Holdet 2022 HI/u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lars Peter Mortensen
Hold 2022 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kolonialismen
Titel 2 Nazismen
Titel 3 Danmarks besættelse 1940-1945
Titel 4 Danmark og Grønland. I fortid og Nutid
Titel 5 Europæisk middelalder og korstogene
Titel 6 Industrialiseringen
Titel 7 Hellas
Titel 8 Den kolde Krig
Titel 9 Rusland og krigen i Ukraine
Titel 10 De tidlige kejserdømmer i Kina

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kolonialismen

Forløbet tog udgangspunkt i den danske trekantshandel, hvor vi lavede en diakron-analyse af udviklingen i denne. Der blev lagt vægt på det økonomiske aspekt ved handelen, men tidens etiske overvejelser om handelens rimelighed blev ligeledes belyst.
Klassen blev introduceret til den klassiske kildekritik, som eleverne skal gøre brug af i forbindelse med udarbejdelsen af dansk-historie opgaverne.
Teorierne: Merkantilisme, push and pull, center-periferi og materialistisk/idealistisk historieforståelse blev anvendt.

Forløbet dækker over følgende kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder

Forløbet dækker over bekendtgørelses kravet:
- Mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900

Baggrundslæsning:
1. Leif Calundann Larsen, Susanne Dostorp, Niels Jonassen og Johnny Thiedecke: Danskernes Slaver, Pantheon, s. 6-16, 48-56 og 63-72.
2. "Baggrund og basis for imperialismen". Johan Bender og Hans-Kurt Gade: Imperialismen og 1. Verdenskrig 1870-1918, Munksgaard 1986, s. 46-47
3. Film: Slavenation Danmark, del 1-3, dr.dk.

Kilder:

1. "Annoncer fra Jamaica Gazette i 1788", Steensgaard: Verdensmarked og Kulturmøter, Aschehougs Verdenshistorie, bd. 9, Oslo 1985, s. 231
2. "Den danske embedsmand om kolonisystemet", Johnny Thiedecke: Europa i opbrud 1453-1799, Pantheon 2005, s.106
3. "Den danske forordning om negerhandelen af 1792", Johnny Thiedecke: Opbrud i Europa 1453-1799. Pantheon 2005, s. 108-110
4. "Pontoppidans forord til Ludvig Rømers bog", Leif Calundann Larsen, Susanne Dostorp, Niels Jonassen og Johnny Thiedecke: Danskernes Slaver, Pantheon, s. 17-18
5. "Til Slaveauktion" - Uddrag af Johan Reimert Haagensen: Beskrivelse over Eilandet St. Croix, 1758, Leif Calundann Larsen, Susanne Dostorp, Niels Jonassen og Johnny Thiedecke: Danskernes Slaver, Pantheon, s. 61-62
6. "Velkommen til Paradis" - Uddrag af Paul Edmann Isert: Reise nach  Guinea, 1788
7. Billede af slaveskibet Brooks https://archives.history.ac.uk/1807commemorated/exhibitions/museums/brookes.html

Tabeller:

1.Den atlantiske slavehandel 16-1800-tallet
2."Anslået slaveimport til Amerika 1451-1870", Simonsen, Jarle: Politikens Afrika Historie, Politikens Forlag 1985, s. 115

Diskuterende materiale:

1. Kurrild-Klitgaard, Peter: "Intet at undskylde for", www.b.dk/kommentarer/intet-undskylde
2. "Sig undskyld" (Leder i Politiken), 6. juli 1998 Politiken Sektion 2 (Kultur_og_debat) Side 2 Redaktionen



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Nazismen

Udover at udgøre et selvstændigt forløb med fokus på nazisternes vej til magten  og nazisternes forståelse af samfundet, individet og forskellige "menneskeracer",  fungerede forløbet også  fungerer som en optakt til DHO-opgaven som skal omhandle Danmarks besættelse. Forløbet om mellemkrigstiden skal give eleverne mulighed for at sætte udviklingen i Danmark ind i en større historisk kontekst.
Forløbet dækker over følgende kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder

Tidsmæssigt ligger hovedvægten på tiden efter år 1900 og tager udgangspunkt i europæisk historie.

Baggrundslæsning:

1. "Krisen i Trediverne", Carl-Johan Bryld: Verden Efter 1914, Systime 2006, s. 81-93
2. "Krisen baner vej for nazisterne, 1928-33, Frederiksen, Peter: Det Tredie Rige, Systime 1998, s. 37-43
3. "Nazisterne tager magten 1933-34", Frederiksen, Peter: Det Tredie Rige, Systime 1998, s. 45-53
4. "Nazistisk Ideologi", Smith, Torben: Nazisme - og nynazisme, Munksgaard 1996, s. 21-28 i uddrag
5. "Udryddelseslejrene", https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/udryddelses-koncentrationslejre-1

Kilder:

1. "Bemyndigelsesloven"
2. Nürnberglovene
3. ”Der Führer”Plakat fra 1930’erne

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Danmarks besættelse 1940-1945

I forbindelse med forløbet udarbejdede eleverne deres DHO opgaver
Eleverne kunne vælge mellem fire på forhånd udarbejdet problemformuleringer om følgende emner:
- samarbejdspolitikken -
- Modstandskampen
- Jødeaktionen
- Tyskertøserne

Erindringshistorie blev præsenteret som teori og benyttet bl.a. i forbindelse med besøget i Mindelunden.
Hovedarbejdsformen var workshops, hvor eleverne arbejdede selvstændigt med deres opgaver under faglig vejledning.
Hovedfokus i arbejdet var følgende:
- Præcis besvarelse af problemformuleringen
- Metodisk arbejde med kilder
- strukturering af en opgave
- Formalia

I forløbet indgik en historiedag, hvor eleverne i mindre grupper, efter et oplæg på skolen, cyklede ud til forskellige lokationer med relevans for Danmarks besættelse. Herefter mødtes alle i Mindelunde til en guidet rundvisning

Forløbet dækker over følgende kernestof:

- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Forløbet tager udgangspunkt i dansk historie og dækker perioden efter år 1900.

Materiale:

Fremstillinger:
1. Kristian Iversen og Ulla Nedergaard: "Besættelsestiden mellem 1940-1945 - Kampen om at fortolke samtiden". Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, 2. udgave 2. oplag, Columbus 2014, s. 10-20 og 146-162
2. Verden efter 1914, s. 132-136
3. "Samarbejdspolitikken under besættelsen 1940-45" (stop ved "Tema"), https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/samarbejdspolitikken-under-besaettelsen-1940-45/
4.  "Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943", https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/joedeaktionen-og-evakueringen-af-danske-joeder-i-oktober-1943/
5. "Oprettelsen af Frihedsrådet i 'Frit Danmark', oktober 1943", https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/oprettelsen-af-frihedsraadet-i-frit-danmark-oktober-1943/
6. "Sabotage 1940-1945", https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/sabotage-1940-1945
7. "Forelskelse i en tyskertid", https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/forelskelse-i-en-tyskertid

Kilder: Eleverne fik udleveret kildesamlinger til de fire emner. Herfra skulle de anvende de relevante kilder set i lyset af deres opgaveformulering.

1.Nielsen, Morten:  ”Jeg ser nu i nat” og "Høstdigt" , Athenæum 1945.
2. STATSMINISTER VILHELM BUHLS (S) ANTISABOTAGETALE 2. SEPTEMBER 1942
3. JOHN CHRISTMAS MØLLERS (K) RADIOTALE FRA LONDON 6. SEPTEMBER 1942
4. Frhedsrådets pjece: "Er de Nazist?" (1943)
5. ”Brev fra Olga til sine forældre i England, 15/10 1943”, folkedrab.dk
6. "De Frie Danske" fra 1943: 1600 danske Jøder og 125 Kommunister ført til Tyskland.
7. ”Tøsene og Tyskerne” fra Frit Danmark, juni 1942 og ”Danske Piger og tyske soldater” fra Ungdommens Røst, maj 1943
8. Romanuddraget af Jesper Bugge Kold og Mich Vraa ”Pigen fra det store hvide skib”, 2021

Ligeledes skulle de vælge mellem følgende tekster, som de skulle anvende til det diskuterende taksonomiske niveau i deres opgave:

1. ”Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003” https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003/
2. ”Kronik: Forsvar for historikerne” https://politiken.dk/debat/kroniken/art5696153/Forsvar-for-historikerne
3. Rousell, Aage (red): 1940-1945. Dette skete under Danmarks frihedskamp, udg. Af National Museet Andelsbogtrykkeriet i Odense 1960,  s. 10, 24-26, 46 og 60.
4. ”Sabotage, 1940-1945”, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/sabotage-1940-1945/
5. Sofie Lene Bak” Hjælpen til de danske jøder – hvorfor hjalp så mange, og hvad var risikoen?”, DIIS 2013  
6. ”Politisk uenighed om undskyldning til tyskerpiger” fra B.T 6. november 2018

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Danmark og Grønland. I fortid og Nutid

Via en diakron analyse satte vi fokus på forholdet mellem Grønland og Danmark. Via en analyse af det fælles forhold fra kolonitiden til i dag med Grønlandsk selvstyre så vi bl.a. på de økonomiske og politiske bånd mellem de to lande. Ydermere så vi på det danske syn på grønlænderne gennem perioden og vice versa. I forlængelse heraf arbejde vi med unge grønlænderes forsøg på at finde/genfinde en grønlandsk identitet.
Relevant teori: Kulturmøder eller kultursammenstød og imperialismeteorien.
Forløbet dækker over følgende bekendtgørelses krav:
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500

Forløbet dækker over følgende kernestof:

̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Forløbet dækker over følgende bekendtgørelses krav:
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden efter ca. 1900.
- mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie


Materiale

Fremstillinger
1. DR: ”Intro til Grønlands ønske om selvstændighed” (15 min): https://youtu.be/4jMJRkarzyM?si=stp6_cRptlKiQ8wA
2. DR: ”Om tatoveringer” (2 min) https://youtu.be/d5gJh0qX3_w
3. DR1: ”Kampen om Grønland”, (60 min) https://mitcfu.dk/mm/
4. DR1: ”Om det nye Grønland”,  (60 min) https://old.mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=012205152000
5. Scherrebeck, Emil Eggert: ”Forsoning handler sjældent bare om en pose penge”, www.information.dk/moti/2015/04/forsoning-handler-sjaeldent-bare-pose-penge
6. Astrid Nonbo Andersen: ”Grønland vil skrive sin egen historie” (I uddrag), https://baggrund.com/2014/12/14/gronland-vil-skrive-sin-egen-historie/
7. Marianne Rostgaard og Lotte Schou: Kulturmøder - i dansk kolonihistorie, Gyldendal 2010 s. 20-21
8. Winnie Færk: Undskyld – kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid, Columbus, 2016
1. Forsoningskommissionen og den debat den udløser: s. 16-20
2. Kapitel 3 Overblik. Hvad er det for en fortid Grønland og Danmark har tilfælles?, s. 29-38
3. Grønland bliver en principielt ligestillet del af Danmark, s. 45-52

Kilder

1. Erklæring fra den amerikanske regering til den danske om Grønland, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/erklaering-fra-usa-om-danmarks-hoejhedsret-til-groenland-4-august-1916
2. Billede: Statuen af Hans Egede, https://www.dr.dk/nyheder/indland/dansker-statue-overmalet-og-udsat-haervaerk-i-groenland-flere-vil-have-den-revet-ned
3. Billede: Havets Moder, https://www.xn--laustriis-sndergaard-lcc.dk/the-mother-off-the-see
4. Statsminister Mette Frederiksens tale ved undskyldningsarrangement for de grønlandske børn, https://www.stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-tale-ved-undskyldningsarrangement-for-de-groenlandske-boern-som-blev-sendt-til-danmark-i-1951-den-9-marts-2022/
5. Alkohol i Grønland, https://stat.gl/dialog/main.asp?lang=da&sc=AL&colcode=o&version=202202
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Europæisk middelalder og korstogene

Forløbet havde to fokuspunkter. For det første europæisk middelalder, hvor der blev lagt vægt på fremkomsten og strukturen i det feudale samfund, på religionens og kirkens centrale betydning i det enkelte menneskes liv og i samfundet som sådan, og endelig brugte vi tid på de stor politiske forhold, særlig omkring Middelhavet.
Det andet store fokuspunkt var korstogene. Vægten blev lagt på korstogene til det hellige land, men der blev lagt vægt på, at disse blot var nogle af mange i middelalderen. Vi talte om kulturmøder kontra kultursammenstød i hvilken forbindelse vi trak trådene op til i dag.
Et sidste, men mindre fokuspunkt, var fremkomsten at Danmark som nation.

Forløbet dækker over følgende bekendtgørelses krav:
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500

Forløbet dækker over følgende kernestof:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiefaglige teorier og metoder

Fremstillinger:

1. "Tidlig middelalder", fra Overblik, s. 45-55
2. Film: https://www.dr.dk/skole/historie/mellemtrin/tv-serien-vikingetiden
3. Sørensen, Kurt: ”Historien om Danmark: Hvornår blev Danmark en nation?”, https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/historien-om-danmark.-hvornaar-blev-danmark-en-nation
4. "Høj- og senmiddelalder, 1000-1450", fra Overblik, s.56-67
5. "Middelhavsverdenens magter i 1000-tallet", fra Thiedecke, Johnny: Gud vil det, korstogstiden 1100-1300, Forlaget Marko,s.5-10
6. "Forløbet af det første Korstog", www.faktalink.dk/titelliste/kors/korshele

Kilder:

1. "Den kejserlige velkomst ifølge frankerne", Thiedecke, Johnny: GUD VIL DET – korstogstiden 1100-1300, Forlaget Marko (uden år), s. 40
2. "Jerusalem erobres", Thiedecke, Johnny: GUD VIL DET – korstogstiden 1100-1300, Forlaget Marko (uden år), s. 44-46
3. "Uddrag af Usama Ibn Munqidhs selvbiografi", Pernoud, Regine: Korstogene, 1964, s. 112.

Kort:

1. Bibelbaseret verdenskort, Lars Peter Visti Hansen: Korstogene – ide og virkelighed, Systime 2004, s. 10
2. Kort over Jerusalem fra Robert Munkens korstogskrønike fra 1099,  Lars Peter Visti Hansen: Korstogene – ide og virkelighed, Vibrog 2004, s. 82.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Industrialiseringen

Forløbet fokuserede på industrialisering i Danmark i perioden fra midten af 1800-tallet til begyndelse af 1900-tallet. Udviklingen i Danmark blev sat i et internationalt perspektiv, særlig udviklingen i England, Tyskland og USA blev inddraget.
Der blev sat fokus på kildekritisk analyse af et bredt spektrum af kilder; fotografier, musik, reklamebilleder, fabriksreglementer, boliger osv. I forløbet blev ligeledes lagt vægt på indlevelsesevne i andre menneskers liv i tidligere historiske perioder.

Produkt: Eleverne skulle skabe en optænkt person i industrialiseringens København og skrive et brev om sit liv til en tænkt penneven på landet.

Inddraget teorier: Push and Pull, biologisk determinisme overfor social-konstruktivisme og den liberalistiske, konservatistiske og socialistiske/kommunistiske samfundsteorier.

Forløbet dækker over følgende bekendtgørelses krav:
mindst to forløb skal tage udgangspunkt i
Danmarks historie

Forløbet dækker over følgende kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- historiefaglige teorier og metoder

Hovedvægten blev lagt på dansk historie i tiden mellem 1500 og 1900

Materiale:

Baggrundslæsning:

1. Grubb, Ulrik: Overblik, s. 124-133
2. "Kampen for tilværelsen - velfærdstatens rødder" i Ebbe Kühle: Danmarks Historie i et globalt perspektiv, Gyldendal 2008, s. 198-219
3. https://natmus.dk/museer-og-slotte/klunkehjemmet/
4. https://kbharkiv.dk/udforsk/historier-om-koebenhavn/et-hus-paa-vesterbro/saxogade-17-19/

Kilder:
1. "Et Karlekammer af Jeppe Aakjær, Skive Folkeblad 1890
2. "Billede: IH Rubens Dampvæveri, http://www.frederiksberg.dk
3." Billede: I.H Rubens Dampvæverier - Den store vævehal ca. år 1900", http://www.frederiksberg.dk
4. Kostplan for en arbejderfamilie,  Paludan, Helge m.fl: Københavnernes historie, Hans Reitzels Forlag 1987, s.141.
5." Love for arbejderne på IH Rubens dampvæveri", Ole Hyldtoft: Det industrielle Danmark 1840-1914, Systime1981, s. 223-226
6. En arbejdsulykke med døden til følge. Hyldtoft, Ole: Det industrielle Danmark 1840-1914, Systime1981, s. 228
7. Årsregnskaber fra 3 familier i Hobro ca 1870. Ebbe Kühle: Hovedfaser i Danmarkshistorien, Gyldendal 1991, s. 118-120.
8. July 1905 - Spectators at fair in Copenhagen (speed corrected w/ added sound), https://www.youtube.com/watch?v=NxqFD1IRpQg
9. "En Kvinde fortæller i 1927", Adriansen,, Inge m.fl: Kernestof i Historie. Fra Oplysningstid til Imperialisme, s. 162-163
10. Louis Pio: "Fabriksarbejderne", 1871, uddrag fra artiklen "Hvad vi for-langer"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde
Titel 7 Hellas

Forløbet koncentrerede sig om at give en forståelse for den oldgræske verden, hvor fokus blev lagt på to ting: 1. Polis, dens fremkomst, konstruktion, sammenhængskraft og afvikling. 2. Oikos, dens funktion og struktur. Her havde vi særlig fokus på kønsroller.
metodisk arbejdede vi med det funktionelle kildebegreb
Teoretisk arbejdede vi med imperialisme teorien, push and pull og biologisk determinisme kontra socialkonstruktivisme

Forløbet dækker over følgende kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:

Fremstillinger:

Nielsen, Poul Birk: Torv og Tempel kapitel 1 og 7.
Theidecke, Johnny: "Kultur", Ansigt til ansigt med grækerne, s. 114-116
Isager, Signe & Wind, Margrethe: Han, hun og Hellas, s. 15-16, 23-24 og 53-54
Model af the Temple of Athena Nike, http://www.my-favourite-planet.de/english/europe/greece/attica/athens/acropolis/acropolis-photos-01-011.html


Kilder:

Xenofon: Oikonomikos i uddrag
Forsvarstale i sagen om drabet på Eratosthenes
Perikles´gravtale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Den kolde Krig

Forløbet behandlede ændringen fra en multipolær til en bipolær verdensorden, hvor Europa (og den øvrige verden) blev opdelt i interessesfære for de to supermagter. I denne forbindelse talte vi om karakteren af de to konkurrerende imperier og liberale/kapitalistiske systermer og totalitære systemer. Vi foretog en stuktur-aktør analyse af situationen og kom i denne forbindelse ind på Danmarks ageren i konflikten. Endelig talte vi om Sovjetunionens  sammenbrud og den nye struktur dette fremkalder
Følgende teorier blev inddraget: Hannah Arendt om "Totalitarismens oprindelse".  Imperialisme teorier, dominoteorien og MAD

Klassen har hørt et foredrag af Peter Viggo Jacobsen om den kolde krig, hvor han trak trådene frem til i dag.

Forløbet dækker over følgende kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Materiale.

Fremstillinger:

1.Fokus. Kernestof i Historie, bd. 2, s. 244-269
2. Verden efter 1914, s. 169-178

Kilder:

1. Kort over det delte Europa efter 2. Verdenskrig
2. Årsagerne til den kolde krig. Uddrag af Sovjetunionens Kommunistiske Partis Historie
3. Gallup undersøgelse fra 1959: "Hvem bærer hovedansvaret for Den Kolde Krig?"
4. Uddrag af tale af præsident Ronald Reagan fra 1983
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • IT
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde
Titel 9 Rusland og krigen i Ukraine

Med udgangspunkt i den nuværende krig i Ukraine, satte forløbet fokus på at prøve at forklare forholdet mellem de to lande via en diakronanalyse.
Ydermere lavede vi en struktur-aktør analyse, hvor såvel nationale aktører I Ukraine, regionale -, som internationale aktører blev inddraget. I forbindelse med disse struktur-aktør analyser blev den kolde krig og tidligere konflikter inddraget, som en forudsætning for at forklare en lang række aktørers handlinger.
Kildekritiske analyser vejede ikke tungt i forløbet, hvorimod det diskuterende og vurderende taksonomiske niveau fyldte meget
Af teorier blev følgende inddraget: Push and Pull og diverse imperialisme teorier.
Klassen deltog i et foredrag med Peter Viggo Jakobsen om Den Kolde krig og om spørgsmålet, om vi er på vej ind i en ny kold krig.
Produkt: Individuelle monologer af ca. 8 min varighed med udgangspunkt i en materialesamling, der kunne gøre det ud for et eksamenssæt.

Forløbet dækker over følgende kernestof:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-  globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet behandler tiden efter år 1900.


Materiale:

Fremstillinger:

1.”Rusland 800-1917”, Nedergaard: Rusland – Politik, Økonomi
og Samfund, s. 10-22
2.”Politik i den nye Rusland”, Nedergaard: Rusland – Politik, Økonomi
og Samfund, s. 44-56
3."Ruslands invasion af Ukraine", https://faktalink.dk/ukraine/ruslands-invasion-ukraine-2022-0

Analyserende og vurderende materiale:

1." Krigen i Ukraine og anvendelsen af fortællinger om 2. Verdenskrig.",danmarkshistorien.dk
2."Vesten må få verden til at forstå, at Putin forfølger en imperialistisk
dagsorden", raeson.dk
3."Stop Hetzen mod Putin.", politiken.dk
4."Nato, Norden og en væltet verdensorden: Er det en ny kold krig....
eller noget der er værre?", Altinget.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 De tidlige kejserdømmer i Kina

Forløbet tog udgangspunkt i de to første kejserdynastier i Kina, Qin-dynastiet og Han-dynastiet. Vægten blev lagt på etableringen af kejserdømmerne og skabelsen af en stærk centralmagt. Trådene blev trukket op til nyere tid, hvor vi særlig satte fokus på Maos kulturrevolution og opgøret med de gamle traditionelle værdier.
Der blev fokuseret på begreberne: Brud og kontinuitet. Ideologierne: Konfucianismen kontra legalismen og maoisme, Metodisk blev der lagt vægt på kildeanalyser og kunsten at perspektivere.


Forløbet dækker følgende to bekendtgørelseskrav:
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden før ca. 500
- mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Forløbet dækker over følgende kernestof:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling

Materiale:

Fremstillinger:

1. Frederiksen, Peter: Vores Verdens Historie, Columbus 2022, bd. 1, s. 152-162 og 166-171.
2. Holm, Mette: Kina - fra kejserdømme til kapitalisme, Frydenlund 2014, s. 73-88
3. Film: Klip fra dokumentaren: ”Morning sun”, https://www.youtube.com/watch?v=gaz8sVaK8s4
4. ”Kineserne kommer”, artikel fra Information

Kilder
1. Om legalismen, tekst 11
2. Stele med inskription om den første kejser, Tekst 22
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer