Holdet 2022 HI/p - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20 - 2024/25
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lars Peter Mortensen, Peter-Christian Brøndum
Hold 2022 HI/p (1p HI, 2p HI, 3p HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kolonialismen
Titel 2 Rusland og krigen i Ukraine
Titel 3 Mellemkrigstiden - med særlig fokus på Tyskland
Titel 4 Danmarks besættelse 1940-1945
Titel 5 Det britiske imperiums storhed og fald
Titel 6 Romerriget fra 500 f.v.t. til 450 e.v.t.
Titel 7 Danmark -  fra enevælde til demokrati 1800-1914
Titel 8 Kold Krig i farver 1945-2025
Titel 9 Kina fra opiumskrig til Xi Jinping 1750-2025
Titel 10 Dansk identitet - fra Vikinger til globalisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kolonialismen

Forløbet tog udgangspunkt i den danske trekantshandel, hvor vi lavede en diakron-analyse af udviklingen i denne. Der blev lagt vægt på det økonomiske aspekt ved handelen, men tidens etiske overvejelser om handelens rimelighed blev ligeledes belyst.
Klassen blev introduceret til den klassiske kildekritik, som eleverne skal gøre brug af i forbindelse med udarbejdelsen af dansk-historie opgaverne.
Teorierne merkantilisme, push and pull, center-periferi og materialistisk/idealistisk historieforståelse blev anvendt.

Forløbet dækker over følgende kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder

Hovedvægten i forløbet blev lagt på Danmarks historie i tiden mellem 1500 og 1900.

Baggrundslæsning:
1. Leif Calundann Larsen, Susanne Dostorp, Niels Jonassen og Johnny Thiedecke: Danskernes Slaver, Pantheon, s. 6-16, 48-56 og 63-72.
2. "Baggrund og basis for imperialismen". Johan Bender og Hans-Kurt Gade: Imperialismen og 1. Verdenskrig 1870-1918, Munksgaard 1986, s. 46-47
3. Film: Slavenation Danmark, del 1, dr.dk.

Kilder:

1. "Annoncer fra Jamaica Gazette i 1788", Steensgaard: Verdensmarked og Kulturmøter, Aschehougs Verdenshistorie, bd. 9, Oslo 1985, s. 231
2.  "Den danske embedsmand om kolonisystemet", Johnny Thiedecke: Europa i opbrud 1453-1799, Pantheon 2005, s.106
3. "Den danske forordning om negerhandelen af 1792", Johnny Thiedecke: Opbrud i Europa 1453-1799. Pantheon 2005, s. 108-110
4. "Pontoppidans forord til Ludvig Rømers bog", Leif Calundann Larsen, Susanne Dostorp, Niels Jonassen og Johnny Thiedecke: Danskernes Slaver, Pantheon, s. 17-18
5. "Til Slaveauktion" - Uddrag af Johan Reimert Haagensen: Beskrivelse over Eilandet St. Croix, 1758, Leif Calundann Larsen, Susanne Dostorp, Niels Jonassen og Johnny Thiedecke: Danskernes Slaver, Pantheon, s. 61-62
6. "Velkommen til Paradis" - Uddrag af Paul Edmann Isert: Reise nach  Guinea, 1788
7. Billede af slaveskibet Brooks https://archives.history.ac.uk/1807commemorated/exhibitions/museums/brookes.html

Tabeller:

1.Den atlantiske slavehandel 16-1800-tallet
2."Anslået slaveimport til Amerika 1451-1870", Simonsen, Jarle: Politikens Afrika Historie, Politikens Forlag 1985, s. 115


Diskuterende materiale:

Kurrild-Klitgaard, Peter: "Intet at undskylde for", www.b.dk/kommentarer/intet-undskylde
"Sig undskyld" (Leder i Politiken), 6. juli 1998 Politiken Sektion 2 (Kultur_og_debat) Side 2 Redaktionen



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Rusland og krigen i Ukraine

Med udgangspunkt i den nuværende krig i Ukraine, satte forløbet fokus på at prøve at forklare forholdet mellem de to lande via en diakronanalyse med udgangspunkt i tiden omkring den 1. Verdenskrig.
Ydermere lavede vi en struktur-aktør analyse, hvor såvel nationale aktører I Ukraine, regionale -, som internationale aktører blev inddraget. I forbindelse med disse struktur-aktør analyser blev den kolde krig inddraget, som en forudsætning for at forklare en lang række aktørers handlinger.
Kildekritiske analyser vejede ikke tungt i forløbet, hvorimod det diskuterende og vurderende taksonomiske niveau fyldte meget
Af teorier blev følgende inddraget: Push and Pull og diverse imperialisme teorier.
Klassen deltog i et foredrag med Peter Viggo Jakobsen om krigen i Ukraine og om spørgsmålet, om vi er på vej ind i en ny kold krig.
Produkt: Individuelle monologer af ca. 8 min varighed med udgangspunkt i en materialesamling, der kunne gøre det ud for et eksamenssæt.

Forløbet dækker over følgende kernestof:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-  globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet behandler tiden efter år 1900.


Materiale:

Fremstillinger:

1.”Rusland 800-1917”, Nedergaard: Rusland – Politik, Økonomi
og Samfund, s. 10-22
2.Fokus – Kernestof i Historie, s. 10-14
3.Fokus – Kernestof i Historie, s. 18-21
4.Verden efter 1914, s. 170-180
5.”Politik i den nye Rusland”, Nedergaard: Rusland – Politik, Økonomi
og Samfund, s. 44-56
6."Ruslands invasion af Ukraine", https://faktalink.dk/ukraine/ruslands-invasion-ukraine-2022-0

Analyserende og vurderende materiale:

1." Krigen i Ukraine og anvendelsen af fortællinger om 2. Verdenskrig.",danmarkshistorien.dk
2."Vesten må få verden til at forstå, at Putin forfølger en imperialistisk
dagsorden", raeson.dk
3."Stop Hetzen mod Putin.", politiken.dk
4."Nato, Norden og en væltet verdensorden: Er det en ny kold krig....
eller noget der er værre?", Altinget.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Mellemkrigstiden - med særlig fokus på Tyskland

Udover at udgøre et selvstændigt forløb med fokus på nazisternes vej til magten  og nazisternes forståelse af samfundet, indvidet og forskellige "menneskeracer", vil forløbet også  fungerer som en optakt til DHO-opgaven som skal omhandle Danmarks besættelse. Forløbet om mellemkrigstiden skal give eleverne mulighed for at sætte udviklingen i Danmark ind i en større historisk kontekst.

Forløbet dækker over følgende kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder
- Holocaust og andre folkedrab

Tidsmæssigt ligger hovedvægten på tiden efter år 1900 og tager udgangspunkt i europæisk historie.

Baggrundslæsning:

1. "Krisen i Trediverne", Carl-Johan Bryld: Verden Efter 1914, Systime 2006, s. 81-93
2. "Krisen baner vej for nazisterne, 1928-33, Frederiksen, Peter: Det Tredie Rige, Systime 1998, s. 37-43
3. "Nazisterne tager magten 1933-34", Frederiksen, Peter: Det Tredie Rige, Systime 1998, s. 45-53
4. "Nazistisk Ideologi", Smith, Torben: Nazisme - og nynazisme, Munksgaard 1996, s. 21-28 i uddrag
5. "Udryddelseslejrene", https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/udryddelses-koncentrationslejre-1

Kilder:

1. "Bemyndigelsesloven"
2. Nürnberglovene
3. ”Der Führer”Plakat fra 1930’erne

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Danmarks besættelse 1940-1945

I forbindelse med forløbet udarbejdede eleverne deres DHO opgaver
Eleverne kunne vælge mellem fire på forhånd udarbejdet problemformuleringer om følgende emner:
- samarbejdspolitikken -
- Modstandskampen
- Jødeaktionen
- Tyskertøserne

Hovedarbejdsformen var workshops, hvor eleverne arbejdede selvstændigt med deres opgaver under faglig vejledning.
Hovedfokus i arbejdet var følgende:
- Præcis besvarelse af problemformuleringen
- Metodisk arbejde med kilder
- strukturering af en opgave
- Formalia

I forløbet indgik en historiedag, hvor eleverne i mindre grupper, efter et oplæg på skolen, cyklede ud til forskellige lokationer med relevans for Danmarks besættelse. Herefter mødtes alle i Mindelunde til en guidet rundvisning

Forløbet dækker over følgende kernestof:

- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Forløbet tager udgangspunkt i dansk historie og dækker perioden efter år 1900.

Materiale:

Fremstillinger:
1. Kristian Iversen og Ulla Nedergaard: "Besættelsestiden mellem 1940-1945 - Kampen om at fortolke samtiden". Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, 2. udgave 2. oplag, Columbus 2014, s. 10-20 og 146-162
2. Verden efter 1914, s. 132-136
3. "Samarbejdspolitikken under besættelsen 1940-45" (stop ved "Tema"), https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/samarbejdspolitikken-under-besaettelsen-1940-45/
4.  "Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943", https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/joedeaktionen-og-evakueringen-af-danske-joeder-i-oktober-1943/
5. "Oprettelsen af Frihedsrådet i 'Frit Danmark', oktober 1943", https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/oprettelsen-af-frihedsraadet-i-frit-danmark-oktober-1943/
6. "Sabotage 1940-1945", https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/sabotage-1940-1945
7. "Forelskelse i en tyskertid", https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/forelskelse-i-en-tyskertid

Kilder: Eleverne fik udleveret kildesamlinger til de tre emner. Herfra skulle de anvende de relevante kilder set i lyset af deres opgaveformulering.

1.Nielsen, Morten:  ”Jeg ser nu i nat” og "Høstdigt" , Athenæum 1945.
2. STATSMINISTER VILHELM BUHLS (S) ANTISABOTAGETALE 2. SEPTEMBER 1942
3. JOHN CHRISTMAS MØLLERS (K) RADIOTALE FRA LONDON 6. SEPTEMBER 1942
4. Frhedsrådets pjece: "Er de Nazist?" (1943)
5. ”Brev fra Olga til sine forældre i England, 15/10 1943”, folkedrab.dk
6. "De Frie Danske" fra 1943: 1600 danske Jøder og 125 Kommunister ført til Tyskland.
7. ”Tøsene og Tyskerne” fra Frit Danmark, juni 1942 og ”Danske Piger og tyske soldater” fra Ungdommens Røst, maj 1943
8. Romanuddraget af Jesper Bugge Kold og Mich Vraa ”Pigen fra det store hvide skib”, 2021

Ligeledes skulle de vælge mellem følgende tekster, som de skulle anvende til det diskuterende taksonomiske niveau i deres opgave:

1. ”Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003” https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003/
2. ”Kronik: Forsvar for historikerne” https://politiken.dk/debat/kroniken/art5696153/Forsvar-for-historikerne
3. Rousell, Aage (red): 1940-1945. Dette skete under Danmarks frihedskamp, udg. Af National Museet Andelsbogtrykkeriet i Odense 1960,  s. 10, 24-26, 46 og 60.
4. ”Sabotage, 1940-1945”, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/sabotage-1940-1945/
5. Sofie Lene Bak” Hjælpen til de danske jøder – hvorfor hjalp så mange, og hvad var risikoen?”, DIIS 2013  
6. ”Politisk uenighed om undskyldning til tyskerpiger” fra B.T 6. november 2018

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Det britiske imperiums storhed og fald

Beskrivelse af forløbet
Storbrittaniens udstrækning som imperium er geografisk ikke overgået i historien og - imperiet hvor solen aldrig gik ned danner grundlag for dette forløb. Vi kigger på Englands specifikke udvikling op gennem slutningen af 1600 og 1700tallet, hvor de etablerer sig som en stærk sømagt og gør det muligt at drage ud og kolonisere. Hovedfokus i forløbet er bl.a. på den teknologiske innovation (industrielle revolution i England 1750 og fremefter) i England som bl.a. gjorde det muligt at forarbejde de mange ressourcer, som blev hentet hjem fra kolonierne men også at organisere og transportere de færdiglavede varer rundt. Vi undersøger hvordan England etablerede sig ude i verden, hvorfor det var muligt for England at gøre netop dette på en mere dominerende måde end tidligere stærke søfartsnationer som Portugal, Spanien og Holland. Vi undersøger forholdet til Indien (kronjuvelen i det engelske Imperium), men beskæftiger os også med englændernes retfærdiggørelse for kolonialisering og dominans af andre kulturer og landområder over hele jorden. Forløbet blev afsluttet med et perspektiverende fokus på imperiets fald i 1940erne og den tiltagende afkoloniseringsproces rundt om på kloden.

Faglige mål
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



Kernestof
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Materialer
- Vores Verdenshistorie, bind 2, af Peter Frederiksen, Forlaget Columbus, s.73-83, 164-207
- "Vores Verdenshistorie, bind 3, af Peter Frederiksen, Forlaget Columbus, s.154-157.
-  "The Children who built Victorian Britain part 1 and 2", BBC 2012, documentary, https://www.youtube.com/watch?v=87eVOpbcoVo
https://www.youtube.com/watch?v=0_zJeDKE9vI
- Imperialism kort förklarad, Svensk tv-dokumentar, https://urplay.se/program/221740-historia-forklarad-imperialismen

Kilder
- "Børnearbejde", uddrag fra engelsk kommissionsrapport fra 1840 der begrænsede børnearbejde i England.
- "Rule Britannia" sangen Rule Britannia fra 1740.
- "White mans burden/Hvid mands byrde" af Rudyard Kipling 1899.
- "Afrika" - uddrag fra Salomons Leksikon fra 1890 om hvad Afrika og dets befolkning er
- "Fordele og ulemper ved det engelske styre" redegørelse skrevet af Dadabhai Naoroji (med-grundlægger af den indiske kongres) fra 1871.
- "Aftalen med Lobengula" fra 30 oktober 1888.
- "Lobengulas klage til dronning Victoria" fra 23.april 1889
- "Dronning Victorias svar til Lobengula" fra 15.november 1889  
- "Fremtiden vinker til os", Jawaharlal Nehru (uddrag fra tale 1947)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Romerriget fra 500 f.v.t. til 450 e.v.t.

Beskrivelse af forløbet
I dette forløb introduceres eleverne kort til begrebet "antikken" og derefter rettes fokus mod romerriget og perioden fra ca.550 før vores tidsregning (f.v.t) til ca. år 500. Vi undersøger hvad der gjorde det muligt for Rom at udvikle sig til et imperium og kigger i den forbindelse på politiske, økonomiske, teknologiske, kulturelle forhold der spillede ind på skabelsen af Romerriget. Vi undersøger også de politiske strukturer og sociale hierarkier mellem køn (manden og kvindens rolle i samfundet) og mellem fri og ufrie (slavegjorte) og hvordan Rom over tid udviklede sig fra et kongevælde - til en republik til kejserdømme for til sidst at gå under.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling

Materialer
- Vores Verdenshistorie, af Peter Frederiksen, Forlaget Columbus, s.
- Verden indtil 1914 af Carl Johan Bryld, Systime, s.60-67
- Romernes Historie, af Jesper Callesen, s.108-133
- "Det antikke Athen gav os ikke demokratiet" af Niels Ebdrup, videnskab.dk, 26.12.2010,
- "Romerriget om Julius Cæsar" dokumentar fra Netflix, Sæson 2, episode 1 "Triumviratet"

Kilder benyttet i forløbet har bl.a. været
- "Columella om landbrugsslaver"
- "Cato om Jordens dyrkning"
- "Cicero om pligterne"
- "Julius Cæsar om Gallerkrigen" 50erne f.v.t
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Danmark - fra enevælde til demokrati 1800-1914

Beskrivelse af forløbet
I dette undervisningsforløb bevæger vi os ind i et af de mest dramatiske kapitler i Danmarkshistorien - det er perioden hvor Danmark går fra at være et oplyst enevælde til spirende demokrati med en fri forfatning (grundloven) til et slagent nederlagsramt land efter nederlaget i 1864 til Preussen for igennem 1870erne og fremefter at rejse sig igen gennem etablering af højskoler (Grundtvig), andelsforeninger og industrialisering samt kvindernes sejr og ret til både at stemme og stille op ved valg i 1915. Vi kigger på de begivenheder som Danmark gennemløber i denne periode og kigger grundigt på det demokrati som ser dagens lys med grundloven i 1849, men som var stærkt mangelfuldt (de 7 F'er var frataget politiske rettigheder)og der bestod derfor en fortsat kamp op gennem 1800 tallet og ind i 1900 tallet, hvor kvinderne vinder valgret og valgbarhed i 1915. Moderniseringen får i perioden fat i det ganske land og det bevirker en stigende urbanisering og Danmark forandrer sig, ikke kun politiske men også socialt, økonomisk og kulturelt - med etablering af dannelsesinstitutio ner som højskolerne og under Grundtvis ide om "hvad udadtil tabes skal indadtil vindes" - den åndelige oprustning som er en småstatslod - hvilket Danmark var blevet efter nederlaget i 1864.    

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg


Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
historiebrug og -formidling


Materiale
- Der er blevet anvendt en betydelig del (en række udvalgte temaer) tekstmaterialer fra danmarkshistorien.dk Det drejer sig om tekster med tilknytning til tema 6 "fra enevældig helstat til nationalstat 1814-1914. som kan findes her https://auinstallation47.cs.au.dk/open-online-course/lektioner/lektion-6-fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914
- Der var et særligt fokus på kvindernes kamp for stemmeret via dette site
https://danmarkshistorien.lex.dk/Kampen_for_kvinders_valgret,_1871-1915  

- "Historien om Danmark" set og bearbejdet episoderne 7; Enevælde og oplysningstid og 8; Grundloven, folket og magten
https://www.dr.dk/drtv/serie/historien-om-danmark_474368
- Frederik Bejer i Folketinget 9 november 1886
https://danmarkshistorien.lex.dk/Fredrik_Bajer_i_Folketinget,_9._november_1886
- Carl Ploug i Landstinget 10 februar 1888 https://danmarkshistorien.lex.dk/Carl_Ploug_i_Landstinget_om_kommunal_valgret_til_kvinder,_10._februar_1888  
- Annonce: "Til Kvinderne!", 14 december 1916
- Kvindens politiske valgret og valgbarhed - tale af Johanne Meyer, 1888
- "Orla Lehmans tale Danmark til Ejderen", 1842
https://danmarkshistorien.lex.dk/Orla_Lehmanns_tale_'Danmark_til_Ejderen',_28._maj_1842
-  "Peter Faber - dengang jeg drog afsted", 1848 https://danmarkshistorien.lex.dk/Peter_Faber_Dengang_jeg_drog_afsted_(Den_tappre_Landsoldat),_1848
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kold Krig i farver 1945-2025

Kort beskrivelse af forløbet
Forløbet og 3g-historiefagdagen vil handle om den "gamle" og den ”nye” kolde krig. Vores fokus i forløbet vil være på, hvad der menes med Kold Krig, hvornår den opstod og hvorfor den opstod, hvilke konfliktlinjer som etablerede sig, hvorfor den Kolde Krig ophørte og endeligt om vi er på vej ind i en ny Kold Krig mellem Øst og Vest. På den historiske fagdag vil vi arbejde med temaet og vi vil få et  spændende oplæg ved Peter Viggo Jacobsen. I forbindelse med den historiske fagdag vil vi desuden arbejde med et kildemateriale, som er lig det materiale I kan få udleveret ved en evt. sommereksamen i historie. I vores forløb om den Kolde Krig vil vi lægge en særlig vægt på DDR.

Faglige mål
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
̶ Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Globalisering”.
• Historiebrug og -formidling

Materialer:
- Vores Verdenshistorie 3, s.123-175 og s.202-230.
- Skak, Mette, ”Vesten må få verden til at forstå at Putin forfølger en imperialistisk dagsorden”, Ræson den 15.7.2022 (2 ns.)
- Hvorfor er Ukraine så vigtigt for Rusland?
https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-derfor-er-ukraine-vigtig-for-rusland_303209
- Hvad er der sket på et år med krig i Ukraine?
https://www.dr.dk/drtv/se/p3-essensen_-hvad-er-der-sket-paa-et-aar-med-krig-i-ukraine_373158  
- Nielsen, Niels Kayser, "Historiebrug - hvad er det?" Danmarkshistorien 13.7.2012 (4 ns.)
- Nielsen, Christian Axboe, ”Krigen i Ukraine og fortællinger om 2. Verdenskrig”, danmarkshistorien 25.5.2022 (4 ns.)
- Brunbech, Peter Yding, ”Fodnotepolitikken og det alternative sikkerhedspolitiske flertal, 1982-1988” danmarkshistorien.dk den 25.11.2011 (3 ns.)
- "De andres liv", tyske spillefilm fra 2006.
https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-02-25-ny-verdensorden-efter-ruslands-krig-et-jerntaeppe-saenker-sig-igen-over-europa-mener-eksperter
- ”Russisk historiepolitik - Putin eller kaos” fra minuttal ca.33 og podcasten ud (varighed ca.25 minutter). https://podcasts.apple.com/dk/podcast/russisk-historiepolitik-putin-eller-kaos/id1580546967?i=1000552562472   
   
Kilder
- Winston Churchills ”Jerntæppe-tale” fra 1945
https://winstonchurchill.org/resources/speeches/1946-1963-elder-statesman/the-sinews-of-peace/
- "Årsagerne til den Kolde krig" uddrag fra det sovjetiske kommunistpartis historie fra 1960 (officielle partihistorie)
- "Gallup - hvem bærer ansvaret for den Kolde Krig" , en gallup undersøgelse af hvem danskerne i 1959 mente bar ansvaret for den Kolde Krig.
- "Ondskabens imperium" - uddrag fra tale af Ronald Reagan fra 1983 om forholdet til Sovjetunionen.
- "Vi ved der kommer en ny verdensorden. Men vi vil formentlig ikke bryde os om den", af Martin Gøttske, 24.8.2022 i Information.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kina fra opiumskrig til Xi Jinping 1750-2025

Kort beskrivelse af forløbet
Kina fra opiumskrig til Xi Jin Ping er et historisk forløb, som forsøger at øge elevernes kendskab til en række centrale perioder i Kinas nyere historie. Afsættet tages i de europæiske magters (i starten England og Holland) møde med den kinesiske kultur i midten af 1700'tallet, som over tid ændrer sig til et kultursammenstød i forbindelse med kolonimagternes interesser i handel i Kina og de indre spændinger i det kinesiske kejserrige. Herefter rettes fokus mod borgerkrigen mellem nationalister og kommunister, ledet af Mao Zedong, og vi belyser en række centrale begivenheder som Den Lange March, kommunisternes sejr og udråbelsen af folkerepublikken Kina samt nationalisternes flugt til Taiwan. Det følges op af arbejde med Kinas Mao, hvor vi laver en række klassiske nedslag i begivenheder som det store spring frem, kulturrevolutionen, Maos død og åbningen af Kina mod resten af verden i slutningen af 1970erne starten af 1980erne. Forløbet afsluttes med stillingtagen til hvor Kina befinder sig i dag, hvad Kina vil under Xi Jin Ping og hvorledes Xi Jin Ping og det kinesiske kommunistparti bruger historien til at understøtte deres politiske projekter og reformer med Kina.

Faglige mål
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
̶ Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Materiale anvendt i forløbet
- Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie bind 2, s.210-228, Forlaget Columbus 2020
- Carl Johan Bryld, Verden efter 1914, Systime 2009, kapitel 295-305
- Peter Frederiksen, Vores Verdenshistorie bind 3, s.233-250, Forlaget Columbus 2020

Forskellige kilder benyttet i forløbet
- Udvalgte vestlige anti-kinesiske plakater (Den gule fare) fra midten af 1800'tallet.
- Spillefilmen "Den Sidste Kejser"
- "Bokserprotokollen fra 1900"
- "Lin Zexus brev til dronning Victoria" fra 1839.
- "Det nye Kina" fra 1954 af Mao Zedong
- "Rødgardist beretning fra kulturrevolutionen fra 1966"
- "Socialismens mål" fra 1982 af Deng Xiaoping
- "Speech at a Ceremony Marking the Centenary of the Communist Party, China", by Xi Jinping, 1.7.2021, Xi Jinpings tale i forbindelse med det kommunistiske partis 100 års jubilæum.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Dansk identitet - fra Vikinger til globalisering

Kort beskrivelse af forløbet

Formål: Med udgangspunkt i dansk selvforståelse (national identitet) arbejder vi med spørgsmålet om Danmark som begreb og specielt hvad forstår vi ved national identitet.
- Hvornår blev Danmark til?
- Hvad er Danmark?
- Hvem er danskerne?
- Findes der en særlig historisk danskhed?

I forløbet bruger vi vikingetiden som vigtig erindringshistorie for den kollektive opfattelse der eksisterer om, hvad danskerne og Danmark er og kommer fra . Vi arbejder videre med kildeanalyse og særligt evnen til at formulere egne problemstillinger samt styrke forståelse af erindringsfællesskaber som national markør. I forbindelse med forløbet er vi på heldags-ekskursion tio National museet og besøge udstillingen Vølvens varsel og deltage i workshop om historiesyn og historiebrug.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder

Materiale
-  Vikingtiden - Danmark bliver til, kapitel 2 i Vores Danmarkshistorie af Peter Frederiksen, Forlaget Columbus 2022, s.22-47.
- "Danmarks Historie - mellem erindring og glemsel, af Kristian Iversen og Ulla Nedergaard, Forlaget Columbus 2017, s.28-55.
- Lex.org opslag om Dansk identitet.
- Podcast "Vikingtiden" episode 1, af Asger Wille, Forlaget Columbus 2022,
- Tv-udsendelsen Historien om Danmark, episode 3 (Vikingtiden).  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer