Holdet 2022 HI/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mathias Otzen Kruse
Hold 2022 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Krige i historien og introduktion til historie
Titel 2 Antikkens Grækenland og Romerriget
Titel 3 Besættelsestiden
Titel 4 Grønland og Danmark - historiedag mm.
Titel 5 Europæisk og dansk middelalder
Titel 6 Tidlig moderne
Titel 7 Industrielle og politiske revolutioner
Titel 8 1. verdenskrig og verden af i går
Titel 9 Nazisme, 2.verdenskrig og Holocaust
Titel 10 Den kolde krig
Titel 11 Det moderne Danmark
Titel 12 Repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Krige i historien og introduktion til historie

Forløbets formål var først en introduktion til historiefaget, herunder forskellige historiefaglige problematikker og begreber samt menneskets forhold til historien mere generelt.

Vi begyndte forløbet med en refleksionsøvelse, hvor vi diskuterede meningen i en lang række meget forskellige citater om hvad historie er. Derefter undersøgte vi nærmere følgende begreber og delemner:
* Fortid vs. historie
*Den lille vs. den store historie
*Faghistorie vs. populærhistorie
*Historiebevidsthed
*Historiebrug
*Historiesyn
*Kronologisk vs. tematisk tilgang til historien (herunder forskellige periodiseringsprincipper og spredningskravene og faglige mål i læreplanen for historie)

Ud fra den ovenstående første del af forløbet kredsede vi ind på det ofte store fokus på krige i historie og refleksioner over krige. I forlængelse deraf undersøgte og præsenterede eleverne derefter forskellige krige med væsentlig betydning i forskellige perioder af historien.

Her læste vi først om forskellige vigtige elementer og begreber om krig i historien:
* Holdninger til krig
* Teorier om krig
* Krig som begreb
* Krigens elementer
* Krigen slutter
* Krigen i erindringen
* Fremstillinger
* Fiktion
* Mindesmærker

I forlængelse heraf arbejdede klassen induktivt med at udlede hvilke vigtige delelementer og problematikker man skal arbejde med, når man undersøger og formidler krige komparativt i historien. Derefter gik eleverne i gang med deres arbejde i grupper med forskellige krige ud fra følgende indholds- og produktkrav som kom ud af det fælles forarbejde:

Indholdskrav
* Hvilken slags krig? (dynastisk krig, borgerkrig, stormagtskonflikt m.fl / grad af intensitet)
* Aktører? (Hvem udkæmper krigen? / hvilken slags aktører)
* Hvorfor? (Vigtigste årsager direkte/indirekte, evt. aktørernes egne begrundelser)
* Omfang og varighed? (Geografisk, tidsmæssigt / evt. forskellige faser og vendepunkter)
* Tab og omkostninger (Døde og sårede, materielle ødelæggelser, økonomiske omkostninger)
* Nybrud (Teknologiske, politiske, økonomiske, strategiske mm.)
* Afslutning (Fredsslutning, ”frossen konflikt” mm.)
* Konsekvenser (Vigtigste konsekvenser direkte/indirekte, kort sigt/lang sigt)
* Forståelse og historiebrug (Tolkninger og tænkning i samtiden og eftertiden / faghistorie og populærhistorie)


Produktkrav:
*Alle i gruppen siger noget
*Disposition
*Alle spørgsmål besvares (én slide til hvert spørgsmål - minimum)
*Visuelle virkemidler
*Billeder/klip
*Kort
*Tidslinje
*Kildeliste

Krigene som eleverne arbejdede med var følgende:
* Ukraine (1900 til i dag)
* Perserkrigene (Før 500)
* Korea-krigen (1900 til i dag)
* Puniske krige eller andre krige fra Romerriget (Før 500)
* Englandskrigene / Napoleonskrigene (1500-1900)
* Opiumskrigene (1500 til 1900)
* 100-årskrigen (500-1500)
* Osmannerrigets ekspansion i 1500-tallet / Wien, Lepanto (1500 til 1900)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Antikkens Grækenland og Romerriget

Vi begyndte med at periodisere antikken overordnet og i forhold til Grækenland og Romerriget.
I forhold til antikkens Grækenland skabte vi os først et kort overblik over periodens geografiske forhold og periodisering. Herefter fokuserede vi på perioden fra omkring ÷750 til omkring ÷400 med de forskellige græske bystater og deres kolonier, primært Athen og Sparta, samt de ting som forenede grækerne på tværs af bystaterne.
Vi sammenlignede styreform og social struktur i Athen og Sparta inden vi undersøgte det athenske demokrati mere detaljeret, som vi også sammenlignede med et moderne demokrati som det danske.
Herefter handlede det om de to krige som hhv. forenede og splittede de græske bystater og prægede deres udvikling, nemlig hhv. Perserkrigene ÷490 til ÷ 449 og Den Peloponnesiske krig ÷431 til ÷404.
Endelig så vi helt kort på udbredelsen og betydningen af antikkens græske kultur i samtiden og i eftertiden.

I forhold til Romerrigets historie begyndte vi med en øvelse med berømte latinske citater som siger noget om betydningerne af Romerrigets historie samt en grundlæggende periodisering af Romerrigets historie i hhv. en republikken tid og kejserrigets tid.
Herefter undersøgte vi nærmere styreformen og de sociale strukturer i den romerske republik, som vi også sammenlignede med Athens demokrati og moderne demokrati.
Derefter handlede det om Romerrigets geografiske ekspansion i republikkens tid. Det gjaldt både årsager og ikke mindst de medfølgende udfordringer til styreform og sociale strukturer med fokus på overgangen fra republik til kejserrige under Cæsar og Augustus.
Endelig så vi mere overordnet på kejserrigets fortsatte ekspansion i vest og øst og endelig det sene Romerrigets udfordringer, opdeling og opløsning.


Materiale anvendt i forløbet har udover siderne i lærebøgerne bl.a. også været 1. afsnit af BBC dokumentarfilmen "Sandheden om Athens demokrati".
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Besættelsestiden

Forløbet handlede om besættelsestiden i Danmark og var udgangspunkt for DHO opgaven mellem historie og dansk.

Vi skabte os først et kort helt overordnet overblik over besættelsestiden med en tidslinje, hvorefter vi så nærmere på forskellige faser og delemner:

* Danmarks internationale politik og position i årtierne inden udbruddet af 2.verdenskrig og besættelsen
* Militær modstand og overgivelse ved besættelsen i foråret 1940 (sammenlignet med situationen i Norge og Sverige)
* Samarbejdspolitikken
* Samarbejdspolitikkens sammenbrud
* Modstandsbevægelsen
* De danske jøder under besættelsen
* Befrielsen og retsopgøret (igen sammenligning med Norge)

I forløbet indgik en faglig dag med foredrag om besættelsestiden, produktion af videopræsentationer om forskellige historiske steder fra besættelsestiden i København samt et besøg i Mindelunden.

I forløbet indgik også en grundlæggende introduktion til kildekritik og skriftligt arbejde (i samarbejde med faget dansk).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Grønland og Danmark - historiedag mm.

Forløbet tog udgangspunkt i en temadag i faget historie for alle 2g'ere som handlede om Grønlands historie og identitet i sammenhæng med Danmark. Vi fulgte også op på noget disse problematikker i nogle få timer i 2g og 3g.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Europæisk og dansk middelalder

Vi begyndte vores forløb om middelalderen med at undersøge vores egen forhåndsviden og associationer forbundet med middelalderen. Derefter så vi nærmere på problematiseringer af middelalderbegrebet og en mere detaljeret periodisering af middelalderen i tre forskellige delperioder, nemlig hhv. tidlig middelalder, højmiddelalder og senmiddelalder?

Herefter arbejdede vi primært med højmiddelalderen og delvis senmiddelalderen i Vesteuropa og Danmark, dvs. kun med en kort afstikker til den tidlige middelalder i Danmark.

HØJMIDDELALDEREN
* Hvad er feudalisme og hvordan og hvorfor udvikledes feudalisme (fæstesystemet og vassal-len systemet) i Vesteuropa og Danmark?
* Kejserens og kongernes rolle i samfundet i Vesteuropa og Danmark særligt under Valdemarernes tid.
* Kirkens rolle i samfundet (den katolske kristendoms religiøse indhold, kristendommens spaltning, kirkens legitimitet, magtmidler og organisering) samt kirkens og kongens samarbejde i Danmark
* Udviklingen i landbruget og i byerne
* Hvilken indsigt i højmiddelalderens samfundsforhold i Europa og Danmark får vi i forskellige kilder som "Hertugen af Bayern bliver vasal","Bønder tager deres gårde i fæste af kejseren" og "Fra en fortegnelse over Viborg Domkirkes relikvier"


SENMIDDELALDEREN
* Her lavede vi kun et kort rids og overblik over overgangen fra højmiddelalderens landbrug og byer i vækst til senmiddelalderens kriser: demografisk-økonomisk, krige og pest
* Derefter så vi nærmere på pestens samfundsomvæltende konsekvenser og betydning, herunder forbindelsen til nytænkning i kunst og videnskab i renæssancen (som vi fortsatte med i vores forløb om det tidlig moderne).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Tidlig moderne

Vi begyndte forløbet med en induktiv øvelse, hvor vi prøvede at forstå og findes fællesnævner og problematikker i i fire forskellige kilder fra perioden som handlede om forskellige af forløbets delemner, bl.a. den naturvidenskabelige revolution, de store opdagelser og fremkomsten af den tidlig moderne stat.
I forlængelse heraf diskuterede vi begrebet tidlig moderne i forhold til andre historiebegreber som renæssance, men også kort i forhold til samfundsfaglige begreber som traditionelt og moderne samfund.

I forlængelse af vores forløb om middelalderen, hvor vi så de forskellige konsekvenser af pesten i senmiddelalderen inden for samfund og kultur, så vi også først kort på fremkomsten af renæssancetænkning i kunst, videnskab mm. eksemplificeret i et par kildeuddrag fra Pico de Mirandola og Leonardo da Vinci.

Herefter handlede det om den naturvidenskabelige revolution med udgangspunkt i udviklingen af naturvidenskabelig metode og tænkning i forhold til astronomi og forståelsen af kosmos eksempliceret ved Tycho Brahe, Gallieo, Kepler og Kopernikus. Her sammenlignede vi også tilgangen til naturvidenskab før og efter den naturvidenskabelige revolution med nutidige fortalere for, at jorden er flad (DR-programmet "Ellen imellem - Er jorden flad?).
I forlængelse heraf så vi også på fremkomsten af nye tilgange og metoder i humanistisk videnskab, som eksemplificeret ved Erasmus af Rotterdams arbejde med biblen.

Herefter handlede det om Reformationen i Europa, som vi arbejdede med i denne rækkefølge:
*Tidslinje med overblik over Reformationens forløb i Europa
*Martin Luther biografi
*Martin Luthers 95 teser
*Rigsdagen i Worms 1521
*Bondeoprør og religionskrige
*Modreformation
*Det nye ved den protestantiske kirke i forhold til den katolske kirke
*De store spørgsmål til Reformationen.

Dernæst handlede det mere specifikt om Reformationen i Danmark, hvor det handlede om:
* Hvordan reformationen forløb i Danmark i hovedtræk
* De vigtigste konsekvenser af reformationen i Danmark i 15-1700-tallet? (kirken og statens rolle, love, kultur mm.), men også på længere sigt konsekvenser af reformationen for Danmark i dag.

Næste delemne var den tidlige moderne stat med hovedfokus på Dannmark.
Her begyndte vi i forlængelse af delemnet om Reformationen med at se på kilden Recessen om Reformationen fra Danmark i 1536 og dens betydning for magt og styreform i Danmark, dvs. kongens magt i forhold til adel og kirke mm.

Undervejs brugte vi begreber som domænestat vs. skattestat og militærstat/magtstat og så overgange og overlaps mellem disse. Mere specifikt arbejde vi medi:
*Adelsvælde & Christian IV’s magt og styreform
* Enevældens indførelse - forløb og årsager
*Kildeøvelse: Frederik III’s håndfæstning (1648) vs. Kongeloven (1665)
* Enevældens konsolidering i Danmark i 1600-1700-tallet. Dvs.  hvordan de enevældige konger regerede i praksis og herunder adelens betydning i styret og for bøndernes vilkår.

Det sidste delemne var de store geografiske opdagelser i 1400-1500-tallet.
Her sammenlignede vi de vigtigste overordnede ligheder og forskelle mellem portugisernes og spaniernes ankomst og efterfølgende tilstedeværelse i hhv. Afrika, Asien og Amerika i 14-1500-tallet?Her arbejdede vi bl.a. med hvorfor Portugal og Spanien stod bag opdagelsesrejser og hvilke sammenhænge der var mellem opdagelsesrejserne og dels den katolske kirke og dels videnskab, reformation mm. i samme periode? Derudover handlede det om motiver bag hhv. Columbus' rejser mod vest og de efterfølgende spanske ekspeditioner i bl.a. Aztekerriget og Inkariget (og hvordan disse blev erobret? Endelig så vi på de vigtigste følger på kort sigt af europæernes ankomst i hhv. Afrika, Asien og Amerika, men også på de lidt mere overordnede globalhistoriske konsekvenser på længere sigt.

Undervejs i forløbet lavede eleverne i grupper præsentationer om forskellige emner fra det tidlig moderne.

Indholdskravene til præsentationerne var:
* Max 10 minutter pr. gruppe (alle i gruppen siger noget)
• Giv overblik over fænomenet (tidslinje med vigtigste perioder eller
begivenheder, de vigtigste personer eller aktører mm.)
• Stil 1-2 problemstillinger (store spørgsmål) til emner og forsøg selv at svare på disse.
• Inddrag fremstillinger (lærebogsstof) og mindst én kilde
• Perspektivering til andre fænomener i perioden og i nutiden.

Emnerne var:
* Inkvisitionen
* Christian IV (
* Reformationen
* Vasco da Gama
* Columbus (Marie-Louise)
• Zheng He
* Kopernikus
• Inkaerne
• Modreformationen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Industrielle og politiske revolutioner

Første del af forløbet handlede om den industrielle revolution i England.

Her dannede vi os først et overblik og stillede nogle store spørgmsål til den industrielle revolution. Med udgangspunkt i en overbliks-læselektie og et afsnit af YouTube-serien "Crash Course European History: 24. The Industrial Revolution" arbejdede vi med følgende spørgsmål:

* Den Industrielle revolution eller evolution?
* Hvad var de tre væsentlige overordnede ændringer i produktion som den industrielle revolution bestod af ifølge lektien?
* Hvad var de vigtigste konsekvenser
* Hvad var de vigtigste teknologiske milepæle?
* Hvorfor begyndte den industrielle revolution i England?

I den forbindelse så vi også på historietolkning og historiebrug af Den industrielle revolution ved åbningsceremonien til OL i London i 2012. Ligeledes så vi også kort på forskellige historiefaglige tilgange til den industrielle revolution, nemlig hhv. teknologihistorie, økonomisk historie og teori samt social historie som vi alle sammen anvendte i denne del af forløbet.

Herefter arbejdede vi nærmere med udviklingen først i det engelske landbrug og landbrugbefolkning og dernæst forlagsindustri og egentlig industri i forhold til tekstiler og siden kul, stål og transport. I den forbindelse så vi både på den økonomiske og teknologiske udvikling, men også i et mindre omfang på de sociale forhold og politiske reaktioner i liberalisme og socialisme. Derefter så vi også kortere på industrialiseringens videre udbredelse til bl.a. Tyskland og USA i løbet af 1800-tallet. Endeligt arbejdede vi med et kildesæt om forskellige aspekter af den industrielle revolution.


Anden del af forløbet handlede om de politiske revolutioner i USA og Frankrig i slutningen af 1700-tallet.

Her begyndte vi allerførst med at brainstorme om vores samlede viden om hhv. den amerikanske og den franske revolution. Her inddrog vi også begreber som politisk, social og national revolution fra lærebogen.

Derefter undersøgte vi først meget overordnet styreformerne i hhv. Frankrig (som vi også sammenlignede med enevælden i Danmark som vi havde undersøgt i forløbet "Det tidlig moderne") samt England og dets kolonier i Amerika inden vi så mere overordnet på først den amerikanske og siden mere detaljeret på den franske revolution. Samtidig så vi også på nogle af de beslægtede udviklinger og tanker i Oplysningstiden.
I forbindelse med den franske revolution så vi først på selve udbruddet af revolutionen og dens forskellige årsager. Dernæst handlede det om forskellige udviklinger i løbet af revolution fra den første forfatning og videre hen over de mere radikale forandringer under terrortiden i den første tid af republikken. Derefter så vi på den sene udvikling af revolutionen og Napoleons magtovertagelse kejserrige samt dets påvirkning af resten af Europa. Endelig så vi afslutningsvis på nogle af samtidens og eftertidens tolkninger af den franske revolution.


Tredje del af forløbet handlede om den såkaldte "danske revolution", dvs. den økonomiske og poltiske udvikling i Danmark fra midten af 1700-tallet til midten af 1800-tallet.

Her handlede det bl.a. om:
* den oplyste enevælde
* landboreformerne
* den "florissante" handelsperiode
* udviklingen af demokratiet
* de slesvigske krige og nationalisme

Afslutningsvis skulle eleverne reflektere over overordnede tanker om ligheder og forskelle mellem udviklingen i Danmark i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet og så den industrielle revolution i England, Oplysningstiden, Den amerikanske revolution og Den franske revolution.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 1. verdenskrig og verden af i går

Som introduktion til historieundervisningen i 3g, herunder forløbet om 1.verdenskrig og verden af i går, begyndte vi året med at se på forskellige begreber og periodiseringer af det 20. århundredes historie, hvoraf flere også går tilbage til det 19. århundrede. Således stiftede vi bekendtskaber med periodiseringsbegreber som bl.a. det korte 20. århundrede og det ekstreme århundrede i forhold til det lange 19. århundrede og det borgerlige århundrede.

Det egentlig forløb begyndte vi med at se på "verden af i går", dvs. hvordan verden så ud i årtierne før 1. verdenskrig med europæisk og nordamerikansk dominans, modernisering og syn på verden. Her læste vi også et uddrag af Stefan Zweigs "Verden af i går" og sammenlignede den med anden viden om perioden.

Herefter diskuterede vi i klassen, hvilke store spørgsmål man kan stille til 1.verdenskrig.

Herefter handlede det om optakten til og udbruddet 1. verdenskrig. Her så vi både på stormagternes forskellige interesser og alliancer samt begivenhederne i forlængelse af mordet i Sarajevo i juni 1914.

Derefter handlede det om selve krigen. Her arbejdede vi dels med krigens overordnede gang i forskellige hovedfaser og hovedfronter. Derudover arbejde vi med selve krigsførelsen og livet ved fronten.

Endelig handlede det om krigens afslutning. Hvorfor sluttede krigen og hvilke aktører og faktorer var afgørende? Her stiftede vi også bekendtskab med Wilsons fredspunkter samt ikke mindst Versailles-freden. Her læste vi forskellige samtidige kilder fra 1919 og forskellige vurderinger af Versailles-fredens indhold og konsekvenser.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Nazisme, 2.verdenskrig og Holocaust

Forløbet handlede primært om udviklingen i Tyskland i mellemkrigstiden og under det nazistiske styre 1933-1945. Hertil kom også en kortere del om 2. verdenskrig og Holocaust.

Først handlede det om Tyskland i mellemkrigstiden, herunder ikke mindst fremkomsten og udviklingen af det nazistiske styre.
Vi begyndte med at diskutere både store og små spørgsmål til perioden.
Herefter handlede det i overblik om udviklinger i det tyske samfund i 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne inden vi så nærmere på nazismens fremkomst og udvikling før og efter magtovertagelsen i 1933.
Her handlede det blandt om nazismens idéer og den konkrete vej til magten. Det handlede også udelukkelsen og forfølgelsen af jøder og andre uønskede grupper i befolkningen samt opbyggelsen af nazistiske fællesskaber. Her så vi bl.a. på forskellige love gennemført i 1930'erne som "Rigsborgerloven" og "Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære".
Herefter handlede det om Tysklands oprustning og ekspansive udenrigspolitik efter 1933 og frem til udbruddet af 2.verdenskrig i 1939. Her så vi bl.a. på Hitlers egen idéer og den allierede appeasement politik.

Derefter beskæftigede vi os med de overordnede træk og store spørgsmål til forløbet af 2.verdenskrig.

Endelig beskæftigede vi os med Holocaust.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Den kolde krig

Temadag om Den kolde krig internationalt og i Danmark
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Det moderne Danmark

Forløbet handler om hovedtrækkene (overbliksforløb) i udviklingen af det moderne Danmark ca. fra midten af 1800-tallet til begyndelsen af 2000-tallet.
Integreret med det historiske indhold har forløbet inddraget forskellige historietilgange.

Forløbet begyndte med en overordnet introduktion til forskellige tilgange til historie, som bl.a. politisk historie, økonomisk historie, samfundsfaglig/sociologisk, socialhistorie, kønshistorie, mikrohistorie, mentalitets-,diskurs- og begrebshistorie. Her skulle eleverne også i grupper skitsere en moderne Danmarkshistorie ud fra de forskellige tilgange, dvs. hvilke problematikker, begivenheder og kilder man kunne arbejde med. Undervejs i forløbet, når vi arbejdede videre med det konkrete indhold af Danmarkshistorien fra forskellige fremstillinger (historielærebøger, historiedokumentarer mm.) diskuterede vi løbende de forskellige historietilgange i materialet og hvilke andre tilgange der kunne bruges.

Herefter beskæftigede vi os med følgende historisk indhold i overordnede hovedtræk og overblik (hovedsageligt baseret på kapiteloverskrifter fra de forskellige fremstillingsmaterialer anvendt i forløbet):

Midt-1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet
* De slesvigske krige
* Demokratiets indførelse
* Forfatningskampen
* Systemskifte og reformer
* Andelsbevægelsen
* Industrialisering og arbejderbevægelse

Tidlig-1900-tallet til 1945
* 1.Verdenskrig, Påskekrise, Genforening og revideret grundlov
* Danmark i 1930’erne: ligheder og forskelle mellem Danmark og Tyskland
* Danmarks internationale situation i 1930’erne og 1940’erne (jv. forløbet om besættelsestiden)

Efterkrigstiden 1945-1973
*Efterkrigstidens afgrænsning
*Internationale forhold
*Den politiske kultur
*Økonomisk udvikling
*Opbrud i kultur og normer

1973-2000
* Danmark i verden (riget, befolkningen, Danmarks europæiske og globale tilpasning, globale tider og højhastighedssamfund og den nye usamtidighed)
* Politiske hamskifter (De røde 1970’ere og de borgerlige 1980’ere, olitiske opgør i 1990’erne, kontraktpolitik, blokpolitik og værdipolitik efter 2001, Nye politiske opbrud efter 2011 og oprøret fra udkanten)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer