Holdet 2022 SA/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Mathias Otzen Kruse
Hold 2022 SA/z (1z SA, 2z SA, 3z SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politiske ideologier og partier (grundforløb)
Titel 2 Sociologi I: Computer og mobiler i undervisningen
Titel 3 Demokrati og styreformer
Titel 4 Samfundsøkonomi I
Titel 5 Rettigheder, retssystem, straf og kriminalitet
Titel 6 Klimaforandringer
Titel 7 Sociologi II: Grundlæggende begreber og teorier
Titel 8 Politik og polarisering i USA
Titel 9 Det politiske system, aktører og magt i Danmark
Titel 10 International politik og dansk udenrigspolitik
Titel 11 Samfundsøkonomi II
Titel 12 Velfærdsstaten
Titel 13 EU
Titel 14 Metode

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politiske ideologier og partier (grundforløb)

(Forløbet Politiske ideologier og partier blev gennemført på de forskellige grundforløbshold. Elever kan finde flere detaljer fra den konkrete undervisning på modulerne fra deres eget grundforløbshold).

I forløbet beskæftigede vi os først med hvad en politisk ideologi overhovedet er for noget og hvilke forskellige elementer der indgår i sådan en. Herefter undersøgte vi nærmere de tre klassiske politiske ideologier henholdsvis liberalisme, konservatisme og socialisme samt de senere forskellige forgreninger af disse, som bl.a. socialliberalisme, socialdemokratisme vs. revolution socialisme, socialkonservatisme, nyliberalisme mm. Vi så også kort på såkaldte del-ideologier som grøn ideologi og populisme. Endelig arbejdede vi med at undersøge de politiske ideologier hos de forskellige politiske partier i Folketinget.

I forløbet anvendte vi den såkaldte todimensionelle højrevenstre skala (fordelingspolitik og værdipolitik) til at forklare partiernes ideologi og positionering i forhold til hinanden. Derudover brugte vi Downs model og især Molins model til at analysere forskellige udsagn fra danske politikere i forhold til hvilke rolle ideologier spiller i forhold til andre faktorer, som bl.a. den parlamentariske faktor, opinion mm.

Kernestof læst i forløbet var:
Peter Brøndum og Thor B. Hansen,Luk samfundet op!, 3udg Systime 2017.; sider: 108-124, 136-137
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Sociologi I: Computer og mobiler i undervisningen

Forløbets overordnede emne var gymnasieelevers brug af skærme (computere og mobiltelefoner) i løbet af undervisningen i gymnasiet.
Fokus var at lave en praktisk samfundsfaglig undersøgelse af en konkret problem og samtidig arbejde med digital dannelse.

En større del af forløbet foregik som et fællesfagligt forløb (FF1) i samarbejde med matematik, hvor vi undersøgte emne nærmere ud fra følgende problemformulering og underspørgsmål:

Overordnet problemformulering:
• Problemer ved at bruge bærbare computere og mobiler i undervisningen i gymnasiet ?

Underspørgsmål:
• Redegør for hvordan kan man definere brugen af mobiler og computere i gymnasiet?
• Redegør for hvordan de unges brug af mobiler og computere i samfundet generelt – og i undervisningen - har udviklet sig i Danmark gennem de sidste 5-10 år? (anvend eksisterende undersøgelser)?
• Redegør for undersøgelsesdesign og gennemførelsen af jeres egen undersøgelse af unges brug af mobiler og computere i gymnasiet?
• Redegør for de vigtigste resultater af jeres undersøgelse? Herunder skal der anvendes relevante statistiske deskriptorer til sammenligne forskellige data fra jeres egen undersøgelse.
• Diskuter fordele og ulemper ved kvalitative og kvantitative metoder, herunder statistik, i samfundsfag og matematik til at besvare problemformuleringen?
• Diskuter en eller flere af de vigtigste problematikker ved brugen af mobiler og computere i gymnasiet og forskellige måder at håndtere dem på?
• Giv en overordnet konklusion på problemformuleringen?

I timerne arbejdede vi først med at undersøge og indkredse emnet "Brug af bærbare computere og mobiler i undervisningen i gymnasiet?" og diskuterede derfor først spørgsmål som:
* Er der overhovedet et problem?
* Hvad er problemet mere specifikt
* Hvad er løsningen?
* Er det et isoleret problem blandt børn og unge i skolen, eller er det en del af et større samfunds-problem?

Herefter stiftede vi bekendtskab med forskellige undersøgelsesmetoder og data i samfundsfag, dvs. kvantitativ, kvalitativ, komparativ, eksperimentel metode mm. Her skulle elever også selv foreslå tre forskellige konkrete måder til at undersøge omfang og resultater af gymnasieelevers brug af computere og mobiltelefoner i undervisningen i gymnasiet (muligheder og problemer).

Som en videre indgang både til problematikkerne og de metodiske undersøgelsesmuligheder så og diskuterede vi efterfølgende TV2-dokumentaren "Når mobilen tager magten - del 1".

Herefter gik eleverne i grupper i gang med at arbejde med deres FF1 projekt, hvor de over flere undervisningsgange gik i gang med at researche og analysere på eksisterende aktuel empiri og viden til at svare på flere underspørgsmålene (supplerende stof i undervisningsbeskrivelsen) samt ikke mindst at designe og gennemføre deres egne undersøgelser med at indsamle og analysere data (i samarbejde med matematik).

Forløbet blev afsluttet med:
* Gruppepræsentationer af egne undersøgelser og svar på spørgsmål i FF1-projektet (samfundsfaglig undersøgelse)
* Elevernes afsluttende reflektioner over de to-tre vigtigste resultater eller konklusioner fra deres egen gruppes undersøgelse i forhold til, hvordan vi bedst kunne håndterer mobiler og computere i undervisningen i klassen fremover.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Demokrati og styreformer

Vi begyndte forløbet med at se et uddrag af den amerikanske præsident Joe Bidens tale i anledningen af to-årsdagen for stormen på kongressen. Herefter diskuterede vi de trusler mod demokratiet som nævnes i talen, nemlig hhv. en ydre trussel fra lande med ikke-demokratiske styreformer og en indre trussel fra borgere som ikke følger demokratiets spilleregler.

Herefter gik vi i gang med at lære nogle helt grundlæggende begreber om demokrati og styreformer:
* de antikke græske begreber og teorier om de forskellige slags styreformer og deres skiften hos Aristoteles og deres forening i den romerske republik ifølge Polyb
* direkte vs. indirekte demokrati (empiriske demokratiformer), hvor vi bl.a. så på eksempler fra Schweiz, nogle amerikanske delstater og borgerforslag.dk
* konkurrencedemokrat vs. deltagelsesdemokrati (normative demokratiformer)
* Democracy Index fra Economist Intelligence Unit med dets inddeling af alle lande i fire forskellige styreformer (full democracies, flawed democracies, hybrid regimes og authoritarian regimes) målt efter fem kriterier (electoral proces and pluralism, functioning of government, political participation, political culture og civil liberties).

Med inddragelse af de lærte begreber og teori om styreformer og demokrati, lavede eleverne efterfølgende i grupper en undersøgelse og præsentation af styreformen i et selvvalgt land. Præsentationerne havde følgende krav til indhold:
1) Redegørelse for landets styreform (forfatning, magtens tredeling, partier mm)
2) Analyse og forklaring af landets placering i Democracy Index (inkl. hvilke kriterier der trækker op og ned)
3) Diskutér vigtigste ligheder og forskelle mellem landets styreform i forhold til det danske demokrati

Endelig prøvede vi i fællesskab at undersøge styreformen i Rusland ud fra samme indholdskrav.

Undervejs i forløbet så vi også bl.a. følgende dokumentarfilm:
*DR dokumentaren "Horisont: Ruslands frygtløse kvinder"
* Derefter så vi sammen dokumentarfilmen "Stem på mig" (instruktør Weijun Chen, 2007), som viser forløbet af et demokratisk eksperiment med valg af duks i en 4.klasse i Wuhan i Kina.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Samfundsøkonomi I

Vi begyndte forløbet med at se den korte læringsvideo "Specialization and Trade: Crash Course Economics #2" som især handlede om to væsentlige elementer for at forstå moderne økonomi, nemlig specialisering/arbejdsdeling og handel i forhold til førmoderne økonomier præget af selvforsyning.

I forlængelse heraf gik vi i gang med at undersøge økonomi helt fra bunden med udgangspunkt i følgende spørgsmål:
* Økonomi: hvem, hvad og hvorfor?
* Opbygning af en økonomi fra bunden (det økonomiske kredsløb)
* Grundlæggende begreber  ressourcer, behov, homo economicus/rational choice, cost-benefit, mikroøkonomi vs. makroøkonomi?, privatøkonomi vs. erhvervsøkonomi vs. samfundsøkonomi, markedsøkonomi vs. planøkonomi vs. blandingsøkonomi, positiv vs. normativ økonomi

Herefter så vi med udgangspunkt i udviklingsøkonomi nærmere på BNP, BNP/indbygger og BNP fordelt på erhvervssektorer.

Endelig så mere detaljeret på den moderne danske blandingsøkonomi.
Her handlede det om:
* Samfundsøkonomiske mål og målkonflikter
* De aktuelle nøgletal (økonomiske mål) og udvikling i den danske samfundsøkonomi
* Økonomisk politik (primært finanspolitik, men også kort pengepolitik og strukturpolitik)

Under en halv temadag i 2g om "Gode penge", undersøgte vi igen kort pengedannelse, renter og bankernes rolle i samfundet.

Forløbet bliver fortsat i 3g.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Rettigheder, retssystem, straf og kriminalitet

Forløbet fokuserer på menneskerettigheder, retssystemet, straf og kriminalitet

Vi begyndte forløbet med at undersøge sommerens problematik og debatter om koranafbrændinger og et muligt forbud mod disse.
Derefter gik vi igang med at arbejde med de helt grundlæggende menneskerettigheder primært i Grundlovens kapitel VIII og kun helt overordnet i Den europæiske menneskerettighedskonvention. I grupper lavede eleverne præsentationer om  betydningen af de enkelte paragraffer belyst gennem forskellige aktuelle cases.

Herefter gik vi i gang med at se på den grundlæggende opbygning af det danske retsvæsen som del af magtens tredeling. Her så vi nærmere på domstolenes kontrollerende rolle i forhold til både den lovgivende og udøvende magt samt betydningen heraf for den enkelte borger. Derefter fik et overblik over domstolenes uafhængighed (organisatoriske, funktionelle og personlige) samt den konkrete organisering af de forskellige retter i Danmark, herunder flerinstansprincippet.

Derefter så vi nærmere på hvad der skal til for at blive straffet i Danmark ifølge både Grundloven og straffeloven. Vi stiftede også bekendtskab med de forskellige straffeformer i Danmark samt de hhv. formildende og skærpende omstændigheder ved straf ifølge Straffelovens kapitel 10. Endelig diskuterede vi de forskellige grunde til hvorfor vi straffer og herunder de to forskellige tilgange til straf, nemlig hhv. den retfærdige og den nyttige straf.

Undervejs brugte vi konkrete cases bl.a. om en urmager der skød i nødværge. Derudover undersøgte vi racismeparagraffen. Det handlede dels om paragraffens retsgrundlag og hele problematikken om at indskrænke ytringsfriheden, men vi undersøgte også en længere række domme for at se, hvordan der dømmes i praksis. Endelig beskæftigede vi os især med det konkrete lovforslag fra den 25/8 2023 om et forbud mod ”utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en sådan”. Her sammenlignede vi også lovindholdet og samfundsdebatten med den afskaffede blasfemiparagraf og karikaturkrisen. Lovforslaget og forskellige reaktioner på det var også emnet for en skriftlig "sammenlign"-opgave.

Endelig beskæftigede vi os nærmere med forskellige teorier om kriminalitet, dvs. årsagerne til at mennesker bliver kriminelle, hvor vi et vist omfang undersøgte bandekriminalitet som case.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Klimaforandringer

Vi begyndte forløbet med at se på det aktuelle omfang af klimaforandringer samt fremskrivninger og scenarier for fremtiden. Her sammenlignede vi tal og analyser fra hhv. journalisten David Wallace-Wells og FN's klimachef James Skea.

Herefter så vi på den norske forsker Bjørn H. Samsets opdeling af den aktuelle klimadebat i tre forskellige debatter: faktadebatten, konsekvensdebatten og tiltagsdebatten. I forlængelse heraf så vi på udvalgte statistikker fra tænketanken Concitos klimabarometer 2022 om danskernes syn på klima og klimatiltag.

Derefter så vi kort på klimapolitik og forskellige slags løsninger til at nedbringe CO2 udledning.
Vi begyndte med at se på FN's klimapanel og FN klimaaftalerne, herunder COP27. Derefter undersøgte vi den danske klimalov og forskellige aktuelle danske politiske tiltag til at nedbringe CO2, bl.a. CO2 fangst.

I forlængelse heraf læste vi uddrag af Bill Gates' bog "Sådan undgår vi klimakatastrofen" fra 2021, hvor vi fokuserede på cost-benefit og hans mål og metode til at udvælge de vigtigste klimaproblemer og mest lovende løsninger.

Afslutningsvis arbejdede eleverne ud fra informationer i en Concito-rapport om de områder der er årsag til danskernes største CO2-udledninger med selv at udvælge udledninger og løsninger det ville give størst effekt at arbejde med. Udvælgelseskriterierne var følgende:
1) Udvælg de fem slags udledninger som det ville give bedst mening at forsøge at nedbringe - og forklar hvorfor (cost-benefit)
2) Skitser til hver af disse fem udledninger hhv. ét drastisk og ét moderat forslag til at nedbring udledningen – og vurder hvordan de ville virke (cost-benefit, men også sociologisk gennemførlighed)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Sociologi II: Grundlæggende begreber og teorier

Forløbet var inddelt i følgende hoveddele:
1) Hvad er sociologi
2) Mikrosociologi: socialisering og identitet
3) Makrosociologi: fra traditionelt til moderne og senmoderne
4) Mesosociologi: social arv, ulighed, grupperinger og kultur
[5? En opfølgende sidste del om klimasociologi – og adfærdsdesign følger måske i 3g]


1) Hvad er sociologi
Vi begyndte forløbet med finde ud, hvad sociologi overhovedet er for noget.
Hertil anvendte vi bl.a. forskellige billedeøvelser samt afgrænsning af sociologi som videnskab i forhold til andre videnskaber.

Mere specfikt stiftede vi også bekendtskab med overordnede begreber som:
* Aktør vs. struktur
* Socialisering, internalisering og integration
* Sociale relationer, strukturer og institutioner
• Sociale arenaer, roller og rollekonflikt
* Hierarkier, praksisser
• Værdier og (uformelle) normer?
* Sanktioner og social kontrol?


2) Mikrosociologi: socialisering og identitet
Herefter handlede det om socialisering og identitetsdannelse i det senmoderne samfund (mikrosociologi). Her mødte vi begreber og teorier som:
* Primær socialisering Sekundær socialisering Dobbelt socialisering Tertiær socialisering Multisocialisering
* Familietyper (Den patriarkalske familie, teamfamilien, svingdørsfamilien, socialt akvarium)
* Face, Setting Frontstage Backstage og Middlestage (Goffman)

3) Makrosociologi: fra traditionelt til moderne og senmoderne
Her handlede det primært om det senmoderne samfund set som videreudvikling fra det traditionelle og moderne samfund. Her tog vi udgangspunkt i Anthony Giddens' og Thomas Ziehes sociologi og begreber:
* Traditionelle samfund
• Moderne samfund
• Senmoderne samfund
• Udlejring af sociale relationer
• Refleksivitet
• Aftraditionalisering
• Adskillelse af tid og rum
• Ontologisering
• Potensering
• Subjektivisering


4) Mesosociologi: social arv, ulighed, grupperinger og kultur
Endelig handlede det om emner og begreber som:
* Chanceulighed, social arv (negativ og positiv, ) mønsterbrydere
*Social mobilitet (karriere, generation)
*Sociale grupper /klasser (indkomst, position på arbejdsmarkedet, uddannelse) [individuel eller familiebaseret]
*Bourdieus kapitaler (kulturel, social, økonomisk, symbolsk) Bourdieu habitus og felter

Cases som vi arbejdede med undervejs var bl.a.:
* Socialisering og identitetsdannelse i "Die Welle" (spillefilm) om et socialt eksperiment på et tysk gymnasium
* Normer, kultur og værdier mm. hos fodboldfans fra FCK og Brøndby i tv-dokumentarprogrammet "Signe Molde på udebane" fra oktober 2022
* Unges sociale relationer i Danmark i dag set gennem forskellige statistikker (skriftlig undersøg opgave)
* Forskellige syn på om det er blevet hårdere at være ung i dag i forhold til tidligere (skriftlig sammenlign opgave)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Politik og polarisering i USA

Forløbet handlede primært om politik og polarisering i USA, men undervejs skete der sammenligninger med politik i Danmark, som var emnet for det efterfølgende forløb.

Vi begyndte forløbet med at se nærmere på forskellige eksempler på polarisering i amerikansk politik, som også er emnet for klassens SRO forløb i samfundsfag og engelsk, som blev introduceret samtidig.

Herefter stiftede vi bekendtskab med nogle grundlæggende politologiske begreber og modeller, nemlig hhv. polity, policy og politics samt Eastons model.

Herefter gik vi i gang med at undersøge det amerikanske politiske systems konkrete opbygning.
I første omgang så vi på de overordnede principper og opbygning i forhold til magtens tredeling og forholdet mellem den føderale stat og delstaterne. Herunder sammenlignede vi også helt overordnet den amerikanske forfatning med den danske grundlov. Dernæst beskæftigede vi os med præsidentens og kongressens (senatet og repræsentanternes hus), samt højesterets roller og magt i det amerikanske politiske system. Herunder beskæftigede vi os mest overordnet med lovgivningsprocessen og det amerikanske valgsystem til præsidentvalg valg til kongressen med fokus på betydningen af valgsystemet med flertalsvalg i enkeltmandskredse. Endelig så vi nærmere på ideologi, mærkesager og placering i forhold til fordelingspolitik og værdipolitik hos de to dominerende partier i USA, dvs. det republikanske parti og det demokratiske parti.

Herunder lavede klassen i grupper præsentationer om forskellige emner om amerikansk politik.

Endelig undersøgte vi emnet polarisering i amerikansk politik, hvor vi så nærmere på forskellige fænomener og begreber som bl.a. identitetspolitik, tribalisering, ticket splitting mm. Herunder undersøgte vi også stormen på kongressen den 6.januar 2021 og så dokumentarfilmen "Capitol-angrebet indefra".

Endelig skrev klassen deres SRO med følgende opgaveformulering:

Politisk polarisering i USA?
• Der ønskes en kort redegørelse for nogle af de vigtigste ligheder og forskelle mellem politik i USA og Danmark.
• Med udgangspunkt i selvvalgt empiri og inddragelse af relevante begreber og teori ønskes der en samfundsfaglig analyse af polarisering i amerikansk politik.
• Der ønskes en analyse og fortolkning af novellen ”Making America Great Again” af Lionel Shriver (2017) med fokus på tonen, og hvordan konflikten udvikler sig imellem karaktererne.
• Med udgangspunkt i redegørelsen og analyserne ønskes der en diskussion af, hvorvidt der i dansk politik og samfund kan ske en polarisering som kan sammenlignes med den i USA.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Det politiske system, aktører og magt i Danmark

Vi begyndte forløbet med at stifte bekendtskab med to grundlæggende modeller for at forstå det danske politiske system, aktører og magt, nemlig hhv. Eastons model for det politiske system og den parlamentariske styringskæde.

Fra det forrige forløb om politik i USA medbragte vi også de tre forskellige forståelser af politik, nemlig polity, politics og policy.

Herefter gik vi i gang med at undersøge hvilke forskellige former for magt som findes samt hvilke aktører der har hvilke former for magt i Danmark.

Vi så først på resultaterne af en kortlægning af magtnetværk blandt de mest magtfulde personer i Danmark. Herefter så vi nærmere på de fem forskellige former for magt: ressourcemagt, institutionel magt, direkte magt, indirekte magt og symbolsk magt.

Dernæst gik vi i gang med at undersøge det politiske system med udgangspunkt i modellen for den parlamentariske styringskæde og de forskellige aktører som fremgår af denne (og også de som ikke er med).
Først handlede det om valg og vælgernes rolle i dansk politik.
Her så vi på:
• Hvilke forskellige valg der afholdes i Danmark
• De vigtigste forskelle på fremgangsmåde og valgresultat ved hhv. flertalsvalg i enkeltmandskredse og
forholdstalsvalg
• Kredsmandater og et tillægsmandater
• De danske spærregrænsekrav til Folketingsvalg og konsekvenserne heraf

Derudover arbejdede vi med:
* Vælgeradfærd: klassiske sociologiske teori, Michigan-modellen,  rational choice, issue-voting
* Partier: Partityper, Strøms model for partiadfærd, politiske skillelinjer

Senere handlede det også om regeringsdannelse, herunder: • Negativ og positiv parlamentarisme?
• Støtteparti/parlamentarisk grundlag?
Så handlede det om selve Folketingets arbejde med lovgivningsprocessen:
• Lovgivningsprocessen hele vejen fra lovforslag til de tre behandlinger i Folketinget og arbejdet herimellem i
Folketingets udvalg.
Her så vi også nærmere på interesseorganisationer:
* Hvad er en interesseorganisation?
• De vigtigste interesseorganisationer i Danmark?
• Hvilke steder i det politiske system søger interesseorganisationer og lobbyister indflydelse?
• Interesseorganisationers orvaltningsstrategi, parlamentarisk strategi, mediestrategi og mobiliseringsstrategi?
• De vigtigste fordele og ulemper ved at interesseorganisationer inddrages i det politiske system?

Vi så også kort på Folketingets rolle med at føre forskellige former for parlamentariske kontrol med regeringen lige fra forespørgselsdebatter, §20 spørgsmål til ministeren og samråd i udvalg til undersøgelseskommisioner, mistillidsvotum og rigsret.
Endelig så vi på embedsværkets rolle i centraladministrationen og politik.

Senere i 3g fortsatte vi med at undersøge mediernes rolle i det politiske system:
• Medierne som den 4. statsmagt
• Medialisering
• Betydningen af sociale mediers fremvækst i forhold til traditionelle medier
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 International politik og dansk udenrigspolitik

FØRSTE DEL AF FORLØBET HANDLEDE OM INTERNATIONAL POLITIK
Vi begyndte forløbet med en grundlæggende introduktion til de vigtigste begreber og teorier om international politik:
* Hvad er international politik / Internationale relationer?
* Hvordan studerer vi international politik?
* Aktører: stater, mellemstatslige organisationer, ikke-statslige organisationer, transnationale virksomheder
* Strukturer: internationalt system eller samfund?
* Teorier: realisme og liberalisme (primært), konstruktivisme (kun meget overordnet)
* Forskellige former for magt: militær, økonomisk, geografisk og hård vs. blød magt
* Andre begreber: polstruktur, sikkerhedsdilemmaet m.fl.
* De primære cases som vi arbejdede med undervejs var: krigen i Ukraine samt Taiwan-konflikten og herunder relationerne mellem USA og hhv. Rusland og Kina. Vi beskæftigede os også kortere med FN.
.
ANDEN DEL AF FORLØBET HANDLEDE OM DANSK UDENRIGSPOLITIK (PRIMÆRT DEN SIKKERHEDSPOLITISKE UDENRIGSPOLITIK):
Her så vi først generelt på de forskellige handlemuligheder i international politik for hhv. småstater, mellemstater og stormagter. Herefter beskæftigede vi os mere specifikt med dansk udenrigspolitik:
* Opdelingen af dansk udenrigspolitik i forskellige former for mål: sikkerhed, økonomi, værdier
* De forskellige arenaer for dansk udenrigspolitik og hhv. bilateral og multilateral udenrigspolitik.
* Handlerumsmodellen og herunder de forskellige interne og eksterne faktorer der påvirker udenrigspolitiske beslutninger
I foråret 2025 vendte vi kort tilbage til forløbet og så her helt overordnet på udviklingen i dansk udenrigspolitik efter den kolde krig fra tilpasning over forskellige former for mere aktivistisk udenrigspolitik og nu til pragmatisk idealisme.  
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Samfundsøkonomi II

Forløbet omhandlede grundlæggende samfundsøkonomiske begreber, modeller og teori til at forstå og analysere dansk og international samfundsøkonomi.
Forløbet lå i forlængelse af forløbet samfundsøkonomi I fra 1g. Vi begyndte derfor også forløbet med at genopfriske vores viden herfra om de vigtigste økonomiske mål og målkonflikter samt det økonomiske kredsløb.

Derefter begyndte vi at arbejde med ligheder og forskelle mellem de vigtigste økonomiske teoretiske skoler:
* merkantilisme (kun helt overordnet)
* klassisk liberalisme
* keynesianisme
* monetarisme

Samtidig arbejdede vi med de forskellige former for kortsigtet og efterspørgselsfokuseret økonomisk politik
* Finanspolitik
* Pengepolitik

For disse har vi set på indhold og konsekvenser af både lempelig (ekspansiv) og stram (kontraktiv) politik og vi har i hvert tilfælde taget udgangspunkt i at forstå årsager og effekter af disse politikker i det økonomiske kredsløb.

Vi beskæftigede os særligt grundigt med finanspolitik, herunder de forskellige former for finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer. Herunder inddrager vi også forskellige økonomisk teoretiske skoler for og imod (keynesianisme og monetarisme).

Derudover har vi også arbejdet helt overordnet med at forstå og diskutere, hvordan penge- og valutamarkederne egentlig fungerer, herunder hvad penge og valuta, banker og nationalbanken egentlig er for noget. Men også på, hvordan renter og valutakurser fungerer og påvirker hinanden og hvorfor pengepolitik og valutapolitik derfor hænger tæt sammen. Hvilket også gælder i forhold til den danske fastkurspolitik over for euroen.

Vi har også beskæftiget os kort med mere langsigtet og udbudsfokuseret strukturpolitik og konkurrenceevne.
Endelig arbejdede vi kort med økonomisk globalisering og økonomiske udviklingsteorier.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Velfærdsstaten

Som en første introduktion til velfærdsstaten så vi dokumentarfilmen Det gode liv – velfærd fra vugge til grav (3), som gav os et historisk rids over velfærdsstatens historiske udvikling i Danmark fra 1849 til slutningen af 1970'erne samt flere cases med personlige oplevelser fra velfærdsstatens opbygning.

Herefter gik vi i gang med at undersøge og definere 1) hvad er en velfærdsstat og 2) hvad er de vigtigste velfærdsområder, bl.a. i forhold til hvor mange mennesker det omfatter, hvad det koster og symbolsk værdi.
Herefter stiftede vi bekendtskab med de tre forskellige velfærdsmodeller: den universelle, den residuelle og den kooperative. Her undersøgte vi dels det politiske ideologiske grundlag for hver velfærdsmodel, men gik også mere praktisk til værks ved at se, hvordan forskellige velfærdsområder varetages i lande med de forskellige velfærdsmodeller. Herefter gik vi i gang med at se mere overordnet på forskellige konkrete velfærdsområder i Danmark: Pension , arbejdsløshedsunderstøttelse , børne-/ungeydelse, SU, vuggestuer & børnehaver samt hjemmehjælp. Målet var her dels at få et helt overordnet overblik over hvordan disse velfærdsområder fungerer i Danmark i dag samt at relatere dette til de forskellige velfærdsmodeller.

Dernæst gik vi i gang med at se på udfordringer til velfærdsstaten og prioriteringsproblematikker
Her så vi bl.a. dokumentarfilmen "Farvelfærd: Folketinget møder virkeligheden" og diskuterede herefter dels de tre forskellige velfærdsområder i filmen og dels folketingspolitikernes argumenter i de tilknyttede besparelsesforslag.
Vi så også på de forskellige interne og eksterne udfordringer som presser den danske velfærdsmodel. Her stiftede vi også bekendtskab med begreberne om nedskæringsstrategi og udvidelsesstrategi.
Endelig så vi nærmere på den danske velfærdsstats udvikling i fremtiden. Her tog vi udgangspunkt i diskussionen om velfærdsstat versus konkurrencestat.

Vi afsluttede forløbet med at se kort på den danske model for arbejdsmarkedet. Det handlede bl.a. om:
* De vigtigste elementer i den danske model,
* De vigtigste forudsætninger for, at den danske model kan fungere
* Fordele og ulemper ved den danske model (herunder begrebet Flexicurity)
* Hvilke udfordringer er der til den danske model?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 EU

Vi begyndte forløbet med at tale om de helt store spørgsmål man kan stille til EU's udvikling og fremtid.

Herefter arbejdede vi med at få et vist historisk overblik over over EF/EU's udviklingshistorie samt EU's institutioner og beslutningsprocedure (her sammenlignede vi både med Danmark og USA og tog udgangspunkt i magtens tredeling)

Dernæst prøvede vi at forstå EU's udvikling ud fra forskellige integrationsbegreber og integrationsteorier som bl.a. neofunktionalisme og intergovernmentalisme.

Vi arbejdede mere konkret med følgende delemner:
*På hvilke områder har EU enekompetence, delt kompetence eller ingen kompetence. Her har vi særligt set på udviklingen fra fælles marked til ØMU.
*Beslutningsprocesserne i EU

Endelig arbejdede vi mere kort og kun overordnet med
* Hvilken rolle spiller EU i dansk politik, herunder Danmarks EU-forbehold.
* Den danske EU-beslutningsproces i Folketinget
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer