Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Rasmus Munch
Hold 2019 3g Ng/1 (3g Ng/1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klimaændringer i Danmark: By og land
Titel 2 Kan råstoffer gøre Grønland selvstændigt?
Titel 3 Er vulkaner gode naboer?
Titel 4 Er det en gode ide at bygge en havn i Liseleje?
Titel 5 Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klimaændringer i Danmark: By og land

Repetition af klima fra c-niveau: Klimabælter, strålingsbalance, drivhusgasser, drivhuseffekt, hydrotermfigurer.

Klimaændringer i Danmark i fremtiden
o Ændringer i temperatur.
o Ændringer i hyppighed af kraftige skybrud.
o Ændringer i nettonedbør på årsbasis og dermed betydning for grundvandsdannelsen.

Kan byen modstå klimaforandringer?
o Den urbane varmeø-effekt.
   -      Albedoværdier, fordampning, varmelagring, vegetationsindeks.
o Vejret i storbyen.
o Forskel på vejret i storbyen og på landet.
o Risiko for oversvømmelser og tilpasningsmuligheder. Grønne tage og anden skybrudssikring/LAR-løsninger.
o Kortdata og satellitoptagelser
-      Hvordan kan man undersøge vegetation (NDVI) ved hjælp af satellitoptagelser?
-      Albedo
-      Befæstelsesgrad
-      Overfladetemperatur

Grundvand og drikkevandskvalitet
o Repetition af vand fra ng C: Grundvandsdannelse, nettonedbør, grundvandsreservoirer, mættet/umættet zone.
o Undersøgelse af et vandløb: Jordbundsbestemmelse, næringsindhold (nitrat), vandets hastighed, tegning af tværsnitsprofil og vandføring.
o Undersøgelse af topografisk opland.
o Klimaforandringernes påvirkning grundvandet
-      Jordbundstyper med forskellig sårbarhed overfor nitratudvaskning til grundvandet.
-      Redoxzonens betydning for rent grundvand.
o Miljølovgivning og landbrugspakker: Forvaltning af vand/landbrug/gødskning.


Ekskursioner:
- Feltarbejde i København: Undersøgelse af et klimatilpasset kvarter og et ikke-klimatilpasset kvarter.
- Feltarbejde i Mølleåen: Vandføring, forurening/næringsindhold i vand og bestemmelse af jordbundstype.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kan råstoffer gøre Grønland selvstændigt?


- Det grønlandske samfund og dets udfordringer.

- Hvilken indflydelse har klimaforandringer og afsmeltning af indlandsisen på Grønlands mulighed for at etablere en råstoføkonomi?

Klima gennem tiden:
- Iskerneboringer og regnearksøvelse med bestemmelse af fortidig temperatur via O18-isotop metoden.
- Milankovich-cykler og feedbackmekanismer i klimasystemet (albedo, CO2 i havene, permafrost).

Dannelse af mineralske råstoffer
o Det geologiske kredsløb.
o Processer der fører til opkoncentration af råstoffer i forskellige geologiske miljøer (bl.a. magmatiske (fraktioneret krystallisering i magmakammeret) og metamorfose).

- Efterforskningsteknikker i jagten på råstoffer i Grønlands undergrund.

- Miljøproblemstillinger knyttet til udvindingen af råstoffer i Grønland.

- Dannelse af olie og gas:
- Dannelse af olie og naturgas.
- Forskellige typer af oliefælder.
- Hvad skal der til for at der dannes et oliefelt der kan udnyttes?
- Udvinding af olie og naturgas i Nordsøen – processen og problemstillinger undervejs.
- De geologiske betingelser for potentielle fossile brændsler øst for Grønland (overfor Norge)


Perspektivering af forløb: Kritiske råstoffer
- Forsyningskæder for smartphones
- Kritiske mineraler
- Forsyningskæde
- Forsyningssikkerhed
- Råstofkriser
- Reserver/resurser
- Udviklingen i forbruget af råstoffer


Aflevering:
Formidlingsplanche af uddybende spørgsmål knyttet til problemstillingen "Kan råstoffer gøre Grønland selvstændigt?"

Eksperimentelt arbejde:
- Iskerneboringer og regnearksøvelse med bestemmelse af fortidig temperatur via O18-isotop metoden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Er vulkaner gode naboer?

- Indplacering af magmatiske, metamorfe og sedimentære bjergarter i det geologiske kredsløb.
- Særligt fokus på magmatiske og vulkanske bjergarter - udseende og mineralsk indhold, samt hvor i eller under vulkan de er dannet.

Pladetektonik:
- Undersøgelse af subduktionszonen:
- Pladetektonikkens drivkræfter.
- Strømningerne i Jordens kappe
- Aldersforskelle på bjergarter fra kontinenter og oceanbundsskorper.
- Fordelingen af oceaner og kontinenter.

Vulkanisme
- Geografiske forekomster af vulkanisme
- Vulkantyper i forskellige geologiske miljøer, herunder farlighed og hvad der bestemmer forskelle i viskositet.
- Forløbet af et vulkanudbrud, herunder temperatur, gasindhold, tryk, densitet.
- Yellowstone - supervulkanen

- Vulkanske jorde i tropiske egne
- Kaffedyrkning i Indonesien og stigningsregn i forbindelse med stejle vulkaner

Jordskælv, tsunami og Jordens indre
- Forløbet af en tsunami fra jordskælv til den rammer land.
- Tsunamien 2004 i det Indiske Ocean.
- Menneskelige og materielle konsekvenser af tsunamier


Eksperimentelt arbejde:
- Induktiv udarbejdelse af øvelsesvejledning til havregrødsøvelse (viskositet ved forskelligt indhold af SiO2)
- Undersøgelse af subduktionszonen: Densitetsbestemmelse af fire bjergarter fra oceanbundsskorpe, kontinentskorpe, Jordens kappe og fra subduktionszonen.
- Vulkanprofiler i Google Earth
- Jordskælvsøvelse: Bestemmelse af et jordskælvs epicenter og størrelse på richterskalaen
- Afprøvning af den teoretiske sammenhæng mellem havdybde ift. bølgehøjde og bølgehastighed ved tsunamier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Er det en gode ide at bygge en havn i Liseleje?

Titel: Er det en god ide at bygge en havn ved Liseleje?

Underproblemstillinger:

- Er der behov for en havn i Liseleje?
o Opmåling og beregning af rejsestrækninger for sejlere i omegnen af Liseleje.
o Væsentlige kriterier i bestræbelserne på at bygge en havn.
o Danske kyster: Forskellige kystformer som effekt af bølgepåvirkning
o Bølgepåvirkning: Det frie stræk, vanddybde, vindretning/vindrose
- Kystmorfologi og Sjællands nordvendte kyst:
o Den kystparallelle transport af sediment.
o Udligningskyster: Erosionskyster og akkumulationskyster.
o Luvsideakkumulation og læsideerosion
o Undersøgelse af naturbeskyttelsesområder i Liseleje omegn.
- Bølgeteori:
o Bølgetop, -trug, -længde, middelvandstand, konstruktive bølger, destruktive bølger, revler, brændingstyper.
- Kystsikring: Er der behov for kystsikring hvis man bygger en havn i Liseleje?
o Forskellige typer af kystsikring og deres fordele og ulemper samt deres påvirkning af kysten.
o Liselejeområdet når havet stiger og som følge af global opvarmning og storme.

Eksperimentelt arbejde:
- Diverse kortundersøgelser med geodata
- Feltarbejde: Undersøgelse af en kyst (Brøndby Strand):
o Kystbeskrivelse og bølgebeskrivelse: brændingstype
o Vejrforhold
o Sedimentprøver i strandprofiler: Undersøgelse af vindtransport af sedimenter: krybe, saltation og suspension. Herunder sigteanalyse og kornstørrelsesfordeling.
o Opmåling af strandprofil ved brug af snor og vatterpas
o Måling af bølgehøjde, bølgefrekvens og bølgehastighed i forskellige vanddybder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem?

Undervisningsbeskrivelse - Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem?

OBS: Virtuel Covid19-undervisning.

- Dannelse af plastikgyren
o Den globale vindcirkulation, nedbørsbælter, Hadley- og Ferrey- og polarcellerne.
o Passatvinde og vestenvinde
- Vandets kredsløb og hvilke naturgeografiske faktorer påvirker en flods størrelse / vandføring i forhold til plastikudlednings til verdenshavene.
- Affaldshåndtering i forskellige storbyer.
- Kulstofs kredsløb, kulstofpuljer og plastikproduktion i relation til dette.
- Lineært og cirkulært forbrugssystem.

Samlende projektarbejde med fokus på at formidle centrale problemstillinger fra forløbet, herunder løsninger på forskellige niveauer (lokal, regional, global) og FN’s verdensmål.



Øvelser og eksperimentelt arbejde
- Excel: Analyse af affaldshåndteringsdata. Fremskrivning af global plastikproduktion (tendenskurve).
- Dannelse af plastikgyres i en vandbalje med hårtørrer.



Materiale:
- Kapitel i Geodetektiven om problemstillingen
- Undervisningsvideoer på Youtube af Plastic Change
- Diverse artikler om emnet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer