Holdet 2022 SA/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Josephine Krarup Nilsson, Kristoffer Horn Jensen, Rasmus Rask
Hold 2022 SA/u (1u SA, 2u SA, 3u SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Pol1: Ideologier og partier i dansk politik
Titel 2 Soc1: Forskellige liv i Danmark
Titel 3 Øk1: Økonomi og velfærd
Titel 4 Soc2: Identitetsdannelse
Titel 5 Soc3: Køn og ligestilling
Titel 6 Øk2: Økonomisk politik i en globaliseret verden
Titel 7 Øk3: Velfærdsstater
Titel 8 Pol2: De amerikanske vælgere
Titel 9 Pol 3: Parti- og vælgeradfærd i dansk politik
Titel 10 Pol4: Magt, demokrati og Danmark i EU
Titel 11 Pol5: En forandrende verdensorden?
Titel 12 Soc3: Ung i det senmoderne
Titel 13 Klima  - Politik, økonomi, IP & sociologi
Titel 14 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Pol1: Ideologier og partier i dansk politik

GRUNDFORLØB

Fokus i forløbet:

Forløbet tilhører grundforløbet og blev således ikke afviklet med deres stamklasse eller med deres nuværende lærer. Forløbet blev foregik i perioden op til folketingsvalget 2022. Eleverne besøgte i den forbindelse også Ungdommens Folkemøde i Valbyparken. Endelig afsluttede eleverne forløbet med et kreativt projekt. De lavede politiske plakater, politiske sange eller valgvideoer afhængigt af, om de havde billedkunst, musik eller mediefag som deres kreative valgfag.

Fokuspunkter
- Hvad er en ideologi? ABC-modellen
- De tre klassiske ideologier: Liberalisme, socialisme, konservatisme
- Ideologiske forgreninger
- Politiske skillelinjer: Den fordelingspolitiske og værdipolitiske akse
- Basalt kendskab til de danske partier
- Molins model

Materialer
Kapitel 3 i Hansen og Brøndum, ”Luk samfundet op!” (side 108-124 i 3. udgave). Forlaget Columbus
17 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Soc1: Forskellige liv i Danmark

Forløbsplan:
Forløbet handler om social differentiering i samfundet, dvs. hvordan der opstår forskelle mellem grupper i samfundet. I forløbet har vi arbejdet med differentiering gennem forskelle i livsformer, livsstile og levevilkår. Forløbet har fokuseret på ulighed og har indgået i et flerfagligt samarbejde med matematik. I samfundsfag har vi således arbejdet med fortolkning af kvantitativt datamateriale: Læsning, fortolkning og udlægning af tabeller og figurer. Eleverne har også regnet procentvise ændringer (i indkomst) i excel. Fortolkning af data er sket med hjælp fra teoretiske begreber, især socialklasse, social arv, social mobilitet og Bourdieus kapitalformer.

Fokuspunkter:
- Livsformer: Den selvstændige livsform, lønarbejderlivsformen og den karrierebundne livsform
- Livsstile: Smag (”Kender du typen?”) og sammenhængen mellem kapital og smag
- Pierre Bourdieu: Habitus, økonomisk kapital, kulturel kapital og social kapital
- Bernsteins sprogkodeteori
- Levevilkår: Socialklasser, ulighed i sundhed, fattigdom
- Socialklasse, social arv og social mobilitet
- Absolut vs relativ fattigdom og udregning heraf på baggrund af datasæt

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Materialer
- Side 89-93 og 96-107 i Brøndum og Hansen (2017): Luk samfundet op!. Forlaget Columbus
- DR ”En syg forskel (S1:E1)”: https://www.dr.dk/drtv/serie/en-syg-forskel_103013
- Side 9-12; 14-16; 38-42 i Pedersen og Caspersen (2020): Det danske klassesamfund – Din klasse følger dig gennem livet. Publikation af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: https://www.ae.dk/publikation/2020-05-din-klasse-foelger-dig-gennem-livet
I alt: 38 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Øk1: Økonomi og velfærd

Fokuspunkter:
- Maslows behovspyramide
- Tre arenaer/sfærer, hvor mennesket kan opfylde sine behov: Stat, marked og civilsamfund
- Markedets logikker: Udbud, efterspørgsel, prisdannelse, markedsligevægt
- Økonomiske parametre: BNP, inflation, arbejdsløshed, betalingsbalancen, bæredygtighed, statsbudgettet
- Det økonomiske kredsløb
- Konjunkturer
- Styring af økonomien: Finanspolitik og pengepolitik
- De tre velfærdsmodeller (den universelle, residuale og korporative)


Materialer
- Side 174-198; 201-208 i Brøndum og Hansen (2017, 3. udgave): Luk samfundet op!. Forlaget Columbus
- Side 26-36 i Andersen og Skött (2016): Økonomibogen (1. udgave). Forlaget Columbus
- DR 2 Økonomi for dummies (1:8): https://www.youtube.com/watch?v=-0ZezVHjJGc
I alt: 52 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Soc2: Identitetsdannelse

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hypotese 15-03-2023
Ny opgave (2) 03-05-2023
Ny opgave 07-05-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Soc3: Køn og ligestilling

Fokus i forløbet:

Forløbet undersøger på tværs af disciplinerne sociologi, økonomi og politik, hvilken rolle køn og ligestilling spiller bredt i det danske samfund.

Vi indleder forløbet med at kigge kvantitativt på, hvordan det står til med ligestillingen mellem mænd og kvinder i DK hvad angår løn, arbejdsmarkedstilknytning, barsel, politisk repræsentation kommunalt og i folketinget (både den horisontale og vertikale arbejdsdeling). Vi sammenligner så DK med andre lande, hvad ligestillingen angår.

Herefter analyserer vi mulige årsager til forskellene (glasloft, rip rap rup effekten) - herunder også, hvordan vi socialiseres til køn igennem vores opvækst. I forlængelse heraf arbejder vi med forskellige teorier om køn (biologisk determinisme, patriarkatsteori vs. køn som social konstruktion, det diskursive køn). Vi inddrager her feminismebølgernes påvirkning på opfattelsen af køn i dag.

Med et ideologisk udgangspunkt diskuterer vi, hvordan ligestillingen i DK kan fremmes (formel vs. resultatlighed) herunder om øremærket barsel og kvoter er vejen frem. Derudover diskuterer vi, hvordan flere kvinder kan repræsenteres i politik (herunder berører vi emner som #metoo, seksuel chikane og effekten af den kritiske masse). I forløbet skelner vi mellem aktør- vs. strukturforklaringer.

I forløbet har vi arbejdet med følgende samfundsfagligt stof:

- Sociologisk teori om køn med fokus på Biologisk determinisme 
overfor Socialkonstruktivistisk teori 

- Diskurser om køn og diskursanalyse
- Politiske ideologiers syn på køn og ligestilling (kønskonservatisme, liberal feminisme og socialistisk feminisme).
- Ligestillingspolitikkens mål og midler (kvoter og barsel)
- Køn i et økonomisk perspektiv med fokus på arbejdsdeling på det danske arbejdsmarkedet
- Repræsentation i politik - folketingsniveau og kommunalpolitik (mandatmodellen overfor deskriptiv repræsentation)
- Feminismebølgerne med særligt fokus på 4. bølge
- Vælgeradfærd og køn som politisk skillelinje (herunder klassehypotesen, mobiliseringshypotesen & velfærdshypotesen).


FAGLIGE MÅL(jf bekendtgørelsen):
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre.
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlagt og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF(jf bekendtgørelsen):
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre

Politik:
- ligestilling mellem kønnene.
- Politiske ideologier
- Vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng (EU)

Økonomi:
- EU's betydning for arbejdsmarkedsforhold i DK.

Alt baggrundsmateriale til forløbet er samlet i et  kompendium vedhæftet som pdf. Kompendiet indeholder materiale fra  i- bøgerne: Køn og ligestilling (Forlaget Columbus), Samfundsfag på tværs (Systime), Sociologisk set (Systime)), Sociologi NU. Kompendiet er vedhæftet Lectio.
Alt supplerende materiale findes vedhæftet på de enkelte moduler samt under forløbets tilhørende 'Opgaver'.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1 19-09-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Øk2: Økonomisk politik i en globaliseret verden

FAGLIGE MÅL (jf bekendtgørelsen):
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

KERNESTOF (jf bekendtgørelsen):
Økonomi:
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark.
- Konkurrenceevne og arbejdsmarkhedsforhold.

Særligt fokus i forløbet:
Udbud, efterspørgsel og det økonomiske kredsløb.
- Økonomiske mål: 1) økonomisk vækst, 2) lav arbejdsløshed, 3) lav inflation, 4) Ligevægt på betalingsbalancen, 5) balance på det offentlige budget, 6) Øget lighed, 7) bæredygtig udvikling.
- Målkonflikter og ideologisk målprioritering.
- Konjunkturer: høj, lav, opgang og nedgang.
- Økonomisk politik: A) Finanspolitik, ekspansiv vs. kontraktiv, B) Pengepolitik, herunder ekspansiv/lempelig og kontraktiv/stram, samt fastkurspolitik (valutapolitik), C) Strukturpolitik - fokus på arbejdsmarkedspolitik (opkvalificering vs. stramningsstrategi)
- Økonomiske skoler: Ny-klassikere vs. Keynesianisme.
- Arbejdsmarkedsforhold: Den danske model, overenskomster, arbejdsgiverforening (rep. arbejdsgivere) og fagforening (rep.lønmodtagere), løn og arbejdsvilkår, flexicurity, EU's frie bevægelighed og betydningen for danske arbejdsmarkedsforhold.
- Grøn vækst og Doughnut-modellen
- Økonomisk globalisering og elefantkurven

MATERIALE:
Eleverne har dels læst i Økonimibogen, 2. udgave (som de har som fysisk bog).  samt i Basal økonomi, 1. udgave (kapitler vedhæftet som pdf)
Alt supplerende materiale findes vedhæftet på de enkelte moduler samt under forløbets tilhørende 'Opgaver'.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Øk3: Velfærdsstater

FORLØBETS FOKUS OG INDHOLD:
Forløbet gør eleverne i stand til at kunne redegøre for kendetegn ved de tre velfærdsmodeller: den universelle, korporative og residuale velfærdsmodel. Elevernes viden om velfærdsmodeller anvendes i en selvstændig analyse af sociale og økonomiske forhold i en sammenligning af USA og Danmark.

Eleverne skal i forlængelse heraf selvstændigt undersøge sociale og økonomiske forhold i USA og Danmark, og kunne anvende deres viden om velfærdsmodeller som mulige forklaringsmodeller på landenes forskelle.  

FAGLIGE MÅL (jf. bekendtgørelsen):
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


KERNESTOF (jf. bekendtgørelsen):
Økonomi
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- Globaliseringens og EU's betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Metode:
- Kvantitativ metode
- Komparativ metode og casestudier

FORLØBETS CENTRALE BEGREBER, TEORI OG METODE:
- Velfærdsmodeller: den residuale, korporative og universelle velfærdsmodel.
- Metode: Komparativ metode, most similar design, most different design, variabler, afhængig og uafhængig variabel, korrelation og kausalitet. I USA og DK.

Forløbet baserer sig hovedsageligt på: "ØKONOMIBOGEN'. Alt supplerende materiale findes vedhæftet på de enkelte moduler samt under forløbets tilhørende 'Opgaver'.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Pol2: De amerikanske vælgere

FORLØBETS FOKUS OG INDHOLD
I dette forløb undersøges den politiske splittelse, polarisering, vælgeradfærd i USA, årsager hertil og konsekvenserne heraf.

Forløbet danner også rammen for klassens SRO, som handler om det polariserede USA i kombination med Engelsk.

Forløbet afsluttes med en diskussion af, hvorvidt en lignende polarisering kan gøre sig gældende i DK, samt hvordan fremtiden ser ud for demokratiet i USA.

FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i (Danmark og) andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

KERNESTOF
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier

Politologi:
- politiske ideologier, skillelinjer - samt parti- og vælgeradfærd
- Demokratiopfattelser

Metode:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Forløbet baserer sig hovedsageligt på materiale fra 'USA's Udfordringer' (3.udg.) samt 'Politikbogen'. Alt supplerende materiale findes vedhæftet på de enkelte moduler samt under forløbets tilhørende 'Opgaver'.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Pol 3: Parti- og vælgeradfærd i dansk politik

I dette forløb har vi fokus på dansk politik og vi tilegner os viden om vælgertyper og -adfærd, partityper og -adfærd, politiske skillelinjer samt meningsmålinger, valgmetoder og politisk meningsdannelse.  

Problemstillinger i forløbet:
- Hvordan har opbakningen til SVM-regeringen (særligt Venstre) udviklet sig siden Folktingsvalget 2022?
- Hvad karakteriserer vælgeradfærden i Danmark?
- Hvilke fordele/ulemper er der for LA i at opstille som statsministerparti?
- Fører SVM-regeringen til større støtte til oppositionen - og fører dette til større polarisering?

FAGLIGE MÅL (jf. bekendtgørelsen):
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.                                                                                               
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.

KERNESTOF (jf. bekendtgørelsen)

Politisk kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser, samt rettigheder og pligter.
- de politiske systemer i Danmark og USA.

Metode:
- Statistiske mål, herunder statistisk usikkerhed
  
FORLØBETS CENTRALE BEGREBER OG TEORI

Ideologier (opsamling fra 1.g):
- Klassiske ideologier (liberalisme, socialisme, konservatisme) + grøn ideologi.  
- Ideologiske forgreninger: neoliberalisme, socialliberalisme, nationalkonservatisme, socialkonservatisme, revolutionær socialisme og socialdemokratisme.  

Partityper og partiadfærd:
- Partityper: eliteparti, klasseparti, catch all-parti, kartelparti og markedsparti.
- Partiadfærd: Molins model, Downs stemmemaksimeringsmodel og Kaare Strøms adfærdstrekant, Issue-ownership

Vælgere og vælgeradfærd:
- Vælgertyper: kernevælgeren (herunder class-voting), marginalvælgeren og issuevoter
- Vælgeradfærd: den klassisk sociologiske vælgeradfærdsteori, den socialpsykologiske vælgeradfærdsteori  Michigan-modellen), ractional choice teori (retrospektiv stemmeadfærd, pocketbook voting, egotropisk og sociotropiske vælgere, issuevoting (nærheds- og retningsprincippet), Personfaktorens betydning for vælgerne (øget personalisering)

Forløbet baserer sig hovedsageligt på materiale fra 'Politikbogen'. Alt supplerende materiale findes vedhæftet på de enkelte moduler samt under forløbets tilhørende 'Opgaver'.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 5 05-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Pol4: Magt, demokrati og Danmark i EU



FAGLIGE MÅL (jf. bekendtgørelsen):
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.                                                                                               
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.


KERNESTOF (jf. bekendtgørelsen)

- politiske ideologier, skillelinjer,
- magt- og demokratiopfattelser, samt rettigheder og pligter.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

FOKUSPUNKTER I FORLØBET:
- Integration i bredden og dybden (særligt fokus på den sikkerhedspolitiske dagsorden).
- Integrationsteorier og viden om partiernes holdning til EU
- EU's beslutningsproces og institutioner samt lobbyisme
- EU's demokratiske udfordringer og Københavnerkriterier

I forløbet indgår en ekskursion til CPH dog, hvor vi så en dokumentar: Democracy Noir: https://cphdox.dk/film/democracy-noir/ samt en paneldebat på skolen om Europaparlamentsvalget.

Relevant materiale er samlet i kompendium og supplerende materiale kan altsammen findes på de enkelte moduler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Pol5: En forandrende verdensorden?

Problemstillinger i forløbet:

- Har vi en forandrende verdensorden?
- Hvordan skal Danmark forholde sig udenrigspolitisk i en ny verdensorden?
- Hvordan forholder Danmark sig til forandrende udenrigspolitiske traditioner/linjer i USA?

Der indgår i forløbet en studietur til Sverige, hvor eleverne indsamlede kvantitativt empiri om svenskernes holdninger til deres nylige medlemsskab af NATO.

FAGLIGE MÅL (jf bekendtgørelsen):

• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
• Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
• Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
• Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF  (jf bekendtgørelsen):
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.

VÆSENTLIGE BEGREBER
- Aktører i international politik (stater, internationale organisationer mv.)
- Magtfordelingen i verden 2024 og forskellige typer af magt
- Ressourcemagt (hård og blød magt)
- Økonomisk og militær magt
- Polaritet (uni-, bi-, og multipolaritet)
- Verdensordensbegrebet
- Den liberale verdensorden
- Den post-liberale verdensorden og det globale syd
- Hegemoni / regional hegemoni
- Realisme: Sikkerhedsdilemma, statens som vigtigste aktør, hård magt mm.
- Liberalisme: Internationale institutioner / organisationer, Den demokratiske- og kommericielle freds tese
- Konstruktivisme: sikkerhedsliggørelse -  københavnerskoleanalyse
- Dansk udenrigspolitik anno 2023
- Udenrigspolitiske mål (prestige, udenrigsøkonomisk, sikkerhedspolitiske, princip)
- Udenrigspolitiske muligheder (determinanter, kapabiliteter, instrumenter)
- Amerikansk udenrigspolitik og udenrigspolitiske traditioner.

Forløbet baserer sig primært ift. bogen:
International Politiks Kernestof:
Sørensen, J.G. (2024). I INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF. Columbus.
Alt supplerende materiale findes vedhæftet på de enkelte moduler samt under forløbets tilhørende 'Opgaver'.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Soc3: Ung i det senmoderne

FORLØBET INDHOLD OG FOKUS:
Forløbets overordnede spørgsmål er: Hvorfor mistrives flere og flere unge, når vi lever i et samfund, hvor unge har rigtig mange muligheder for at skabe det liv, de ønsker sig?

I dette forløb tilegner eleverne sig viden om unges muligheder og udfordringer i det senmoderne samfund, herunder identitetsdannelse, præstationspres og ageren på sociale medier.

Forløbets centrale problemstillinger:
- Hvorledes kan det påvises at ungdommen i dag mistrives i højere grad end tidligere?
- Hvorfor har unge mange muligheder for at skabe det liv, de ønsker sig?
- Hvad kendetegner det senmoderne samfund - herunder socialisationsprocessen?
- Hvordan påvirker digitale medier ungdommens trivsel? Herunder et genrelt fokus på skærme.
- Hvilke udfordringer, der kan være forbundet med at være ung med to kulturer?
- Hvordan adskiller den ‘nye’ udsathed sig fra den klassiske udsathed?
- Hvordan påvirker det “nye børnesyn”/den ændrede forældrerolle i det senmoderne samfund børn og unges trivsel?
- Hvordan påvirker et øget politisk og analytisk fokus på unges mistrivslen også de unges selvforståelse som generation?

FAGLIGE MÅL:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.

KERNESTOF:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- forholdet mellem aktør og struktur

CENTRALE BEGREBER OG TEORI:
- Socialisationsprocessen, normer og sanktioner
- Kendetegn ved det senmoderne samfund: Giddens (aftraditionalisering), Ziehe (kulturel frisættelse og formbarhed), Beck (institutionaliseret individualisme) & Rosa (accelerationssamfundet).
- Goffman's teori om front- og backstage
- Meyrowitz teori om middelregion.
- Honneth anerkendelsesteori
-  jeg-kultur vs vi-kultur, tre identitetsvalg for indvandrere og efterkommere samt integrationsformer
- Den "klassiske" udsathed: Bourdieus teori samt Bernsteins sprogkodeteori.

OBS! Al baggrundsmateriale om teori og begreber er samlet til eleverne i et kompendium vedhæftet Lectio. Derudover er alt supplerende materiale også vedhæftet modulerne eller under 'Opgaver'.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Klima - Politik, økonomi, IP & sociologi

FORLØBETS FOKUS OG INDHOLD:
Forløbet undersøger klimakrisen nationalt og globalt på tværs af disciplinerne sociologi, økonomi, politologi og international politik.

FAGLIGE MÅL (jf. bekendtgørelsen):
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre.
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlagt og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF (jf. bekendtgørelsen):
Sociologi:
- socialisering
- Forholdet mellem struktur/aktør

Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- demokratiopfattelser og pligter i et demokratisk samfund.

Økonomi:
- bæredygtig udvikling, målkonflikter, styring nationalt, regionalt og globalt.

International politik:
- aktører, konflikter og integration i Europa og internationalt
- samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.


FORLØBETS BEGREBER/TEORI/UNDERSØGELSER:

- Sociologi: sociologiske forklaringer på klimaadfærd, herunder rationelle forklaringer, habituelle forklaringer, interpersonlige forklaringer, samt strukturelle begrænsninger.
- Økonomi: markedsfejl og eksternaliteter, styringsmidler (afgifter, kvoter, administrative indgreb, økonomiske mål og målkonflikter, bæredygtig udvikling, økonomisk vækst, konkurrenceevne, social ulighed, EU’s direktiv om engangsplast.
- Politik: 1) Klimapolitik i FN: FN’s klimatopmøder, herunder Kyotoaftalen fra 1997, Parisaftalen fra 2015 og USA’s ustabile tilstedeværelse, 2) Klimapolitik i EU: EU’s grønne pagt (klimaneutralitet i 2050) Klimapolitik i DK: skillelinjer i dansk klimapolitik
- International politik: FN som aktør eller arena, EU-lovgivningsaktører og Human Development Index over industri- og udviklingslande. Herunder fokus på Rostows udviklingsteori overfor Wallersteins verdenssystemsteori.  


Fagbøger:
Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene, 2021:
Kihl, L.A. & Cour, L.l. (2024). Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene. Systime.
- Faktaboks ”De Gule Veste – når klimapolitik skaber social ulighed”: https://baeredygtighed.systime.dk/?id=170#c607 (0,3 NS)
- Kap. 4: ”Vækst og grøn udvikling”: https://baeredygtighed.systime.dk/?id=160 (2,1 NS)
- Kap. 6: ”De danske partier og den grønne dagsorden” https://baeredygtighed.systime.dk/?id=167#c562
- Kap. 6: ”Klima er både værdi- og fordelingspolitik” https://baeredygtighed.systime.dk/?id=170
- Kap. 8: ”FN’s styrker og svagheder” https://baeredygtighed.systime.dk/?id=181#c697

Klima og bæredygtighed, 2020:
Hasselbalch, M.N. & Knudsen, M.H. (2024). Klima og bæredygtighed. Columbus.
- Kap. 2.1.3: ”Hvorfor ændrer vi ikke adfærd?” https://xn--klimaogbredygtighed- sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=166 (0,6 NS)
- Kap. 2.1.4: ”Rationelle forklaringer” https://xn--klimaogbredygtighed- sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=215 (4,5 NS)
- Kap. 2.1.5: ”Habituelle forklaringer” https://xn--klimaogbredygtighed- sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=203 (4,6 NS)
- Kap. 2.1.7: ”Strukturelle forklaringer” https://xn--klimaogbredygtighed- sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=201 (0,9 NS)
- Kap. 2.1.8: ”Interpersonlige forklaringer” https://xn--klimaogbredygtighed- sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=202 (2,9)
- Kap. 3.2.1: ”EU’s institutioner og hvem beslutter hvad i forhold til klima?” https://xn-- klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=171 (1,9 NS)
- Kap. 3.3.4: ”Folketingsvalget 2019 – et klimavalg?” https://xn--klimaogbredygtighed- sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=176#c427

Klimaforandringer, 2020:
Jensen, O.H. (2024). Klimaforandringer - politik, økonomi, sociologi. Systime.
- Kap. 5: ”Markedsfejl og fællesgoder”: https://klimaforandringer.systime.dk/?id=169
- Kap. 5: ”Administrative og økonomiske redskaber” https://klimaforandringer.systime.dk/?id=170

Klimaøkonomi, 2021:
Hansen, A.C. (2024). Klimaøkonomi. Systime.
- Kap. 6.24: ”Hvordan kan omstillingen virke på erhvervenes konkurrencevilkår? https://klimaoekonomi.systime.dk/?id=212 (1,5 NS)
Politikbogen, 2019, 2. udgave

Teknologi og samfund, 2021: Johansen, Kasper Damgaard (2024). Teknologi og samfund. Forlaget Columbus.
- Kap. 4.2: ”Væksten dilemma”: https://teknologiogsamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=189&L=10
ØkonomiNU, 2023:

- Kureer, H. (2024). ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi. Systime.
- Kap. 17.4: ”International klimapolitisk samarbejde” https://oekonominu.systime.dk/?id=3269
EU’s klimapolitik (0,6 NS), FN, IPCC og COP-møder (0,6 NS), Paris-aftalen 2015 (0,7 NS)

Alt materiale + alt supplerende materiale også vedhæftet modulerne eller under 'Opgaver'.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer