Holdet 2022 DA/p - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anne Kornø
Hold 2022 DA/p (1p DA, 2p DA, 3p DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion og portræt
Titel 2 Kommunikation, retorik og mundtlighed
Titel 3 Lyrikforløb - (Værk 1)
Titel 4 Besættelsen i DK (DHO)
Titel 5 Argumentations- og diskursanalyse
Titel 6 Oplysningstiden og Jeppe på bjerget (værk 2)
Titel 7 Reality og dokumentar (værk 3)
Titel 8 Kærlighed og konflikt (værk 4)
Titel 9 Metodeforløb: Den grimme Ælling
Titel 10 Kortfilm
Titel 11 Fattigdom og ulighed i litteraturhistorien
Titel 12 True crime (værk 5 og 6)
Titel 13 Modernisme og beruselse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion og portræt

Forløbet skal kort introducere eleverne til danskfaget, ryste klassen sammen og pege frem mod den første skriftlige opgave, hvor de skal skrive et portræt af hinanden. I forløbet arbejdedes med genretræk ved portrættet samt lidt grundlæggende tekstlæsning.

Materiale
Uddrag fra det ”Det sidste ord” Bertelsen med Bent Fabricius-Bjerre, 00.00-12.00
Yvonne Roug-Andersen, Jørgen Larsen, Roland Hachmann: Sæt skrivespor (om portrætgenren), Systime I-bog
Forskellige råd og vejledninger til det gode portræt
Danmarks stille stjerne: Jeg har det godt med at være i baggrunden, www.dr.dk, 20. oktober 2016 (portræt af Kasper Dolberg)
Jeg er kommet for at synge, Amalie Schroll Munk, Weekendavisen, 6. maj 2020 (portræt af Jada)
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/selvportraet-anders-matthesen-vi-fylder-vores-hoveder-med-stoej (Anders Matthesen laver et selvportræt)

Omfang: ca. 15 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kommunikation, retorik og mundtlighed

Formålet med forløbet er for det første, at bevidstgøre om, at der er forskel på det talte og det skrevne sprog. For det andet skal I lære om kommunikation i det talte sprog og sproghandlinger i skrevne tekster. For det tredje skal I lære om envejskommunikation, her eksemplificeret ved talen, dens genrer og virkemidler. I den forbindelse skal I arbejde med retorik. Alt dette skulle gerne bevidstgøre jer om det talte sprogs virkemidler og hensigter. Samtidig skal det gøre jer bedre til at kommunikere og f.eks. holde et oplæg.
Følgende teori blev behandlet: Ciceros pentagram, retorik og appelformer, sproghandlingsteorien, facework, semantiske felter, samtaleprincipper, talegenrer og sprog og stil i tekster.

Kernestof
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Materiale
• Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime 2015 s. 145-55, 188-91, 194-95, 276-77
• Birgitte Darger og Kasper Leuzik Hansen: Begreb om dansk, DLF, 2. udg. 2020 s. 115-119, 125
• Birgitte Darger m.fl.: Sproget arbejder, Systime 2015 s. 77-79, 112-114
• Kronprins Frederiks tale til Dronning Margrethes 50-års jubilæum, 11.9.2022
• Mette Frederiksens nytårstale 1.1.2022


Omfang: ca. 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Lyrikforløb - (Værk 1)

Forløbet har til formål at beskæftige sig med lyrikgenren ved at analysere og fortolke både ældre og nyere digte. I forløbet blev der lagt vægt på det teoretiske arbejde med både form og indhold. I den forbindelse beskæftigede forløbet sig med de fire eksistenskategorier (fra Danskbogen): Tid, rum, det lyriske jeg og omverdenen samt at træne forståelsen og anvendelse af sproglige billeder og figurer. I forløbet indgik forskellige arbejdsformer, remediering og skriveøvelser. I forløbet arbejdedes desuden med læsning af værket: Yahya Hassan 2.

Kernestof
– tekster fra 1800-tallet, herunder fra romantik
– tekster fra 1900-tallet
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– Dansk litteraturs kanon N.F.S. Grundtvig, Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Karen Blixen.

Materiale
John Mogensen: Danskbogen, Systime 1995 s. 133-138
Ole Schultz Larsen, Håndbog til dansk, Systime 2015 s. 67, 80-81, 106-108, s. 112-122
Tobias Rahim: Når mænd græder (2022)
Henrik Nordbrandt: Vuggevise (2015)
Alexandre Nsoni: Ung veteran (2021)
Emil Aarestrup: Angst (1838)
N.F.S. Grundtvig: Et barn er født i Bethlehem (1820)
Tove Ditlevsen: Så tag mit hjerte (1942)
Morten Nielsen: Døden (1943)
Tom Kristensen: Nat i Berlin (1921)
Johannes V. Jensen: Ved frokosten (1906)
Yahya Hassan 2, 2019 (Værk 1)

- TV-udsendelse: Helt lyrisk, DR 2019 med Steen Jørgensen og Dorthe Gerlach (fortolker Døden og Så tag mit hjerte)
- Mette Moestrups oplæsning af digtet ”Min kittel er for kort” (2012) fra Dø, Løgn, Dø: https://www.youtube.com/watch?v=ivDXECPsaBQ
- Tom Kristensen: Danske digtere (2), 1918-30, 15 (om 20´erne/T. Kristensen): https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=tom%20kristensen&orderby=title&SearchID=ef05b825-7932-4a90-b48d-540ca623a17c&index=3
- Dokumentar: Yahya - den fødte digter, DR 2021
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Besættelsen i DK (DHO)

Forløbet havde til formål at beskæftige sig noget kortfattet med besættelsestidens litteratur og kultur. Det danner rammen om klassens DHO-forløb i samarbejde med historie. Fokus var dels på tekstlæsning og træning af de tekstlæsningsmæssige metoder, som eleverne allerede havde stiftet bekendtskab med i grundforløbet og i lyrikforløbet. Dels havde det også et skriftlighedsmæssigt sigte, i det trænede de grundlæggende krav til en større skriftlige opgave, herunder trænedes redegørelse, analyse og diskussionsgenren. Ydermere blev der brugt tid på de formelle krav til DHO-opgaven. Forløbet havde derfor både en mundtlig og en skriftlig dimension.

Kernestof:
Tekster fra 1900-tallet
Forløb med særligt fokus på skriftlighed, 1g

Materiale:
• Besættelsestiden, en orientering (fra stilesæt)
• Gerd Lütken og Johannes Fibiger: Litteraturens Veje, Systime 2012 s. 310-11,313 (M. Nielsen, K. Malthe-Bruun)
• Af Litteraturhåndbogen: Portræt af Morten Nielsen
• Brian Dupont Larsen og Adam Lund Madsen: DHO-en skriveguide, Gyldendal 2018 s. 24-35, 41-43, 45-49
• Susan Mose ”Skriftlig eksamen i dansk” s. 9-10, Gyldendal 2014
• Øvelse i sammenhæng: Er det skadeligt at drikke kaffe?
• Oprob, 9. april 1940
• General von Falkenhorst: Den danske folkekarakter, 1940
• Otto Gelsted: De mørke fugle, 9. april 1940
• Morten Nielsen: Døden og Skæbne, fra Krigere uden Vaaben, 1943
• Kim Malthe-Bruun: Brev til Hanne, april 1945
• Halfdan Rasmussen: Bare en regnvejrsaften, 1944
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Argumentations- og diskursanalyse

Formål
Forløbet skal træne eleverne i den sproglige del af faget, hvor vi dels anvender deres viden om kommunikation og retorik fra 1.g, dels bygger ovenpå viden om retorik og talegenrer ved at arbejde med argumentations- og diskursanalyse. Forløbet vil både have mindre øvelser samt bearbejdelse af tekster, primært taler, ved hjælp af de ovenstående teorier og metoder. Formålet er altså, at eleverne kan foretage en danskfaglig, sproglig analyse af en given tekst, typisk en tale eller en anden form for argumenterende tekst ved brug af især argumentations- og diskursanalysen.

Kernestof
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Materiale
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk,Systime  s. 157-174
• Tobias Rahim: Når mænd de græder, 2022 herunder Tobias Rahims Instagram-konto
• Mette Frederiksen: https://www.instagram.com/p/CvfmlTWNbab/  (Instagram)
• Glenn Bech og Haidar Ansari, Deadline 3. august 2023: https://www.dr.dk/nyheder/politik/forfattere-uenige-om-koranafbraendinger-religionskritik-eller-diskrimination#!/ (om koranafbrændinger)
• Manual for taleskrivere fra www.kommunikationsforum,dk 5.4.2011
• Juridisk kønsskifte er det rene nonsens, Kr. Dagblad, 12.05.2015
• Diverse værktøjskasser til retorisk analyse, diskursanalyse og sproglige virkemidler
• Abraham Lincoln, Talen ved Gettysburg, 1863
• Pia Kjærsgaard: Ugebrev 6. oktober 2008
• Læserbreve/kommentarer om eskimois-debatten, JP 22.07.2020
• General George S. Patton, jr: Tale til den amerikanske 3. Armé, 5. Juni 1944
• George W. Bush, jr.: I dag oplevede vores nation ondskaben, 11. september 2001
• Barack Obama: Amerika er et sted, hvor alting er muligt, 4. November 2008

Omfang: ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Oplysningstiden og Jeppe på bjerget (værk 2)

Forløbet har til hensigt at arbejde med oplysningstiden. Eleverne skal bevidstgøres om periodens særlige karakteristika med særligt henblik på det litteraturhistoriske. Der vil i den forbindelse være et kort udblik til europæiske strømninger. Fokus i forløbet er at arbejde med værket "Jeppe på bjerget", idet der både skal arbejdes med dramagenren og dens karakteristika, dramaets særlige form og virkemidler og ikke mindst indhold. Der vil i forløbet indgå indtil flere forskellige vinkler på dramaet samt arbejdsformer. Forløbet er tænkt ind med en nutidig vinkel, i det I gerne skulle få indblik i de universelle temaer, som værket besidder. Desuden bliver træk i dramaet som latterliggørelsen og humor inddraget.

Faglige mål
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof
tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid

Materiale
Ludvig Holberg: Jeppe på Bjerget, 1722
M. Fibiger m.fl.: Litteraturens veje s. 116-122, 126-132
Immanuel Kant: Hvad er oplysning? 1784
Thorkild Borup Jensen: Ludvig Holberg – en kanonforfatter, DLF 2006, om Holbergs komedier ”at le og at lære” s. 58-62
Rather homemade production om oplysningstiden: https://www.youtube.com/watch?v=BeNuTibYyLw  

Omfang ca. 85 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Reality og dokumentar (værk 3)

Forløbet handler om reality- og dokumentargenren og er derfor placeret i den mediemæssige del af faget. Eleverne bliver præsenteret for den performative medieanalyse (Goffmann), og herunder introduceres genretræk ved reality og former for reality. Vi ser også et eksempel på et realityprogram, som vi analyserer. Forløbet har dog sit hovedfokus på dokumentargenren. Eleverne arbejdede med genretræk, begreber som autencitetsmarkører, fakta- og fiktionskoder, dokumentarens grundgenrer, dokumentartyper, dramaturgi i dokumentaren og dokumentariske fortælleformer. Der arbejdedes med værket  ’Mordet på Jannick’  (2015), hvis form og indhold blev analyseret med særligt henblik på virkemidler, tema, komposition og etik.


Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Materiale:
Johannes Fibiger: Dokumentar og reality (kilde: demoskole.skoleblogs.dk)
  
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime, 2015, side 228-235 (realit- og dokumentargenren, herunder fakta- og fiktionskoder) + 341-47 (filmiske virkemidler)
Johannes Fibiger: Dokumentar og reality (kilde: demoskole.skoleblogs.dk) s. 1-3
Hvis nogen har blod på hænderne, er det sexologisk klinik, Information 25.9.2015

Robinson-ekspeditionen, afsnit 1, 2015, 00.00-30.00 min.
Gift ved første blik” sæson 9, afsnit 1, 2023, 57 min.
Operation X, fejlskud i forsvaret, TV2 2020, 00.00-10.00 min.
Operation X: Lægens livsfarlige operationer, TV2 10.09.20, 00.00-15.00 min.
Mikkel Hartz Kaplers: AFR, 2007, 00.00-09.30 (anslaget)
Mordet på Jannick, DR3, 2015, 43 min (dokumentar)

Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kærlighed og konflikt (værk 4)

Forløbet har til formål at arbejde tematisk med temaet: Kærlighed og konflikt med litteraturhistoriske nedslag fra middelalderen og frem til nyeste tid. Der er i forløbet et særligt fokus på romantikken, herunder læreplanskravet om romantisme. Ligeledes er adskillige kanonforfattere medtaget samt kravet om at læse mindst én folkevise. Første modul har som sigte at lave en form for begrebsapparat, som eleverne fx kan anvende i vurderingen af teksterne. I den forbindelse anvendte vi Kierkegaards fem begreber om kærlighed (pba. dokumentar): Den ubevidste kærlighed, forelskelsen, forførelsen, beslutningens kærlighed, næstekærligheden. Ligeledes behandles begreber som ydre og indre konflikt i tekster. Desuden læste klassen deres fjerde selvvalgte værk: St. St. Blicher: Sildig Opvaagnen, 1828

Faglige mål
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt,
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive (og ikke-fiktive tekster i alle medier)
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne (med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden(
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof
- tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1800-tallet, herunder fra romantik, romantisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
Kanonforfattere: Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, St. St. Blicher

Materiale
• Tina Brødsgaard Andersen: Forestillinger om kærlighed, 1. februar 2023 fra www.litteratursiden.dk
• Hvad er kærlighed? Uddrag fra Nationalmuseets hjemmeside (om kærlighed i antikken)
• Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk – litteraturhistorie, Systime 2022 s. 40-43 (konfliktbegrebet) 131-137, 150-160 (perioden og flg. forfattere: Kierkegaard, Oehlenschläger, Grundtvig, Aarestrup, Blicher)
• Maja Bødtcher-Hansen: ”Med tiden – en litteraturhistorisk opslagsbog”, Gyldendal 2012 s. 49-56 (om middelalderen/folkeviser)

Tekster
• Folkevise: Hr. Ebbes døtre
• Adam Oehlenschläger: Kærlighedsbrev til Christiane, 1799
• N.F.S. Grundtvig: Det er så yndigt følges ad, 1855
• Christian Winther: Skriftestolen, 1843
• Emil Aarestrup: Til en Veninde, 1838
• St. St. Blicher: Sildig Opvaagnen, 1828 (Værk 4)
• Tine Høeg: Jeg vælger Valencia, 2015
• Jens Rosendal: Du kom med alt hvad der var dig, 1981
Dokumentar: Kierkegaard og kærlighed – de 5 kærlighedselementer, DRKultur 2013, 19 min.


Omfang ca. 70 sider (elektronisk materiale ikke medregnet)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Metodeforløb: Den grimme Ælling

Forløbet har til formål at beskæftige sig med litterære strategier i forbindelse med tekstlæsningen. Eleverne arbejdede projektorienteret med H.C. Andersens "Den grimme Ælling". De skulle i grupper arbejde med forskellige metoder (den biografiske, nykritisk, ideologikritiske, strukturalistiske og læserorienterede metode) og fremlægge dette foran klassen.

Faglige mål
demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof
tekster fra 1800-tallet
Kanonforfatter: H.C. Andersen

Materiale
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk – litteraturhistorie, Systime 2022 om H.C. Andersen s. 166-168
Langdahl m.fl.: Krydsfelt – grundbog i dansk, Gyldendal 2010 s. 146-147 (litterære strategier)
M. Fibiger m.fl. Litteraturens Veje, Systime 2012 s. 24-26 (At analysere litteratur) + 26-38 (de fem forskellige metoder)
H.C. Andersen: Den grimme Ælling, 1843
H.C. Andersen: Tepotten, 1862

Omfang: ca. 30 sider


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kortfilm

Kortfilm

Forløbet har til hensigt at arbejde med den mediemæssige del af faget. Kortfilmsforløbet tager udgangspunkt i analyser af udvalgte kortfilm, herunder elevoplæg, og afsluttes med en skriftlig opgave, hvor en selvvalgt kortfilm skal bearbejdes teoretisk og analytisk. Der var fokus på, at eleverne kunne følgende:

• At forstå og genredefinere en kortfilm
• At analysere og fortolke kortfilm både hvad angår form, indhold og virkemidler
• At I anvende relevant teori på kortfilmsgenren: Raskins 7 parametre, dramaturgiske modeller og generelle    
        virkemidler i form af lys, lyd, perspektiv etc.


Faglige mål
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler


Materiale
Christensen m.fl. Mediefag c, s. 63-67 (om filmens dramaturgi)
Teori om kortfilm + Richard Raskins 7 parametre, analyse og fortolkning, filmiske virkemidler og farver fra www.dr.dk/kortfilm
Filmmagasinet EKKO: Anmeldelse af Helium, 2. Marts 2014

Kortfilm:
Helium, 2013, 23 min. Mitcfu.dk
Lovefield, 2008, 5 min https://www.youtube.com/watch?v=4meeZifCVro
Tyren, 2003, 12 min.
Trekanter af lykke, 2014
Knæler, 2019, 12 min.
Vildmand, 2012, 7.20 min.


Omfang: ca. 20 sider, kortfilmene undtaget
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Fattigdom og ulighed i litteraturhistorien

Forløbet har til formål at arbejde litteraturhistorisk med emnet: Fattigdom og ulighed. Der er et særligt fokus på Det Moderne Gennembrud som litteraturhistorisk periode, hvor der især realismen indgik som teoretisk ramme. Herunder berørtes naturalismen som litterært fænomen ligeledes i forbindelse med periodebehandlingen. Desuden indeholdt forløbet et nedslag i 30´ernes socialrealisme, 40´ernes eksistentialisme og derefter et spring til 00´erne og afslutningsvis nyere litteratur. I forløbet inkorporeredes også grundig tekstlitterær metode, hvor anvendelsen af fortælleteknik blev trænet. Desuden blev begrebet autofiktion introduceret og anvendt i forbindelse med teksterne fra det nye årtusinde.  

Kernestof
tekster fra 1800-tallet, herunder  naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.


Materiale
Sekundærlitteratur
• Erik Svendsen & Steffen Auring: Om realisme fra bogen “Realismer - modernismer”, Systime 2010, s. 8-16
• Benjamin Krasnik: Fattig fattigdomslitteratur, Kristelig Dagblad 17.12.2009
• Christensen & Jensen: ”Livsværk – det selvbiografiske i ny dansk litteratur”, DLF 2008 s. 15-22
• Om autofiktion fra www.litteratursiden.dk – artikel 12.3.2019
• Mathies G. Aarhus: Et spørgsmål om klasse, WA 31.1.23
• Gerd Lütken og Johannes Fibiger: Litteraturens Veje, Systime 2012 s. 230-236 (Pontoppidan, Skram), 296, 303-4, 343-45.


Primærlitteratur
• Georg Brandes: Af Indledning til Hovedstrømninger i det 19de århundredes litteratur, 1872 (uddrag)
• Herman Bang: Fattigliv, artikel i Nationaltidende, 1880 (uddrag)
• Amalie Skram: Karens Jul, 1885
• Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød, 1887 (fra novellesamlingen Fra Hytterne)
• Harald Herdal: Man skal jo leve, 1934 (uddrag fra romanen af samme navn)
• Martin A. Hansen: Agerhønen, 1947 (fra novellesamlingen Agerhønen)
• Naja Marie Aidt: Torben og Maria, 2006 (fra novellesamlingen Bavian)
• Morten Pape: Planen, 2015, s. 9-10, 15-18 og 183-186 (uddrag fra romanen af samme navn)
• Thomas Korsgaard: Vintermedister, 2017 (fra novellesamlingen Skam)
• Edvard Louis: Hvem slog min far ihjel, 2018 s. 15-16, 23-27, 64-65 + 67-69
• Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, 2022 s. 9-11 (indledningen)

Omfang: ca. 150 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 True crime (værk 5 og 6)

I dette forløb er der fokus på emnet ’True Crime’. Der vil i forløbet blive arbejdet med årsagerne til genrens popularitet, genretræk, udfordringer og etik. Forløbet lagde dog ud med kort at beskæftige sig med krimigenren, i det eleverne i forløbet læst en selvstændigt valgt krimi (værk 5), som de fremlagde for hinanden v.h.a. en "krimi-læseguide". Eleverne præsenteres i forløbet for samme sag (Phillip Westh-sagen) fremstillet i to forskellige genrer: Nyhedsjournalistik og podcast. Fokus i forløbet var i særdeleshed på podcast-genren, dens genretræk, virkemidler og fascinationskraft blandt mange lyttere.  Forløbet arbejdede teoretisk set med genretræk ved krimien, klassisk nyhedsjournalistik (og fik i den forbindelse besøg af en krimi-journalist fra Ekstra Bladet) og skulle desuden arbejde med podcast-genren. Ligeledes udgjorde arbejdet med podcasten "Drabet på gymnasiepigen" værk 6, idet der forekom en dybdegående analytisk behandling af denne.  


Kernestof
tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
medieanalyse og -fortolkning,
analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Materiale
• Stina Ørregaard Andersen: Kr. Dagblad: Krimien er på vej væk fra sit dårlige rygte, 30.06.2018
• Krimilitteratur af Bo Tao Michaelis, 1978 (genredefinition)
• True crime fænger, fordi volden er så fremmed for os, Information 24. august 2019
• Sandie Westh: Min dræbte søster skal ikke være underholdning, Ekstra Bladet 18. feb. 2020
• Mimi Olsen: True crime-podcast fra e-bogen: https://podcast.ibog.dansklf.dk
• Artikel fra retorikforlaget: Der er sket et mord, ti hi, 2019
• Politiken 28. juni, 2024: ”33-årig var ikke til stede, da han blev idømt livstid for drab, kidnapning og voldtægt i Korsør-sagen”
• Leder, EB ”En spændende oplevelse”, 19. maj 2024
• Håndbog til dansk, 5. udg. s. 200-203, 205-6, 209-213, 221-223 (om nyhedsjournalistik)
• TV2 dokumentar (-serie), afsnit 11 ”En morder iblandt os – drabet på Emilie Meng. I hovedet på en morder. 3.10.2024 (13 min.)
• Danske mord Sæson 4 episode 1 ”En seriemorders signatur” (minuttal 12:30-23:02). https://www.dr.dk/drtv/se/danske-mord_-en-seriemorders-signatur_350863

Podcast
Skud i sneen, afsnit 1, ca. 00.00-07.10 DR Lyd
Danske drabssager: Drabet på gymnasiepigen, 25.09.2024, 27 min. (værk 6)
Afhørt Dag 4: Sådan blev den 13-årige befriet, 22. maj 2024
Mørkeland afsnit 8 00:00-09:15 og episodens 2. sag (32:00-1:06:55)


Omfang 40 siders læst tekst. Derudover adskillige podcasts, dokumentar-og tv-klip
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Modernisme og beruselse

Dette forløbet arbejder med modernismen som overbegreb for en strømning, der starter i slutningen af det 19. og ender i slutningen af det 20. århundrede. I den forbindelse dykker vi ned i dansk ekspressionisme, konfrontationsmodernisme og sidegademodernisme (80’er-modernisme). Forløbet bindes tematisk sammen med et fokus på beruselse. Eleverne får altså periodekendskab samt arbejder med den tematiske analyse. Dette træner dem bl.a. til de skriftlige eksamensgenrer, der altid har fokus på et tema. Det skriftlige trænes konkret med løbende skriveøvelser med beruselse som tema og enten et analyserende, debatterende eller reflekterende sigte.

Forløbet ligger i sidste halvdel af 3. g, hvorfor det på den ene side repeterer analytiske begreber og metoder, som eleverne har arbejdet med tidligere (lyrik, prosa, artikler, malerier, film), og hvorfor det på den anden side træner dem i selv at vælge de relevante begreber og metoder i arbejdet med de forskellige tekster.

Klassen har tidligere i år arbejdet med temaet fattigdom i hovedsageligt realistiske tekster fra omkring Det moderne gennembrud. Deres viden om realismen udnyttes i dette forløb og bruges som en kontrast hvorigennem modernismen forstås.

Forløbet arbejder mest med det litterære område, men både det sproglige og mediemæssige område kommer også i spil.

Mål fra lærerplanen:
Eleverne skal:
- med blik for den enkelte teksts særlige træk metodisk kunne analysere, fortolke og perspektivere tekster og indgå i dialog herom.
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, her- under samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
Eleverne skal arbejde med:
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- kreative arbejdsprocesser


INDHOLD
Forløbet er sammensat af mange forskellige typer af tekster: digte, romanuddrag, noveller, malerier samt en enkelt film, en tv-udsendelse og et stykke musik. De har alle det til fælles, at de tematiserer beruselse og kan kaldes modernistiske (på nær spillefilmen, der bruges perspektiverende). Teksterne er inddelt i tre forskellige modernistiske faser: ekspressionisme, konfrontationsmodernisme og sidegademodernisme, som er afgrænsede perioder før år 2000 (lærerplanen) samtidigt med at forløbet dækker over tekster fra 1900-tallet, herunder (realisme og) modernisme. (lærerplanen)
I forløbet kommer vi omkring tre kanonforfattere: Tom Kristensen, Klaus Rifbjerg og Peter Seeberg.

METODE:
Vi arbejder både litteraturhistorisk, tekstinternt og til tider biografisk (forfatternes eget forhold til beruselse) med teksterne.

Jeg starter mange af modulerne ved at aktivere elevernes forforståelse og at inddrage deres egne oplevelser (gerne med udgangspunkt i malerier, der hurtigt kan starte en samtale). Samtidigt stiller jeg mange diskuterende spørgsmål, og spørgsmål til deres holdninger og oplevelser i forløbet.

MATERIALE

Litterære tekster:
Tom Kristensen: ”Det blomstrende slagsmål”, Fribytterdrømme, 1920
Tom Kristensen: Hærværk (uddrag), 1930
Klaus Rifbjerg: ”Værtshus” og ”Tømmermænd”, Under vejr med mig selv, 1956
Peter Seeberg: ”Fælden”, Eftersøgningen og andre noveller, 1962
Søren Ulrik Thomsen: ”Digte om natten”, Cityslang, 1981
Michael Strunge: ”Natmaskinen”, Vi folder drømmens faner ud, 1981
Pia Tafdrup, ”På randen”, Springflod, 1985

Tekster til nutidigt perspektiv
Thomas Vinterberg: Druk, 2020
Jan Sonnergaard: ”Polterabend” fra Radiator, 1997
Jan Sonnergaard: ”Alkoholen kan være en fantastisk øjenåbner”, Politiken, 2012: https://politiken.dk/debat/kroniken/art5460465/Alkoholen-kan-være-en-fantastisk-øjenåbner

Teori:
S. Auring: Realismer – Modernismer, 2010

Supplerende:
Ole Roos: Hærværk, filmatisering, 1977 (uddrag)
DR: Bazar, 1984: https://www.youtube.com/watch?v=LJ2CBn0J0iA

Normalsider i alt: ca. 80

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer