Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Karen Sofie Hammer, Sebastian Knudtzon
Hold 2019 3g Ng/2 (3g Ng/2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 De danske klimaændringer (m fokus KBH)
Titel 2 Klimaændringer og det danske vandmiljø
Titel 3 Hvorfor bliver det tørre områder tørrere og de våd
Titel 4 Kina - Verdens værksted
Titel 5 Kystmorfologi
Titel 6 Et lands udvikling.
Titel 7 Korallernes endeligt
Titel 8 Affald og ressourcer.
Titel 9 Energi.
Titel 10 Forløb#10
Titel 11 Forløb#11
Titel 12 Forløb#12

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 De danske klimaændringer (m fokus KBH)

- Forstå hvilke klimaændringer DK står overfor.
- Forstår hvilke problematikker København står overfor og hvordan vi sikre os mod dem (urbane varmeøer / skybrud)
- Felttur til Skt kjelds Østerbro (klimatilpasset område) og KBH K (ikke klimatilpassede områder). At indsamle repræsentativt materiale, således at det er  muligt at vurdere om det giver mening at klimatilpasse (med fokus på urbane varmeøer. Pyranometer, vind, IR.termometer, "vegetationsindeks" (i procent) etc. De skal selv vurdere antal indsamlinger per sted etc.
Pensum:
NgB: kap 9 + 10
Artiklerne:
København planlægning s. x-y
Information: Gentrificering:
KU: når monsterregnen kommer s. x-y
Fagtermer:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Klimaændringer og det danske vandmiljø

Oversigt:
Hvordan ved man hvad status for det danske drikkevand er? (ekskursionen)
Hvad er problemet med det danske drikkevand (artikler)
Hvad gøres for at sikre vandmiljøet før og nu
Problemer med landbrugspakken
Fremtidige løsninger: eks. Differencieret udledning i forhold til undergrunden sårbarhed + at blive øko;)
--> teorien (illustrationsøvelse med jordtyper af nedsivning + borerapporter i Danmark)
--> Metoder til at undersøge undergrunden (SKYtem (film) og boringer).
Vandmiljøet og klimaændringer.
PENSUM etc.
NgB: Kap 13 (KS: TJEK OM ALLE AFSNIT ER RELEVANTE).
Geus: Redoxgrænsen.
Artikler:
--> (forskellige om EU / status af det danske grundvand på nuværende tidspunkt).
Regeringen beder endni engang EU om at skubbe vandmijø-deadline (Berlinske)
Alvorlig advarsel fra EU får eksperter til at slå alarm (Berlinsje)
Danmark mangler ikke vand, men vi risikerer at mangle rent drikkevand (information)
Grundvand og vandforsyning (Klimatilpasning)
"Løsninger": https://mst.dk/media/118803/rent-drikkevand.pdf
Film: Viden om "jagten på grundvand"
Øvelse
"Forsøg på en illustration af hvordan grundvandet fordeler sig ved forskellige jordbundstyper" + arbejdsark med Jupiter (undersøgelse af selvvalgte boringer i DK (deres borerapporter) samt hvordan disse områders nitrat indhold ser ud).
Ekskursion:
En "risikovurdering" af Mølleåen. Hvad er sandsynligheden for at den er forurenet / bliver forurenet (vandføring, nitrat/fosfat/pH og jordbundsundersøgelse). Journal aflevering-.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hvorfor bliver det tørre områder tørrere og de våd

Vinkler: Afrika (Tørke) - Indien (tørke + monsum) + New York (Stormer)
(El nino)
NgB: kap 7 +
Film: Years of living dangerously
Note: Genopfriskning af hvordan vinde dannes, de globale vindsystmer,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kina - Verdens værksted

Forløbet skal give eleverne et grundigt indblik i Kina - dels landets naturmæssige grundlag og dels demografiske ændringer og geopolitiske problemstillinger, der er med til at skabe grundlag for Kinas ageren globalt ( konflikten i Det Sydkinesiske Hav, Kinas investeringer i Afrika og Arktis). Desuden viden om dannelse af olie, kul og naturgas.

Eleverne arbejder selvstændigt og i grupper og laver rapport om konflikten i det Sydkinesiske hav.

NgB bogen afsnit 11.4. + diverse artikler:

Kina: Verdens værksted: (http://naturgeografi.gyldendal.dk)

OLIE:

http://denstoredanske.dk/Naturen_i_Danmark/Geologien/Menneskets_brug_og_misbrug_af_de_geologiske_dannelser/R%C3%A5stoffer-_mineraler,_energi_og_vand/Olie_og_gas


Naturgeografigrundbogen B - afsnit 11.4:

https://ng.systime.dk/index.php?id=397



link om Kina og det sydkinesiske hav:

https://www.berlingske.dk/kommentatorer/kina-boer-acceptere-haag-domstolens-afgoerelse

Kina og Afrika artikler:

https://www.information.dk/udland/2018/12/kina-finansierer-hver-fjerde-nye-kulkraftvaerk-verden.
Kolonisering af Afrika:

https://www.information.dk/moti/2017/01/kinas-investeringer-afrika-tiltraengt-fremskridt-moderne-kolonisering  



Landbrug:

https://lf.dk/aktuelt/nyheder/2016/maj/kina-vil-laere-af-dansk-landbrug#




https://www.kina-portal.dk/geografi/natur/index.php (her skal i gå ind og finde områderne i Kina på GOOGLE EARTH).

Vedvarende energi:

https://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/kina-investerer-over-2500-milliarder-i-groen-energi



https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-miljoingenior-skal-hjaelpe-kina-i-mal-med-100-pct-gron-strom?publisherId=12670538&releaseId=13568080

https://www.danskenergi.dk/nyheder/kinas-elsektor-har-noglen-til-klodens-fremtid


Militær:

https://nyheder.tv2.dk/udland/2018-03-05-kina-bruger-en-billion-kroner-paa-militaeret-i-aar-og-her-ender-pengene




Kernestof:

- Jordens energiressourcer herunder energistrømme.

- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kystmorfologi

Forløbet skal lære eleverne om De Danske Kyster - kysttyper, bølgelære, kystforvaltning, tidevandskysten og klitdannelse.

NG-B bogen afsnit 6.1-6.12.
https://ng.systime.dk/index.php?id=36

kystsikringer og kysterosion.



http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Teknik/Kystbeskyttelse/kystsikring

http://virtuelgalathea3.dk/artikel/kysterosion-og-kystbeskyttelse






Kernestof: Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kystmorfologi 09-02-2020
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Et lands udvikling.

Forløbet indeholder den demografiske transition med fokus på udviklingen i Danmark. Fourastiés erhversmodel, befolkningspyramider, Det Danske Landbrug, erhvervsudvikling, den grønne revolution.
Eleverne arbejder selvstændigt og i grupper og laver fremlæggelse om et udvalgt lands udvikling.

NgB/Systime afsnit 15.1-15.4
Alverdens Geografi, / GO forlag A/S, sider 83-114, 131-140, 157-163:

Et_lands_udvikling_1.pdf
ET_LANDS_UDVIKLNG_2.pdf
Et_lands_udvikling_3.pdf

Artikler:

thorkil-kjaergard-artikel-om-oekokriser.pdf
økokrise1500-1800.docx

Kernestof: Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår.

Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Korallernes endeligt

Forløbet omhandler de klimatiske påvirkninger af koralrev, herunder forsuring pga. øget CO2 mængder i havet og blegning pga. temperaturstigning i havet. Desuden arbejder eleverne med kulstofskredsløbet.

Eleverne læser diverse artikler og skriver rapport om koraller:
Kulstof kredsløb link:
https://drive.google.com/file/d/0B9i0Y6OJDKVIdU1QVTJFZGdqRTA/view?usp=sharing

Kulstofkredsløbet.docx


Koralartikler:



http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Zoologi/N%C3%A6ldedyr_og_ribbegopler_(Cnidaria_og_Ctenophora)/koraldyr_og_koralrev



https://www.dr.dk/nyheder/viden/stigende-co2-maengder-i-atmosfaeren-oedelaegger-jordens-koralrev



https://videnskab.dk/naturvidenskab/forskeralarm-hidtil-vaerste-katastrofe-for-verdens-koraller



http://ulnits.dk/biologi/koralrev/

Kernesof: Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation,
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kulstofkredsløbet. 18-03-2020
Korallernes endeligt. 21-03-2020
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Affald og ressourcer.

Formål: At undersøge hvad man kan gøre ved de mange råstoffer, der i dag ender som skrald.  

Relation til bogen Bliver verden bedre?
Side 90-94; FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.

Relation til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling:
Mål: 12 (ansvarligt forbrug og produktion), 8 (økonomisk vækst) og 9 (innovation).

Eleverne arbejder selvstændigt og i grupper og laver rapport om affald i DK og I Indonesien.

Internetartikler:



https://www.verdensmaalene.dk/undervisning/skrald-affald-eller-r%C3%A5stoffer



https://mst.dk/affald-jord/affald/cirkulaer-oekonomi-og-ressourceeffektivitet/



https://www.sdu.dk/da/nyheder/forskningsnyheder/hvad_sker_der_med_plastikaffald/



https://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/millioner-tons-ulovlig-skrot-handles-internationalt



http://www.ulandssekretariatet.dk/content/skibsophugger-i-sydasien-et-af-verdens-farligste-job



https://www.dr.dk/nyheder/udland/slut-med-plast-eksport-til-fattige-lande-180-fn-lande-har-gjort-plast-til-farligt



https://www.affald.dk/da/ungdomsuddannelser/elektronik/artikler/138-ulovlig-eksport-af-elektronikskrot.html


KERNESTOF OG VIGTIGE BEGREBER


Kernestof:

Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering.

FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.


Væsentlige begreber: bæredygtig produktion og forbrug.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Alverdens affald. 28-04-2020
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Energi.

Eleverne arbejder med energiforbrug i DK og i resten af Verden - energi fordelt på de forskellige sektorer og Danmarks klimamål for energiforbrug i 2030 og 2050.
Vedvarende energi i DK, herunder bioenergi og vind. Eleverne skal udarbejde en mundlig præsentation i grupper om energi.

Gode artikler til Energiforbrug i DK og i Verden (start med den med stor skrift).

PDF fil:

DrivkraftDanmark
Energistatistik
2019
https://www.drivkraftdanmark.dk/wp-content/uploads/2019/05/DD_Energistatistik_2019_WEB-spreads.pdf


https://xn--miljtilstand-yjb.nu/temaer/naturressourcer/danmarks-energiressourcer-og-energiforbrug/



https://www.energidanmark.dk/markedsinfo/nyheder/nyheder/nyheder-2018/04/danmarks-elforbrug-bliver-groennere/


https://www.energidanmark.dk/markedsinfo/nyheder/nyheder/nyheder-2018/11/danmarks-kulforbrug-falder-fortsat/


https://ens.dk/ansvarsomraader/bioenergi/produktion-af-biogas



https://www.natur-energi.dk/privat/om-os/groen-energi/



https://www.okolariet.dk/viden-om/energi/verdens-energiforbrug


https://kefm.dk/energi-og-raastoffer/energiforsyning/vedvarende-ener

Kernestof: Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb#10

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb#11

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Forløb#12

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer