Holdet 2022 DA/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Eva Christine Hestbech
Hold 2022 DA/y (1y DA, 2y DA, 3y DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Lyrik
Titel 2 Mundtlighedsforløb
Titel 3 Besættelsestiden - DHO
Titel 4 True crime
Titel 5 Fattigdom og ulighed
Titel 6 Kortfilm
Titel 7 Normer for køn
Titel 8 Konflikt og kærlighed
Titel 9 Dokumentar og reality
Titel 10 Metoder i dansk
Titel 11 Fra eksistentialisme til minimalisme
Titel 12 Taler om terror
Titel 13 Autofiktion
Titel 14 Humor og satire

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Lyrik

Generel analyse og fortolkning af  lyriske tekster.Eleverne stiftede i forløbet bekendtskab med forskellige arbejdsformer og forskellige tilgange til tekstarbejdet (bl.a.teksten særlige sted, hurtigskrivning, små fremlæggelser). I forlængelse af det receptive arbejde indgik også tre skriftlige produkter i form af hhv. et portræt af en klassekammerat, en analyse og fortolkning af en lyrisk tekst samt en anmeldelse.
Lyrik:
Henrik Nordbrandt: Vuggevise (2015)
Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset
Simon Grotian: Sukkerstykke, Frimærke, Slå mælkeveje om mig
Johannes V. Jensen: Danmarkssangen
Emil Aarestrup: Angst
Tom Kristensen: Nat i Berlin
Ufo&Yepha: Fluen på væggen
Yahya Hassan: Barndom
Rudolph Broby-Johansen: Blod (værk)

I alat ca. 110 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Mundtlighedsforløb

Forløbet har til hensigt at opfylde læreplanens krav om et forløb i mundtlighed. Forløbets formål var at lære eleverne om forskellen på det skrevne og det mundtlige sprog. I forlængelse af dette var det målet med forløbet, at eleverne opnåede kendskab til forskellige talegenrer og deres karakteristika.Desuden indeholdt forløbet et arbejde med sproghandlingsteorien og transaktionsanalyse samt øvelser i disse emnre. Derudover skulle eleverne også stifte bekendtskab med retorikkens appelformer, den gode tales faser samt den grundlæggende argumentationsanalyse og benytte begge elementer på udvalgte tekster. Alt dette skulle gerne bevidstgøre eleverne om det talte sprogs virkemidler og hensigter. Således skulle forløbet også bearbejde følgende punkter under det sproglige stofområde:
– argumentationsanalyse
– retorisk analyse
– kommunikationsanalyse

Faglige mål
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier

Baggrundsmateriale
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime 2015 s. 145-46, 150-155,157-165, 188-195 (facework, transaktionsanalyse)
Solveig Bennike m.fl.: Faglige forbindelser i dansk, DLF 2005 s. 13, 20-27 (samtaleprincipper/analyse, sproghandlinger)
Birgitte Darger m.fl. ”Sproget arbejder”, Systime 2015 s. 77-80 (sproghandlinger)



Tv-klip/dokumentar
Kampen om sproget nr. 5 "Dagligdagens mange sprog", nr. 4 "Magtens sprog", DR2, 2011
Anne-Grethe Bjarup Riis samtale i Go´Morgen Danmark med prostitueret, 16. feb.2011: https://www.youtube.com/watch?v=bwK-AM08g2M
Peter Qvortrup Geisling udtaler sig om, hvordan man skal handle ved mistanke om KOL https://www.youtube.com/watch?v=nTzRtcAy_ow
Lars Løkke Rasmussen nytårstale 2011 (sekvens med afskaffelse af efterlønnen. Klip: 1.33-7.54
https://www.youtube.com/watch?v=hLVsPCROqZE
Reklame for Spies: Do it for mom https://www.youtube.com/watch?v=B00grl3K01g
Kortfilm: Under bæltestedet (Alexander Kølpin)

Skriftlig opgave: analyse af Greta Thunbergs tale ved Klimamarchen maj 2019

I alt ca. 85 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Besættelsestiden - DHO

FORMÅL OG IDENTITET
Formålet med dette forløb er at introducere eleverne til perioden "besættelsestiden" i en danskfaglig optik. Med den historiske kontekst i mente arbejder eleverne med en forståelse af krigen set gennem en modstandsmands bevidsthed. Der læses således både baggrundstekster om selve besættelsestiden, men der læses også primærtekster skrevet af primært de to modstandsmænd Morten Nielsen og Kim Malthe-Bruun. Herudover ser vi filmen "Flammen og Citronen". Alle disse tekster fungerer som mulige DHO-tekster (både primære og perspektivtekster), som eleverne så kan arbejde videre med på egen hånd.  

PRIMÆRE TEKSTER
Morten Nielsen: "Jeg ser nu i nat" fra Krigere uden våben
Morten Nielsen: "Skæbne" fra Krigere uden våben
Morten Nielsen: Krigere uden våben (enkelte elever arbejder videre med selvvalgte digte)
Kim Malthe-Bruun: Brev til Hanne (afskedsbrev til hans kæreste)
Halfdan Rasmussen: Bare en regnvejrsaften

FILM - uddrag
Ole Christian Madsen (instr.): "Flammen og Citronen", 2008

SEKUNDÆRE TEKSTER
J. Hæstrup: "Besættelsestiden, en orientering" (studentereksamensstilehæfte maj-juni, 1983
www.illegalpresse.dk: "Illegale digte"
Litteraturhåndbogen: Portræt af Morten Nielsen

I alt ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 True crime

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb er der fokus på emnet ’True Crime’, hvor eleverne præsenteres for samme sag ('Peter Frederiksen/Sydafrika’) fremstillet i tre forskellige genrer: Nyhedsjournalistik, podcast og dokumentar. Til alle tekster er der koblet teori til. Forløbet afsluttes med at eleverne selv dykker ned i endnu en sag, som bliver fremstillet i tre forskellige genrer. Disse sager er Kim Wall, Stine Geisler, Emilie Meng, Amagermanden og Elisabeth Wæver-sagen. Derudover har eleverne i forløbet læst en selvstændigt valgt krimi, som de afvikler skriftligt enten som en podcast eller som en nyhedsartikel (imitation af tekstgenrer gennemgået i forløbet). Klassen har også været på ekskursion på Politimuseet og hørt et foredrag om ondskab.

Klassisk nyhedsjournalistik - fra Håndbog til dansk uddrag fra 198-222
Om podcast: Virkemidler fra Håndbog til dansk ibog
Dokumentarfilm: Håndbog til dansk s. 228-235 (repetition fra forløb om ’Dokumentar og reality’)
Mørkeland afsnit 23 (39 minutter)
Kritik af Mørkeland: https://www.retorikforlaget.se/da/der-er-sket-et-mord-tihi/

Artikler:
Politimuseets direktør: True crime fænger, fordi volden er så fremmed for os (information 29.august 2019)
Professor i etik: Vores fascination af ondskaben er ikke i sig selv et problem – den skal bare have et formål (Kristeligt Dagblad 22.feb. 2020)
Sandie Westh: Min dræbte søster skal ikke være underholdning (Ekstra Bladet 18.feb. 2020)

Peter Frederiksen-sagen:
Dansker kendt skyldig: Sådan slog han sin kone ihjel (Ekstra Bladet 6.nov,. 2017)
Podcast: I en danskers blodspor (afsnit 1 og 2), DR 2019
Dokumentar: Hvid mands dagbog (afsnit 1) DR 2020


Samlet antal læste sider (inkl. dokumentarer og podcast): 90 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Fattigdom og ulighed

Forløbet har til formål at belyse temaer som ulighed og fattigdom i litteraturhistorien fra det Moderne Gennembrud og frem til det 21. århundrede. Dette gøres via nedslag i litteraturhistorien, hvor der dog er et særligt fokus på det Moderne Gennembrud og dets særlige karakteristika, herunder Brandes nye tanker samt realismen og naturalismens indtog i litteraturen. Der blev foretaget forskellige nedslag i det 20. århundredes litteratur, hvor underklassens stemme i særlig grad kom til i litteraturen. Samtidig var der et fokus dels på en forståelse- og anvendelse af teori om realismen dels et indgående arbejde med litterær analyse. Desuden arbejdedes der i tekstanalysen også med udvalgte teksters særlige sproglige karakteristika. Forløbet berørte kort begrebet autofiktion i forbindelse med arbejdet med uddragene fra  Morten Papes "Planen"
Forløbet tog udgangspunkt i et nutidigt perspektiv ved at starte med at diskutere fattigdom/ulighed i dag på baggrund af forskellige artikler, som problematiserede temaet. Den diskussion suppleredes af overvejelser over skildringen af uligheds-/underklasseproblematikkerne i dokumentarudsendelsen "På røven i Nakskov".

Kernestof
- tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
- tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

Faglige mål
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive (og ikke-fiktive tekster) i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne (med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden)
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Sekundærlitteratur
Erik Svendsen & Steffen Auring: Om realisme fra bogen “Realismer - modernismer”, Systime 2010, s. 8-16
Anna Raaby Ravn: Underklassen lever igen i samtidslitteraturen – vi overser det bare, Information 13.5.2017
Benjamin Krasnik: Fattig fattigdomslitteratur, Kristelig Dagblad 17.12.2009
Gerd Lütken og Johannes Fibiger: Litteraturens Veje, Systime 2012 s.205-13, 230-236, 296, 303-304, 343, 489-90, 563

Primærlitteratur
• Georg Brandes: Af Indledning til Hovedstrømninger i det 19de århundredes litteratur, 1872 (uddrag)
• Herman Bang: Fattigliv, artikel i Nationaltidende, 1880 (uddrag)
• Amalie Skram: Karens Jul, 1885
• Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød, 1887 (fra novellesamlingen Fra Hytterne)
• Harald Herdal: Man skal jo leve, 1934 (uddrag fra romanen af samme navn)
• Martin A. Hansen: Agerhønen, 1947 (fra novellesamlingen Agerhønen)
• Jan Sonnergaard: Polterabend, 1997 (fra novellesamlingen Radiator)
• Naja Marie Aidt: Torben og Maria, 2006 (fra novellesamlingen Bavian)
Morten Pape: Planen (uddrag side 315-325) roman, 2015
• Thomas Korsgaard: Vintermedister, 2017 (fra novellesamlingen Skam)

Andet materiale
- https://litteratursiden.dk/temaer/social-ulighed-i-litteraturen?fbclid=IwAR1WBIBp4IiLrf3h9S89mD8TwPMblbZW9dLlCtSBh48EUFmWUY54oM2IT9w  (11 minutter) “Social ulighed i litteraturen”
- Dokumentar: På røven i Nakskov, TV2 sæson 1, afsnit 1 (2015), 41 min
- https://litteratursiden.dk/artikler/journalisten-herman-bang
- https://litteratursiden.dk/analyser/aidt-naja-marie-bavian
- https://www.youtube.com/watch?v=hhjkq1FGqCQ (interview med Naja Marie Aidt om Bavian)
- https://www.youtube.com/watch?v=9XlDlOs6yAA (interview med M. Pape om “Planen” og det autofiktive)
- http://samples.pubhub.dk/9788740028089.mp3 Oplæsning - første del af ”Planen” fra Politiken, 6 min.
-https://litteratursiden.dk/forfattere/thomas-korsgaard (om Thomas Korsgaard)

I alt ca. 110 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kortfilm


Formålet med forløbet:
- At eleverne får indsigt i kortfilmgenren
- At eleverne kan udvælge centrale passager i en kortfilm
- At eleverne kan analysere og fortolke en kortfilm


Vi gennemgår kortfilmens vigtigste træk og benytter her følgende materiale:

Ekko: anmeldelse af Helium 2.marts 2014
Christensen m.fl: Mediefag c, side 63-67
Gennemgang af Raskins syv parametre (fra dr.dk/kortfilm)


Følgende kortfilm ses:
Placebo
Lovefield
Helium
Tyren

Der tales om forskellen mellem kortfilm, novellefilm og spillefilm

I alt ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Normer for køn


I forløbet har vi arbejdet med, hvilke normer for køn, der hersker i det danske samfund, samt hvordan disse normer måske er under forandring.

Vi har arbejdet med alle danskfagets discipliner, men med fokus på det sprglige

Vi lavet diskursanalyser af debatindlæg
Under litteratur har vi arbejder med noveller,  der udfordrer vores normer for køn
Under medier har vi arbejdet med reklamer med fokus på normer for køn - her har vi haft fokus på analyse af levende billeder samt reklameanalyse.

Materiale fra Museum Køn om diskursanalyse
Adda Djørup: Der er ingen ende på Paris (2015)
Sofie Korsgaard: Vores forældede mandeideal kan ingen leve op til, Politiken dec. 2022
Uddrag fra Lasse Ellegaards klumme 24.oktober 2022
Pernille Skippers opslag 24. oktober 2022
John Villy Olsen og Helle Lauridsen: Drenge larmer, piger er ordentlige, Folkeskolen 2008
Ole Birk Olesen: Jeg anklager kvinder (2010)
Mikael Jalving: Farvel til finken, Jyllandsposten jan. 2016
Anders Haahr Rasmussens tale ved mændenes internationale kampdag  nov. 2019
Alt baggrundsmateriale er læst i Håndbog til dansk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Konflikt og kærlighed

Forløbet har til formål at arbejde tematisk med temaet: Kærlighed og konflikt med litteraturhistoriske nedslag fra middelalderen og frem til nyeste tid. Der er i forløbet et særligt fokus på romantikken, herunder læreplanskravet om romantisme. Ligeledes er adskillige kanonforfattere medtaget samt kravet om at læse mindst én folkevise. Første modul har som sigte at lave en form for begrebsapparat, som eleverne fx kan anvende i vurderingen af teksterne. I den forbindelse anvendte vi Kierkegaards fem begreber om kærlighed (pba. dokumentar): Den ubevidste kærlighed, forelskelsen, forførelsen, beslutningens kærlighed, næstekærligheden. Ligeledes behandles begreber som ydre og indre konflikt i tekster. Desuden læste klassen deres fjerde selvvalgte værk: St. St. Blicher: Sildig Opvaagnen, 1828

Faglige mål
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt,
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive (og ikke-fiktive tekster i alle medier)
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne (med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden(
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof
- tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1800-tallet, herunder fra romantik, romantisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
Kanonforfattere: Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, St. St. Blicher

Materiale
• Tina Brødsgaard Andersen: Forestillinger om kærlighed, 1. februar 2023 fra www.litteratursiden.dk
• Hvad er kærlighed? Uddrag fra Nationalmuseets hjemmeside (om kærlighed i antikken)
• Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk – litteraturhistorie, Systime 2022 s. 40-43 (konfliktbegrebet) 131-137, 150-160 (perioden og flg. forfattere: Kierkegaard, Oehlenschläger, Grundtvig, Aarestrup, Blicher)
• Maja Bødtcher-Hansen: ”Med tiden – en litteraturhistorisk opslagsbog”, Gyldendal 2012 s. 49-56 (om middelalderen/folkeviser)

Tekster
• Folkevise: Hr. Ebbes døtre
• Adam Oehlenschläger: Kærlighedsbrev til Christiane, 1799
• N.F.S. Grundtvig: Det er så yndigt følges ad, 1855
• Christian Winther: Skriftestolen, 1843
• Emil Aarestrup: Til en Veninde, 1838
• St. St. Blicher: Sildig Opvaagnen, 1828 (Værk 4)
• Tine Høeg: Jeg vælger Valencia, 2015
• Jens Rosendal: Du kom med alt hvad der var dig, 1981
Dokumentar: Kierkegaard og kærlighed – de 5 kærlighedselementer, DRKultur 2013, 19 min.


Omfang ca. 70 sider (elektronisk materiale ikke medregnet)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Dokumentar og reality

Forløbet handler om reality- og dokumentargenren på lærredet. Eleverne bliver præsenteret for den performative medieanalyse (Goffmann), og herunder introduceres genretræk ved reality og former for reality. Vi ser også et eksempel på et realityprogram, som vi analyserer med fokus på afsender-modtager-forhold, dramaturgi, filmiske virkemidler og autencitetsmarkører samt en overordnet tematisk læsning. Efterfølgende præsenteres eleverne for dokumentargenren, og herunder begreber som autencitetsmarkører, fakta- og fiktionskoder, dokumentarens grundgenrer, dokumentartyper og dramaturgi i dokumentaren. Dette sættes naturligt i relation til realitygenrens grundformer. .

Anders Agger og DR: Tvangsfjernet (43 mi)
Gift ved første blik, sæson 2 afsnit 2 (30 min)
Paradise Hotel: Sæson 13, afsnit 23 (33 minutter)
Kandis for livet, 2021 (93 min) (værk 5)

Samlet materialelængde: 53 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Metoder i dansk

Formål
Forløbet havde to formål:For det første at bevidstgøre eleverne om litteraturens dialogiske aspekt via et fokus på værket som et æstetisk produkt, hvis udsigelseskraft kun giver meningen i læserens dialog og engagement i dette. Elementer som forforståelse, dialog, fællesgørelse, konstruktion, hermeneutik, dokumentation og argumentation blev i den forbindelse knyttet til det at læse tekster.  
For det andet havde forløbet  til hensigt at give eleverne viden om forskellige skønlitterære metoder i dansk. I forløbet blev følgende metoder præsenteret og bearbejdet: a) den biografiske b) den nykritiske c) den strukturalistiske d) den ideologikritiske e)den psykoanalytiske f) den læserorienterede.

Faglige mål
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof
Det litterære område
-  litteraturteori og litterær metode
- tekster fra romantikken
- tekster fra 1900-tallet

Materiale
- Jan Sørensen: Metoder i dansk, Systime 2011 s. 26-31
- Henrik Palle: Ideologisk tv-serie-pladder, Politiken 19.10.2010 (uddrag) – fra Metoder i dansk
- H.C. Andersen: Tepotten, 1862
- Karen Blixen: Ringen, 1958
- Jeppe Aakjær: Ole sad på en knold, 1899
- Fibiger m.fl.: Litteraturens veje, 3. udg. Systime 2012 s. 11-14, 22-36

ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Fra eksistentialisme til minimalisme

Forløbet skal afdække de vigtigste kulturelle og litterære tendenser i efterkrigstiden frem til 1990’erne. Det er målet at eleverne efter forløbet er i stand til at kortlægge forløbets overordnede tendenser og samtidig er i stand til at se tendenserne i de litterære tekster de er blevet præsenteret for.  Fokus på novellegenren og nyeste litteratur. I forbindelse med minimalisme har vi diskuteret sproglige forudsætninger og tricks.

Baggrundsmateriale:
Michelsen, Knud (m.fl.): Litteraturens perioder, side 91-116
Fibiger, Johannes (m.fl.): Litteraturens Veje, side 508-509 (begrebet modernisme)
Sløk, Johannes: ”Eksistentialisme”, Berlingske Leksikonbibliotek, 1964 (indledningen)
Om eksistentialisme fra http://www.leksikon.org/art.php?n=650
Fischer Hansen, Ib (m.fl.): Litteraturhåndbogen, side 529 (om eksistentialisme)

Tekster:
Peter Seeberg: ”Spionen”, 1953
Vita Andersen: ”Hvad tror du jeg tror”, 1977
Michael Strunge: Natmaskinen 1981
Michael Strunge: Plasticsolen, 1981
Søren Ulrik Thomsen: Passager. Rus og fald, 1981
Søren Ulrik Thomsen: Syn, 1981
Kjell Askildsen: Jokeren (norsk), 1991
Mads Brenøe: Det har ikke spor med sex at gøre, 1998
Charlotte Weitze: Biller, 1996
Jan Sonnergaard: William, 1997
Helle Helle: Søndag 15:10, 1997
Michael Engberg: Der er ingen sne i Val'disere, 2022

Video om minimalismen: https://www.youtube.com/watch?v=P-zosnKjMUo




I alt ca. 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Taler om terror

Forløbet er et opsummeringsforløb i retorik, diskursanalyse og kommunikation.
Der genopfriskes begreber med fokus på emnet taler om terror. Der er både blevet læst danske og udenlandske tekster. Endvidere er der set dokumentar og spillefilm om emnet.

Materiale:
Perspektiver i dansk (Rangvid og Sørensen, 2018) side 112-113, 121-124, 126-128, 130, 132
George W. Bush: Tale til nationen 11.septemner 2001
Poul Nyrup Rasmussen: Tale ved SID’s 13. september kongres 2001
Antoine Leiris: I får ikke mit had (2016)
Lars Løkke Rasmussens tale 15.november 2015
Helle Thorning-Schmidts tale 16.februar 2015
Lars Løkke Rasmussens tale 27.juli 2011
Karl Ove Knausgård: Mit fædreland, 2011
Materiale fra www.dansketaler.dk om deepfakes og chatbot i taler
Dokumentar: 13 timer der rystede Danmark, DR 2015 (45 min)
Utøya 22.juli (film) 2018  (90 min)

Endvidere anvendes Håndbog til dansk

I alt ca. 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Autofiktion

Formål
Selvbiografier, selvfremstillinger og iscenesættelse er i den grad i fokus i vor tid - men er selvbiografien ikke en gammel traver og hvori består forskellen fra den iscenesættende biografi, vi møder i H.C. Andersens dagbøger og den selvfremstilling - eller netop mangel på samme, der tegner vor tids performative, biografistiske tendens?
Forløbet fokuserer på at bearbejde den selviscenesatte litteratur både i prosa og lyrik, belyser  genrens karakteristika samt analyserer et afsnit af tv-serien ”Klovn”. I arbejdet med forskelligartet litteratur fokuserer forløbet på begreber som autofiktion, selvfremstilling, barndom, identitet i det senmoderne, konsekvenser og problemer ved det selvbiografiske..

Kernestof
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– genrebegreber
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske fremstillinger
– visuelle udtryksformer

Faglige mål
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen

Claus Christensen og Peter Jensen: Livsværk. Det selvbiografiske i ny dansk litteratur, Dansklærerforeningens forlag (2008), side 11-29 og 156-168
Yahya Hassan: Barndom (2013)
Jørgen Leth: Det uperfekte menneske (2005)
Maria Cuculiza: ”Du er en gammel gris”, Ekstra Bladet (2005)
Stjernfelt, Thomsen m.m.: ”Kommentar: Syndebukken”, Weekendavisen (2005)
Morten Pape: Planen (2015) side. 356-360
Leonora Christina Skov: Den, der lever stille (2018) side 7-13
Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi (2017) side 134-143
Stine Pilgaard: Meter i sekundet (2020) side 13-16 og 18-21
Birgitte Kjær: ”Går han for tæt på virkeligheden?”, Politiken 3. sept. (2024)
Thomas Boberg: Insula, Gyldendal (2024) side 168 og 228-232
Birgitte Kjær: ”Der er et grundlæggende problem i at gøre folk genkendelige og så lyve om dem”, Politiken 13. september 2024
Klovn: Hushovmesteren (2014)
Poul Behrendt og Mads Bunch: Selvfortalt, Dansklærerforeningens forlag (2015) side 49-55


I alt ca. 85 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Humor og satire

I dette forløb rettes fokus mod humor og satire, og omhandler bl.a. emner som samfund, politik, religion og køn. Vi har igennem forløbet arbejde med forskellige former for tekster og teorier, der alle beskæftiger sig med begreberne humor og satire. Der har også været et fokus på oplysningstiden og Ludvig Holberg

Materiale:
Tine Maria Winther: ’Humor er skam en alvorlig sag’, Kristeligt Dagblad, 29.06.20
Michael Balle Jensen: ’Humor i dansk’, Systime, 2007, kapitel 1 + 5 samt følgende teksteksempler: Kim Blæsbjerg af ’Fælder’, Morten E Nørskov af ’Styr på dyr’, Peter Seeberg ’Argumenter for benådning’
Ludvig Holberg: uddrag af ’Erasmus Montanus’, 4. akt scene 1 + 2
Mette Møller: ’Humor på dansk – hvad, hvordan og hvorfor?’, fra videnskab.dk, https://videnskab.dk/kultur-samfund/humor-paa-dansk-hvad-hvordan-og-hvorfor/
Niels Ebdrup: ’Ny DR-satire bider ikke politikerne’, fra videnskab.dk, https://videnskab.dk/kultur-samfund/ny-dr-satire-bider-ikke-politikerne/
Niels Ebdrup: ’Sådan skal satire om religion forstås’, fra videnskab.dk, https://videnskab.dk/kultur-samfund/saadan-skal-satire-om-religion-forstaas/
Lone Skov Al Awssi: ’Muhammed-tegningerne var unødvendige og skadelige’, religion.dk, 30. september 2010

Antal sider: ca. 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer