Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Rasmus Munch, Svend Ranvig-Christensen
Hold 2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Europæisk middelalder
Titel 2 Danmarks besættelse 1940-45
Titel 3 Opdagelsernes tid - den tidlige globalisering
Titel 4 Renæssancen og reformationen
Titel 5 Revolutioner
Titel 6 Antikkens Grækenland
Titel 7 Kina - Tilbage til Riget i Midten?
Titel 8 Kold krig i farver
Titel 9 Konspirationsteorier

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Europæisk middelalder

Forløbsbeskrivelse:​
Forløb om den europæiske Middelalder. Nedslag i væsentligste aspekter af Middelalderen:
- Feudalisme
- den katolske kirke
- investiturstriden
- islams opståen og ekspansion i middelhavsområdet
- Årsager til korstog
- Den sorte død og reaktioner på pestepidemien.

Der var i forløbet særligt fokus på at kunne identificere og kategorisere historiske fremstillingers årsagsforklaringer (aktør/struktur) i emnerne: Islams ekspansion og korstog. Derudover var der fokus på kildekritik og det funktionelle kildebegreb.

Forløbet dækker desuden over et introforløb hvor centrale begreber i historiefaget er præsenteret (forløbet opgives ikke som selvstændigt eksamensemne).




Indhold:
– Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2010, s. 111-121, 124-125.
– Kjeld Mazanti Sørensen: "Muslimske imperier", Columbus, 2009, s. 10-14
– Smitt & Vollmond, 'Muhammed, monoteisme og handel, ...', fra do. 'Verdenhistorie 1', L&U Uddannelse, 2014 (1 af 2), s. 79-80.
– Danmarks Radio: De uartige kalkmalerier (30 min) med diskussionsspørgsmål.



Kilder:
– Fulbert af Chartres om lensrettigheder og -pliger i Frankrig (1020) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 126.
– Vasallen og lensherrens gensidige forpligtelser (fra Karl den Andens kapitularium, 858) i Henriette og Torben Prag: "Ridderliv", Gyldendal, 1998, s. 49.
– Pave Gregors diktat (1075) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 132-133.
– Kejser Henrik 4. afsætter pave Gregor 7. (1076) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 133-134.
– Kejseren lyses i band (1076) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 134.
– Kejser Henrik 4.'s vandring til Canossa (1077) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 135-136.
– Konkordatet i Worms (1122) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 136.
– Pave Urban opfordrer til korstog (1095) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 138-141.
– Boccaccio: Decameron (om Pesten i Firenze) (1348)  i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 154-156.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Danmarks besættelse 1940-45

Forløbet er knyttet til Elevernes DHO.

Det overordnede tema har været Danmarks Besættelse, og i fællesskab er der først og fremmest fokuseret på samarbejdspolitikken og på Jødeaktionen i oktober 1943, efter samarbejdspolitikkens sammenbrud.

Afsættet har været en kildekritisk analyse af en kort, ikke-samtidig beretning fra en dansk jøde om tilværelsen i koncentrationslejren Theresienstadt fra 1990'erne. På baggrund af denne har eleverne trænet udarbejdelse og besvarelse af historiske problemstillinger.

Videre er der arbejdet med Jødeaktionen, med særlig vægt på:
- årsagerne til at så få danske jøder blev taget under aktionen
- Werner Bests rolle i den forbindelse
- Jødeaktionens fremstilling i Nicolo Donatos spillefilm "Fuglene over Sundet" (hvem er aktører, hvem fremstilles som helte og som skurke, danskere/tyskere etc.) - der er lagt vægt på virkemiddelanalyse som en del af tendensanalysen

Der er læst en kortere historisk fremstilling om perioden og klassen har været på Dansk Jødisk Museum og få rundvisning om Jødeaktionen, som de også har præsenteret som tegneserier.
Klassen har i grupper lavet præsentationsopgaver om Besættelsestidens erindringssteder i forbindelse med deres 1.g historiefagdag, hvor de også har benyttet Mindelundens podcast og er blevet vist rundt på stedet af SR.

MATERIALER:
- Iversen & Pedersen, 'Besættelsestiden 1940-45 - Kampen om at fortolke fortiden' fra do. 'Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel', Columbus, 2014, p. 97-107 (10 sider)
- Sandfort, Poul, (transskriberet) "Filmet beretning vedrørende livet som dansk jøde i Theresienstadt", 1990'erne, her fra Fokus 1, Gyldendal, 2007, (1 side)
- Donato, 'Fuglene over Sundet', Subotica og SF, 2016 (10 sider)
- Bøgh, Louise Skovholm, "Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943", www.danmarkshistorien.dk, 2016 (4 sider)
- Bak, Sofie Lene, Myter og modige mennesker, fra "Udsyn : Tidsskrift om jødisk liv, Israel & Mellemøsten", Nr. 17, 2002 (5 sider)
- Mindelunden, "Mindelunden efter befrielsen" (lydfortælling/podcast), fra https://mindelunden.dk/lydfortaellinger , besøgt april 2023 , (5 sider)
- (dansk oversættelse af) Telegram fra General von Hanneken til Værnemagtens overkommando, den 20. september 1943, hér fra https://folkedrab.dk/files/media/documents/temaer/danmark_og_holocaust/joededeaktionen/kilde_10_general_von_hanneken_til_den_tyske_haerledelse_20._sep._1943.pdf , besøgt maj 2023 (1 side)
- (dansk oversættelse af) Telegram (nr. 1176) fra den tyske rigsbefuldmægtigede, Werner Best til den tyske udenrigsminister,
Ribbentrop i Berlin, d. 1. oktober 1943 (1 side)
- Rundvisning på Dansk Jødisk Museum, d. 31.3 (5 sider)

I alt ca. antal sider i forløbet: 42
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Opdagelsernes tid - den tidlige globalisering

Opdagelsernes tid – den tidlige globalisering

Målet med forløbet er at få indsigt i Middelalderens og renæssancens opdagelsesrejser.

Fokus lå på:
- at forstå drivkræfter, forudsætninger og årsagsforklaringer til europæernes ekspeditioner til Asien og Amerika.
- at få viden om kulturmødet mellem spaniere og befolkningen i Amerika, herunder erobringen af aztekerhovedstaden Tenochtitlan.

Vi trænede fagbegreber til at kvalificere vores faglighed, især i arbejdet med at analysere historiske fremstillinger:
- Kategorisering af årsagsforklaringer
- Idealistisk og materialistisk historiesyn
- Etnocentrisme og eurocentrisme
- Aktør- og strukturbaserede årsagsforklaringer
- Periodisering, brud og kontinuitet

Der er inddraget forskelligartede materialer, fx
- Billeder som historiske kilder
- Kort som historiske kilder

Materialer:
- Frederiksen 2022, Vores Verdenshistorie 2, s. 15-61.
- Dokumentar: Amerika før Columbus, episode 2, 2010, 55 min.
- Youtube-video: Americapox: The Missing Plague: https://www.youtube.com/watch?v=JEYh5WACqEk, 15 min.


Kilder:
- Kilder fra kapitel 1 i Vores Verdenshistorie 2, herunder analyse af både tekster og billeder. Kilde: 1-4,6-8, 10-16 samt billeder s. 37 og 40.
- De las Casas, fra: Jesper Nielsen: Opdaget? Mødet mellem indianer og europæer i 1500-tallet Mexico, Columbus 2018, s. 11-12
- John M. Roberts, A Short History of the World, 1993, fra: Jesper Nielsen: Opdaget? Mødet mellem indianer og europæer i 1500-tallet Mexico, Columbus 2018, s. 13.
- Tre verdenskort fra år 1260, 1493, 1502.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Renæssancen og reformationen

Undervisningsbeskrivelse 2023 – renæssancen og reformationen

Forløbet tog udgangspunkt i en kort gennemgang af det middelalderlige samfund. Hernæst fokuserede forløbet på brud og kontinuitet i renæssancen i forhold til samfundsstruktur, videnskabsidealer (verdensbilleder, Galileo Galiei og den naturvidenskabelige revolution) og menneskesyn, hvor eleverne gerne skulle kunne se moderne træk i renæssancens ideer og tankesæt.

I forhold til reformationen, fokuserede forløbet på ændringer i kirkens rolle i samfundet, Martin Luthers kritik af pavekirken og generelt et overblik over årsagsforklaringer til, at reformationen skete.

Forløbet beskæftigede sig også med de teologiske ideer i reformation, herunder Gudsforholdet, præ-destinationslæren samt protestantisk arbejdsetik som reformatorisk tankegods med betydning i eftertiden.

Forløbet i overskrifter:
- Overgangen fra middelalderens menneskesyn til et humanistisk menneskesyn i renæssancen
- Verdensbilleder og den naturvidenskabelige revolution: Retsagen mod Galilei
- Årsager til refomationen
- Hvorfor skal vi beskæftige os med reformationen i dag?



Baggrundsmateriale:

– Peter Frederiksen m.fl.: "Vores Verdenshistorie 1”, Systime, 2022, s. 214-241.
- Danmarkshistorien.dk: Miniforedrag om renæssancen i Danmark. https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-renaessancen-i-danmark/
- Danmark Radio: Fem skarpe om Luther. https://vimeo.com/69850568


Kilder:
- Om mennesket. Middelalderligt menneskesyn, Brigitta af Vadstena 1303-1373. I: Wenche Nøss: Det moderne Europas fødsel, 1992.
- Humanistisk menneskesyn. Menneskets værdighed. Giovanni Pico della Mirandola 1486. I: Wenche Nøss: Det moderne Europas fødsel, 1992.
- Dommen mod Galileo Galilei, 1633.
- Galileis afsværgelse. 1633.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Revolutioner

Forløbet havde revolutioner som fænomen som omdrejningspunkt og tog teoretisk udgangspunkt i en tekst af Bertel Nygaard, som opstiller kriterier for, hvornår noget er en revolution. Med et projektarbejde undersøgte eleverne, i hvilken grad revolutionskriterierne er opfyldt i forskellige cases (den amerikanske revolution, det arabiske forår, den franske revolution, den russiske revolution og den islamiske/iranske revolution).

Derefter var den fælles case: Den danske revolution - overgangen fra enevælde til demokrati. Det enevældige samfund blev behandlet med det fokus at belyse de centrale brud, som sker med de filosofiske strømninger i oplysningstiden (Hobbes, Locke, Montesquieu, Rousseau, Voltaire). Her blev landboreformerne og gryende nationalisme også undersøgt som en del af bruddet med den enevældige samfundsstruktur og overgangen til demokrati i 1848. I den forbindelse arbejdede vi med det tyske og det franske nationsbegreb. Endelig så vi på forestillinger om danskhed i indfødsretsprøven, som den ser ud i 2024.

Central læring fra forløbet er derfor:
- At kunne diskutere Nygaards kriterier for revolution mod egen case og casen med den danske amerikanske revolution.

- Oplysningstidens filosoffer og deres holdning til:
Naturtilstanden og samfundspagten
Menneskers naturlige rettigheder
Principper for samfundets indretning, herunder styreformer: enevælde, demokrati eller oplyst enevælde.
Kirkens rolle i samfundet

- Det enevældige samfund og årsager til den moderne statsdannelse

- Overordnet viden om overgangen fra enevælde til demokrati i Danmark, og hvilken rolle nationalisme spillede.

Materialer:
- Bertel Nygaard: Revolutionen som begreb og undersøgelsesfelt, KONTUR nr. 18, 2008 (Tidsskrift for kulturstudier, Aarhus Universitet), uddrag
- Carl Johan Bryld: Verden før 1914, Systime 2008 s. 183-201
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3: s. 65-72
- Video: Landboreformerne, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-landboreformerne

Kilder:
- Diverse kildeuddrag på de læste sider i Verden før 1914 og Vores Verdenshistorie.
- Billede: Rigaud - Ludvig 14., 1710 fra www.systime.dk
- Kongeloven 1665
- Ove Malling: Store og Gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere samlede ved Ove Malling, 1777
- "Ånden fra '48" 1849, Jørgen Sonne
- indfødsretsprøven, 2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Antikkens Grækenland

Målet med forløbet var at give en introduktion til antikkens verden, med fokus på Grækenland.

Forløbet havde fokus på:
- Etableringen af den græske kultur, bystaternes udvikling og den græske kolonialisme.

- Udviklingen i demokratiske ideer og idealer i Athen - fra oligarki til demokrati.

- Årsager til udviklingen af demokratiske ideer og rettigheder i Athen, altså hvorfor der kom demokrati.

- Hvem er inkluderet i borgerbegrebet?

-  Fordele og ulemper i det athenske demokrati

- Principper og praksis i det Athenske demokrati:
o Det direkte demokrati/forsamlingsdemokrati
o betydningen af lodtrækning
o folkeforsamlingen
o mindretalsproblemet
o debatten

- Sammenligning af det athenske demokrati med moderne demokratiske idealer

- Forskellige styreformer i antikken, herunder hvilke Aristoteles anså at være retfærdige og uretfærdige.

- Historiebrug og doku-dramaet som udtryk for faghistorie/populærhistorie



- Peter Frederiksen, Vores Verdenshistorie 1, 2020, kapitel 2: Antikkens Grækenland, s. 22-47
- Doku-drama: Alexander – en gud bliver til, Netflix 2024.
- Artikel: Var Alexander den Store biseksuel? Ny Netflix-serie skaber debat i Grækenland. DR.dk, 20. februar 2024.
- Dokumentar: Sandheden om det athenske demokrati, 2011
- Mogens Herman Hansen, Primus 3: Demokrati som ideologi, s. 27-32. 2006.
- Det Danske Riges grundlov: §40, §42 og §68
- Perikles’ gravtale (Vores verdenshistorie, kilde 4)
- Athenernes statsforfatning (Vores verdenshistorie, kilde 5)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kina - Tilbage til Riget i Midten?

Kina – Tilbage til Riget i midten?

Der er mange gode grunde til at blive klogere på Kina i dag. Vil Kina fx overtage USA’s plads som førende supermagt i verden? Da muren faldt i 1989 kom der mange nye demokratier til, fx i Central- og Østeuropa. Dette forløb tager udgangspunkt i en undren over, hvorfor det ikke også var tilfældet med Kina. Hvorfor er det kinesiske samfund ikke mere demokratisk end det er tilfældet? Foretrækker kineserne stabilitet og økonomisk vækst over rettigheder for individet? Og hvilken betydning bliver historien tildelt af de kinesiske magthavere?

Centrale fokuspunkter i forløbet:
- De lange linjer i moderne kinesisk politisk historie: Fra kejserrige til republikken Kina til Folkerepublikken Kina.
- Den traditionelle kinesiske forståelse af Kina som ”Riget i Midten”
- ”Himlens mandat” og begrundelser for kejserdømmet som styreform
- ”100 års ydmygelser”: Opiumskrigene, bokseropstanden og 1. verdenskrig.
- Optakt og årsager til den kinesiske revolution og kommunistpartiets magtovertagelse i 1949.
- Centrale begivenheder under kommunistpartiets styre: Det Store Spring Fremad, økonomisk genopretningspolitik under Deng Xiaoping, kulturrevolutionen og rødgardisterne, studenteroprøret på Den Himmelske Freds Plads 1989.
- Kommunistisk ideologi i en kinesisk kontekst: Fælleseje af produktionsmidlerne, socialklasser, ejendomsret, statens rolle osv.
- Identitet og historiebevidsthed i det kinesiske kommunistparti, herunder betydningen af de ”100 års ydmygelser”.
- Hierarkiske relationer og ”Den sociale harmoni” i konfucianismen.
- Moderne statskonfucianisme i det 21. århundrede.

Afslutningsvis blev der afholdt små individuelle faglige samtaler på baggrund af en kildesamling.

Materiale:
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, hele kapitlet om Kina
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, s. 216-225
Ras Tind Solvig Jansen: Kina under forandring s. 19-22
Genopfindelsen af Kina, episode 1
TV-udsendelse DR2, 2015: Beijing 1989

Kilder:
- Diverse kilder i kapitlerne i Vores Verdenshistorie 2 og 3.
- Maleri af Edward Duncan, 1925.
- At styre en familie. I: Kilder til Vores Verdenshistorie, s. 304
- Google-søgninger. I: Kilder til Vores Verdenshistorie, s. 326
- Kina søger værdier og moral i traditionen. I: Kilder til Vores Verdenshistorie, s. 329
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kold krig i farver

NB: Tilret periode.

Forløbet tager udgangspunkt i en fagdag med oplæg af Peter Viggo Jacobsen om den ’gamle’ og den ’nye’ kolde krig. Herefter fokuserer forløbet på at forstå drivkræfter og mekanismer i den ’gamle’ kolde krig samt årsager til dens afslutning. Vi har undersøgt historiebrug og historiebevidsthed i Rusland, herunder, kollektive erindringer og erindringspolitik om den kolde krig. Forløbet afsluttedes af et historiografisk overblik og en individuel faglig samtale.

Centrale fokuspunkter i forløbet:
- Sammenligning af den ’gamle’ og den ’nye’ kolde krig, med fokus på forskelle og ligheder.
- Kendetegn for de moderne autokratier
- Europa efter afslutningen af 2. verdenskrig
- USA’s udenrigspolitik efter 2. verdenskrig (Marshall-hjælpen, Truman-doktrinen og det vi kaldte ”Trumans dilemma”)
- Drivkræfter og mekanismer i den kolde krig, herunder terrorbalance og årsager til dens afslutning
- Totalitarisme
- Hvem bar ansvaret for den kolde krig? Sovjetisk historieskrivning, traditionel historieskrivning i USA og revisionistisk historieskrivning i Vesten.
- Analyse af eksempler på historiebrug og kortlægning af historiebevidsthed.



Materiale
- Mette Skak: Vesten må få verden til at forstå, at Putin forfølger en imperialistisk dagsorden. Ræson, 2022. https://www.raeson.dk/2022/mette-skak-vesten-maa-faa-verden-til-at-forstaa-at-putin-forfoelger-en-imperialistisk-dagsorden/
- Krigen i Ukraine. Sammenklip fra Faktalink.dk, Lasse Skytt, 2023.
1. https://faktalink.dk/Krigen-i-ukraine
2. https://faktalink.dk/krim-krisen
- Roslyng-Jensen, Palle, ”Ideologiernes kamp og murens fald” i ”Fokus 2”, 2008. Side 244-269
- Carl-Johan Bryld, 2012: Verden efter 1914, s. 171-175
- Peter Frederiksen, 2020: Vores Verdenshistorie 3, s. 135-138.
- Weekendavisen: Anne Applebaum - Autokrater i offensiven. 30.11.2024
https://www.weekendavisen.dk/udland/autokrater-i-offensiven
- Dokumentar, DR: Kold krig nr. 3 ”Truslen mod Danmark”, 2002


Kilder:
- Kort over det delte Europa 1945
- Årsagerne til den kolde krig, 1960 - uddrag fra den officielle sovjetiske partihistorie
- Gallupundersøgelse - hvem har ansvaret
- ”Vi ved, der kommer en ny verdensorden. Men vi vil formentlig ikke bryde os om den”, Information, Martin Gøttske, 24.8 2022
- Truman-doktrinen 12. marts 1947. Peter Frederiksen, 2020: Vores Verdenshistorie 3, s. 136
- Sovjetunionens Kommunistiske Partis Historie, 1959. Carl-Johan Bryld, 2012: Verden efter 1914, s. 171
- Den amerikanske historiker Thomas A. Bailey, 1964. Carl-Johan Bryld, 2012: Verden efter 1914, s. 172
- Den amerikanske sociolog David Horowitz, 1965. Carl-Johan Bryld, 2012: Verden efter 1914, s. 173
- HBO-serien Chernobyl, afsnit 2, 2018.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Konspirationsteorier

Konspirationsteorier 2025

Forløbet beskæftigede sig med konspirationsteorier som fænomen og tog udgangspunkt i forskellige teoretiske tekster og begreber, som efterfølgende kunne analysere cases om konspirationsteorier. Størst vægt blev der lagt på jødekonspirationsteorien og mindre på Eurabia-konspirationsteorien. Afslutningsvis skulle eleverne selv udvikle eksemplariske konspirationsteorier om lokalområdet og formidle viden om kendetegn på konspirationsteorier på en info-planche.

Fokus i forløbet er:
• Hvad, der kendetegner en konspirationsteori
• Forskellige metoder til hvordan man kan afgøre/genkende, om noget er en konspirationsteori: Occams ragekniv, argumentatoriske træk i konspirationsteorier, 5 arketyper af fjendebilleder, 12 klassiske jødestereotyper
• Videnskabelige metoder i historiefaget: Faghistorie vs. pseudohistorie
• Falsificering - Hvordan adskiller videnskabelige metoder sig fra konspirationsteoriers metoder?
• Hvilken rolle digitale medier, tekonologi (fx deepfakes) og internettets udbredelse spiller, i forhold til hvordan konspirationsteorier opstår og vinder udbredelse.
• Psykologisk “confirmation bias”
• Konsekvenser af konspirationsteorier, historisk og i dag.
• Hvordan man teknologisk og som samfund kan imødegå konspirationsteorier.
• Case: Jødekonspirationen, herunder Zions vises protokoller og nazismens jødekonspirationer.
• Case: Eurabia
• Ligheder og forskelle på de to konspirationsteorier.

Litteratur:
• Christian Vollmond og Mads Aamand Hansen: "Hvem stod bag? - Konspirationsteorier, skjulte magter og alternative forklaringer". Frydenlund 2019, s. 15-17, 22, 26-31, 105-107, 115-125, 133-141
• Minidokumentar om corona-konspirationsteorien (11 min): https://www.berlingske.dk/aok/alt-aendrede-sig-for-otte-maaneder-siden-nu-vil-rikke-vaekke-danskerne-til
• Klip fra The Matrix (om konspirationsteorien om ‘singulariteten’)
• Kristligt Dagblad 8. januar 2020: Magtfulde. Nærige. Griske. Antisemitiske konspirationsteorier er ældgamle og sejlivede.
• Kendetegn ved konspirationsteorier: https://emu.dk/grundskole/historie/kildearbejde/kendetegn-ved-konspirationsteorier
• Berlingske 5. januar 2020: Er det danske folk ved at blive skiftet ud? »At indvandrere avler som rotter, er det rene og skære vås« (Uddrag)

Kilder:
• Adolf Hitler: "Mein Kampf", uddrag
• Bat Ye'or: "Europas fremtid?"
• Diverse undersider på www.nordfront.dk
• Diverse undersider på www.identitær.dk
• Billedmateriale fra Anders Breiviks manifest
• Antisemitic Imagery and Caricatures, Antisemitism Policy Trust, 2020.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer