Holdet 2022 SA/s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Josefine Sundstrøm Nielsen, Kristoffer Horn Jensen
Hold 2022 SA/s (1s SA, 2s SA, 3s SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sådan fungerer DK
Titel 2 FF1: Ulighed i DK
Titel 3 STUDIETUR ÅRHUS - bla kønsforløb
Titel 4 Økonomisk politik - Danmarks situation 2023
Titel 5 Spanien - valg, migration, køn og nationalisme
Titel 6 Skriftlighed - regneøvelser
Titel 7 Kriminalitet
Titel 8 Kønsforløb del 3: BARBIE
Titel 9 EU-parlamentsvalg 2024 - skæbneår for EU og verden
Titel 10 Passer de økonomiske skoler stadig i dag?
Titel 11 Politik i en brydningstid
Titel 12 IP - en ny verdensorden?
Titel 13 Ungdom - hvorfor er det sværere at være ung i dag?
Titel 14 Økonomi
Titel 15 Klar, parat, eksamen!

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sådan fungerer DK

Vi ser på det aktuelle danske valg. Fokus er på magten - hvor er den placeret i systemet, på vores politiske system, partiernes rolle og vælgernes handlemønstre og indflydelse.

Vi læser Luk Samfundet Op 3. udgave kapitel 6 side 127-158.
Centrale begreber:

-Partiadfærd
-Vælgeradfærd
-Demokratiformer
-Parlamentariske styringskæder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 FF1: Ulighed i DK

Forløbsplan:
Forløbet handler om social differentiering i samfundet, dvs. hvordan der opstår forskelle mellem grupper i samfundet. I forløbet har vi arbejdet med differentiering gennem forskelle i livsformer, livsstile og levevilkår. Forløbet har fokuseret på ulighed og har indgået i et flerfagligt samarbejde med matematik. I samfundsfag har vi således arbejdet med fortolkning af kvantitativt datamateriale: Læsning, fortolkning og udlægning af tabeller og figurer. Eleverne har også regnet procentvise ændringer (i indkomst) i excel. Fortolkning af data er sket med hjælp fra teoretiske begreber, især socialklasse, social arv, social mobilitet og Bourdieus kapitalformer.

Fokuspunkter:
- Livsformer: Den selvstændige livsform, lønarbejderlivsformen og den karrierebundne livsform
- Livsstile: Smag (”Kender du typen?”) og sammenhængen mellem kapital og smag
- Pierre Bourdieu: Habitus, økonomisk kapital, kulturel kapital og social kapital
- Bernsteins sprogkodeteori
- Levevilkår: Socialklasser, ulighed i sundhed, fattigdom
- Socialklasse, social arv og social mobilitet
- Absolut vs relativ fattigdom og udregning heraf på baggrund af datasæt

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Materialer
- Side 89-93 og 96-107 i Brøndum og Hansen (2017): Luk samfundet op!. Forlaget Columbus
- DR ”En syg forskel (S1:E1)”: https://www.dr.dk/drtv/serie/en-syg-forskel_103013
- Side 9-12; 14-16; 38-42 i Pedersen og Caspersen (2020): Det danske klassesamfund – Din klasse følger dig gennem livet. Publikation af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: https://www.ae.dk/publikation/2020-05-din-klasse-foelger-dig-gennem-livet
I alt: 38 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 STUDIETUR ÅRHUS - bla kønsforløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Økonomisk politik - Danmarks situation 2023

PENSUM: Luk Samfundet Op, 3. udgave, kapitel 8, side 174-200

KERNESTOF: Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

FAGLIGE MÅL:
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Spanien - valg, migration, køn og nationalisme

Ifbm en studietur til Barcelona gennemgår vi de udfordringer, Spanien står overfor ifbm, det aktuelle valg (afholdt, men ikke afgjort da vi rejser)

Vi fokuserer på 4 emner: VALGET, MIGRATION, KØNSPOLITIK og NATIONALISME

PENSUM:
Kristian Iversen: Nationer og nationalisme, Forlaget Columbus, side 11-43 (kapitel 1) og side 122-131 (kapitel 10)

Niels Boel, Migration - en verden i bevægelse, forlaget Columbus, side 125-155 (kapitel 6)

Hasselbalch og Knudsen, Klima og Bæredygtighed, forlaget columbus Side 18-43 (kapitel 1)

Hansen, Ditlevsen og Studstrup, Køn og Ligestilling,  forlaget columbus Side 60-73
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kriminalitet

Vi gennemgår kriminalitetsstaistikker, årsager og forklaringer på, hvorfor man bliver kriminel og bandernes struktur, appel. Fokus er på sociologiske forklaringer på de mønstre, vi ser i statistikkerne.

PENSUM
Fra drengestreger til bandekriminalitet, kapitel 1, 2 4 og 6

Faglige mål

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

KERNESTOF:
Sociologi
-identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kønsforløb del 3: BARBIE

Vi repeterer stoffet fra de to tidligere kønsforløb (PRAKSISFORLØBET ifbm 1g turen + det teoretiske forløb omkring Barcelona-turen) og læser/diskuterer Barbiefilmen ud fra vores viden og erfaringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 EU-parlamentsvalg 2024 - skæbneår for EU og verden

Med udgangspunkt i Folketingets EU-oplysnings skræddersyede materiale og opgaver gennemgår vi det aktuelle valg. Fokus er på 4 emner:

- SÅDAN FUNGERER EU, INSTITUTIONER OG BESLUTNINGSPROCESSER
- MIGRATION
- SIKKERHED
- KLIMA

PENSUM: Eu på kryds og tværs: https://www.eu.dk/-/media/sites/euobeta/publikationer/eu-p-kryds-og-tvrs.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Passer de økonomiske skoler stadig i dag?

Vi gennemgår følgende

- Økonomiske mål og målkonflikter
- Økonomiske kredsløb
- Finanspolitik - kontraktivt og ekspansivt
- Strukturpolitik
- Pengepolitik
- Multiplikatoreffekt og acceleratoren
- Keynes vs Monetaristerne

PENSUM:
Økonomi ABC, Forlaget Colombus, side 103-149, samt lille kompendium om Keynes, Monetaristerne og de økonomiske skoler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Politik i en brydningstid

KORT OM FORLØBET:
I dette forløb har vi fokus på dansk politik og vi tilegner os viden om vælgertyper og -adfærd, partityper og -adfærd, politiske skillelinjer, politisk meningsdannelse samt meningsmålinger.  

I forløbet indgår et besøg i Folketinget.


FAGLIGE MÅL (jf. bekendtgørelsen):
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.                                                                                               
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.


KERNESTOF (jf. bekendtgørelsen)
Politisk kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser, samt rettigheder og pligter.
- de politiske systemer i Danmark og EU.
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Metode:
- Statistiske mål, herunder statistisk usikkerhed
  

FORLØBETS CENTRALE BEGREBER OG TEORI
Ideologier:
- Klassiske ideologier (liberalisme, socialisme, konservatisme) + grøn ideologi.  
- Ideologiske forgreninger: neoliberalisme, socialliberalisme, nationalkonservatisme, socialkonservatisme, revolutionær socialisme og socialdemokratisme.  

Partityper og partiadfærd:
- Partityper: eliteparti, klasseparti, catch all-parti, kartelparti og markedsparti.
- Partiadfærd: Molins model, Downs stemmemaksimeringsmodel og Kaare Strøms adfærdstrekant

Vælgere og vælgeradfærd:
- Vælgertyper: kernevælgeren (herunder class-voting), marginalvælgeren og issuevoter
- Vælgeradfærd: den klassisk sociologiske vælgeradfærdsteori, den socialpsykologiske vælgeradfærdsteori (også kaldet Michigan-modellen), ractional choice teori (retrospektiv stemmeadfærd, pocketbook voting, egotropisk og sociotropiske vælgere, issuevoting (nærheds- og retningsprincippet).

Medier og politik:
- Medietyper: massemedier, sociale medier.
- Politisk meningsdannelse: 1) kanyleteori, 2) RAS-modellen, 3) ekkokamre, og 4) priming, framing og spin.

Politiske meningsmålinger: repræsentativ stikprøve, population, statistisk usikkerhed (95%-konfidensintervaller).


MATERIALE:

Luk Samfundet Op
- Brøndum, P. & Hansen, T.B. (2024). Kapitel 5.1-5.5: Politiske ideologier. I LUK SAMFUNDET OP!. Columbus. https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=376

Medier og meningsdannelse:
- Jensen, O.H. (2024). 6.1. Meningsdannelse på sociale medier – bobler og ekkokamre. I Medier og meningsdannelse. Systime. https://medierogmeningsdannelse.systime.dk/?id=146

Metodebogen
- Petersen, V.A. ,Hassing, A. & Henriksen, P. (2024). Kapitel 2.2: Hvad er kvantitativ empiri?. I METODEBOGEN. Columbus. https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=350

Politikkens Kernestof
- Rasmussen, J.H. (2024). Kapitel 4: Fordelingspolitik og værdipolitik. I POLITIKKENS KERNESTOF. Columbus. https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142  
- Rasmussen, J.H. (2024). Kapitel 6.1: Hvad kendetegner et politisk parti?. I POLITIKKENS KERNESTOF. Columbus. https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=175
- Rasmussen, J.H. (2024). Kapitel 6.2: Molins model. I POLITIKKENS KERNESTOF. Columbus. https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=208

Politikbogen, 2. udgave:
- Jensby, J.G. ,Pedersen, A.E. & Brøndum, P. (2024). Kapitel 4.2: Hvilke teorier om partiernes adfærd findes der?. I POLITIKBOGEN. Columbus. https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=349
- Jensby, J.G. ,Pedersen, A.E. & Brøndum, P. (2024). Kapitel 2.8: Hvad er grøn ideologi? I POLITIKBOGEN. Columbus. https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=368
- Jensby, J.G. ,Pedersen, A.E. & Brøndum, P. (2024). Kapitel 2.9: Hvorfor spiller populisme en stigende rolle i disse år? I POLITIKBOGEN. Columbus. https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=367


Politikbogen, 1. udgave:
- Jensby, J.G. ,Pedersen, A.E. & Brøndum, P. (2024). ”6.1 Hvem er vælgerne, og er der forskellige typer af vælgere?”, 1. udgave. I POLITIKBOGEN. Columbus. https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170 og https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=218
- Jensby, J.G. ,Pedersen, A.E. & Brøndum, P. (2024). ”6.2 Hvad har indflydelse på vælgeradfærden?”, 1. udgave. I POLITIKBOGEN. Columbus. https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=171
- Jensby, J.G. ,Pedersen, A.E. & Brøndum, P. (2024). ”7.1 Mediernes rolle i samfundet – den fjerde statsmagt”, 1. udgave. I POLITIKBOGEN. Columbus. https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=291
- Jensby, J.G. ,Pedersen, A.E. & Brøndum, P. (2024). ”10.2 Hvad er vælgernes rolle i styringskæden?”, 1. udgave. I POLITIKBOGEN. Columbus. https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=186

PolitikNU:
- Andersen, J.G. ,Christiansen, P.M. ,Frandsen, A. & Hansen, R.V. (2024). 11. Medier og politik. I PolitikNU. Systime. https://politik-nu.systime.dk/?id=459&L=10

Samfundsfag C
- Beyer, M. ,Frederiksen, C.L. & Kureer, H. (2024). 2.1. De politiske partier. I SAMFUNDSFAG C. Systime. https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1249

ANDET (til synopsismateriale)
-  Bilag 1. Valgresultat (2022), meningsmåling og vælgervandring, dr.dk, 16. august 2024
- Bilag 2. Artikel: “Ny viden om folketingsvalget 2022 - ‘det er helt vildt’, siger valgforsker”, TV2.dk , 21. februar 2024
- Bilag 3. Artikel: “Vanopslagh har overtaget 50.000 utilfredse Venstre-vælgere siden valget. Hvad kan han bruge dem til?” Altinget, 4. april 2023 (uddrag)
- Bilag 4. Interview med Claus Hjort Frederiksen (V): “Frustreret Claus Hjort taler ud om »absurd« situation i Venstre – og langer ud efter partifæller: » Det er fuldstændig grotesk«”, Berlingske, 7. april 2024 (uddrag)
- Bilag 5. Artikel: “Liberal Alliance vil ikke gå til valg på at få fjernet topskatten”, dr.dk, 9. april 2024 (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 IP - en ny verdensorden?

KORT OM FORLØBET:
I dette lille forløb tilegner eleverne sig viden om international politik og dansk udenrigspolitik. Forløbet er særligt tiltænkt til at blive klogere på en verdensorden i opbrud og Ruslands invasion i Ukraine som case. Forløbet afsluttes med rollespil fra Rådet for International Konflikt om EU's rolle i Ukraine, herunder EU's udenrigspolitik overfor Rusland og Ukraine.

Forløbets centrale spørgsmål er:
1) Hvad handler international politik om?
2) Hvad kendetegner den liberale verdensorden?
3) Hvordan kan teorier bidrage til at forklare international politik?
4) Hvilke forandringer sker der i verdensordenen?
5) Hvordan påvirker ændringer i verdensordenen dansk udenrigspolitik?


FAGLIGE MÅL (jf. bekendtgørelsen):
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


KERNESTOF (jf. bekendtgørelsen):
Politik:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

International politiks kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Metode:
- casestudier og komparativ metode


FORLØBETS CENTRALE BEGREBER OG TEORI:
- Aktører i international politik (stater, internationale organisationer)
- Magttyper, herunder særligt ressourcemagt som hård og blød magt.
- Verdensordenen historisk (uni-, bi-, og multipolaritet), den liberale verdensorden og den post-liberale verdensorden
- IP-Realismen: Sikkerhedsdilemma, statens som vigtigste aktør, hård magt mm.
- IP-Liberalisme: Institutionel magt, Internationale organisationer, sikkerhedsstigen, interdependens, Den demokratiske fredstese
- Konstruktivisme: sikkerhedsliggørelsesteori, herunder Københavnerskoleanalyse
- Dansk udenrigspolitik anno 2024
- Udenrigspolitiske mål (sikkerhedspolitiske, udenrigsøkonomiske og idépolitiske)
- Udenrigspolitiske muligheder


SKRIFTLIGE OPGAVER:
- Udled af tabel (peerfeedback i timerne + opgave)
- Lineær regression (introduktion inkl. peerfeedback i timerne + opgave)
- Sammenligning (opgave)
- Diskussion (opgave) eller notat (opgave) (elevvalgt)


MATERIALE:
Alt baggrundsmateriale til forløbet er samlet i et kompendium vedhæftet Lectio som pdf.

Fagbøger:
IP-BOGEN (ny udgave):
Skött, J.S. & Rasmussen, J.H. (2023). I IP-bogen. Columbus.
- Kapitel 1.1: Hvad er international politik, og hvad er udenrigspolitik? https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=325
- Kapitel 1.5: Hvad er magt i international politik? https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=327
- Kap. 2.5: Hvordan bestemmer polariteten dynamikken i det internationale system?  https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=143
- Kap. 5.1: Hvilke udenrigspolitiske midler kan staterne bruge? https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=302
- Kap. 6.3: Hvilke trusler står staten over for? https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=171
- Kap. 8.1: Hvad karakteriserer den amerikanske verdensorden? https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=283
- Kap. 9.1: Hvordan kan vi kategorisere forskellige typer af konflikter? https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=277&L=10
- Kap. 9.5: ”Diskussion: Er den interstatslige konflikt vendt tilbage? https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=273&L=10

(Gammel udgave):
- Skött, J.S. & Rasmussen, J.H. (2023). I IP-bogen. Columbus.
o Kap. 5.3: Hvilke udenrigspolitiske midler kan staterne bruge?

International Politiks Kernestof:
Sørensen, J.G. (2024). I INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF. Columbus.
- Kap. 1.3: Liberalismen https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140

International PolitikNU – magtblalance, værdier og samarbejde:
Østergaard, C.S. ,Beach, D. ,Laursen, F. ,Sørensen, G. ,Nauntofte, J. ,Glavind, J.G., Pedersen, J.D. ,Jørgensen, K.E. ,Johannsen, L. ,Skak, M. ,(red.), M.W.B. ,Valbjørn, M., Pedersen, R.B. ,Magaard, T. & (red.), T.B.K. (2023). I International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde. Systime.
- Kap. 1: Velkommen til international politik
- Kap. 1.2: Verden er præget af magtfulde aktører. https://ip-nu.systime.dk/?id=1503#c6090
- Kap. 1.3: En verden i opbrud? https://ip-nu.systime.dk/?id=1504
- Kap. 2: Teorier og begreber https://ip-nu.systime.dk/?id=1588#c6884
- Kap. 2.1: Realisme https://ip-nu.systime.dk/?id=1589&L=10
- Kap. 2.2: Liberalisme https://ip-nu.systime.dk/?id=1590
- Kap. 2.4: Konstruktivisme https://ip-nu.systime.dk/?id=1592&L=10
- Kap. 14.1: tabel 14.1 https://ip-nu.systime.dk/?id=1574  

Udenrigspolitik – Danmark i verden
Sørensen, S.F. (2023). Udenrigspolitik – Danmark i verden. Systime.
- Kap. 1: Statstyper i det internationale politiske system. https://udenrigspolitik.systime.dk/?id=130

Kina under forandring:
Jansen, R.T.S. (2023). I Kina under forandring. Columbus.
- Kap. 4.2: Figur 4.2 https://kinaunderforandring.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=220#c384

Global politik:
Branner, H. (2023). I Global politik. Columbus
- Kap. 8.1: Danmark som småstat https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=172
- Kap. 8.3: Mål og muligheder i udenrigspolitikken https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Ungdom - hvorfor er det sværere at være ung i dag?

KORT OM FORLØBET:
Eleverne tilegner sig viden om den aktuelle problemstilling vedrørende unges stigende mistrivsel i en verden med flere rettigheder og muligheder end tidligere. Eleverne tilegner sig også vide om kvalitativ og kvantitativ metode, herunder også et mere kritisk blik på datagrundlaget bag disse tendenser.

I dette forløb tilegner eleverne sig viden om unges muligheder og udfordringer i det senmoderne samfund, herunder identitetsdannelse, præstationspres og ageren på sociale medier. Grundet den stigende mistrivsel blandt børn og unge skelner vi dag mellem den klassiske og nye udsathed. Eftersom unges mistrivsel har nået den politiske dagsorden og var et af de centrale temaer ved folketingsvalget 2022, afsluttes forløbet ved at se på, hvilke løsninger partierne har på den stigende mistrivsel hos børn og unge.


Forløbets centrale problemstillinger:
- Hvorledes kan det påvises at ungdommen i dag mistrives i højere grad end tidligere?
- Er der tale om en "Generation Mistrivsel"?
- Hvorfor har unge mange muligheder for at skabe det liv, de ønsker sig?
- Hvad kendetegner det senmoderne samfund?
- Hvordan er præstationssamfundet opstået, og hvordan præger det ungdommen?
- Hvordan påvirker digitale medier ungdommens trivsel?
- Hvilke årsager tillægger de forskellige danske partier ungdommens stigende mistrivsel og hvilke løsninger vurderes nødvendige?  


FAGLIGE MÅL:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.


KERNESTOF:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik:
- politiske ideologier og skillelinjer
- politiske beslutningsprocesser i Danmark

Metode:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier


CENTRALE BEGREBER OG TEORI:
- Ny udsathed vs. klassisk udsathed
- Samfundsudviklingen: fra det traditionelle til senmoderne samfund.
- Kendetegn ved det senmoderne samfund: Giddens (aftraditionalisering), Ziehe (kulturel frisættelse og formbarhed), Beck (institutionaliseret individualisme) & Rosa (accelerationssamfundet).
- Præstationssamfundet og statusangst (Botton)
- Maslows behovshiearki
- Goffman's teori om front- og backstage
- Meyrowitz teori om middelregion.
- Reckwitz om præstationspresset på sociale medier
- Twenge om korrelationer mellem trivsel og anvendelsen af sociale medier
- Turkle om teknologiens magt
- Yvonne Mørk om kulturelle forskelle (jeg- og vi-kultur)
- Hylland Eriksens identitetsbegrebet for etniske minoriteter (den rene identitet, bindestregsidentiteten og den kreolske identitet).
- Honneths anerkendelsesteori.
- Metoder: kvantitativ, kvalitativ og komparativ metode og empiri, herunder registerdata, spørgeskema, interviews og længde- og tværsnitsundersøgelser.


MATERIALE:
Alt baggrundsmateriale til forløbet er samlet i et kompendium vedhæftet Lectio som pdf.

Bøger:
Luk Samfundet Op. Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen (2023). Columbus.
- Kap. 2.5: ”Os” og ”Dem” – Thomas Hylland Eriksen. Link: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=424
- Kap. 3.5: Ulrich Beck – risiko i det senmoderne samfund. Link:
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=146
- Kap. 4.6: ”Social mobilitet, social arv og ulighed”. Link: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=370  

Vores Samfund. Brøndum, P. & Carlsen, M.B (2025). Tema 2: Ungdomsliv. Columbus
- Kap. 2.2.5: Andreas Reckwitz og Jean Twenge – SoME og præstationssamfundet.
Link: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=134

Samf C – din samfundsfagsbog. Bundgaard, Maria Bruun, Ole Hedegaard Jensen & Thomas Secher Lund (2017). Systime.
- Kap. 9.4: Velfærdsreformer. Link: https://samfc.systime.dk/?id=171#c508

Sociologisk set. Bundgård, Maria Bruun, Evald Bundgård Iversen & Thomas Secher Lund (2023). Systime.
- Kap. 4.6: Accelerationssamfundet. Link: https://sociologiskset.systime.dk/?id=547

Identitet og socialisering – forløb til samfundsfag. Holleufer, Klaus & Line Bjerre Kristensen (2021). Systime.
- Kap. 7: Hvorfor er mine præstationer vigtige? Link:
https://identitetogsocialisering.systime.dk/?id=147

MetodeNU – introduktion til samfundsfaglige metoder. Langkjær, J., Holleufer, K., & Bülow, H.H. (2025). Systime.
- Kap. 2.3.1: Interview. Link: https://metodenu.systime.dk/?id=166

Psykologiens veje. Larsen, O.S. (2025). Systime.
- Kap. 3: Tvær- og længdesnitsundersøgelser.
Link: https://psykveje.systime.dk/?id=5858

Metodebogen. Petersen,  V.A, Hassing, A. & Henriksen, P. (2025). Columbus.
- Kap. 2.2: Hvad er kvantitativ empiri?
Link: https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=350

Fri eller fortabt? Skov, Oliver Boserup, Victor Bjørnstrup & Tobias Matthiesen (2023), Red. Per Henriksen. Forlaget Columbus.
- Kap. 1.1: Socialisering – hvem og hvad former din identitet?
Link: https://friellerfortabt.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=141
- Kap. 1.3: Giddens – en diagnose af senmoderniteten:
Link: https://friellerfortabt.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=143  
- Kap. 1.4: Ziehe – formbarhed og kulturel frisættelse. Link: https://friellerfortabt.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144
- Kap. 4.3: Identitet på de sociale medier – frontstage og backstage. Link: https://friellerfortabt.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=152
- Kap. 4.4: Meyrowitz – et kig backstage. Link: https://friellerfortabt.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=153
- Kap. 4.5: Sherry Turkle: Tager teknologien magten over os?
Link: https://friellerfortabt.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=154

ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER. Thorndal, M.H. (2025). Columbus.
- Kap. 3.3: De etniske minoriteter og dobbeltsocialiseringen.
Link: https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=176  
- Kap. 3.9: Teoretiske perspektiver på integration.
Link: https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170

Andet:
- Kvantitativ empiri, figur: "Andel af 25-årige, der har fuldført en ungdomsuddannelse fordelt på forældres indkomst". Kilde: Statistikbanken, status14.
- Kvantitativ empiri, figur: "Forældres socialklasses betydning for udviklingen af kriminel adfærd". Kilde: https://klassesamfund.dk/dataunivers/kriminalitet-kriminalitet-blandt-unge-og-mindreaarige  
- CFU's spørgeskemaundersøgelse fra 2019: "En broget ungdom". Kilde: : https://socialraadgiverne.dk/faglig-artikel/mistrivsel-kan-ramme-alle-unge-men-rammer-udsatte-haardest/
- Den nationale sundhedsprofil 2021: Andel, der har en høj score på stressskalen, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper, 2010, 2013, 2017 og 2021, procent.
- Podcast: Krainebrud "En ny udsathed blandt unge" (minut 11:35-16:50).
- Zetland: "Er det skærmenes skyld, at børn og unge mistrives? Her er forskningens svar".

Udsendelser:
- TV2: "En presset ungdom"
- DR: "Alene hjemme på nettet - alvorlige konsekvenser". Sæson 1, episode 2. (45 minutter).
- DR2: "Debatten: Forbandede ungdom" d. 17/11.22.


Materiale til øvet synopsisfremlæggelse:
- Bilag 1. DR, artikel: "Hårtab, angst og søvnmangel: Højt tempo skaber
øget mistrivsel blandt unge". 2022.
- Bilag 2. Figurer fra Den Nationale Sundhedsprofil. Figurer om Mentalt helbred og stressscore. 2021.
- Bilag 3. Figurer fra ”En undersøgelse af selvværd og
oplevelse af pres” lavet af Epinion for Psykiatrifonden om unges trivsel (december 2018).
- Bilag 4. Figur fra Vives undersøgelse af skærmbrug (2009-2021).
- Bilag 5. Politiken, Artikel: "Mette Frederiksen om børn og unges brug af skærme: »Hvis ikke vi knækker den kurve, tror jeg meget andet, vi taler om på sundhed, bliver ligegyldigt«"(11. april 2024)
- Bilag 6. Uddrag fra Rapport. Noemi Katznelson, Mette Pless og Anne Görlich: ”Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering”. Center for Ungdomsforskning. Uddrag 2022.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Økonomi

FORLØBETS FOKUS OG INDHOLD:
I dette forløb opnås viden om den danske samfundsøkonomi med fokus på post Covid-19's ned- og oplukninger, og historisk høj inflation på 8-10% i 2022, og forud en klimakrise, handelskrig og udfordringer med arbejdskraft.


Centrale problemstillinger i forløbet:
- Hvordan har danske økonomi udviklet sig i årene før, under og efter Covid-19?
- Hvilke globale, regionale og nationale begivenheder har påvirket samfundsøkonomien? Hvorfor?
- Hvordan står det til med den danske samfundsøkonomi?
- Hvordan kan samfundsøkonomien reguleres af politiske tiltag?
- I hvilket omfang kan den danske regering/Folketing og danske banker regulere samfundsøkonomien - både på kort og lang sigt? Hvilke begrænsninger/hensyn tages?
- Hvordan påvirker den europæiske integration dansk økonomi? Muligheder og begrænsninger?


FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler


KERNESTOF:
Økonomi:
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark.
- Konkurrenceevne.

International politik:
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Metode:
- Kvantitativ empiri.
- Lineær regression.


FORLØBETS BEGREBER/TEORI/EMPIRI:
- Udbud, efterspørgsel og det økonomiske kredsløb.
- Økonomiske mål: 1) økonomisk vækst, 2) lav arbejdsløshed, 3) lav inflation, 4) Ligevægt på betalingsbalancen, 5) balance på det offentlige budget, 6) Øget lighed, 7) bæredygtig udvikling.
- Målkonflikter og ideologisk målprioritering.
- Konjunkturer: høj, lav, opgang og nedgang.
- Økonomisk politik: A) Finanspolitik (ekspansiv vs. kontraktiv),  B) Pengepolitik, herunder ekspansiv og kontraktiv, samt fastkurspolitik, C) Strukturpolitik, herunder interventionistisk strategi vs. markedsorienteret strategi.
- Økonomisk regional integration: frihandel, toldunion og fællesmarked.
- EU’s indre marked: 1) fri bevægelighed for varer, 2) fri bevægelighed for tjenester, 3) fri bevægelighed for kapital og 4) fri bevægelighed for arbejdskraft
- ØMU’en: fælles valuta, fælles centralbank og fælles penge- og valutapolitik. Konvergenskrav fra Maastricht-traktaten i 1992.


MATERIALE:
Alt baggrundsmateriale til forløbet er samlet i et kompendium vedhæftet Lectio som pdf.

Andet:
- DR "Dansk økonomi i 'voldsom vækst' - men én ting kan spolere festen. D. 20/2-25. Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/dansk-oekonomi-i-voldsom-vaekst-men-en-ting-kan-spolere-festen
- Podcast: "Rekordhøj inflation - perspektiver og gode råd. Link: https://soundcloud.com/nykredit/rekordhoj-inflation-perspektiver-og-gode-rad (frem til minut 9:38)
- DR: "Industrien sætter slutspurten ind: Plads til lønstigninger på fire procent to år i træk, mener økonomer". D. 18/2-23. Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/industrien-saetter-slutspurten-ind-plads-til-loenstigninger-paa-fire-procent-aar-i
- DR:"Overblik: her er otte vigtige punkter i finansloven". D. 22/11-24. Link: https://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-her-er-otte-vigtige-punkter-i-finansloven
- DR: "Nationalbanken med løftet pegefinger over for regeringen". D. 25/9-2024. Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/nationalbanken-med-loeftet-pegefinger-over-regeringen
- DR: "Grafik - dagpengeperioden gennem tiden: fra ubegrænset til 2 år". D. 15/5-13. Link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/grafik-dagpengeperioden-gennem-tiden-fra-ubegraenset-til-2-aar
- DR: "Nyuddannede kan se frem til 'markant forringede' dagpenge fra 1. maj". D. 29/1-23. Link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/nyuddannede-kan-se-frem-til-markant-forringede-dagpenge-fra-1-maj
- TV2: "Sådan vil den nye regering skaffe 45.000 sæt hænder til det danske arbejdsmarked". D. 14/12-2022. Link: https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-12-14-saadan-vil-den-nye-regering-skaffe-45000-saet-haender-til-det-danske-arbejdsmarked
- Kristligt Dagblad: "Nødråb fra arbejdsgivere: Mangel på hænger er førsteprioritet". D. 18/9-22. Link: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/noedraab-fra-arbejdsgivere-mangel-paa-haender-er-foersteprioritet
- Dansk Erhverv: "Lavt arbejdsudbud i Danmark begrænser vores vækstmuligheder". Februar 2023. Link: https://www.danskerhverv.dk/politik-og-analyser/analyser/2023/februar/lavt-arbejdsudbud-i-danmark-begranser-vores-vakstmuligheder/

Udsendelser:
- Deadline: "Tesfayes uddannelsesreform". d. 26.09.2024.
- "Verdenssituationen med Clement: USA erklærer hele verden handelskrig". D. 13/4-25.
- Deadline: "Vestager og Corydon om toldkrigen".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer