Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Emilie Hartmann-Ryhl
Hold 2019 ol/m (3m ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Miniforløb om græsk mytologi
Titel 2 Demokrati - den bedste styreform?
Titel 3 Heltens rejse (epos)
Titel 4 Antikkens arkitektur og efterliv
Titel 5 Antigone - individ og stat
Titel 6 Det gode liv (filosofi)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Miniforløb om græsk mytologi

FORMÅL
- Få kendskab til den antikke gudeverden og den græsk/romerske mytologi og betydningen af denne i den antikke verden
- At kunne forklare, hvad en myte er samt begreberne ætiologisk myte (deskriptiv/normativ), do ut des samt antropomorfe guder.

INDHOLD
I dette lille forløb er eleverne blevet introduceret til græsk og romersk mytologi og til den antikke mytes hensigt og virkning. Forløbet har taget udgangspunkt i fem af Ovids fortællinger fra Metamorfoser, som vi har analyseret for at forstå den antikke verdens tankesæt.

MATERIALE
Basistekster:
Ovids metamorfoser: 10. sang, vers 243-297 (myten om Pygmalion), 11. sang, vers 85-145 (myten om Midas), 4. sang, vers 55-166 (myten om Pyramus og Thisbe), 8. sang, vers 183-235 (myten om Daedalus og Icarus) fra Ovids forvandlinger, overs. af Otto Steen Due (1989). Viby: Forlaget Centrum
Ovids metamorfoser: ”Ekko og Narcissus” fra Veje til Rom – Romersk litteratur fra Plautus til Juvenal, overs. af Otto Steen Due (2009). Århus: Aarhus Universitetsforlag.

Perspektivtekst:
Rifbjerg, K. (1997). ”Pretty Pictures” fra Andre tider – noveller. København: Gyldendal

Baggrundstekster:
Andreasen, B. og J.R. Poulsen (2015). ”Ovids forvandlinger” fra Paideia. Århus: Systime
Oldportalen.gyldendal.dk: Gorm Tortzen om myterne: Nr 1: ”Hvad er en myte?”, nr 3: ”Hvor mange myter er der, og hvor kender vi dem fra?”, nr 4: ”Hvordan brugte oldtidens mennesker en myte?”, nr 5: ”Hvordan kunne mytologiens guder være forbilleder for moralske handlinger?” og nr 6: ”Hvorfor er der flere varianter af den samme myte?”. http://oldportalen.gyldendal.dk/en/Indgange/Forloeb/Antik_mytologi/Gorm_Tortzen_om_myterne.aspx [tilgået 19.08.19]

METODER
Nærlæsning

CA. SIDETAL (antikke basistekster)
17
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Demokrati - den bedste styreform?

FORMÅL
- At få kendskab til antikkens styreformer med fokus på monarki, aristokrati, oligarki, demokrati, tyranni og ochlokrati.
- At opnå viden om særligt demokratiets historie samt græsk og romersk historie.
- At opnå viden om forskellige definitioner af den gode stat og statsforfatning.
- At diskutere og forholde sig kritisk over for, hvad der er den bedste statsform og forfatning.
- At perspektivere til nutidens demokrati og problemstillinger ift. denne.

INDHOLD
Forløbet har til hensigt at undersøge de fem forfatteres, Herodot, Platon, Thukydid, Polybios og Ciceros, holdning til den bedste forfatning og stat. Eleverne læser om antikkens forskellige styreformer med fokus på begreberne monarki, aristokrati, oligarki, demokrati, tyranni og ochlokrati og perspektiverer til nutidens demokrati. På baggrund af de antikke forfatteres tekster diskuterer eleverne nutidige problemstillinger og nuancere og efterprøve den generelle holdning om, at demokrati er det eneste rigtige.

MATERIALE
Basistekster:
Herodot: ”Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd”, bog 3, kap. 79-83. Fra M.H. Hansen (1994): Kilder til demokratiet i Athen. København: Nyt Nordisk Forlag.
Thukydid: ”Perikles' gravtale”, bog 2, kap. 35-46. Fra Verdens klassikere – Thukydid, overs. af H. Friis Johansen (1963). København: Gyldendal.
Platon: Staten, 7. bog, 514a-520c, “Hulebilledet”. Fra J. Mejer og  C.G. Tortzen (2000): Kend dig selv – Et Platon-udvalg. København: Gyldendal.
Platon: Staten, 8. bog, 557a-565d, uddrag om demokratiet. Fra J. Mejer og  C.G. Tortzen (2013): Platon, bind 4 – Samlede værker i ny oversættelse. København: Gyldendal.
Polybios: “Om styreformernes kredsløb og Roms forfatning”, bog 6, kap. 6-9. Overs. af J. Forchhammer (1896): Om Romernes Statsforfatning og Krigsvæsen. København. http://centerforhistorieformidling.dk/romerriget/polybios-politisk-system.html [tilgået 08.08.19]
Cicero: ”Om den romerske statsforfatning”, Resp. 1,36; 2.2-3. Overs. af F. Blatt (1969): Ciceros filosofiske skrifter, bind. 1. København. http://centerforhistorieformidling.dk/romerriget/cicero-om-den-romerske-stat.html [tilgået 08.08.19]

Sekundærlitteratur:
Koldbye, C. (2008). ”Danmark er ikke et folkestyre”. Videnskab.dk, 12.08.08
Petersen, I.B. (2013). ”Hvorfor har vi ikke direkte demokrati som i Oldtidens Athen?”. Videnskab.dk, 03.06.13
George W. Bush (2003). “State of the Union 28. januar 2003”. Fra E. og J. Schlünssen (2007). September 11 and beyond. Århus: Systime

Perspektiverende artikler til matrixarbejde:
- Bennike, C. (2018).”Er demokratiet virkelig ved at dø? Overhovedet ikke, siger Harvard-politolog”. Information, 3. november 2018.
- Albers, M.L. m.fl. (2019). ”Flygtninge, populister og stærke mænd udfordrer demokratiet”. Jyllands-Posten, 28. juli 2019.
- Løwe, I.C. (2019). ”Folketingsvalget er en falsk udgave af demokrati, og vi gør bedst i ikke at stemme”. Politiken, 2. juni 2019.
- Møller, J. (2018). ”Sådan dør demokratier ikke”. Weekendavisen, 12. oktober 2018.
- Thorup, M.-L. (2018). ”Demokratiet er ikke ved at dø. Men det burde det måske, så vi kunne få noget bedre”. Information, 13. oktober 2018.

Baggrundslitteratur:
Yde, I. m.fl. (1990). Livet i det klassiske Athen, kap. 4. Århus: Systime
Channel 4 dokumentar: Sandheden om Athens demokrati, del 1., fortalt af B. Hughes, http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000019746&cfuid=14 [tilgået 03.09.20]

METODER
Nærlæsning
Diskurs- og argumentationsanalyse

CA. SIDETAL (antikke basistekster)
40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Heltens rejse (epos)

Formål
- At træne nærlæsning (analyse og fortolkning) af uddrag af Odysseen (epos) med fokus på Odysseus, hans identitet og selviscenesættelse og hans rejse som helt.
- At genkende og definere, hvilke genretræk der er karakteristisk fra eposgenren, samt hvilken effekt de har.
- At bruge de græske begreber om den homeriske helt til at analysere og karakterisere Odysseus.

Indhold
Formålet med forløbet er, at eleverne skal lære at læse og forstå genren epos gennem uddrag af Odysseen. Ved at arbejde med eposgenrens genretræk vil eleverne til dels få en dybere forståelse af, hvad Odysseen handler om samt eposgenrens mundtlige ophav. Med udgangspunkt i sang 9-12 vil eleverne træne og arbejde med nærlæsning af værket med fokus på at karakterisere Odysseus, hans identitet og selviscenesættelse. Via begreberne om den homeriske helt skal eleverne analysere, hvordan og hvorfor Odysseus agerer, som han gør, og hvilken slags helt han er. Derudover ligger fokus også på at behandle rejsen som tema, og hvad netop rejsen gør for helten Odysseus.

Materiale
Kernetekster:
Homer:  Odysseen 1. sang, vers 1-95; 9. sang, vers 1-542; 10. sang, vers 135-495 og 12. sang, vers 36-453 (overs. af Otto Steen Due)

Perspektivmateriale:
The Odysse (miniserie fra 1997), instrueret af Andrei Konchalovsky.
Johnson, E. (1948). Brændingens Brus. Forkortet uddrag fra s. 279-289. København: Gyldendal

Baggrundstekster:
B. Andreasen og J.R. Poulsen: Paideia – grundbog i oldtidskundskab, s. 11, 16-22, 23-27 og 30

Metoder:
Nærlæsning med særlig fokus på følgende begreber:
Begreberne om den homeriske helt: Areté, kleos, timé, oikos
Hybris/nemesis
Xenia

Ca. sidetal (antikke basistekster)
50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Antikkens arkitektur og efterliv

FORMÅL:
Eleverne skal kunne:
- bestemme den antikke stilart ved brug af fagterminologien og fortælle om dens karakteristika samt om evt. skulpturel udsmykning.
- forklare kort om templernes anvendelse og funktion samt placering i og betydning for polis.
- forklare senere tiders fascination af den antikke arkitektur ved at analysere, hvordan senere perioder bruger de antikke stilarter.
- perspektivere til senere retninger inden for arkitektur og påpege lighedspunkter i selve arkitekturen/stilarten.

INDHOLD:
I dette forløb har vi haft fokus på den antikke tempelarkitektur med efterfølgende perspektivering til senere perioder i arkitekturens historie for derved at se antikkens påvirkning på især europæisk arkitektur.
Forløbet har været struktureret som projektarbejde i grupper, hvor eleverne selvstændigt har skulle indsamle informationer om deres tildelte emne (se emnerne nedenfor), hvorefter eleverne har fremlagt deres produkt.

Emnerne, som er behandlet, er:
A. Dorisk og ionisk stil og klassicisme
Græsk: Apollontemplet i Bassae og Niketemplet på Akropolis
Perspektivering: Klassicisme  Christiansborg slotskirke og Domhuset

B. Ionisk stil og historicisme
Græsk: Erechteion og Niketemplet på Akropolis
Perspektivering: Historicisme  Det Kongelige Teater (Gl. Scene) og Det Ny Teater

C. Ionisk stil og nyklassicisme
Græsk: Athenatemplet i Priene (anvend billeder af rekonstruktioner, som er tilgængelige på nettet)
Romersk: Fortuna Virilis-templet
Perspektivering: Nyklassicisme  Post- og telegrafmuseet på Østerbro og Øregård Gymnasium

D. Ionisk (romersk) stil og triumfbuer
Romersk: Fortuna Virilis-templet og Konstantinbuen
Perspektivering: Klassicisme og historicisme  Arc de Triomphe i Paris og Arc de Cinquantenaire i Bruxelles

E. Dorisk stil og klassicisme
Græsk: Hefaistostemplet og Neptuntemplet i Paestum (også kaldet Poseidontemplet)
Perspektivering: Klassicisme og nyklassicisme  Vor Frue Kirke og Øregård Gymnasium

F. Dorisk og korintisk stil og klassicisme
Græsk: Parthenon
Romersk: Pantheon
Perspektivering: Klassicisme  Vor Frue Kirke og Madeleine-Kirken i Paris

G. Dorisk stil og postmodernisme
Græsk: Parthenon
Romersk: Colosseum i Rom
Perspektivering: Postmodernisme  Palads Biografen og Abraxas-paladset i Maine-la-Vallée

MATERIALE
Johnny Thiedecke: Antikkens arkitektur og dens efterliv med fokus på siderne: 10-29, 32-34, 36-38, 46-50, 76-85, 90-96

CA. SIDETAL:
42 (plus det materiale, eleverne selv har fundet)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Antigone - individ og stat

FORMÅL:
- At træne nærlæsning (analyse og fortolkning) af Sofokles’ Antigone med særligt fokus på forholdet mellem individ og stat
- At karakterisere især Antigone og Kreon og reflektere over, hvem der er tragediens egentlige hovedkarakter.
- At diskutere og reflektere over begrebsparrene oikos/polis, fysis/nomos, hybris/nemesis samt skæbne og skyld ift. tragedien

INDHOLD:
I forløbet skal eleverne træne nærlæsning af tragedien Antigone med fokus på en række begrebs- og modsætningspar. Hovedfokus ligger på en karakteristik af Antigone og Kreon som repræsentanter for hver deres modpol i følgende begrebspar: Gudernes love vs. menneskers love (fysis vs. nomos), forholdet mellem oikos og polis, kvinde vs. mand og individ vs. stat. Eleverne skal dog også diskutere, om og i så fald hvordan begrebsparrene overhovedet giver mening. Eleverne skal reflektere over og diskutere, hvorvidt det giver mening at tale om civil ulydighed ift. Antigones handlinger. Begreberne skæbne, skyld og individets ansvar ift. samfundet og samfundets love bliver også diskuteret med udgangspunkt i en karakteristik af Antigone. Derudover indeholder forløbet også generel viden om tragediegenren og fremførelsen samt nogle kendetegn som tragisk ironi og stichomyti.

MATERIALE
Kernetekster:
Sofokles: Antigone (overs. af Otto Foss). OBS: ingen af korsangene er læst eller gennemgået.

Perspektivtekster:
Tekster med fokus på civilulydighed:
Mathilde Graversen: ”Syv rektorer bakker op om gymnasium, hvor udviste somaliske børn undervises”, Berlingske Tidende, 23.01.2019
Kim Malthe-Bruun: ”Jeg er blevet dømt til døden”, Malthe-Bruuns sidste brev til sin mor, 04.05.1945
Helene Olesen: ”At elske sin næste”, Fagbladet 3F, 19.05.2000
Malene Grøndal: ”Forsker: Bryd loven for flygtningens skyld”, Information, 09.03.2011
Chr. Richardt (1867): ”Altid frejdig, når du går”

METODE
Autopsi
Nærlæsning med særlig fokus på følgende begreber: Hybris/nemesis, fysis/nomos, oikos/polis, moira og de homeriske helteidealer (areté, kleos, timé, oikos)

CA. SIDEANTAL (antikke basistekster):
60
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Det gode liv (filosofi)

FORMÅL:
- At få indblik i de centrale antikke filosofier dualismen, epikuræismen og stoicismen
- At arbejde med og diskutere forskellige syn på og holdninger til det gode liv
- At nærlæse og fortolke filosofiske tekster

INDHOLD:
I forløbet har eleverne opnået viden om de antikke filosofier dualismen, epikuræismen og stoicismen ved at nærlæse og fortolke filosofiske tekster af Platon, Epikur og Seneca. Eleverne har arbejdet med og diskuteret forskellige holdninger til det gode liv, og hvordan man lever som et godt menneske. Eleverne har i løbet af forløbet sat deres egne holdninger i spil og har arbejdet refleksivt og kreativt med at filosofere over det gode liv anno 2020. Derudover har de arbejdet med kardinaldyderne sofrosyne, dike, andreia og sofia ift. filosoffens areté og diskuteret, hvad den moderne areté består af.

MATERIALE:
Basistekster:
Platon: Symposion – "Aristofanes’ tale" s. 38-44 og "Sokrates’ tale" s. 52-70 (overs. af Per Krarup)
Epikur: “Breve til Menoikeus” (fra: Det gode liv, s. 31-34, af Niels Skovgaard)
Seneca: “Brev om etik – Brev 47” (fra: Romersk antologi, s. 189-194, af Chr. Gorm Tortzen)

Perspektivtekster:
Ebdrup, N. (2013). ”Hvordan får vi det gode liv?”, Videnskab.dk, 07.04.13. https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvordan-far-vi-det-gode-liv [hentet 28.02.20]

Baggrundslitteratur:
Niels Skovgaard: Introduktion til Epikur s. 31 i Det gode liv
Chr. Gorm Tortzen: Introduktion til Seneca s. 189-190 i Romersk antologi

METODE:
Nærlæsning

CA. SIDETAL (antikke basistekster):
20
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer