Holdet 2022 SA/n - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Allan Kjær, Ras Tind Solvig Jansen
Hold 2022 SA/n (1n SA, 2n SA, 3n SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sociologi 1: Forskellige liv
Titel 2 Økonomi 1: Mikroøkonomi
Titel 3 Forløb 3: Kriminalitet og bandekrig
Titel 4 Forløb 4: International politik og Kinas opstignin
Titel 5 SRO-forløb: Ulighed i USA
Titel 6 Forløb 5 International økonomi
Titel 7 Forløb 6 Vælgernes adfærd / skrivetræning
Titel 8 Forløb 7 - Unge og mistrivsel
Titel 9 Forløb 8 - Valg i USA
Titel 10 Forløb 9 Kinas økonomiske udvikling
Titel 11 Forløb 10 Danmarks udenrigspolitik & IP

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sociologi 1: Forskellige liv

Som en del af et tværfagligt forløb med matematik skal DU i dette forløb introduceres til, hvordan vi i sociologien undersøger sociale, økonomiske og kulturelle forskelle i vores samfund. Ydermere skal du undersøge mulige årsager til og konsekvenser af disse forskelle. Ideologerne skal ydermere inddrages.

Viden om og evne til at anvende følgende begreber/teorier:

Social differentiering
Livstilsanalyse
Habitus- og kapitalbegrebet
Levilkår og socialgruppeinddeling
Social arv
Social mobilitet
Ulighed og fattigdom
Klassiske Ideologier
Ideologiske forgreninger

Analysefærdigheder:

Udledning af og bearbejdning af kvantitativ data ved hjælp af excel.
Grundlæggende procentberegninger: procentandele, procentstigning og indekstal ved hjælp af excel.
Skriftlig og mundtlig formidling og analyse, hvor udledning af data kobles til begreber/teori og aktuel/faktuel viden


Kernestofsområder:

Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Materialer:
Brøndum og Hansen, Luk samfundet op, Forlaget Columbus, 3. udg. Side 31-38
Brøndum og Hansen, Luk samfundet op, Forlaget Columbus, 3. udg. Kapitel 4  
Brøndum og Hansen, Luk samfundet op, Forlaget Columbus, s. 108-116 og 118-121

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
FF1 Præsentation 20-12-2022
SA1 09-02-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Økonomi 1: Mikroøkonomi

Som første del af et treårigt økonomiforløb starter vi med et fokus på mikroøkonomi, herunder naturligvis spørgsmålet: Hvad er økonomi?

Mikroøkonomi er den "lille" økonomi, hvilket blandt andet vil sige husholdninger og virksomheder. Dog gælder det samme spørgsmål her som i den store økonomi (makroøkonomi), at vi altid skal foretage nødvendige prioriteringer af knappe ressourcer.

De overordnede fokuspunkter er:

Økonomiens grundvilkår
Mikro- og makroøkonomi
Markedsøkomomi - planøkonomi - blandingsøkonomi
Cost-benefit-analyse
Positiv og normativ økonomi
Homo economicus
Hvad er et marked? (Udbud og efterspørgsel)
Elasticitet

Et kendskab til blandt andet ovennævnte vil sætte jer i stand til at forstå makroøkonomi, altså nationaløkonomien, bedre, når vi skal arbejde med nationaløkonomiske spørgsmål i 2.g

Kernestof:
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Materialer:
Andersen, Lene N. og Skött, Jakob S, Økonomibogen, Forlaget Columbus 2016, kapitel 1-3
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Test 26-01-2023
SA2 31-03-2023
Økonomiopgave 17-04-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb 3: Kriminalitet og bandekrig

Forløb 3: Kriminalitet og bandekriminalitet.

Dette forløb har til formål at undersøge fænomenerne kriminalitet og bandekriminalitet i Danmark. Dette gøres ved at undersøge 4 hovedspørgsmål:

1) Hvordan ser udviklingen i kriminalitet ud?  
2) Hvordan kendetegner bandekriminaliteten i Danmark anno 2023?
3) Hvem er de kriminelle og hvorfor bliver personer kriminelle?
4) Hvordan kan kriminalitet bedst håndteres? (Hvorfor straffer vi og hvad virker?)

Forløbet introducerer eleverne til/bygger videre på samfundsfaglig teori om samfund, identitet og kriminalitet, samt en række relevante kriminalitetsteorier og empiri (kvantitativ og kvalitativ data).

Undervejs skal eleverne undersøge og forklare omfanget af kriminalitet, samt hvordan kriminalitet bedst håndteres på et samfundsmæssigt og politisk niveau.

Eleverne skal bl.a. undersøge hvilke grupper, der er mest kriminelle ud fra en række baggrundsvariable. Denne kvantitative data har eleverne forholdt sig nuanceret til ved hjælp af artikler, podcasts, dokumentarfilm og sociologiske begreber.

Eleverne skal undersøge, hvorfor mennesker i det hele taget ender i kriminalitet og specifikt hvorfor unge ender i bande- og rockerkriminalitet. I denne forbindelse anvender eleverne forskellige teorier på udvalgt empiri, herunder artikler og kvalitative udsagn fra tidligere bande- og rockermedlemmer.

Eleverne får et indblik i hvordan kriminelle grupperinger fungerer, og hvordan det er at være medlem samt oplevelsen af at være midt i en bandekrig. Dette indblik har de fået ved at læse, se og høre forskelligartet materiale om emnet.   

Undervejs i forløbet besøger eleverne Københavns byret, hvor de overværer forskellig retssager og får indblik i hvordan retssystemet fungerer i praksis.

Eleverne laver et projekt, hvor de skal udvikle deres eget kriminalpræventive forslag.

Afslutningsvis fokuseres på retssystemet og straf, herunder forskellige holdninger til straf, samt hvordan samfundet bør bekæmpe kriminalitet.

Faglige mål i forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
• Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
• Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
• Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.

Temaer/begreber i undervisningen:
- Kriminalitet (definition)
- Kriminalitetstyper
- Opvisningskriminalitet
- Overlevelseskriminalitet
- Oplevelseskriminalitet
- Udviklingen i kriminalitet i Danmark (kvant data)
- Mørketal
- Identitetsdannelse (repetition)
- Socialisation (repetition)
- Social arv (repetition)
- Bourdieus teori om social ulighed
- Habitus
- Kapitaler
- Felt
- Axel Honneths teori om anerkendelse
- De tre anerkendelsessfærer
- Maffesolis teori om neostammer
- Bander og rockere (definition)
- Cohens teori om bandekriminelle
- Bloch og Niederhoffers teori om bandekriminelle
- Samfundsøkonomiske omkostninger ved kriminalitet
- Den "dobbelte omkostning" ved kriminalitet
- Samfundsøkonomiske gevinster ved forebyggelse
- Retssystemet i Danmark
- Magtens tredeling (repetition)
- To-instansprincippet
- Sammenhæng ml. lov, dom og straf
- Straf
- Retsfølelse
- Max Webers teori om staten
- Monopol på udøvelsen af legitim vold
- Thomas Hobbes' teori om samfundspagten (Leviathan)
- Fængslets rolle i samfundet
- Benthams 'Panoptikon'
- Michel Foucaults teori om disciplinering og Panoptikon
- Immanuel Kant og den retfærdige straf
- Virker hårde straffe? (argumenter for og imod hårde straffe)
- Resocialisering
- Recidiv-rate

Materiale:
Grundbog i forløbet: Bjørnstrup, Mathiesen & Skov: "Fra drengestreger til bandekrig" (1. udgave, Forlaget Columbus).
Øvrigt materiale: Se fanen "Undervisningsbeskrivelse".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb 4: International politik og Kinas opstignin

Dette forløb har til formål at introducere eleverne til international politik og de forandringer som verdensordenen undergår. Dette gøres ved at undersøge følgende 5 hovedspørgsmål:

1) Hvad handler international politik om?
2) Hvad kendetegner den liberale verdensorden?
3) Hvordan kan teorier bidrage til at forklare international politik?
4) Hvilke forandringer sker der i verdensordenen?
5) Hvordan påvirker dette dansk udenrigspolitik?

Forløbet introducerer eleverne til samfundsfaglig teori om IP (Realisme, Liberalisme, Konstruktivisme) samt en række relevante fagbegreber (anarki, aktører, sikkerhed, magt mv.) og empiri (kvantitativ og kvalitativ data).

Undervejs i forløbet arbejdes med skriftlige opgaver (Lineær regression, Undersøgelse, Sammenligning) som træner eleverne i at anvende deres faglige viden, teori og empiri til at lave beregninger, opstille diagrammer, undersøge og sammenligne.

Faglige mål i forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
• Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
• Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
• Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.

Temaer/begreber i undervisningen:
- Aktører i international politik (stater, IGO'er, MNC'er)
- Magtfordelingen i verden 2023
- Ressourcemagt (hård og blød magt)
- Økonomisk og militær magt
- Polaritet (uni-, bi-, og multipolaritet)
- Verdensordensbegrebet
- Den liberale verdensorden
- Den post-liberale verdensorden
- Hegemoni / regional hegemoni
- Realisme
- Offensiv Realisme
- Neorealisme
- Liberalisme
- Institutionel magt
- Internationale institutioner / organisationer
- Den liberale trekant
- Den demokratiske freds tese
- Statssuverænitet
- Globalisering
- Dansk udenrigspolitik anno 2023
- Udenrigspolitiske mål
- Udenrigspolitiske muligheder

Materiale:
Uddrag fra følgende grundbøger:
Beach m.fl.: International politik NU, 4. udgave, Systime
Branner: Global Politik, 4. udgave, forlaget Columbus
Rasmussen og Skött: IP-bogen, 1. udgave, forlaget Columbus
Jansen: Kina under forandring, 1. udgave, forlaget Columbus

Øvrigt materiale: Se fanen "Undervisningsbeskrivelse".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 SRO-forløb: Ulighed i USA

SRO-Forløb - Ulighed i USA

Dette forløb har til formål at undersøge uligheden i USA. Dette gøres ved at undersøge følgende hovedspørgsmål:

1) Hvad er ulighed, hvilke former for ulighed findes der og hvordan kan vi måle ulighed?
2) Hvordan har uligheden udviklet sig i USA gennem de seneste år?
3) Hvad kan forklare den ulighedsudvikling vi ser i USA?
4) I hvilken grad hænger uligheden i USA sammen med ideologi og velfærdsmodeller?

Forløbet introducerer eleverne til/bygger videre på samfundsfaglig teori om sociale forskelle, økonomi og velfærdsmodeller, samt en række relevante fagbegreber (social og økonomisk ulighed, gini-koefficient, progressiv beskatning, universel, selektiv og residual velfærdsmodel, liberalisme, socialdemokratisme, velfærdstrekanten, stat, marked og civilsamfund) og empiri (kvantitativ og kvalitativ data).

Faglige mål i forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
• Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
• Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
• Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
- Komparativ metode og casestudier.

Temaer/begreber i undervisningen:
- Social ulighed
- Økonomisk ulighed
- Gini-koefficient
- Progressiv beskatning
- Socialdemokratisme
- Liberalisme
- Konservatisme
- Residual velfærdsmodel
- Universel velfærdsmodel
- Selektiv velfærdsmodel
- Velfærdstrekanten

Materiale:
Grundbog i forløbet: Brøndum og Rasmussen: "USA's Udfordringer". Forlaget Columbus. Øvrigt materiale: Se fanen "Undervisningsbeskrivelse".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb 5 International økonomi

Forløb 5 International økonomi, globalisering og konkurrenceevne.

Dette forløb har til formål at undersøge den aktuelle økonomiske situation i Danmark og i verdensøkonomien. Dette gøres ved at undersøge 4 hovedspørgsmål:

1) Hvordan ser den internationale økonomi ud netop i disse år? (kortsigtede og langsigtede tendenser)
2) I hvilken grad afhænger dansk økonomi af internationale konjunkturer?
3) Hvordan er Danmarks økonomi integreret i EU's økonomiske system?
4) Hvordan kan der i Danmark føres økonomisk politik i forhold til den internationale økonomiske situation?

Forløbet introducerer eleverne til/bygger videre på samfundsfaglig teori om økonomi og økonomisk politik, samt en række relevante fagbegreber (udbud, efterspørgsel, markedsmekanisme, rente, inflation, finans-/pengepolitik, mv.) og empiri (kvantitativ og kvalitativ data).

Faglige mål i forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
• Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
• Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
• Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
• Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf.
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
- Komparativ metode og casestudier.

Temaer/begreber i undervisningen:
- Danmark som "lille, åben økonomi".
- Globalisering af verdensøkonomien
- Globaliseringsbegrebet
- Konkurrenceevne (pris-, strukturel konkurrenceevne og social kapital)
- Kinas konkurrenceevne
- Danmarks konkurrenceevne
- Samfundsøkonomiske mål (repetition)
- Indsamling af kvantitativ data til vurdering af verdensøkonomiens tilstand
- Markedsmekanismen / Prisdannelsen
- Overskuds- og underskudsefterspørgsel
- Overskuds- og underskudsudbud
- Konjunkturbegrebet (repetition), høj-, opgang-, lav-, nedgangskonjunktur
- Coronakrisen
- Udbudskrise
- Inflationskrise
- Politisk styring af økonomien
- Finanspolitik
- Pengepolitik
- Nationalbankens rolle i økonomien
- Rentens rolle i økonomien
- EU
- Det Indre Marked
- "De fire friheder"
- ECB (Den europæiske centralbank)
- ERM2 (fastkurssamarbejdet mellem Danmark og ECB)

Materiale:
Grundbog i forløbet: Kureer: "International Økonomi A" (ibog, Forlaget Systime), Jansen: "Kina under forandring" (ibog, Forlaget Columbus).
Øvrigt materiale: Se fanen "Undervisningsbeskrivelse".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb 6 Vælgernes adfærd / skrivetræning

Dette forløb har til formål at undersøge situationen i dansk politik og vælgernes adfærd ift. de to store partier, Socialdemokraterne og Venstre.

I forløbet arbejdes med kvalitative og kvantitative data til at belyse SMV-regeringens adfærd, samt partiernes og vælgernes adfærd. I forløbet arbejdes med forskellige politologiske fagbegreber. Eleverne arbejder med politiske skillelinjer (fordelings- og værdi-), med modeller angående partiadfærd, og de introduceres til teori om vælgeradfærd.

Undervejs i forløbet arbejdes med at beregne statistisk usikkerhed, skrive sammenligning og skrive notat.

Forløbet afsluttes med en årsprøve, hvor eleverne prøves i deres forståelse af politologiske sammenhænge og de skriftlige genrer i samfundsfag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb 7 - Unge og mistrivsel

Dette forløb har til formål at undersøge ungdommens mistrivsel i Danmark i dag. Dette gøres ved at undersøge følgende hovedspørgsmål:

Forløbet introducerer eleverne til/bygger videre på samfundsfaglig teori om identitetsdannelse og det senmoderne samfund, samt en række relevante fagbegreber (identitet, identitetsdannelse, socialisering, primær, sekundær og tertiær socialisering, øget refleksivitet, formbarhed, kulturel frisættelse, højhastighedssamfundet) og empiri (kvantitativ og kvalitativ data).

Faglige mål i forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
• Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
• Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
- Komparativ metode og casestudier.

Temaer/begreber i undervisningen:
- Identitet
- Identitetsdannelse
- Socialisering
- Primær, sekundær og tertiær socialisering
- Øget refleksivitet
- Formbarhed
- Aftraditionalisering
- Kulturel frisættelse
- Højhastighedssamfundet / accelerationssamfundet
- Front- og backstage
- Sociale medier og identitet
- "Ny udsathed"

Materiale:
Uddrag fra
Matthiesen, Skov og Bjørnstrup: "Fri eller fortabt". Forlaget Columbus. Iversen, Bundgård og Lun: "Sociologisk Set". Forlaget Systime. Øvrigt materiale: Se fanen "Undervisningsbeskrivelse".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb 8 - Valg i USA

Dette forløb har til formål at undersøge præsidentvalget i USA.

Forløbet introducerer eleverne til/bygger videre på samfundsfaglig teori om politik, valg og demokrati, samt en række relevante fagbegreber (forholdstalsvalg, flertalsvalg i enkeltmandskredse (winner takes it all), præsidentielt demokrati, føderal regering, delstater, svingstater, Demokrater, Republikanere, Michigan-modellen, Rational Choice-teorier) og empiri (kvantitativ og kvalitativ data).

Faglige mål i forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
• Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
• Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser  
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
• Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
• Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
- Komparativ metode og casestudier.

Temaer/begreber i undervisningen:
- Valgsystemer
- Præsidentvalg
- Forholdstalsvalg
- Flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Præsidentielt system
- Føderal regering og delstater
- Svingstater
- Partier i amerikanske politik (Det Demokratiske Parti og Det Republikanske parti)
- Partiernes politiske holdninger
- Downs medianvælgermodel
- Michigan-modellen
- Rational Choice (Downs vælgeradfærdsmodel, Fiorinas pocketbook voting, retrospektiv stemmeadfærd)
- Negative voting behavior (Bitecofer)
- Eastons model over det politiske system
- Konkurrencedemokrati
- Deltagelsesdemokrati


Materiale:
Uddrag fra
Brøndum og Rasmussen: "USA's Udfordringer". Forlaget Columbus. Øvrigt materiale: Se fanen "Undervisningsbeskrivelse".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,50 moduler
Dækker over: 23,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb 9 Kinas økonomiske udvikling

Dette forløb har til formål at undersøge Kinas økonomiske udvikling og de udfordringer landet står over for i forhold til at opretholde sin økonomiske vækst.

Forløbet introducerer eleverne til samfundsfaglig teori om økonomi og international økonomi samt en række relevante fagbegreber (samfundsøkonomiske mål, social og økonomisk ulighed, økonomisk politik: finans-, penge og valutapolitik, etpartisystem, statskapitalisme) og empiri (kvantitativ og kvalitativ data).

Undervejs i forløbet arbejdes med skriftlige opgaver (Lineær regression, Undersøgelse, Sammenligning) som træner eleverne i at anvende deres faglige viden, teori og empiri til at lave beregninger, opstille diagrammer, undersøge og sammenligne.

Faglige mål i forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
• Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
• Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
• Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.

Temaer/begreber i undervisningen:
- Kinas økonomiske udvikling
- Samfundsøkonomiske mål
- Social og økonomisk ulighed
- Migrantarbejdere
- Kinas kommunistparti
- Etpartisystem
- Kinas økonomiske system
- Statskapitalisme
- Statsejede virksomheder (SOEs)
- Zombievirksomheder
- Made in China 2025
- Deepseek
Økonomisk politik:
- Finanspolitik
- Pengepolitik
- Valutapolitik
Kinas økonomiske udfordringer:
- Boligboblen
- Handelskrig med USA
- Omstilling fra eksport- til forbrugsøkonomi
- Gældsbyrden
- Aldrende befolkning
- Trumps toldkrig og Kinas muligheder

Materiale:
Grundbog: Jansen, Ras Tind Solvig: "Kina under forandring", 1. udgave, forlaget Columbus.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb 10 Danmarks udenrigspolitik & IP

Dette forløb har til formål at undersøge Danmarks udenrigspolitik i 2025 og særligt i lyset de store forandringer som verdensordenen undergår med skiftet fra unipolaritet til multipolaritet. Dette gøres ved at undersøge følgende 5 hovedspørgsmål:

1) Hvad handler international politik om? (Repetition af IP-teorier)
2) Hvad kendetegner staters udenrigspolitik?
3) Hvad kendetegner Danmarks udenrigspolitiske udvikling over tid?
4) Hvilke forandringer sker der i verdensordenen som påvirker Danmarks udenrigspolitik i dag?
5) Hvordan kan Danmark bedst håndtere den skiftende verdensorden vha. udenrigspolitikken?

Forløbet sætter fokus på samfundsfaglig teori om IP (Realisme, Liberalisme) samt en række relevante fagbegreber om udenrigspolitik (udenrigspolitiske mål, udenrigspolitiske muligheder, adaptationsmodellen, polaritetsstruktur, magt i IP, småstatsbegrebet, tilpasningspolitik, aktivisme, international aktivisme, aktiv internationalisme) og empiri (kvantitativ og kvalitativ data).

Undervejs i forløbet arbejdes med skriftlige opgaver (Undersøgelse, Diskussion, Notat) som træner eleverne i at anvende deres faglige viden, teori og empiri til at lave beregninger, opstille diagrammer, undersøge og diskutere og rådgive.

Faglige mål i forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
• Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
• Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
• Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Mål og muligheder i dansk udenrigspolitik.
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.

Temaer/begreber i undervisningen:
- Aktører i international politik (småstater, mellemmagter og stormagter)
- Magtfordelingen i verden
- Ressourcemagt (hård og blød magt)
- Økonomisk og militær magt
- Polaritet (uni-, bi-, og multipolaritet)
- Den liberale verdensorden
- Den post-liberale verdensorden
- Hegemoni / regional hegemoni
- Realisme
- Neorealisme
- Liberalisme
- Internationale institutioner / organisationer
- Den liberale trekant
- Den demokratiske freds tese
- Statssuverænitet
- Globalisering
- Danmarks udenrigspolitik anno 2025
- Udenrigspolitiske mål (idepolitik, sikkerhedspolitik, udenrigsøkonomi)
- Udenrigspolitiske muligheder
- Adaptationsmodellen
- Tilpasningspolitik
- Aktivisme

Materiale:
Uddrag fra følgende grundbøger:
Rasmussen og Skött: IP-bogen, 1. udgave, forlaget Columbus

Øvrigt materiale: Se fanen "Undervisningsbeskrivelse".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer