Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Christopher Noe
Hold 2020 ol/z (3z ol)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Græsk og romersk arkitektur
Titel B Platon - kend dig selv
Titel C Antigone
Titel D Iliaden
Titel E Ovid

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Græsk og romersk arkitektur

Modulforbrug: 11 x 60 minutter

Nøgleord: Polisidentitet, politisk kultur, religiøsitet, kanoniske stilarter, kulturudveksling

Forløbet giver eleverne en indføring i, hvordan græsk-romersk arkitektur så ud, hvilke stilarter, der var kanoniske samt hvordan arkitekturen blev brugt.

Fokus er på templerne på Athens Akropolis, den panhellenske helligdom i Delphi og det romerske Forum Augustum. Det teoretiske afsæt bliver grækernes polisidentitet og templerne til byguderne som centrum. Men polisidentiteten og tempelarkitekturen kan også ses i de panhellenske helligdomme, og eleverne introduceres til disse kultsteders betydning for en panhellensk kulturdyrkelse- og udveksling. En del af den fællesgræske kultur var de arkitektoniske stilarter, som også berøres. Denne indføring sker særligt med henblik på at forstå senere kulturers (romersk kultur og senere europæisk kultur) brug af græske arkitektoniske stiltræk.

Den romerske del undersøger bl.a. Forum Romanum og Forum Augustum med henblik på at forstå arkitekturen som rammesættende for dyrkelse af den politiske kultur. Denne del bliver således en forening af funktionalitet, æstetik og politiske strukturer, som skal give eleverne en forståelse for, at romerne på den ene side lod sig inspirere voldsomt af græsk æstetik, men i en ganske anden politisk ramme.

Den sidste del af forløbet omhandler senere europæisk kulturs brug af antikke arkitektoniske stiltræk.

Referencemonumenter:
- Heratemplet i Paestum
- Parthenon
- Erechtheion
- Forum Augustum
- Ara Pacis
- Maison Carrée
- Pantheon
- Titusbuen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Platon - kend dig selv

Forløbets mål:
Eleverne får i dette forløb en detaljeret indføring i Platons filosofi. De skal kende til lærer-elev-forholdet mellem Sokrates og Platon, til Sokrates som karakter i Platons filosofiske skrifter, og de skal kende til den filosofiske verden i Athen i klassisk tid. De skal derfor kende til sofisterne, og de skal vide, hvordan Sokrates’ og Platons filosofi principielt stod i modsætning til sofisterne relativisme, men hvorfor Sokrates alligevel blev beskyldt for at være sofist.

Forløbets fokus er dels på Platons idélære og dels på Platons fremstilling af Sokrates’ utrolige moralske standarder. Her kommer eleverne til at beskæftige sig med Sokrates’ retorik. I Forsvarstalen skal eleverne kunne se, hvordan han manipulerer sine modstandere og fordrejer diskussionen, sådan at han kan få ret. Derudover skal eleverne have et basalt kendskab til ideen om Sokrates som en filosofisk martyr. Hvad er pointen med, at han ikke flygter fra fængslet, selvom han har muligheden for det? Hvordan skal vi forstå Sokrates’ syn på retfærdighed?

Til sidst kommer eleverne til at arbejde med Platons filosofi i et politisk perspektiv. Både Indledningen og Øjenbilledet fra Alkibiades kan bruges til at få kendskab til Platons syn på de karaktertræk, der er karakteristiske for den gode leder af staten. Eleverne skal gerne kunne give et velbegrundet svar på, hvorfor mon Platon er en stor modstander af demokratiet? Det er der også et hint til i slutningen af Hulelignelsen.

Perspektiveringen af forløbet giver eleverne en del frihed. Der lægges op til at diskutere sociale medier ift. Platons idélære, men denne del af forløbet er projektorienteret, og de får mulighed for selv at perspektivere på andre måder.

Basistekst:
Uddrag fra følgende Platon-dialoger:
- Alkibiades (kap. 1-4 og Øjenbilledet)
- Staten (Hulelignelsen)
- Sokrates’ forsvarstale (1. tale, kap. 11-16)
- Kriton (kap. 1-17)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Ovid

Forløbsbeskrivelse Ovid

I forløbet dykker eleverne ned i den græsk-romerske mytologi, som den formidles i Ovids Metamorfoserne. Et centralt tema er Ovids brug af og portrættering kærligheden som stærk drivkraft. Den sidste del af forløbet undersøger, hvordan man i moderne tid har ladet sig inspirere af centrale karakterer og motiver fra Ovids Metamorfoserne, særligt med udgangspunkt i Narcissus-figuren.

Forløbsmateriale:

Baggrundsstof:
Andreasen, B. & J. R. Poulsen. Paideia. ”Ovids Forvandlinger”. Systime, 2012.
Antikkens forskellige kærlighedsbegreber: https://www.yesmagazine.org/health-happiness/2013/12/28/the-ancient-greeks-6-words-for-love-and-why-knowing-them-can-change-your-life/  
Den Store Danske (red.). ”Romerrigets Litteratur”. www.denstoredanske.dk. Besøgt februar 2021.
World History Encyclopedia (red.). ”Roman Mythology”.  worldhistory.org. Besøgt februar 2021.


Basistekst fra Ovids Metamorfoserne:
Daedalos og Ikaros
Pyramus og Thisbe
Narcissus og Ekko
Jason og Medea
Apollon og Daphne

Perspektivering:

H.C. Andersen: Den Lille Havfrue
Krautwald, A. ”Er Trump narcissistisk psykopat?” Børsen, 31. januar, 2017.
Schelde, N. & S. Nyholm. ”Narcissisme er blevet en folkesygdom”. Kristeligt Dagblad, 30. november 2012.

Billedmateriale:
Billede 1: Caravaggio, Narcissus (ca. 1597-99)
Billede 2: John Waterhouse, Narcissus og Ekko (1903)
Billede 3: Salvador Dali, Narcissus’ Forvandling (1937)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer