Holdet 3n DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Sebastian Gulmann
Hold 2023 DA/n (1n DA, 2n DA, 3n DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mediegenreforløb: Dokumentar
Titel 2 Retorikforløb
Titel 3 Lyrikforløb
Titel 4 Romantikforløb
Titel 5 Diskursanalyse
Titel 6 Det moderne gennembrud
Titel 7 Digital interaktion
Titel 8 Mellemkrigstidens litteratur
Titel 9 Kognitive metaforer
Titel 10 Eksistentialisme og efterkrigstid
Titel 11 Modernitet og ungdomsidentitet: 1960'erne
Titel 12 Modernismer fra 1970 til nu
Titel 13 Sagaforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mediegenreforløb: Dokumentar

I dette medieforløb om mediegenrer skal vi særligt koncentrere os om faktagenrerne med særligt henblik på dokumentarfilmen. I skal kunne


- definere faktamediegenrerne
- kende forskel på fakta- og fiktionskoder
- Klassificere dokumentartyper og fortælleformer
- analysere filmiske virkemidler


Desuden skal I på baggrund dokumentarfremvisning kunne:

- applicere ovennævnte relevant terminologi på relevant vis
- analysere og fortolke indholdet af dokumentarfilm
- diskutere og perspektivere genre- og fremstillingsformer kritisk - under inddragelse af refleksion over eget medieforbrug.

Materiale:

Håndbog til Dansk (5. udg), s. 230-239 + 341-351: Dokumentarfilm og mockumentary +
Filmiske virkemidler: billedbeskæring, perspektiv, billedkomposition, kamerabevægelser,,  Lyd, lys og skygge, farver, klipning og filmens dramaturgi
Mads Brügger: Ambassadøren (2011)
Jørgen Leth & Lars von Trier: De 5 benspænd (2003)
Christopher Guldbrandsen: Den hemmelige krig (2006)

Værk: Armadillo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Retorikforløb

Eleverne skal gennem læsning af et antal taler fra antikken til moderne tid, samt moderne retorikteori få indsigt i talegenren og dens virkemidler. Samtidig vil vi igennem mundtlige oplæg med efterfølgende debat, klassedialog og et skriftligt arbejde opøve evner i retorikkens praktiske dimension - herunder vilkårene for præcision, nuance og personlighed i den mundtlige/skriftlige formidling.
Forløbets mediemæssige dimension udvirkes ved komparative analyser af taler præsenteret gennem billedmedier sammenholdt med disse fortolket som tekster. Forløbet slutter med en indføring i praktisk argumentation hvor eleverne med Toulmins argumentationsmodel skal analysere en række reklamefilm. Emnet udgør klassens mundtlige forløb.

Kernestof:
Inger Støjberg: Tale ved traktordemonstration (2020)

Barack Obama: "Tale ved Democratic National Convention d. 27. juli 2004."  

Lysias I (Mogens Herman Hansen, red.), s. 27-36.


Sekundært stof:

Kathrine Ravn Jørgensen: "Retorik - Indføring i fagets grundbegreber", s. 25-31 - Talesituationen, talens formål, talegenrer.

Kathrine Ravn Jørgensen: "Retorik - Indføring i fagets grundbegreber", s. 31-41 - Appelformerne: Logos, Ethos og Pathos.

Yoon Moberg: "Retorisk opslagsbog", s. 22-27 - Talens fem dele: Inventio, Dispositio, Elucutio, Memoria og Actio.

Jimmy Zander Hagen: "Sprog og tale. Mundtlighed i Dansk", s. 17-19 - Lejlighedstalen + 87-95 - Den talende krop.            
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Lyrikforløb

Dette forløb har fokus på den lyriske hovedgenre. I skal arbejde med digte som på forskellig vis repræsenterer genren - igennem oplæsning, analyse og fortolkning, samt baggrundslitteratur der sætter digtene i historisk og genremæssig kontekst. Samtidig vil forløbet belyse hvordan den lyriske genre har forgrenet sig til sang og rap.

FAGLIGE MÅL

Du skal kunne bestemme genren lyriks kendetegn og anvende dem i arbejdet med genren.
Du skal kunne forklare, hvilke forventninger lyrik skaber hos læseren.
Du skal kunne bestemme de ydre formelle træk ved digte: genre, rim, ordvalg og
ordklasser.
Du skal kunne bestemme stilistiske virkemidler og billedsprog og analysere deres effekt.
Du skal kunne bestemme, analysere og fortolke digtes lyriske indhold.
Du skal kunne anvende de nævnte analysepunkter til en helhedsforståelse af digte.


Primærlitteratur:

Klaus Rifbjerg: Digt (Sæben)
Tom Kristensen: Nat i Berlin
Emil Aarestrup: Angst
Simon Grotrian: Slå mælkeveje omkring mig
Kasper Spez: Angst


Sekundærlitteratur:

John Mogensen (1999). Danskbogen. Systime: s. 119-138.
B.R. Langdahl m.fl (2017). Krydsfelt – Grundbog i dansk. Gyldendal: uddrag om litterære
virkemidler.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Romantikforløb

Dette forløb omhandler 1800-tallets litteratur- og kulturstrøminger med særligt henblik på romantikken. Vi vil gennem analyser og fortolkninger af repræsentative og epokale tekster fra tiden, samt overordnede gennemgange af centrale begreber og retninger, diskutere hvad der romantikkens særlige udtryksform. Samtidig vil vi  løbende perspektivere til nutiden og vurdere i hvilken udstrækning romantikkens tænkning stadig kan siges at påvirke senmoderniteten.

Vi vil i forløbet primært arbejde med universalromantikken, nyplatonisme, nationalromantik, biedermeier, poetisk realisme og romantisme.

Kernestof:

Adam Oehlenschläger: Guldhornene (uddrag), Der er et yndigt land
Grundtvig: Den signede dag
Johannes Ewald: Kong Christian stod ved højen mast
Schack von Staffeldt: Indvielse
St.St. Blicher: Sildig Opvaagnen (Værk)
H.C. Andersen: Klokken, Danmark mit fædreland
Emil Aarestrup: Til Elskov
Søren Kierkegaard: Diapsalmata (uddrag)
Thomas Kongo: Kied af verden


Billedmateriale:

Martinus Rørbye: Udsigt fra kunstnerens vindue
Eckersberg: En nøgen fra ryggen set kvinde sætter sit hår ved et spejl     

Supplerende litteratur:

Litteraturens veje
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Diskursanalyse

I dette sproglige forløb om diskursanalyse undersøges det hvordan vi bruger sproget til at forhandle vores identiteter, sociale relationer og forståelse af verden.

I den forbindelse skal I lære at benytte følgende centrale diskursive begreber, samt tage disse i brug i forskelligartede tekter faktatekster:

- Diskurs
- Socialkonstruktivisme
- Nodalpunkt
- Ækvivalenskæde
- Hegemoni
- Modsætningsord
- Konnotation
- Flydende betegner
- Moddiskurs
- Disksursiv praksis

Kernestof:

Regnen er sparket til hjørne (artikel)
Statsministerens kommentar til afstemningsresultatet i England (artikel)
Hvad er ny nordisk mad (artikel)
Valgplakat, Liberal Alliance
Økonomisk vækst som mål er et levn fra efterkrigstiden (artikel)  
Støjberg skal spille brandslukker på fire områder (artikel)


Supplerende litteratur:

Krydsfelt: Diskursanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det moderne gennembrud

Dette forløb vil sætte fokus på overgangen fra romantikken til det moderne - eksemplificeret ved læsninger af en kortere række af det moderne gennembruds centrale forfattere.

Formål:

- at erhverve kendskab til periodens litteraturs karakteristiske træk

- at få kendskab til forholdet imellem periodens litteratur og det omgivende samfund

- at få indblik i de bærende nøglebegreber som karakteriserer periodens litteratur, primært naturalisme, kritisk realisme, modernisme og impressionisme

- at kunne genkende typiske træk ved tidens malerkunst

Kernestof:

J.P. Jacobsen: To verdener
Herman Bang: Den sidste balkjole
Amalie Skram: af På Sct. Jørgen
Henrik Pontoppidan: En vandringsmand

Malerkunst:

Monet
Renoir
Édouard Manet
Paul Cézanne
Camille Pissarro
P.S. Krøyer

Supplerende stof:

Litteraturens veje: Det moderne gennembrud
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Digital interaktion

I dette forløb vil der være fokus på den interaktion som finder sted på
internettet.

I arbejder i forløbet med den skriftlige web-samtale i en genreanalytisk
kontekst og vil der igennem skulle definere og benytte   begreberne:

- kommunikation og interaktion
- privilegeret afsenderposition
- affordans
- Roman Jacobsens seks sprogfunktioner
- Turtagning, samt turtagning på sociale medier
- Digital minimalrespons
- Definition og klassifikation af sociale medier
- Gofmanns Backstage- og frontstage-begreber
- Surface web, Deep web og Dark Web


Kernestof:

Sprog i sociale medier. Dansklærerforeningens forlag (2018)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Mellemkrigstidens litteratur

Beskrivelse:

Dette litterære og litteraturhistoriske forløb tager sigte på at få kendskab til en bred repræsentation af centrale litterære værker fra mellemkrigstiden fra ind- og udland. Der vil blive arbejdet med det tekstanalytiske begrebsapparat inden for prosa og lyrik som blev erhvervet i 1g

Faglige mål:

Det er målet at eleverne skal blive i stand til at karakterisere mellemkrigstidens litterære ismer. Desuden forventes det at eleverne opnår forståelse for samspillet mellem periodens litteratur, samfund og billedkunst

Der vil der være særlig fokus på de ekspressionisme, surrealisme og realisme

Kernestof:

Litteraturens perioder: ”1914-1945”, s. 1-15
Pär Lagerquist: ”Ångest”, 1916, s. 16
Otto Gelsted: ”Reklameskibet”, 1922, s. 17
Ernest Hemingway: ”Et rent, veloplyst sted”, 1934, s. 18-20
Hans Kirk: ”En plads i verden”, s. 21-24
Tom Kristensen: Fribytter, 1930

Supplerende stof:

Litteraturens perioder: 1914-1945 (kompendium)
Litteraturens veje (mellemkrigstiden)

Værk: Selvstændigt valgt værk fre mellemkrigstiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kognitive metaforer

I dette sproglige forløb skal I arbejde med metaforer og metaforteori. Udgangspunktet for den kognitive metaforforståelse er at den menneskelige forståelse er metaforisk i sin grundstruktur. Derfor er det ikke blot i litteraturen at metaforer er interessante at analysere; det gælder også når vi skal forstå hvad vi taler om til dagligdagen. Udgangspunktet er sprogforskerne Lakoff & Johnsons teori og begrebsverden. I skal i dette forløb lære at forstå områdets grundlæggende teori, samt kunne analysere sprog i forskellige genrer ud fra teorien om kognitive metaforer, herunder

- mål og kildeområde
- kognitiv semantik
- metaforiske prototyper
- levende og døde metaforer
- litteraturens metaforer

Tekster:

H.C. Andersen: I Danmark er jeg født
Benny Andersen: På det tørre
Ambrosius Stub: En kedsom vinter gik sin gang
Søren Ulrik Thomsen: Dansk digt
J.P. Jacobsen: Marine
Inger Kristensen. Sonnet I

Sekundær litteratur:

Kasper Lezuik Hansen: Kognitive metaforer, Dansklærerforeningens forlag 2006
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Eksistentialisme og efterkrigstid

Forløb om efterkrigstiden - med fokus på eksistentialisme

Dette forløb vil sætte eksistentialismen i fokus som livsfilosofisk projekt, og denne filosofiske retnings påvirkning på litteraturen vil sideløbende blive behandlet med nedslag fra Kierkegaard til Peter Seeberg.


Formål:

- at få indsigt i eksistentialismens centrale problematikker

- at lære om periodens vigtige litterære udtryksformer

Tekster:

Søren Kierkegaard: Af Diapsalmata, 1843
Albert Camus: Af Sisyfosmyten, 1942
Ole Sarvig: Kold aften, 1943
Ole Wivel: Børnesang, 1948
Albert Camus : Den fremmede (værk), 1942

Sekundær litteratur:

Med tiden, 2013
Krydsfelt, 2011
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Modernitet og ungdomsidentitet: 1960'erne

Beskrivelse:

Dette litteraturhistoriske forløb tager sigte på at få kendskab til en bred repræsentation af centrale litterære værker og forfatterskaber i perioden 1960-1970. Der vil særligt blive arbejdet med samspillet mellem en kulturel epokes generelle strømninger og de genre- og indholdsmæssige træk der igennem disse aflejrer sig i tidens tekster.

Der vil i forløbet blive lagt særlig vægt på ungdomsidentitet.     

Faglige mål:

Det er målet at I skal blive i stand til at karakterisere 1960'ernes skiftende litterære tendenser og karakteristika, samt de ungdomskulturelle strømninger som hører perioden til.

Desuden forventes det at I opnår forståelse for samspillet mellem periodens litteratur, samfund og billedkunst


Kernestof:

Peter Seeberg: Patienten (1962)
Villy Sørensen: Det ukendte træ (1963)
Benny Andersen: Godhed (1964)
Benny Andersen: Man burde (1964)
Benny Andersen: Diæt (1964)
Benny Andersen: Bukserne (1965)
Klaus Rifbjerg: Al deres snak om skønhed (1964)
Klaus Rifbjerg: Nultimen (1960)

Supplerende stof:

Litteraturens veje

Værk: Klaus Rifbjerg: Konfrontation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Modernismer fra 1970 til nu

Beskrivelse:

Dette litteraturhistoriske forløb tager sigte på at få kendskab til en bred repræsentation af centrale litterære værker fra  perioden 1970 til i dag. Der vil særligt blive arbejdet med samspillet mellem en kulturel epokes generelle strømninger og de genre- og indholdsmæssige træk der igennem disse aflejrer sig i tidens tekster.     

Faglige mål:

Det er målet at I skal blive i stand til at karakterisere de sidste 60 års skiftende litterære tendenser og karakteristika.

Desuden forventes det at I opnår forståelse for samspillet mellem periodens litteratur, samfund og billedkunst

Endelig forventes det at I forstår bevæggrundene for, og virkningen af, forskellige litterære læsemåder, særligt biografisk, nykritisk og freudiansk teksttilgang,  

Kernestof:

Dan Turèll: Vangede Billeder (uddrag)
Cgristian Kampmann: Løsrivelsen
Susanne Brygger: af Fri os fra kærligheden
Michael Strunge: Luxus
Michael Strunge: PLASTICSOLEN
Søren Ulrik Thomsen: Jeg skær mig på solens stråler og råber nat
Pia Tafdrup: Sommerfugl.
Peter Høeg: Spejlbillede af en ung mand i bevægelse
Jens Blendstrup: Det rummelige menneske
Helle Helle: Film
Caspar Erik: 7/11 Id
Bjørn Rasmussen: Forgabt

Supplerende stof:

Litteraturens veje
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Sagaforløb

Som led i læsningen af en tekst fra før 1800-tallet skal du gennem læsning af Ravnkel Freysgodes saga kunne identificere de særtræk der udgør sagaen som litterær genre.

Du vil endvidere få indsigt i de sproglige og historisk betingede udfordringer en ældre tekst af denne art kan have fortolkningsmæssigt.


Kernestof:

Ravnkel Freysgodes saga (værk)

Supplerende stof:

Om islandske sagaer. fra Spurvesol bd. 1. 1989

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer