Holdet 3z DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anne Louise Enemærke Jespersen
Hold 2023 DA/z (1z DA, 2z DA, 3z DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløbet i dansk
Titel 2 Kommunikation, retorik og mundtlighed
Titel 3 Introduktion til lyrik
Titel 4 Besættelsestiden - DHO-forløb
Titel 5 Kriminallitteratur - genre, genrebrud og genrelån
Titel 6 Mord, medier og medansvar
Titel 7 Fattigdom og ulighed
Titel 8 Humor og satire
Titel 9 Kærlighed og konflikt i litteraturhistorien
Titel 10 Myter, fortællinger og læsemetoder i dansk
Titel 11 Dokumentaren
Titel 12 Realisme og modernisme de seneste 150 år
Titel 13 Normer for køn

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløbet i dansk

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb introduceres eleverne for danskfaget, og der er særligt fokus på genrebegrebet og grundbegreberne i den episke analyse.

I forbindelse med genreanalysen forventes det, at eleverne kan definere forskellen på fakta og fiktion, kan bestemme en genres kendetegn og anvende dem i arbejdet med tekster, samt at de kan forklare, hvilke forventninger en bestemt genre skaber hos læseren.

I forbindelse med analysen af epik forventes det, at eleverne kan anvende de analytiske begreber komposition, fortæller, fortællesynsvinkel, fremstillingsform, miljøkarakteristik, personkarakteristik og tematik. Det forventes også, at eleverne kan anvende de nævnte analysepunkter til en helhedsforståelse af episke tekster.

Metodiske arbejdsformer:
Litteraturanalyse og -fortolkning
Anvendelse af relevante litterære metoder
Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Tekster gennem kreative arbejdsprocesser
Sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Faglige mål:
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Kernestof:
Tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
Tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme

Herunder følgende kanonforfattere: Martin Andersen Nexø, Karen Blixen og Klaus Rifbjerg.

Materiale:
I arbejdet med genrebegrebet er følgende materiale anvendt:
Langdahl m.fl: Krydsfelt, Gyldendal, 2010: side 78-82 + 85
Simon Fruelund: Af: Borgerligt tusmørke, 2006
Klaus Rifbjerg: Af: Under vejr med mig selv, 1956, digtet ’Foster’
Læserbrev i Berlingske d. 5/4-17: Er cyklister fredede?
Pressemeddelelse om Stein Bagger, d. 12/6-09
Amos opskrift på ’Bedstefars skæg’

I arbejdet med epik er følgende materiale anvendt:
Langdahl m.fl: Krydsfelt, Gyldendal, 2010: side 88 +122-123 + 125
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk, Systime, 2017, 4. udgave, s. 10-11, 44-49, 54-62, 67
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag. En fortid-idyl, 1896 (fra novellesamlingen Muldskud fra 1900)
Stig Dagerman: Att döda ett barn, 1952 + den danske oversættelse 'At slå et barn ihjel'
Anders Bodelsen: Drivhuset, 1965
Karen Blixen: Ringen, fra Skæbneanekdoter, 1958

Omfang: 30 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kommunikation, retorik og mundtlighed

Forløbsbeskrivelse:

Dette forløb arbejder helt overordnet med forskellen mellem det talte og det skrevne sprog. Derudover introducerer forløbet eleverne til kommunikation i det talte sprog og sproghandlinger i skrevne tekster. Ligeledes arbejder vi med talen som eksempel på envejskommunikation, hvor vi arbejder med genrer og virkemidler. I forbindelse med dette arbejder vi også med retorik. Der er i forløbet også indlagt en analyserende artikel, hvor fokus også har været på skriftsproglige elementer.
Følgende teori er behandlet: Ciceros pentagram, retorik og appelformer, sproghandlingsteorien, facework, semantiske felter, samtaleprincipper, undertekst, talegenrer og sprog og stil i tekster.

Metodiske arbejdsformer:
Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g
Kommunikationsanalyse

Faglige mål:
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed

Kernestof:
Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
En sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, argumenterende tekster og taler

Materiale
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime 2015 s. 145-55, 188-91, 194-95, 276-77
Birgitte Darger og Kasper Leuzik Hansen: Begreb om dansk, DLF, 2. udg. 2020 s. 115-119, 125
Birgitte Darger m.fl.: Sproget arbejder, Systime 2015 s. 77-79, 112-114
Helle Helle: Køreplaner, 1996
Kronprins Frederiks tale til Dronning Margrethes 50-års jubilæum, 11.9.2022
Mette Frederiksens nytårstale 1.1.2022


Omfang: ca. 30 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Portrætartikel 20-11-2023
Portrætartikel - nu MED korrekturlæsning 21-11-2023
Sproglig analyse af udvalgt tale 11-01-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Introduktion til lyrik

I dette forløb introduceres eleverne til lyrikkens verden og møder forskellige former for lyrik. De arbejder med at udvide deres værktøjskasse til lyrikanalyse herunder rim/rytme, digtets fire eksistenskategorier, semantiske felter, sproglige billeder (metaforer - herunder personifikation og besjæling, sammenligning, symbolik og allegori), tematik og perspektivering. Det er særligt digtet ’Nat i Berlin’, som klassen har foretaget en dybdegående analyse af både mundtligt og skriftligt. De resterende digte er anvendt som eksempler på forskellige analytiske elementer.

Metodiske arbejdsformer:
Litteraturanalyse og -fortolkning
Anvendelse af relevante litterære metoder

Faglige mål:
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Kernestof:
Tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
Tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
Herunder følgende kanonforfattere: N.F.S. Grundtvig, Johannes V. Jensen og Tom Kristensen

Baggrundsmateriale:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime 2015 s. 67 + 106-108 + 112-121+ 296-297
John Mogensen: Danskbogen, Systime 1995 s. 133-138
Berit Langdahl m.fl.: Krydsfelt – grundbog til dansk, Gyldendal, 2010, side 131-137 (i udklip)

Tekster:
Tove Ditlevsen: Så tag mit hjerte (1942)
Tobias Rahim: Når mænd græder (2022)
Tom Kristensen: Nat i Berlin (1921)
Henrik Nordbrandt: Vuggevise (2015)
Alexandre Nsoni: Ung veteran (2021) fra digtsamlingen ”I Afrika fødes der ikke drenge kun mænd”
N.F.S. Grundtvig: Er lyset for de lærde blot (1839)
Emil Aarestrup: Angst (1838)
Johannes V. Jensen: Hvor smiler fager den danske kyst (1906)
Yahya Hassan: Vantro og Blomsterskud fra digtsamlingen Yahya Hassan 2, Gyldendal, 2019
Haidar Ansari: den classenske legatskole fra digtsamlingen Institutionaliseret, Gyldendal, 2022

Omfang: 35 sider

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nat i Berlin 15-03-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Besættelsestiden - DHO-forløb

I dette DHO-forløb er fokus på ’Besættelsestiden i Danmark’. Historiefaget bidrager med at kontekstualisere teksterne for eleverne, og vi har i forløbet haft fokus på en videre analytisk bearbejdning af denne kontekstualisering. Der er anvendt analytiske redskaber, som eleverne har lært i de to foregående forløb. Forløbet er afsluttet med en DHO-opgave, som eleverne også har forsvaret mundtligt.

Metodiske arbejdsformer:
Litteraturanalyse og -fortolkning
Anvendelse af relevante litterære metoder
Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g
Kommunikationsanalyse
Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

Faglige mål:
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
Tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
Læsning af en afgrænset periode før 2000

Baggrundsmateriale
Fibiger m.fl.: Litteraturens Veje, Systime, s. 310-313
Litteraturhåndbogen: Portræt af Morten Nielsen
(viden fra historiefaget)

Tekster
Oprob 9.april, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/oprop-fra-den-tyske-besaettelsesmagt-9-april-1940
General von Falkenhorst: Den danske folkekarakter  
Otto Gelsted: De mørke fugle, 9. april 1940
Morten Nielsen: Døden, fra ’Krigere uden våben’, 1943
Kim Malthe-Bruun: Brev til Hanne, 4. april 1945
Illegale digte fra http://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/52
Halfdan Rasmussen: Bare en regnvejrsaften, 1944
Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003
Ole Bornedal: ’Skyggen i mit øje’, 2021


Omfang: 40 sider (elektronisk materiale ikke medregnet)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kriminallitteratur - genre, genrebrud og genrelån

Forløbsbeskrivelse:

Dette forløb har et genremæssigt fokus og eleverne bliver introduceret for genren kriminallitteratur. De skal arbejde med de særlige kendetegn for krimien, krimiens historiske udvikling og nutidens blik på krimigenren. De skal kunne adskille den klassiske krimi, den moderne krimi og den postmoderne krimi. De bliver derudover introduceret for krimiens klassiske komposition/skabelon, teorien om det narrative begær og skal arbejde med en analyse og fortolkning af deres selvvalgte krimi. Dette afsluttes med et skriftligt produkt udformet som en avisanmeldelse eller et mundtligt produkt udformet som en podcast/samtalesalon.
Metodiske arbejdsformer:
Litteraturanalyse og -fortolkning
Anvendelse af relevante litterære metoder
Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Tekster gennem kreative arbejdsprocesser
Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g

Faglige mål:
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Kernestof:
Tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

Baggrundsmateriale:
Fjalland: ’Hvorfor læser vi krimier’, Kristeligt Dagblad, 9. juni 2007
Om det narrative begær: http://skrivekrampen.blogspot.com/2018/10/narrativt-begr-nar-lseren-bare-ikke-kan.html
Om krimilitteratur: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3482 (Uddrag af bogen ’Portræt af småborgeren som privatdetektiv’ af Bo Tao Michalis, 1978)
Kjær-Hansen m.fl: ’Litteraturhistorien – på langs og på tværs’, ’Kriminalromanen’ (kap.9)
’Kriminallitteraturens pionerer’ herunder ’Kriminallitteraturens skabelon’
Ole Schultz Larsen: ’Håndbog til dansk’, Systime, 4. udgave, s. 46-51
TV-udsendelse: ’En kuffert fuld af bøger – med Jesper Stein’, dk4, september, 2017, 26 minutter
Miriam Dalsgaard: ’Med forkærlighed for mord’. Information, 16. april 2009
Stina Ørregård Andersen: ’Krimien er på vej væk fra sit dårlige ry’, Kristeligt Dagblad, 30. juni 2018
20 før 20 – Informations litteraturhistorie, ’Krimien bliver stueren’, 22 minutter

Tekster:
Arthur Conan Doyle: ’Skandale i Böhmen’ (uddrag) (1891)
Jesper Stein: ’Gudinden’ (2016)
Pia Juul: ’Befrielse’ (2020)
Perleplademanden (satire, youtube) - https://www.youtube.com/watch?v=b-ZurYFnkeg

Omfang: 50 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk stil om egen årsprøvestil 25-08-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Mord, medier og medansvar

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb arbejder eleverne med et flerstrenget mediefagligt perspektiv på true crime-materiale. De arbejder med journalistik og herunder elementer som at kende og anvende grundlæggende begreber om layout, anvende viden om virkemidler i journalistik og fortællende journalistik i analyse og fortolkning af journalistiske tekster i forskellige medier og anvende viden om både indre og ydre komposition i journalistik samt kunne analyse det journalistiske sprog, særligt gældende for fortællende journalistik. De skal også kunne analysere og kende forskellen på menings- og nyhedsjournalistik.
Derudover har vi arbejdet med dokumentargenren og podcastgenren og har her haft fokus på at kende og anvende grundlæggende begreber omkring dokumentar- og podcastmateriale. Eleverne skal desuden have kendskab til de presseetiske retningslinjer og kunne debattere presseetiske dilemmaer i forbindelse med historier om mord, ulykker og tragedier.

Metodiske arbejdsformer:
Kommunikationsanalyse
Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Faglige mål:
Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
Navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Kernestof:
Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
Et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling, dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier

Herunder følgende kanonforfattere: Herman Bang

Baggrundsmateriale:
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk, Systime, 2017, side 198-222 (om avisjournalistik) + side 228-236 (om dokumentargenren) + Podcast-analyse fra Håndbog til dansk (iBog)
Vaaben, Line (2019): ’Politimuseets direktør: True crime fænger, fordi volden er så fremmed for os’, Information, 24.08.19
Lingren, Daniel (2018): ’True crime. Det er den ultimative fortælling’, Berlingske, 03.09.18
Illum, Barbara (2024): (kort uddrag af) ’True crime kan også være god journalistik’, i Dansknoter, marts, 2024


Tekster:
”18-årig varetægtsfængslet: HA-relateret mand likvideret med "adskillige" skud” (TV2)
”Dræbt i kugleregn på Christiania: Rockerens spraglede fortid” (BT)
Husk at ubådssag ikke er en krimi
Frich, Morten (2018). "Peter Madsen søgte vores blik og fik det". Information.
Høi, Poul: ’Og hele månen blev som blod’ (2001)
Bang, Herman: "Branden", uddrag. (1884)
Horup, Foldager og Nielsen: "Børnene fra Seest". Uddrag. JydskeVestkysten (2019)
Podcast: ’I en danskers blodspor’, episode 1
Dokumentar: ’Hvid mands dagbog’
Presseetik - https://www.pressenaevnet.dk/retningslinjer-for-god-presseskik/
Jespersen, Johan (2020): ’Professor i etik: Vores fascination af ondskaben er ikke i sig selv et problem – den skal bare have et formål’, Kristeligt Dagblad, 22.02.20
Westh, Sandie (2020): ’Min dræbte søster skal ikke være underholdning’, Ekstra Bladet, 18.02.20
Sejr, Thea: ’Der er sket et mord, tihi! – om stemmer og etik i din podcast’, Retorikforlaget.se, 13.08.19
Mortensen, Peter (2024): ’ True crime er en genre der i de seneste år er blevet utrolig populær’,
https://danskenews.dk/true-crime-er-et-genre-der-i-de-seneste-aar-er-blevet-utrolig-populaer/
Om den debatterende artikel, Jan Petersen: https://www.gymdansk.dk/debatterende-artikel.html
Stileoplæg om etik i true crime, hvor følgende tekster er anvendt:
- Andrea Dragsdahl: Drop true crime – lysten til morbid underholdning skal ikke stilles med andre menneskers tragedie, Information, 16. juli 2019 + https://www.dr.dk/lyd/special-radio/dobbeltmordet/dobbeltmordet-1/dobbeltmordet-opraab-16121792191 + Uddrag fra podcasten Mørkeland, episode 51. Lyt kun til de angivne minuttal: (2.33-4.43), udgivet 10. marts 2019. Podcastserien Mørkeland er produceret af Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee.


Omfang: 80 sider (elektronisk materiale ikke medregnet)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Selvstændigt valg krimi 29-09-2024
Podcast-analyse 23-10-2024
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Fattigdom og ulighed

Forløbet har til formål at arbejde litteraturhistorisk med emnet: Fattigdom og ulighed. Der er et særligt fokus på Det Moderne Gennembrud som litteraturhistorisk periode, hvor især realismen indgik som teoretisk ramme. Desuden indeholdt forløbet et nedslag i 30´ernes socialrealisme, 40´ernes eksistentialisme og derefter et spring til 00´erne og afslutningsvis nyere litteratur. I forløbet inkorporeredes også grundig tekstlitterær metode, hvor anvendelsen af fortælleteknik blev trænet. Desuden blev begrebet autofiktion introduceret og anvendt i forbindelse med teksterne fra det nye årtusinde. Eleverne har igennem forløbet været ansvarlige for oplæg om perioder, ismer og teori. Forløbet blev afsluttet med en værklæsning af ’Hvis der skulle komme et menneske forbi’.

Metodiske arbejdsformer:
Litteraturanalyse og -fortolkning
Anvendelse af relevante litterære metoder
Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Faglige mål:
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof:
Tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
Tekster fra 1900-tallet, herunder realisme
Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
Læsning af en afgrænset periode før 2000 (det moderne gennembrud)

Herunder følgende kanonforfattere: Herman Bang, Henrik Pontoppidan og Martin A. Hansen

Baggrundsmateriale:
Erik Svendsen & Steffen Auring: Om realisme fra bogen “Realismer - modernismer”, Systime 2010, s. 8-16
Benjamin Krasnik: Fattig fattigdomslitteratur, Kristelig Dagblad 17.12.2009
Christensen & Jensen: ”Livsværk – det selvbiografiske i ny dansk litteratur”, DLF 2008 s. 15-22
Om autofiktion fra www.litteratursiden.dk – artikel 12.3.2019
Mathies G. Aarhus: Et spørgsmål om klasse, WA 31.1.23
Gerd Lütken og Johannes Fibiger: Litteraturens Veje, Systime 2012 s. 230-236 (Pontoppidan, Skram), 296, 303-4, 343-45.

Tekster (forfatter, titel, udgivelsesår, evt. netside)
Georg Brandes: Af Indledning til Hovedstrømninger i det 19de århundredes litteratur, 1872 (uddrag)
Herman Bang: Fattigliv, artikel i Nationaltidende, 1880 (uddrag)
Amalie Skram: Karens Jul, 1885
Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød, 1887 (fra novellesamlingen Fra Hytterne)
Harald Herdal: Man skal jo leve, 1934 (uddrag fra romanen af samme navn)
Martin A. Hansen: Agerhønen, 1947 (fra novellesamlingen Agerhønen)
Naja Marie Aidt: Torben og Maria, 2006 (fra novellesamlingen Bavian)
Morten Pape: Planen, 2015, s. 9-10, 15-18 og 183-186 (uddrag fra romanen af samme navn)
Thomas Korsgaard: Vintermedister, 2017 (fra novellesamlingen Skam)
Edvard Louis: Hvem slog min far ihjel, 2018 s. 15-16, 23-27, 64-65 + 67-69
Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, 2022 s. 9-11 (indledningen)
(af de to sidstnævnte tekster har eleverne valgt én af de to tekster)

Omfang: 100 sider (det læste værk er ikke medregnet)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Er true crime etisk forsvarligt? 24-11-2024
Er true crime etisk forsvarligt? ENDELIG 12-01-2025
Gruppeprojekt om 'Hvis der skulle komme...' 03-02-2025
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Humor og satire

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb rettes fokus mod humor og satire, og omhandler bl.a. emner som samfund, politik, religion og køn. Vi har igennem forløbet arbejde med forskellige former for tekster. Forløbet afsluttes med en debatterende artikel som omhandler humor og grænser, og som optakt til dette har eleverne arbejdet med argumentation i relation til Muhammedkarikaturerne.

Metodiske arbejdsformer:
Litteraturanalyse og -fortolkning
Anvendelse af relevante litterære metoder
Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
Kommunikationsanalyse
Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Faglige mål:
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
Navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Kernestof:
Tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid
Tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
Tekster fra 2000-tallet

Herunder følgende kanonforfattere: Ludvig Holberg og Peter Seeberg

Baggrundsmateriale:
Tine Maria Winther: ’Humor er skam en alvorlig sag’, Kristeligt Dagblad, 29.06.20
Michael Balle Jensen: ’Humor i dansk’, Systime, 2007, kapitel 1 + 5
Mette Møller: ’Humor på dansk – hvad, hvordan og hvorfor?’, fra videnskab.dk, https://videnskab.dk/kultur-samfund/humor-paa-dansk-hvad-hvordan-og-hvorfor/
Niels Ebdrup: ’Ny DR-satire bider ikke politikerne’, fra videnskab.dk, https://videnskab.dk/kultur-samfund/ny-dr-satire-bider-ikke-politikerne/
Niels Ebdrup: ’Sådan skal satire om religion forstås’, fra videnskab.dk, https://videnskab.dk/kultur-samfund/saadan-skal-satire-om-religion-forstaas/
Lone Skov Al Awssi: ’Muhammed-tegningerne var unødvendige og skadelige’, religion.dk, 30. september 2010
Knud Jørgensen: ’Tegninger og terror: Har vi ret til at krænke andre?’, www.religion.dk , 15. januar 2015
Martin Krasnik: ’Tegningen’, Weekendavisern 1. oktober 2020
Jacob Mchangama: Vi skylder Samuel Paty at stå fast på de værdier, han gav sit liv for at udbrede´, Berlingske Tidende, 27. oktober 2020
’Humor’ fra serien På grænsen, DR3, 2015

Tekster:
Michael Balle Jensen: ’Humor i dansk’, Systime, 2007, følgende teksteksempler: Kim Blæsbjerg af ’Fælder’, Morten E Nørskov af ’Styr på dyr’, Peter Seeberg ’Argumenter for benådning’, Gorm Vølver og Ole Rasmussen af ’ATS – At Tænke Sig’
Ludvig Holberg: uddrag af ’Jeppe på Bjerget’, 2. akt scene 1 + 2
Anders Thomas Jensen: Blinkende lygter, 2000

Omfang: 50 sider (elektronisk materiale ikke medregnet)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kærlighed og konflikt i litteraturhistorien

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet har til formål at arbejde tematisk med temaet: ’Kærlighed og konflikt i litteraturhistorien’ med litteraturhistoriske nedslag fra middelalderen og frem til nyeste tid. Der er i forløbet et særligt fokus på romantikken, herunder læreplanskravet om romantisme. Første modul har som sigte at lave en form for begrebsapparat, som eleverne fx kan anvende i vurderingen af teksterne. I den forbindelse anvendte vi Kierkegaards fem begreber om kærlighed: Den ubevidste kærlighed, forelskelsen, forførelsen, beslutningens kærlighed, næstekærligheden. Derudover er de græske begreber omkring kærligheden også introduceret. Ligeledes behandles begreber som ydre og indre konflikt i tekster og der har desuden været fokus på forskellige former for perspektiveringer. I forløbet læste klassen deres fjerde selvvalgte værk: St. St. Blicher: Sildig Opvaagnen, 1828. Forløbet var fordelt hen over sommeren mellem 2.g og 3.g, hvor vi i slutningen af forløbet også arbejdede med den reflekterende artikel som genre, hvor temaet er knyttet til dette forløb.

Metodiske arbejdsformer:
Litteraturanalyse og -fortolkning
Anvendelse af relevante litterære metoder
Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g

Faglige mål
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
Tekster fra tiden før 1700
Tekster fra 1800-tallet, herunder fra romantik, romantisme
Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

Herunder følgende kanonforfattere: Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, St. St. Blicher

Baggrundsmateriale:
Tina Brødsgaard Andersen: Forestillinger om kærlighed, 1. februar 2023 fra www.litteratursiden.dk
Hvad er kærlighed? Uddrag fra Nationalmuseets hjemmeside (om kærlighed i antikken)
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk – litteraturhistorie, Systime 2022 s. 40-43 (konfliktbegrebet) 131-137, 150-160 (perioden og flg. forfattere: Kierkegaard, Oehlenschläger, Grundtvig, Aarestrup, Blicher)
Maja Bødtcher-Hansen: ”Med tiden – en litteraturhistorisk opslagsbog”, Gyldendal 2012 s. 49-56 (om middelalderen/folkeviser)

Tekster
Folkevise: Hr. Ebbes døtre
Adam Oehlenschläger: Kærlighedsbrev til Christiane, 1799
N.F.S. Grundtvig: Det er så yndigt følges ad, 1855
Christian Winther: Skriftestolen, 1843
Emil Aarestrup: Til en Veninde, 1838
St. St. Blicher: Sildig Opvaagnen, 1828 (Værk 4)
Tine Høeg: Jeg vælger Valencia, 2015
Jens Rosendal: Du kom med alt hvad der var dig, 1981
Dokumentar: Kierkegaard og kærlighed – de 5 kærlighedselementer, DRKultur 2013, 19 min.
Dokumentar: 1800-tallet på vrangen, del , 39 min.

Omfang: 70 sider (elektronisk materiale ikke medregnet)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel: Er der grænser for humor? 27-04-2025
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Myter, fortællinger og læsemetoder i dansk

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet har til formål at introducere eleverne til arbejdet med genretræk fra myter/fortællinger og hvordan disse inkorporeres i litteratur og giver analysemuligheder. Vi har fokus på fortolkningshypoteser samt klassisk epik- og lyrikanalyse, og herunder et særligt fokus på fremlæsning af arketypiske/mytiske træk, symbolik og tematik. I den forbindelse arbejder vi også med forskellige læsemetoder i danskfaget og afprøver disse læsemetoder på teksterne. I forløbet læses desuden værket ’Det hvide kvarter’ af Charlotte Weitze, hvor fokus primært har været på værkets leg med myter/fortællinger.


Metodiske arbejdsformer:
Litteraturanalyse og -fortolkning
Anvendelse af relevante litterære metoder
Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Tekster gennem kreative arbejdsprocesser

Faglige mål:
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
Tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
Tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

Herunder følgende kanonforfattere: H.C. Andersen, Johannes V. Jensen og Martin A. Hansen

Tekster:
H. C. Andersen: Tepottten (1862)
H. C. Andersen: Den grimme ælling (1843)
Helle Helle: Sit eget system (2000)
Johannes V. Jensen: Fusijama (1907)
Martin A. Hansen: Offer (fra novellesamlingen: Agerhønen, 1947)
Charlotte Weitze: Den hvide kvarter (2011) - værklæsning
Sidse F. Laugesen: Nye myter til nye tider (fra digtsamlingen ’Min hardcore høne’, 2024)

Baggrundsmateriale:
’Fortolkningshypotese’ - https://dansklex.dk/index.php?id=8580
’Myten – definition’ – uddrag af opslag fra Den Store Danske
’Arketyper i litteraturen’ – sammenskrevet af forskellige kilder
Om læsemetoder i dansk (sammenskriv fra ’Litteraturens Veje’ og ’Håndbog til dansk’, docx)
Jørn Jacobsen og Ove Benn: ’Mytemotiver i dansk litteratur – en antologi’, Systime, 2005, side 11-13
’Rappernes Bogklub’, om Fusijama, 29. juni/episode 19 (de første 10 minutter)


Omfang: 100 sider (og derudover ’Det hvide kvarter’)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reflekterende artikel om kærlighed 29-09-2025
Stilesæt november 2025 - valgfrihed mellem genrern 20-11-2025
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dokumentaren

Dokumentaren

Forløbet handler om dokumentaren som genre og udtryksform. Eleverne bliver præsenteret for analytiske elementer forbundet med genren hvilket indebærer fx afsender-modtager-forhold, undergenrer, dramaturgi, filmiske virkemidler, autencitetsmarkører og intention samt en overordnet tematisk læsning og etiske betragtninger.

I forløbet er der også koblet en skriftlig aflevering med inddragelse af opgaveformuleringer til alle tre skriftlige genrer.

Metodiske arbejdsformer:
Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Faglige mål:
Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
Navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Kernestof:
Et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling, dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier

Materiale anvendt:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime, 2015, 4.udgave, side 228-235 + 325-336 (oversigt)
Kristian Villesen: ’I dokumentarfilm må man mere’, Information, 7. november 2013

Følgende dokumentarfilm (for nogle af teksterne er kun introen anvendt i forløbet):

DR.TV: De kødædende bakterier: https://www.dr.dk/drtv/se/de-koedaedende-bakterier_-mathildes-kamp_273656
DR.TV: Heavy Agger: https://www.dr.dk/drtv/se/heavy-agger_222702
DR.TV: Xenia – en vognmands bekendelser: https://www.dr.dk/drtv/se/xenia-_-en-vognmands-bekendelser_284697
DR.TV: Den sidste stilhed – byen uden smartphones: https://www.dr.dk/drtv/se/den-sidste-stilhed-_-byen-uden-smartphones_553101  
DR.TV: Slave af Danmark – vold i paradis: https://www.dr.dk/drtv/se/slave-af-danmark_-vold-i-paradis_507285
DR.TV: Bandernes børnesoldater (sæson 1, episode 1): https://www.dr.dk/drtv/se/bandernes-boernesoldater_-bomben-i-odense_560417
DR.TV: Våde veninder (sæson 1, episode 1): https://www.dr.dk/drtv/se/vaade-veninder_260832
Netflix: Seaspiracy (trailer): https://www.youtube.com/watch?v=1Q5CXN7soQg

Morten Kapler: AFR, 2007 (trailer): https://www.youtube.com/watch?v=me3Yda7UtW4

Lars Engels: Pigerne fra Halmtorvet, 1992
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3z DA skr. prøve 08-12-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Realisme og modernisme de seneste 150 år

FORLØBSBESKRIVELSE:
I dette kortere (og til dels repetitive) litteraturhistoriske overbliksforløb beskæftiger vi os med de litterære strømninger igennem de seneste 150 år. Vi arbejder både med distinktionen mellem den realistiske og den modernistiske tradition i dansk litteratur, men sætter også forholdet mellem samtiden og litteraturen i spil. Vi starter i det moderne gennembrud og bevæger os op til nyeste tid med nedslag i forskellige vigtige litteraturhistoriske perioder. Nogle perioder er kun omtalt i litteraturhistorisk perspektiv og uden inddragelse af nærlæsning af repræsentativ tekst.

Metodiske arbejdsformer:
Litteraturanalyse og -fortolkning
Anvendelse af relevante litterære metoder
Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Tekster gennem kreative arbejdsprocesser
Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g
Kommunikationsanalyse
Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Faglige mål:
Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder



Kernestof:
Tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
Tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

Herunder følgende kanonforfattere: Henrik Pontoppidan, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.


Følgende tekster er læst/genlæst:

Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag – en fortidsidyl
Broby-Johansen: Blod, 1922 (værklæsning)
Tom Kristensen: Nat i Berlin
Martin A. Hansen: Agerhønen
Klaus Rifbjerg: Terminologi, 1960
Peter Seeberg: Hullet, 1962
Vita Andersen: Hvad tror du jeg tror, 1977
Michael Strunge: Den hæslige by, 1981
Helle Helle: Fasaner, 1996
Jørgen Leth (uddrag): Kokkens datter, 2005

Baggrundsmateriale om realisme og modernisme:
http://www.detnyforlag.dk/sup_realisme_og_modernisme.pdf  

Omfang: 80 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3z DA skr. prøve#2 12-01-2026
Opgavesæt om dokumentargenren 18-01-2026
Opgavesæt med alle genrerne 05-03-2026
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Normer for køn

Forløbsbeskrivelse:
I forløbet har vi arbejdet med, hvilke normer for køn, der hersker i det danske samfund, samt hvordan disse normer måske er under forandring.

Vi har primært arbejdet med et sprogligt fokus, men har også berørt novellegenren og det mere visuelle udtryk. Vi har særligt haft fokus på diskursanalyse og herunder en repetition af retorik og argumentation.

Metodiske arbejdsformer:
Litteraturanalyse og -fortolkning
Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Faglige mål:
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

Kernestof:
En sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, argumenterende tekster og taler
Et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling, dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier

Baggrundsmateriale:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, 4. udgave, Systime, 2015, side 150-175
Materiale fra Museum Køn om diskursanalyse
Marianne Rathje: ’Pivfrans!’, I: Lise Rønfeldt Bagger (red.): ’En rigtig dreng. Om identitet, normer og frihed’’, Gads Forlag, 2025, s. 95-100 (og derudover statistiske oversigter fra samme bog)
DR-dokumentar: ’Mandemænd’, episode 1: ’Maskulin’, 28 minutter, https://www.dr.dk/drtv/episode/mandemaend_-maskulin_547362

Tekster:
John Villy Olsen og Helle Lauridsen: Drenge larmer, piger er ordentlige, Folkeskolen 2008
Uddrag fra Lasse Ellegårds klumme i Information 24.oktober 2022
Pernille Skippers opslag på Facebook 24. oktober 2022
Mikael Jalving: Farvel til finken, Jyllandsposten jan. 2016
Sofie Korsgaard: Vores forældede mandeideal kan ingen leve op til, Politiken dec. 2022
Tobias Rahim: Når mænd græder, 2022
Adda Djørup: Der er ingen ende på Paris (2015)

Omfang: 50 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skrivedag 14-04-2026
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer