk deltagelse: Statsborgerskab, medborgerskab og modborgerskab.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D 3: Økonomi, velfærd og innovation

3: økonomi, velfærd og innovation

Du skal kunne besvarer spørgsmålene:

8.0 Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark
Hvad handler velfærd om?
Hvad handler økonomi om?

8.1 Mangel- og vækstbehov
Hvad handler Maslows behovspyramide om?
Hvad er mangelbehov?
Hvad er vækstbehov?

8.2 Danskernes forskellige veje til behovsopfyldelse
Hvad er de tre forskellige arenaer for behovsopfyldelse?

Markedet
Hvad menes med begrebet markedet?
Hvad er markedsmekanismen et udtryk for?
Hvad betyder udbud?
Hvad betyder efterspørgsel?
Hvad er økonomisk magt?

Det civile samfund
Hvad menes med det civile samfund?
Hvad menes med solidaritet?

Staten
Hvad er en velfærdsstat?
Nævn de tre forskellige former for økonomi
Hvad er markedsøkonomi?
Hvad er planøkonomi?
Hvad er blandingsøkonomi?
Hvordan er samspillet mellem stat og borger?

8.3 Hvad er god økonomi?
Hvad er de økonomiske mål?
Hvad menes med økonomisk vækst?
Hvad er et bruttonationalprodukt?
Hvad menes med produktivitet?
Hvad menes med økonomisk vækst?
Hvilke forskellige typer arbejdsløshed findes?
Hvad har økonomisk vækst og lav arbejdsløshed med hinanden at gøre?
Hvad er konsekvenserne ved høj arbejdsløshed?
Hvad er lav inflation?
Hvad kan inflation have af negative konsekvenser?
Hvad betyder deflation?
Hvad menes med betalingsbalancen?
Hvad betyder import og eksport?
Hvorfor fås en udlandsgæld?
Hvilke konsekvenser kan et permanent underskud have for den danske samfundsøkonomi?
Hvad menes med et lands konkurrenceevne?
Hvad menes med en bæredygtig økonomi?
Hvordan kan bæredygtig udvikling komme i konflikt med målet om økonomisk vækst?
Hvad betyder balance på statens finanser?

Det økonomiske kredsløb
Hvad er det økonomiske kredsløb?
Hvilke to kredsløb findes i det økonomiske kredsløb?
Hvilke økonomiske aktører indgår i modellen for det økonomiske kredsløb?

8.4 Udsving i økonomien
Hvad er konjunktursvingninger for noget?
Hvad menes der med, at samfundsøkonomien en gang imellem oplever stød?
Hvad kan præciseres ved brug af konjunkturbegrebet?
Hvilke fire konjunkturbegreber kan forklare samfundsøkonomiens aktivitetsniveau?
Hvad er opgangskonjunktur?
Hvad er højkonjunktur?
Hvad er nedgangskonjunktur?
Hvad er økonomisk recession?
Hvad er lavkonjunktur?
Hvordan foregik finanskrisen?


8.5 Økonomisk politik
Nævn nogle centrale økonomiske instrumenter?

Finanspolitik
Hvad menes med finanspolitik?
Hvad er ekspansiv finanspolitik?
Hvilke tre instrumenter kan anvendes for at føre ekspansiv finanspolitik?
Hvad er fælles for, hvordan de tre instrumenter virker?
Hvad er kontraktiv finanspolitik?
Hvornår kan en kontraktiv finanspolitik være fordelagtig?
Hvilke tre instrumenter kan anvendes for at føre kontraktiv finanspolitik?
Hvad er fælles for, hvordan de tre instrumenter virker?
Hvad kan være problemet med en kontraktiv finanspolitik?

Pengepolitik
Hvad er en ekspansiv pengepolitik?
Hvilken virkning kan ekspansiv pengepolitik få?
Hvad er kontraktiv pengepolitik?
Hvilken virkning kan kontraktiv pengepolitik få?

Strukturpolitik
Hvad handler strukturpolitik om?
Hvilke politiske tiltag kan strukturpolitik bestå af?
Hvad er stramningsstrategien?
Hvad er opkvalificeringsstrategien?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E 4. Valg i Danmark

KERNESTOF FOKUS:
- parti- og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser og politiske systemer i Danmark og USA med inddragelse af forskellen på direktiver og forordninger i EU
- Ideologier og partier i Danmark


LÆRINGSMÅL:
1. Du skal kunne definere og adskille grundlæggende antagelser herunder menneskesyn, samfundsopfattelse og statens rolle inden for ideologierne:
- Liberalisme
- Konservatisme
- Socialisme
- Socialdemokratisme
- Kommunisme og revolutionær socialisme
- Socialliberalisme
- Neoliberalisme
- Socialkonservatisme
- Neo-, libertarianisme eller liberalkonservatisme
- Fascisme og nazisme
- og til de mindre definerbare populisme og nationalisme

2. Du skal kunne kende centrale mærkesager for, samt ideologisk og politisk placerer de danske politiske partier op til Folketingsvalget 2019 og Europaparlamentsvalget 2019:
A. Socialdemokratiet
B. Radikale Venstre
C. Det Konservative Folkeparti
F. SF - Socialistisk Folkeparti
I. Liberal Alliance
O. Dansk Folkeparti
V. Venstre, Danmarks Liberale Parti
Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne
Å. Alternativet
Partier, der kun er opstillingsberettigede til folketingsvalg:
D. Nye Borgerlige
E. Klaus Riskær Pedersen
K. Kristendemokraterne
Partier, der kun er opstillingsberettigede til Europa-Parlamentsvalg:
N. Folkebevægelsen mod EU

3. Du skal kunne definere forskellige typer af politisk spin, framing og priming, og anvende dem i forhold til den aktuelle valgkamp op til Folketingsvalget 2019 og Europa-Parlamentsvalget 2019.

4. Du skal kende det politiske system i Danmark herunder:
- Negativ parlamentarisme og regeringsdannelse
- Folketingets sammensætning af 175 danske mandater (135 kredsmandater og 40 tillægsmandater), samt 2 grønlandske og 2 færøske mandater.
- Regeringsformerne: mindretals-, flertals- og koalitionsregeringer

5. Vælgeradfærd herunder:
- Forskellen på marginalvælgere, kernevælgere, retnings- og nærhedsvælgere, issuevoting, valens issue og saliens issue.
- Sociotropiske og egotropiske vælgere
- Empiriske vælgervandringer ved folketingsvalget 2015 og 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F 5: Dansk politik: Folketingsvalg 2019

1: Dansk politik: Valg, partier og ideologier

KERNESTOF: POLITIK
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark
- Politiske deltagelsesmuligheder

LÆRINGSMÅL
Du skal have viden om og kunne anvende:

1) den demokratiske styringskæde
2) Valgresultatet af og vælgervandringer ved Folketingsvalget 2019
3) Eastons model og definition af politik
4) Forskelle på styreformerne: diktatur, autokrati, teokrati, demokrati
5) Forskellen på repræsentativt og direkte demokrati.
6) Forskellen på konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
7) Udviklingen i partiernes medlemstal
8) Forskellen på parlamentarisme og præsidentielt demokratisk system
9) Magtens tredeling
10) Forskellen på kernevælgere og marginalvælgere
11) Forskellen på parlamentarisk og præsidentielt demokrati
12) Forskellen på forholdstalsvalg, flertalsvalg i enkeltmandskredse, to-partisystem, flerpartisystem.
13) Lovgivningsprocessen i Danmark
14) Regeringsdannelse efter et folketingsvalg herunder forskellen på negativ og positiv parlamentarisme, regeringspartier, støttepartier og opposition, regeringstyper
15) De tre klassiske ideologier: Liberalisme, konservatisme og socialisme
16) De ideologiske forgreninger:
- Socialliberalisme
- Socialkonservatisme
- Nationalkonservatisme
- Socialdemokratisme
- Revolutionær socialisme
- Neoliberalisme
- Grøn ideologi
17) Venstre-højre-skalaen
18) Fordelings- og værdipolitik

SAMFUNDSFAGLIGE GENRE:
- forskellen på udledning (analyse) og diskussion
- beregninger af indekstal og procentvis stigning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G 6: Canada, USA og Danmark (med projekt)

5: Canada, USA og Danmark
Forløb med fokus på USA's politiske, sociale og økonomiske forhold, og kvalitativ, kvantitativ og komparativ metode med sammenligninger mellem USA, Canada og Danmark.

Studietur til Toronto, Ontario, Six Nations, staten og byen New York indgår i forløbet, og der er flerfaglighed med naturgeografi

LÆRINGSMÅL:
- Casestudie
- Oprindelige folk: naturressourcer, rettigheder, klimaforandringer, selvstyreformer,
- Forskellige politiske systemer i Canada, USA og Danmark, herunder forskellen på et præsidentielt og parlamentarisk politisk system, føderationer og enhedsstater, flerpartisystemer og topartisystemer.
- Sociale forhold: Immigration, ulighed, kultur, integration, majoriteter og mindretal, oprindelige folk, anerkendelse, rettigheder, strukturel racisme, undertrykkelse,
- Økonomiske forhold: Handel, BNP, naturressourcer, vækst, handleskrise
- Urbanisering, ghettoisering, bysociologi, land og by
- Fra traditionel til postmoderne samfund

- Arktis: Trump vil købe Grønland,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H 7: Krig og konflikt

Forløb 7: Krig og konflikt

Forløb om aktuelle krige og konflikter i verden og forsøget på, at skabe fred og stabilitet. Forløbet knytter sig særligt til FN's verdensmål 16 og 17.

LÆRINGSMÅL. DU SKAL HAVE VIDEN OM OG KUNNE BRUGE:
1) den aktuelle lovgivning og diskussionen i dansk politik om fratagelse af det danske pas fra fremmedkrigere i forbindelse med konflikten i Syrien med udgangspunkt i Debatten - DR2 - 24. okt. 2019.

2) Viden om international politik og kunne besvare spørgsmålene:
- Hvad er IP?
- Hvad er ligheder og forskelle på historie og IP?
- Hvilke syn er der på verden ifølge Branner?

3) Forskellige magtformer i IP, heunder
- USA's betydning i verden siden 2001 og begrebet supermagt.
- Fysisk magt og konflikters udfald: Viljestyrke, afhængighed og legitimitet
- Magtformer i IP: Ressourcemagt: hård og blød magt, magt som relation og strukturel magt

4) Kunne foretage analyse af USA´s militære, økonomiske og politiske magt og eventuelle status som supermagt

5) Teorier i IP, herunder:
- Realisme
- Neorealisme
- Liberalisme (idealisme)
- Neoliberalisme

6) viden om konflikten i Syrien og forskellige syn på konflikten herunder:
- USA's handlinger og tilbagetrækning i Syrien
- Kurdernes situation i Syrien
- Tyrkiets ageren i Mellemøsten og Syrien

7) Viden om Bolton, Xi og Putins udtalelser og taler i opgavesættet En anden verden delopgave A2 og evne til at kunne analysere disse ud fra IP-teorierne realisme og liberalisme (eventuelt neorealisme og neoliberalisme)

8) Samfundsfaglig kausalitet og skrivegenre:
- hypotese med faglig begrundelse
- udled på baggrund af graf med x- og y-akse

9) To typer internationale organisationer
9.1) Governmentale organisationer:
- FN (FN's 11 forskellige organisationer (herunder WTO, UNICEF, UNESCO, UNDP, UNHCR, UNwomen), FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling og 169 delmål).
- NATO (muskitereden og NATOlandene)
- EU (medlemslandene og relaterede organisationer som EØS, EFTA).
- Verdensbanken
- WTO

9.2) Non-governmental internationale organisationer herunder:
- Læger uden Grænser
- Røde Kors
- Red Barnet
- Amnesty International
- Greenpeace
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I 8: Politik og medier

Forløb 8: Politik og medier

Forløb med udgangspunkt i statsministerens nytårstale, politisk spin, mediernes magt, samt repetition af dansk politik, valg, partier og ideologier

KERNESTOF: POLITIK
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark
- Politiske deltagelsesmuligheder

LÆRINGSMÅL DER REPETERES (KAPITEL 5 OG 6 I LUK SAMFUNDET OP!)
Du skal have viden om og kunne anvende:

1) Den demokratiske styringskæde
2) Valgresultatet af og vælgervandringer ved Folketingsvalget 2019
3) Eastons model og definition af politik
4) Forskelle på styreformerne: diktatur, autokrati, teokrati, demokrati
5) Forskellen på repræsentativt og direkte demokrati.
6) Forskellen på konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
7) Udviklingen i partiernes medlemstal
8) Forskellen på parlamentarisme og præsidentielt demokratisk system
9) Magtens tredeling
10) Forskellen på kernevælgere og marginalvælgere
11) Forskellen på parlamentarisk og præsidentielt demokrati
12) Forskellen på forholdstalsvalg, flertalsvalg i enkeltmandskredse, to-partisystem, flerpartisystem.
13) Lovgivningsprocessen i Danmark
14) Regeringsdannelse efter et folketingsvalg herunder forskellen på negativ og positiv parlamentarisme, regeringspartier, støttepartier og opposition, regeringstyper
15) De tre klassiske ideologier: Liberalisme, konservatisme og socialisme
16) De ideologiske forgreninger:
- Socialliberalisme
- Socialkonservatisme
- Nationalkonservatisme
- Socialdemokratisme
- Revolutionær socialisme
- Neoliberalisme
- Grøn ideologi
17) Venstre-højre-skalaen
18) Fordelings- og værdipolitik
19) Downs' og Molins model til at analysere politiske synspunkter og statsministerens nytårstale 2020

NYE LÆRINGSMÅL (KAPITEL7 I LUK SAMFUNDET OP!)
20) Medieret kommunikation, nyhedskriterier, medialisering og danskernes medieforbrug
21) forskelle på klassiske massemedier og sociale medier til at adskille og analysere aktuelle politiske debatter
22) kampen om den politiske dagsorden
23) politisk kommunikation, herunder spin, priming og framing til at analysere politiske synspunkter og statsministerens nytårstale 2020
24) debat og demokratisk dialog i klassiske massemedier og sociale medier til at adskille og analysere aktuelle politiske debatter
25) begreberne digitale bobler, shitstorme, ekkokamre og falske nyheder til, at analysere aktuelle politiske debatter
26) mediernes forskellige roller i demokratiet, som vagthund, jagthund, hyrdehund og redningshund til at analysere og diskutere forskellige medier, deres kommunikation, vinkling og interesse
27) diskursanalyse til at analysere politiske synspunkter og statsministerens nytårstale 2020

SAMFUNDSFAGLIGE GENRER OG VÆRKTØJER:
- undersøgelse, analyse og diskussion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel J 9: Samfundsforandringer og samfundsteorier

9: SAMFUNDSFORANDRINGER OG SAMFUNDSTEORIER

Kernestof primært

SOCIOLOGI:
– identitetsdannelse og socialisation
– massemedier og politisk meningsdannelse
– social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring.



Læringsmål, du skal kunne:

1. Forklare forskellen på de sociologiske skoler og benytte dem til analyse aktuelle strømninger og tendenser i samfundet:
- Funktionalisme
- Konfliktteori
- Symbolsk interaktionisme

2. Forstå samfundsudviklingen, hvad der kendetegner:
- det traditionelle samfund,
- det moderne samfund,
- det senmoderne samfund og
- det postmoderne samfund.

3. Forstå centrale tanker i klassisk samfundsteori, der forklarer overgangen fra traditionelle til moderne samfund, herunder:
- Marx' klasse- og konfliktteori
- Durkheims integrationsteori
- Webers rationalitetsteori

4. Forstå centrale tanker i moderne/senmoderne samfundsteori, der forklarer overgangen fra moderne til senmoderne samfund, herunder:
- Habermas teori og systemverden og livsverden
- Giddens karakteristik af det senmoderne samfund
- Bourdieus stratifikationsmodel, sociale kapitaler, felt, habitus og symbolsk vold
Samt repetition af:
- Becks risikosamfund


UDDYBEDE LÆRINGSMÅL TIL KLASSISK/MODERNE SAMFUNDSTEORI

5. Du skal forstå Marx' centrale ræsonnement om, at det kapitalistiske samfund er et klassesamfundet og bl.a. kunne begreberne:
- Produktionsforhold, produktivkræfter og produktionsmidler
- Basis og overbygning
- Udbytning, merværditeorier og tingsliggørelse
- Klassekamp

6. Du skal forstå Durkheims ræsonnement om sammenhængskraft og bl.a. kunne begreberne:
- Arbejdsdeling
- Mekanisk og organisk solidaritet
- Individualisering og kollektiv bevidsthed
- Anomi

7. Du skal forstå Webers ræsonnement om sammenhængen mellem samfundsforandringer og handlingsrationaliteter og bl.a. kunne begreberne:
- protestantisk etik
- målrationel handlen
- værdirationel handlen
- affortryllelse, meningstab og frihedstab
- rationalitetens jernbur

UDDYBEDE LÆRINGSMÅL TIL MODERNE/SENMODERNE SAMFUNDSTEORI

8. Du skal forstå Habermas resonnement for teorien om systemverdenens kolonisering af livsverdenen, herunder:
- forskellen på instrumentel handlen og kommunikativ handlen
- forskellen på subjekt-subjekt-relationer og subjekt-objekt-relationer
- Habermas' særlige forståelse af diskursbegrebet
- den ideelle samtalesituation og den herredømmefrie kommunikation

9. Du skal forstå Giddens beskrivelse af det senmoderne samfund herunder:
- radikaliseringen af moderniteten
- adskillelse af tid og rum
- udlejring af sociale relationer til abstrakte systemer
- øget refleksivitet
- betydningen af tvivl og tillid
- modernitetens institutionelle dimensioner: kapitalisme, statens militære-/voldsmonopol, overvågning, industrialisme
- ontologisk usikkerhed
- strukturationsteorien, og det dualistiske forhold mellem struktur og aktør

10. Du skal forstå Bourdieus stratifikationsmodel herunder,
- sociale kapitaler,
- felt,
- habitus
- symbolsk vold
- Maxwells dæmon

11. Du skal forstå Ulrich Becks beskrivelse af risikosamfundet herunder,
- meningen med at ulighed er hierarkisk, men risici er demokratiske
- valgbiografier
- institutionaliseret individualisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel K 10: Risikosamfundet og corona-pandemien

10: Risikosamfundet og corona-pandemien

Læringsmål for case-analysen er, at du skal kunne:
1) Giddens teori om det senmoderne samfund, herunder:
- begreberne aftraditionalisering og individualisering
- adskillelse af tid og rum om
- udlejring af sociale relationer
- med eksperter og hvad er et ekspertsystem for noget
- ansigtsløse relationer
- refleksivitet

2) Ulrich Becks teori om risikosamfundet, herunder:
- definition af Risikosamfundet
- begreb institutionaliseret individualisering
- begrebet valgbiografi
- Becks beskrivelse af forskellen mellem industrisamfundet og risikosamfundet, herunder citatet: "Hvor industrisamfundet fordeler goder, der fordeler risikosamfundet onder".

3) finde og fremlægge aktuel samfundsfaglig empiri vedrørende, hvordan corona-pandemien håndteres af den danske regering fx på pressemøder.

4) kunne analysere corona-pandemien, bl.a. ud fra
- aktuelle empiriske eksempler om corona-pandemien
- Becks teori om risikosamfundet, forskelle på risici i landsbrugssamfundet og risikosamfundet, samt globliseringen, fremkomsten af kosmopolitansk politik og verdensborgersamfundet
- Giddens teori om det senmoderne samfund, videnskabens og teknologiens rolle, samt påstand om at risiko-vurdering og - kalkulation spiller en afgørende rolle

5) kunne diskutere forståelsen af corona-pandemien ud fra henholdsvis Becks teori om risikosamfundet og Giddens teori om refleksivitet i det senmoderne samfund ved bl.a. at inddrag overvejelser over, hvilke styrker og svagheder der er ved:
- Beck og Giddens forskellige opfattelser af videnskabens og teknologiens rolle og sæt disse i forbindelse med corona-pandemien
- Becks påstand om at risikoprofilen er ændret i det senmoderne samfund overfor Giddens forståelse af refleksivitet og øget bevidstheden om risici og sæt disse i forbindelse med corona-pandemien

6) Lave en videofremlæggelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel L 11: Dansk økonomi i en sundhedskrise

Forløb 11: Dansk økonomi i en sundhedskrise

Repetition af økonomi, samt analyse og diskussion af corona-pandemiens konsekvenser for dansk og international økonomi

Læringsmål, du skal kunne:

1) De økonomiske mål og analysere ved hjælp af økonomiske mål og diskutere, hvordan påvirkes de økonomiske mål påvirkes under corona-krisen

2) Det økonomiske kredsløb og analysere, hvordan kredsløbet (dansk økonomi) påvirkes af genåbningens 1. fase med fokus på de liberale erhverv.


3) Udbud og efterspørgsel og analysere de tre scenarier for dansk økonomi, og under hvert scenarium forklare, hvordan efterspørgslen påvirker dansk økonomi.

4) Redegøre for, hvad en økonomisk hjælpepakke er.

5) Redegøre for ekspansiv og kontraktiv finanspolitik og forklare, hvilke typer finanspolitik der er tale om i de forskellige hjælpepakker i corona-krisen.

6) Redegøre for ledighed herunder.
- konjunkturarbejdsløshed,
- strukturarbejdsløshed,
- sæsonarbejdsløshed og
- friktionsarbejdsløshed
Og forklare, hvilke typer arbejdsløshed der er tale om under corona-krisen.

7) Forklare, hvordan virksomhederne rammes af corona-krisen ifølge DI, og hvordan det påvirker udbudskurven i dansk økonomi.

8) Redegøre for økonomiske konjunkturer, herunder:
- højkonjunktur
- nedgangskonjunktur
- lavkonjunktur
- opgangskonjunktur
Og forklare, hvordan konjunkturen påvirkes af corona-krisen ifølge DI og analysere, hvilken konjunktur dansk økonomi er i pt.

9) Redegøre for pengepolitik og analysere, hvordan:
- en højere rente vil påvirke økonomien lige nu
- en lavere rente vil påvirke økonomien lige nu
Og diskutere, om det er bedst med en ekspansiv pengepolitik eller en ekspansiv finanspolitik for at rette op på dansk økonomi pt.

10) Redegøre for strukturpolitik herunder:
- arbejdsmarkedspolitik
- uddannelsespolitik
- forskningspolitik
- stramningsstrategien vil påvirke økonomien
- opkvalificeringsstrategien vil påvirke økonomien
Og diskutere, om det er bedst med en stramnings- eller opkvalificeringsstrategi for at rette op på dansk økonomi pt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel M 12: BLM, køn og nye fællesskaber

12: Aktuel sociologi er en empirisk og teoretisk opsamling og videreførsel af forløb 9: SAMFUNDSFORANDRINGER OG SAMFUNDSTEORIER

KERNESTOF
- Kultur og integration, etnicitet, nationalitet, mono-/multikulturelt samfund
- anerkendelse, social kontrol


LÆRINGSMÅL:


1. Du skal kunne lærimngsmålene til forløb 9.

2. Black Lives Matter herunder:
- Trayvon Martins død og betydning
- George Floyds død og betydning
- Antallet af politidrab i USA
- Forskellen på racisme, direkte racisme og strukturel racisme

3. Du skal forstå postmoderne samfundsteori, der forklare overgangen fra moderne til postmoderne samfund, herunder
- Butlers feminisme og dekonstruktion af kønsbegrebet
- Honneths anerkendelseteori og opfattelse af krænkelse
- Maffesoli syn på neostammer og hooliganisme
- Riesmans sociale karaktertyper
- Goffman frontstage og backstage
- Castells netværkssamfund

4. Du skal forstå Butlers opfattelse af kønnet som social konstruktion, herunder:
- kønnet som biologisk køn (sex), socialt køn (gender), kønnet som diskurs og kønnets som identitet
- hate crime
- interseksualitet
- queerbegrebet og kønnet som valgfrit
- det overordnede ræssonement i den videnskabelige artikel "Kønnets regerende dronning - en introduktion til køn og krop i Judith Butlers forfatterskab" af Christel Stormhøj bragt i det videnskabelige tidsskrift: Kvinder, Køn og Forskning, nr.2 1999.

5. Du skal forstå Honneths anerkendelseteori, herunder:
- Identitetsdannelse som anerkendelse og krænkelse
- Behovet for anerkendelse i tre sociale sfærer:
1. Primære relationer: Kærlighedsanerkendelse
2. Statslig sfære: Retslig anerkendelse
3. Samfundsniveau: Social værdsættelse

6. Du skal forstå Maffesolis syn på neostammefællesskaber og neostammeidentiteter, herunder:
- det positive og usikre ved postmodernismen
- retraditionalisering
- taktile relationer
- forskellen på stammer, neo-stammer og virtuelle stammer
- valgets magt
- overinstitutionalisering
- subkulturer
- flygtighed og foranderlighed

7. Du skal forstå og kunne sætte Maffesoli i forbindelse med Riesmans sociale karaktertyper og mennesket som:
- ydrestyret
- indrestyret
- gruppestyret

8. Du skal forstå Castells teori om netværkssamfundet, herunder:
- informationsteknologiens indflydelse på individ og samfund
- forandringen af fællesskabet og flere fællesskabsformer og forskellen på netværk og fællesskaber
- internetbaseret socialisering herunder virtuelle fællesskaber, online-interaktion, online-jeg og offline-identitet
- tertiære relationer og personliggjorte fællesskaber
- netværksbaseret individualisme
- socialiseringsportefølje

9. Du skal forstå og kunne sætte Castells teori i forbindelse med Goffmans identitetsopfattelse af frontstage og backstage

10. Projekt: Empirisk undersøgelse af pres og bekymringer blandt gymnasieelever

11. Samfundsfaglige metoder, herunder:
- Kvalitativ og kvantitativ metode, empiri og undersøgelse
- afhængige og uafhængige variable
- validitet og reliabilitet og generaliserbarhed
- statistiske mål, statistisk usikkerhed, konfidensinterval og lineær regression  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel N 13: Præsidentvalg og USA's rolle i verden

13: Præsidentvalg og amerikansk politik

KERNESTOF
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
̶ magt- og demokratiopfattelser
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark.
̶ aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
̶ mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

LÆRINGSMÅL: Du skal kunne:

1. forklare hovedelementerne i det politiske system i USA og sammenligne det med det politiske system i Danmark, herunder:
• Det præsidentielle system i forhold til det parlamentariske system i Danmark
• Topartisystemet i forhold til flerpartisystemet i Danmark
• Forskelle på Demokraterne og Republikanerne, og forskelle på amerikanske og danske partier
• Præsidentens magt i USA og verden i forhold til fx statsministerens magt
• Valgmetode: Winner-take-all over for proportionalvalgssystemet

2. analysere og diskutere resultatet af præsidentvalget 2016, herunder
- Røde stater, blå stater og swingstater ved valget 2016
- Caseanalyse af valgresultatet i udvalgte stater
- vælgeradfærd: - Hvem stemte på hhv Hillary Clinton og Donald Trump?
- Trumps mærkesager ved præsidentvalget 2016
- forklare resultatet, og hvorfor Trump blev USA’s 45. præsident og ikke Clinton

3. analysere og diskutere resultatet af præsidentvalget 2016 ud fra begreberne:
- politics is local
- issue voting
- Den postfaktuelle virkelighed
- Populisme

4. analysere og diskutere resultatet af præsidentvalget tirsdag den 3. november 2020, herunder:
- hvorfor Biden vandt valget
- portrættere Trump, Trumps vicepræsident, det republikanske parti under Trump
- portrættere Biden, Bidens vicepræsidentkandidat og det demokratiske parti under Bidens kampagne

5. lave korrekt formulerede hypoteser om, hvilken påvirkning forskellige amerikanske vælgere har for præsidentvalget 3. november. Hypoteserne kan fx se sådan ud:
"Trump vinder det amerikanske præsidentvalg 3. november, fordi mange vælgere i USA ... "
"Biden vinder det amerikanske præsidentvalg 3. november, fordi det demokratiske parti har fat i mange amerikanske vælgere i ... "

6. analysere og diskutere international politik, herunder:
- verdensordenen under den kolde krig
- verdensordenen efter den kolde krig
- USA´s rolle i verden under den kolde krig
- USA´s rolle i verden efter den kolde krig

7. kunne forklare og anvende begreber og teorier i international politik, herunder:
- unipolaritet, bipolaritet og multipolaritet
- hegemoniteorien
- Realisme
- Liberalisme/idealisme
- Neorealisme
- Neoliberalisme

8. anvende og diskutere grundopfattelserne i amerikansk udenrigspolitik, herunder:
- Exceptionalisme
- isolationisme vs. internationalisme
- Neoisolationisme, liberal internationalisme, Neokonservatisme og realisme

9. forklare og diskutere forskelle på EU, NATO og FN

10. anvende og diskutere mål og muligheder i dansk udenrigspolitik, herunder:
- Danmark som småstat
- Handlerum
- Mål i udenrigspolitikken (sikkerhedspolitiske mål, udenrigsøkonomiske mål og idépolitiske mål)
- Muligheder i udenrigspolitik (determinanter, kapabiliteter og instrumenter)

11. anvende og diskutere aktivisme og tilpasning i dansk udenrigspolitik, herunder
- Model for udenrigspolitisk adfærd: Forklar indflydelseevne og stressmodtagelighed
- Model for sikkerhedpolitisk beslutningsproces: Forklar beslutningsprocessen
- Ydre vilkår/forklaringer på dansk udenrigspolitik efter den kolde krig
- indre vilkår/forklaringer på dansk udenrigspolitik efter den kolde krig   
- Blød og hård aktivisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel O 14: EU og Dansk EU-politik

14: EU og Dansk EU-politik

LÆRINGSMÅL: DU SKAL KUNNE REDEGØRE FOR:

1) redegøre for
- europæisk integration i bredden og dybden
- begreberne suverænitet, stat og nationalstat
- formel og reel suverænitet

2) diskutere udfordringer med nationalistiske strømninger i Europa

3) redegøre for
- forskellen på EF og EU
- definition af begrebet: union
- forskellen på mellemstatsligt og overstatslig integration
- formel og reel integration

4) redegøre for forskellige typer af samarbejde i EU:
- møntunion
- Finansunion
- bankunion
- social union
- energiunion

5) redegøre for den frie bevægelighed i EU og Den Danske Model - arbejdsmarkedets indretning i Danmark

6) redegøre for EU's institutioner
- Kommisionen
- Ministerrådet
- Europaparlamentet
- Forskellen på direktiver og forordninger

7) redegøre, anvende og diskutere på baggrund af integrationsteorierne:
- føderalisme
- funktionalisme
- neofunktionalisme
- transaktionsanalyse
- traditionalisme
- marxisme
- liberal intergovernmentalisme
- multi-level governance

8) Undersøge og diskutere følgende cases ud fra integrationsteorierne:
- plastikdirektivet
- EU's udvikling
- Brexit
- Dansk partiers EU-politik

9) redegøre for de danske forbehold siden 1993:
- Euroforbeholdet
- Forsvarsforbeholdet
- Retsforbeholdet
- Forbeholdet om unionsborgerskab

10) Undersøge og diskutere de danske partiers EU-politik, EU generelt og de danske forbehold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel P 15: EU, konkurrencestaten og global økonomi

Kernestof: globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

LÆRINGSMÅL. DU SKAL KUNNE:

1) redegøre for, hvordan dansk økonomi er integreret i den europæiske og globale økonomi i form af handel, investering, kapitalbevægelser og mobil arbejdskraft herunder
- Økonomisk integration i EU/EF
- Frihandelsområder
- Toldunioner
- Fællesmarkeder
- ØMU: Fase 1-3

2) kende og analysere aktuelle økonomiske nøgletal og udvikling under corona-krisen, analyse og diskussion af disse

3) redegøre for, analysere og diskutere på baggrund af teorier om international handel herunder teorier lavet af:
- Smith,
- Ricardo
- Heckscher & Ohlin
- Lindner
- Krugman

4) Undersøge og diskutere udfordringer for den universelle velfærdsstat herunder:
- Den demografiske udvikling og dem voksende forsørgerbyrde
- Forventningspresset
- Arbejdsstyrken og det faldende arbejdsudbud
- EU-udfordringen, velfærdsturisme og social dumping
- Globaliseringsudfordringen, outsourcing og konkurrencestaten

5) Undersøge og diskutere løsninger på udfordringerne for den universelle velfærdsstat herunder:
- udvidelse af arbejdsstyrken
- brugerbetaling
- civilsamfundets øgede ansvar
- udlicitering
- private forsikringsordninger fx i forhold til arbejdsløshed

6) redegøre for, undersøge og diskutere:
- den danske arbejdsmarkedsmodel
- flexicurity
- skattetrykket i Danmark sammenlignet med andre velfærdsstater
- Erhvervsfrekvensen i Danmark sammenlignet med andre velfærdsstater
- social mobilitet i Danmark sammenlignet med andre velfærdsstater

7) Analyse af Danmark konkurrenceevne og forskellige parametre, der har indflydelse på dansk konkurrenceevne fx:
- uddannelsesniveau
- skat

8) Undersøge og diskutere om coronakrisen har betydet, at konkurrencestaten er ved at gå i opløsning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel Q 16: Repetition - politik, sociologi, økonomi og IP

16: Repetition - politik, sociologi, økonomi og IP

Vi repeterer kernestoffet i samfundsfag på A-niveau med fokus på mundtlig synopsiseksamen med 24 timers forberedelse og materialesamling.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer