Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Christian Dan Yde Nielsen
Hold 2020 3g Ng (3g Ng)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Livet i byen? Mega cities og bæredygtig byudviklin
Titel B Kystmorfologi - vores millionvilla ved strandvejen
Titel C Kan vi dyrke vin i øregårdsparken
Titel D Jordensundergang & naturkatastorfer
Titel E Kina og innovation

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Livet i byen? Mega cities og bæredygtig byudviklin

I dette forløb arbejder eleverne med byplanlægning og byudvikling.

Eleverne arbejder gennem forløbet med byplanlægning hvor fokuspunkterne i undervisningen er:
Tilpasning til klimaforandringer.
Ressourceforbrug.
Mennesket i byen og byudvikling.

I den forbindelse er der blevet undervist i befolkningsudvikling med særligt fokus på den demografiske transitionsmodel ift. forskellige lande.  forløbet har eleverne  også arbejdet med, hvordan København har udviklet sig som by fra middelalderen og frem til i dag. Fem fingerplanen er blevet introduceret og arbejdet med. Et særligt fokus har været på den nutidige byplanlægning og hvordan vi kan imødekomme nogle af de udfordringer, som følger af et øget befolkningstal, globalopvarmning, skybrud og vandmangel.
Konkret har eleverne betragtet fotos og planer som illustrerer de forskellige bykvarterer i København. Eleverne har undersøgt og arbejdet med kvarterne i et perspektiv hvor de har undersøgt:
Er det muligt at sikre en bæredygtig, klimatilpassende byudvikling, med den enkelte borger i centrum?  
Her har de anlagt et naturgeografisk og kulturgeografisk fokus. Eleverne har været på ekskursion og undersøgt forskellige steder i kbh i forhold til klimatilpasning, hvor de har forholdt sig til begreber som skybrud, urbanevarmeøer, vindtunneler, NVDI-index, Albedo og i den forbindelse har de efterfølgende gjort brug af GIS-data til at understøtte indsamlede empriri. F.eks. har de med afsæt i GIS-data vurderet risiko ved skybrud for selvvalgt område (brug af topografiske, nedbør, oversvømmelse, sætning, befæstningskort etc).
- Sociologiske observationer :
omhandlende Gentrificering
omhandlende den mangfoldige by ifølge Richard Senneth
omhandlende den frygtbaserede by ifølge Zymundt Baumann
omhandlende Jan Gehl´s 12 bæredygtighedspunkter.

Litteratur:
Naturgeografi grundbogen
Kapitel 6 + 9.1 - 9.5 + 15.1 -15.3

Artikler:
Monsterregnen kommer s. 1-5 + 8-12
Bourdieu - den distingverende by
Den bæredygtige by
Gentrificering
Richard Sennet - Den mangfoldige by
Zygmunt Baumann - den frygtbaserede by


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Kystmorfologi - vores millionvilla ved strandvejen

I dette forløb undersøgte eleverne, hvordan kyster påvirkes og ændrer sig i Danmark. Eleverne arbejdede med forskellige kystområder i DK og undersøgte hvordan disse havde ændret sig. Der blev også undersøgt et konkret case område, Hellerup Strand, hvor eleverne ud fra diverse feltundersøgelse sammenholdt med GIS-data forholdte sig til hvorvidt Strandvejsvillaer ville forsvinde i havet.


Kysttyper i DK, kystmorfologi,  bølgeteori, hvad skaber bølger og hvordan påvirker disse kysterne, destruktive og konstruktive bølger, Kystsikring (Herunder hård og blødkystsikring: Sandfordring, biologiskkystsikring, høfder, bølgerbrydere, strandvolde)
sandflugt og dannelse af klitter. Det friestræk, vindroser, Vestenvindsbæltet, Passatvinde, Høj & Lavtryk.

Begrebsmodeller og Datamodeller

Praktiske undersøgelser:
Måling af kornstørrelse langsprofil linje
Vindhastighed
Nivellering af strand og havbund - optegning af kystprofil
Strøm retning og hastighed
Bølgehøjde og periode

GIS undersøgelser:
Google Earth højdeprofiler af danske kyster
Google Earth ændringer over tid - akkumulation og eroderende kyststrækninger.
Datasæt over havspejlstgininger
Det friestræk forskellige steder i DK
Windy - bølgehøjder forskellige steder og disse relation til vind, kyst og det friestræk


litteratur:
Naturgeografi Grundbogen:
Kapitel 1.4-1.6 + 6.1 -6.9

Artikel:
Bliver min millionvilla på Strandvejen værdiløs i fremtiden.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Kan vi dyrke vin i øregårdsparken

Undervisningsbeskrivelse - Kan jeg dyrke økologisk rødvin i Øregårdsparken

Hvilken jordbund er bedst for rødvinsproduktion?

- Feltarbejde i Øregårdsparken: Indsamling af jordprøver samt pølletest (simpel undersøgelse af tekstur (ler/silt/sand)).
- Undersøgelse af indhold af nitrit, nitrat og fosfat i søen i Øregårdsparken.
- Lokalisering af potentiel rødvinsmark i Øregårdsparken.

Hvilken betydning har jordforurening?
- Jordforurening på vidensniveau V1 og V2
- Beskyttelse af drikkevandsinteresser i Øregårdsparken

Hvilken betydning har nedbør for rødvinsproduktionen?
- Nedbørskrav fra vindrueplanten
- Eksperimentelt arbejde i DMI’s vejrarkiv: Var 2020 et godt rødvinsår?


Hvilken betydning har solindstråling og hvordan kan det undersøges/dokumenteres?
- Design-selv undersøgelse af hvordan man kunne undersøge betydningen af solens indstråling. Materialer: Pyranometer, google earth, skyggekort, reliefkort, hældningskort mv.
- Forsøg med kyst- og fastlandsklima: Bestemmelse af sands specifikke varmekapacitet.

Hvad betyder klimaforandringerne for dansk rødvinsproduktion?
- Udslipsscenarier
- Klimamodeller
- Undersøgelser af klimascenarier i Gentofte og dens påvirkning af en eventuel rødvinsproduktion.

Hvordan ser en vingård ud i Danmark?
- Besøg hos en vinhandler/vinbonde - AFLYST grundet Covid-19

Afrapportering:
Projektarbejde om selvvalgt cashcrop: Løvens hule pitch: Hvorfor skal I investere i min cashcrop-ide?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Jordensundergang & naturkatastorfer

Virtuelt forløb.
I dette forløb har eleverne i den virtuelle undervisning arbejdet med forskellige typer af naturkatastrofer og naturfænomener, herunder:
Meteornedslag for 66mio år siden
Vulkanudbrud
Jordskælv
Jordskred i Norge  ( i forbindelse hermed blev der undervist i istidens betydning for dette).
Orkaner i DK og udlandet
Tornadoer
El nino og La Nina

Begreber:
Pladetektonik, konvektionsstrømme, pladegrænser (destruktive, konstruktive, bevarende). Vulkantyper (skjold-, kegle- & eksplosionsvulkan)
P, S & L-bøler. Seismograf, Richterkalaen. Epicenter, Hypocenter.
I forbindelse med jordskredet i Norge blev der undervist i istider, isostasi, eustasi, hovedopholdslinjen i DK, jordbundstyper.
I forbindelse med orkaner og tornado delen var følgende begreber i spil:
Corioliseffekten, Varmekapacitet, ustabilluft, fordampning, saffir-simpsonskalaen, fujitas tornadoskala, kyst og fastlandsklima, lufttryk, stormflod, orkanensøje, superceller, mesocyklus.

El nino og la Nina, nedbør, passatvinde, tørkedannelse, skovbrænde, høj og lavtryk.

Øvelsesrelateret GIS data:
Undersøgelse af optimale forhold for tornadodannelse
Udpegning af potentielle orkaner via Windy.
Topografiske analyser af pladegrænser og vulkaner
Fund af selvvalgte jordskælvs epicentre på baggrund af målestationer forskellige steder i verden.
Analyse af området for jordskredet i norge: højdedata, nedbørsdata mm. sammenholdt. I relation hertil skulle eleverne slutteligt finde områder i verden hvor der er risiko for jordskred.

Litteratur:
Naturgeografi Grundbogen
Kapitel: 4.2 - 4.4 + 7.1 - 7.4 + 8.3

Artikler:
Plastler --> Danmarks lumske ler 2017
Et godt år for hurricanes
Tornado kompendium --> Tornadoer og skypumper, Naturens allervildeste dans

Film:
https://www.youtube.com/watch?v=aGREN6-MRfA
https://www.youtube.com/watch?v=hu3fm4Ewwwc
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Kina og innovation

Forløbet har primært været virtuelt dog med et par fysiske gange.
I dette forløb er eleverne blevet undervist i Kinas historie og demografiske udvikling, det sydøst kinesiske hav som geopoltisk magtkamp, den nye silkevej og Kina som ny kolonimagt samt den grønne omstilling som finder sted i Kina og resten af verden med et særligt fokus på el-biler og i den forbindelse væsentlige mineraler. Eleverne har arbejdet med, hvordan den grønne omstilling finder sted i Kina men også med Kinas forbrug af fossile brændstoffer. I forbindelse med dette er dannelsen af olie blevet repeteret og de fossile brændstoffer er blevet sat i relation til strålingsbalancen.

I forbindelese med den grønne omstilling har der været et særligt fokus på el-biler, elbilers forsyningskæde og dannelsen og forekomsten af relevante mineraler, med et særligt fokus på lithium.
Begreber:
Bæredygtighed​
Den demografiske transitionsmodel​
Mega cities​
Grænsedragning til havs.
Vedvarende energikilder: Vindmøller, vandkraft & Solceller​
Fossile energikilder.
Vandetskredsløb
Strålingsbalancen, drivhuseffekt​
Vindroser​
Cirkulær og linæer økonomi​
Varekæder​
Pladetektonik og mineral dannelse: Herunder Lithiumpegmatiier, Lithiumbrines, Nikkel - men også mere overfladisk Kobalt og kobber.
Ressourcer & reserver.
Bjergarterskredsløb:
Forvitring
Erosion
Transport af nedbrudte bjergarter
Aflejring
Sedimentære processer
Metamorfe processer
Magmatiske processer/opsmeltning

Litteratur:
Artikler:
Mima faktablad - Råstoffer til batterier
Wordfil: Kinas historie og befolkningsudvikling
Dannelse af mineral forekomster
Guld, Sølv og kobber: Mineralernes dannelse i subduktionszoner
Geoviden: Mineralske råstoffer s. 10-11
Wordfil: Bæredygtighed (d.5/5)
Wordfil: Vandproblematikker i Kina (d.12/5)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer