Holdet 2023 Fy/y - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2023 Fy/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2024/25
Institution	Øregård Gymnasium
Fag og niveau	Fysik B
Lærer(e)	Rune Munk
Hold	2023 Fy/y (1y Fy, 2y Fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Intro til fysik B
Titel 2	Kræfter
Titel 3	Tryk, opdrift og temperatur
Titel 4	Gasser
Titel 5	Energi
Titel 6	Arbejde og mekanisk energi
Titel 7	Termisk energi
Titel 8	Bølger (fortsættes i 2.g)
Titel 9	Bølger (fortsat fra 1.g)
Titel 10	Radioaktivitet
Titel 11	Elektricitet
Titel 12	Atomer
Titel 13	Den nære astronomi og verdensbilleder
Titel 14	Universet
Titel 15	Bevægelse og kræfter

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Intro til fysik B Forløbet er mest kernestof. Stikord: Den naturvidenskabelige metode, fysisk størrelse, enhed, SI-enheder, grundenheder, eksperimenter, usikkerhed, fejlkilde. Øvelser: - Svingningstid for et pendul (uden aflevering) Læst stof: "FysikABbogen 1" af Elvekjær og Benoni, Systime, 1. udgave, 2006. Side 10-15, 19-20 og 26-28
Indhold	Kernestof: Velkommen til fysik! I får udleveret bøger, og vi vil tale om, hvad fysik B er for en størrelse. Elvekær & Benoni: FYSIKABBOGEN 1, Systime; sider: 10-15, 19-22 Lidt om hvad fysik er og lidt om størrelser i fysik. I dagens timer laver vi øvelsen "svingningstid for et pendul". Øvelsen er beskrevet på side 21-22 i bogen.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Kræfter Forløbet er kernestof. Stikord: Kræfter, Newtons love, tyngdekraft, sammensætning af kræfter, den resulterende kraft. Øvelser: - Bestemmelse af gnidningskoefficient (uden aflevering) Læst stof: "FysikABbogen 1" af Elvekjær og Benoni, Systime, 1. udgave, 2007. Side 71-74, 77, 79-81 og 83-85..
Indhold	Kernestof: Elvekær & Benoni: FYSIKABBOGEN 1, Systime; sider: 71-74, 77, 79-81, 83-85 Kræfter og Newtons love. Hav din graf fra øvelsen med gnidningskraft klar. (Det er øvesle 3,3 på side 78 i bogen.) Sammensætning af kræfter. (Vi regner opgaver i timen, så bliver det mere klart.) Sammensætning af kræfter. Vi løser øvelse 5,4 (som I lavede sidst) og 5,6 fælles.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Tryk, opdrift og temperatur Forløbet er kernestof. Stikord: Tryk, tryk i stillestående væske, Arkimedes' lov, opdrift, lufttryk, temperaturskalaer. "FysikABbogen 1" af Elvekjær og Benoni, Systime, 1. udgave, 2007. Side 90-91, 93-95, 97-99, 101-102 og 105-107.
Indhold	Kernestof: Elvekær & Benoni: FYSIKABBOGEN 1, Systime; sider: 91, 93-95, 97-99, 101-102 Tryk Tryk i stillestående væske. (Det er det samme som til sidste gang.) Vi gennemgår opgaverne/øvelserne på det ark, I fik i går. Det kommer altså til at handle om Arkimedes' lov (opdrift!). Om opdrift og Arkimedes' lov. Flyttet fra 6. time. Om luftens tryk.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Gasser Forløbet er valgfrit stof. Stikord: Avogadros lov, tryk, temperatur, stofmængde, rumfang, Boyles lov, Gay-Lussacs 1. og 2 .lov, idealgasligningen. Øvelser: Boyles lov (med aflevering) Gay-Lussacs 1. lov (med aflevering) "FysikABbogen 1" af Elvekjær og Benoni, Systime, 1. udgave, 2007. Side 113-114, 116-118 og 122-123.
Indhold	Kernestof: Elvekær & Benoni: FYSIKABBOGEN 1, Systime; sider: 105-107, 112-114, 116-118, 122-123 Temperaturskalaer (Kelvinskalaen) 2024_01_05_1yFy_gasser_simulation.pdf Gasser og Avogadros lov. Vi laver forsøg med flydende kvælstof. Boyles lov, Gay-Lussacs 1. lov og Gay-Lussacs 2. lov. Idealgasligningen. Læs eventuelt dine noter fra timen fredag. Vi regner opgaver med idealgasligningen og fortæller eventuelle besøgselever om gas og gasloven. (Vi arbejder på rapport-afleveringen torsdag.) Vi taler om de sidste ting til rapporten om gasser og vi holder elevsamtaler. 2024_02_01_1yFy_rapport_gaslove_hjælp.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Energi Forløbet er kernestof. Stikord: Energiformer, energiomdannelse, energikæde, energibevarelse, energikvalitet, nyttevirkning. Øvelser: - Nyttevirkning, opvarmning af vand (med aflevering) Læst stof: "FysikABbogen 1" af Elvekjær og Benoni, Systime, 1. udgave, 2007.
Indhold	Kernestof: Elvekær & Benoni: FYSIKABBOGEN 1, Systime; sider: 128-138, 140-142 Det er lidt mange sider. Det vigtigste er formlen (formel), hvis du forstår og kan regne med den, kan du være godt tilfreds :) Du har læst det før. Denne gang skal du særligt lægge mærke til begrebet "nyttevirkning". I dagens time vil vi bestemme nyttevirkningen for "noget". Vi fortsætter med øvelsen "nyttevirkning". Hav lavet udregninger fra sidst, dvs. du skal have nyttevirkninger for to apparater. Hav regnet nyttevirkningen ud for de fem forskellige metoder til at opvarme vand.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Arbejde og mekanisk energi Forløbet er kernestof. Stikord: En krafts arbejde, potentiel energi, kinetisk energi, mekanisk energi, ændring af mekanisk energi. Øvelser: - Den hoppende bold (med aflevering) "FysikABbogen 1" af Elvekjær og Benoni, Systime, 1. udgave, 2007. Side 153-156, 158-159, 161 og 164-168.
Indhold	Kernestof: Elvekær & Benoni: FYSIKABBOGEN 1, Systime; sider: 153-156, 158-159, 161, 164-168, 171 Om "arbejde". Vi begynder med at regne øvelse 2,1+2,2+2,3 på side 157 (du behøver ikke have løst dem). Om potentiel energi. Om kinetisk energi. Formlen er den vigtigste! I timen laver vi en lille øvelse - medbring computer med NSpire. 2024_03_01_1yFy_den_hoppende_bold.tns Om mekanisk energi. Vi løser øvelse 5,1+5,2+5,3. (I løste dem torsdag.) IMG_0334.HEIC Om ændring af mekanisk energi. Vi efterbehandler målingerne fra det lille forsøg med bilen på banen. Hav kigget på de opgaver, I fik sidst (mange af dem er i bogen). Vi regner videre og løser evt. nogle fælles. Prøve! Emne: Kræfter, arbejde og energi (kapitel 4 og 8). Alle hjælpemidler tilladt.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Termisk energi Forløbet er kernestof. Stikord: Varme, arbejde, varmelærens 1. hovedsætning, varmekapacitet, specifik varmekapacitet, faseovergange, specifik smelte- og fordampningsvarme, (Q,T)-diagram. Øvelser: - Specifik varmekapacitet for messing (med aflevering) - Specifik smeltevarme for is (med aflevering) - Specifik fordampningsvarme for vand (fælles) Læst stof: "FysikABbogen 1" af Elvekjær og Benoni, Systime, 2007. Side: 178-180, 184-186, 189-192 og 196-198.
Indhold	Kernestof: Vi begynder på emnet "termisk energi og varme". Elvekær & Benoni: FYSIKABBOGEN 1, Systime; sider: 178-180, 189-192, 196-198 Du har læst det en gang inden ferien. Formlerne er vigtige! De elever, der var til mediefagsinkursion tirsdag, laver øvelse. (Resten laver aflevering.) Hav besvaret spørgsmål i vedhæftede dokument (besvaret i timen fredag).2024_04_12_1yFy_termisk_energi.docx Sidste time (tirsdag) løste vi opgave 9,4,3 + 9,4,5 + 9,5,1 på side 283-284. Hav lavet beregninger til øvelsen med isens smeltevarme (I lavede det sidste tirsdag).
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Bølger (fortsættes i 2.g) Udfyldes i 2.g.
Indhold	Kernestof: Vi gentager det vi talte om sidst - de grundlæggende begreber til at beskrive en bølge. Du skal ikke læse noget. Hav læst de 5 sider i dokumentet om bølger. Vi ser/hører løsninger af opgave 1+2 på side 6.2024_04_30_1yFy_boelger_grundlaeggende.pdf Vi ser på spørgsmål til årsprøven i fysik. Vi laver en øvelse (isens smeltevarme) på samme måde, som det kommer til at foregå på til årsprøven. Enten gentager vi endnu en øvelse (som tirsdag) eller også arbejder vi med et eller to af spørgsmålene til den teoretiske del af eksamen. Præsentation af spørgsmål til årsprøven:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Bølger (fortsat fra 1.g) Forløbet er kernestof. Stikord: Bølgelængde, amplitude, periode, frekvens, udbredelsesfart. Bølgeligningen. Longitudinalbølge. Transversalbølge. Elektromagnetiske bølger. Lydbølger. Interferens. Huygens princip (afbøjning). Optisk gitter. Spejling. Brydning. Brydningsloven. Brydningsindeks. Totalrefleksion. Stående bølge. Øvelser: - Lydens hastighed (lavet i 1.g), udenfor - Optisk gitter, rapport - Optiksæt, journal Læst stof: AB1, side 202-207, 219-221, 224-225, 228-230, 232-235, 238-243, 247-250 22 sider Note om elektromagnetiske bølger 4 sider Øvelsesvejledning 7 sider
Indhold	Kernestof: Velkommen tilbage! Som I nok husker begyndte vi på emnet "bølger" før ferien. Vi repeterer de grundlæggende begreber og går videre med emnet. Glæder mig! Mvh. Rune Elvekær & Benoni: FYSIKABBOGEN 1, Systime; sider: 219-221, 224-225, 228-230, 232-235, 238-242, 247-250 Om interferens (blev læst i timen fredag). Vi repeterede også de grundlæggende begreber indenfor bølger og løste nogle opgaver. Se det vedhæftede dokument.2024_08_16_2yFy_boelger_repetition.pdf Læst i timen mandag. I læste også de første 4 sider i noterne om elektromagnetiske bølger. I dagens timer laver vi en øvelse med optisk gitter. Vi fortsætter med bølgerne - de elektromagnetiske bølger. Vi arbejder med brydningsloven. I laver en øvelse (optiksæt). Det er ikke en rapportøvelse. Vi fortsætter med lys og brydning. Om lys og brydning. I læste det i timen fredag. Hav lavet efterbehandling til de to forsøg I lavede sidste mandag (lydens hastighed). De skal kunne præsenteres for hele holdet (altså alle 8 :). Hav udfyldt vedhæftede dokument med resultater fra øvelsen, I lavede mandag. 2024_09_09_2yFy_stående_bølger_på_snor.docx Om stående bølger. Du bør nu have læst hele kapitlet om bølger, faktisk hele bog 1 Prøve i "bølger"! Del med og del uden hjælpemidler. Vi mødes foran Tivolis hovedindgang kl.11. I får i grupper udleveret nogle opgaver, som I skal løse inde i Tivoli, men der er også tid til at prøve en masse forlystelser, nu hvor I jo har turpas fra kl.11 til kl.15. Vi mødes senest kl.15 ved Det gyld
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Radioaktivitet Forløbet er kernestof. Stikord: Isotop. Kernekort. Alfa, beta + og -, elektronindfangning, gamma. Henfaldsloven. Aktivitet. Halveringstid. Henfaldskonstant. GM-rør. C-14-metoden. Masseenergi, kernemasse, massedefekt, bindingsenergi, Q-værdi. Fission, fusion. Kernekraftværk. Absorption af radioaktiv stråling, halveringstykkelse. Biologisk virkning af ioniserende stråling, strålingsdosis, ækvivalent strålingsdosis, kvalitetsfaktor, baggrundsstråling. Dannelse af tunge grundstoffer. Øvelser: - Halveringstid for Ba*-137, rapport - Absorption af gammastråling i bly, rapport Læst stof: AB2, side126-132, 135-137, 140-141 (midt), 145-151, 153-159, 161-165, 167-170, 173-175 34 sider Øvelsesvejledninger 6 sider
Indhold	Kernestof: Elvekær& Benoni: FYSIKABBOGEN 2, Systime; sider: 149-151, 161-164, 167-170, 173-176 Vi vil tale om absorption af radioaktiv stråling. Ingen lektier - hvis du er bagud er det en god anledning til at få læst lidt op :-) I dagens time laver vi en øvelse om absorption af gammastråling i bly. 2024_11_11_2yFy_oevelse_absorption.docx Vi laver resten af øvelsen vi begyndte på sidste mandag. Vi laver "almindelig" fysik resten af tiden :-) 2024_11_29_2yFy_dannelse_tunge_grundstoffer.docx Afrunding af emnet radioaktivitet. Prøve i radioaktivitet (20 min uden, 40 min med). Vi begynder på emnet elektricitet.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Elektricitet Forløbet er kernestof. Stikord: Elektrisk ladning. Elektrisk strømstyrke, Kirchhoffs 1. lov. Spændingsforskel. Karakteristik for resistor, pære og diode. Ohms 1. lov for en resistor. Modstand. Kobling af resistorer (serie/parallel). Elektrisk energi og effekt. Vi har lavet en øvelse, hvor vi lavede et ”termometer” (sensor). Øvelser: - Resistivitet, rapport Læst stof: AB2 side10-13, 16-18, 21-23, 27-29, 33-35, 42-43 17 sider Øvelsesvejledninger 8 sider
Indhold	Kernestof: Elvekær& Benoni: FYSIKABBOGEN 2, Systime; sider: 11-13, 16-18, 21-23, 27-29, 33-35 I dagens timer vil vi 1. lære om elektrisk spændningsfald. 2. sætte nogle kredsløb op og lave karakteristikker for nogle komponenter. Det vigtigste er at forstå, hvad spændingsfald er og hvordan de tre karakteristikker ser ud - og så selvfølgelig Ohms 1. lov. Kobling af resistorer. Vi taler om det sidste af de tre kredsløb, I lavede mandag. Hav løst opgaven på side 2 af det dokument, I fik udleveret. 2024_12_16_2yFy_kredsloeb.pdf Vi laver en eksamensrelevant øvelse. Læs vedhæftede dokument. Hav lavet grafer (tre styk) og hav bestemt værdier for resistiviteten for konstanthan (tre værdier). Vi fortsætter med det, vi ikke nåede mandag. Det er det sidste indenfor elektricitet - sensorer. Vi laver øvelsen om sammenhæng mellem resistans og temperatur. Den der er beskrevet på det ark, I fik tirsdag.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Atomer Forløbet er kernestof. Stikord: Atomers opbygning. Fotoner, Plancks formel. Bohrs atommodel, stationær tilstand, frekvensbetingelse, hydrogenatomet. Spektre (kontinuert, absorption, emission). En smule om kvantefysikkens verdensbillede. Øvelser: - Vi har fælles kigget på spektre vha. håndspektroskop Læst stof: AB2 side 54-58, 61-63, 66-69, 74-77, 80-84 18 sider
Indhold	Kernestof: Elvekær& Benoni: FYSIKABBOGEN 2, Systime; sider: 54-58, 66-69, 74-77, 80-84 Vi gennemgår resten af afsnittet (68-69) i denne time. Samt øvelse 4,1+4,2 på side 70. Du lavede den tirsdag i timen, men de er så vigtige, at jeg også skriver dem her. Vi skal huske at evaluere i denne time. I dagens time vil vi læse det sidste afsnit i det kapitel, vi er i gang med. Herefter vil vi begynde på "den nære astronomi" og repetere nogle ting, I lærte i grundforløbet (!). Vi skal også se en lille superleder. Læst i timen. 2025_01_28_2yFy_faenomener.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Den nære astronomi og verdensbilleder Forløbet er en blanding af kernestof og valgfrit stof. Forløbet bygger videre på nv-forløbet ”varme”, hvor der bl.a. blev talt om årstider. Stikord: Dag/nat. Månens faser. Årstider. Formørkelser. Solsystemet. Geocentrisk verdensbillede. Heliocentrisk verdensbillede. Aristoteles. Ptolomaios. Kopernikus. Tycho Brahe. Kepler. Galilei. Newton. Øvelser: - Venus’ faser, journal Læst stof: AB1 side 44-49, 59-64 10 sider Film: ”Den bevægede jord” af Lars Becker-Larsen 10 sider Øvelsesvejledning til øvelsen 2 sider
Indhold	Kernestof: Elvekær & Benoni: FYSIKABBOGEN 1, Systime; sider: 45-49, 59-64 Bemærk: Det er den BLÅ bog. Velkommen tilbage fra ferie! Vi er stadig i den BLÅ bog. Det er den, I skal have med. 2025_02_17_2yFy_verdensbilleder_Den_Bevægede_Jord.docx Vi laver en øvelse, Galilei fandt på i 1600-tallet. (Venus' faser) Tag den røde bog med.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	Universet Forløbet er kernestof. Stikord: Rødforskydning. Hubbles lov, det kosmologiske princip, kosmologisk rødforskydning. Afstande i Universet, parallakse, absolut lysstyrke, tilsyneladende lysstyrke, cepheide, supernova type Ia. Kosmologisk baggrundsstråling. Big Bang, Universets alder, Universets byggesten. Øvelser: - Afstandskvadratloven, journal Læst stof: AB2 side 92-95, 98-103, 105-109, 112-113, 116-119 20 sider Film: ”Hubble 15 år ved forskningens frontlinje”, kapitel 3-9 10 sider Øvelsesvejledning til øvelsen 3 sider
Indhold	Kernestof: Elvekær& Benoni: FYSIKABBOGEN 2, Systime; sider: 92-95, 98-103, 105-109, 112-113, 116-119 Om rødforskydning. Om Hubbles lov og det kosmologiske princip. I timen mandag så vi kapitel 5 og 6 fra "Hubble-dvd'en". Du kan se dem via linket begynd cirka ved 36:25. 2025_02_28_2yFy_afstandskvadratloven.docx Elvekær & Benoni: FYSIKABBOGEN 1, Systime; sider: 105-109 Om afstande i Universet. Vi løste øvelse 4,3 (side 110) fredag, og vi lavede også øvelsen "afstandskvadratloven". Alexander, Aksel og Oscar gennemgår opgave 3,4,1. Det er mange sider - de første var dem, jeg skrev sidst, men fra den forkerte bog. NB: Alle sider er fra den røde. 2025_03_07_2yFy_kosmologi.docx Hav besvaret alle repetitionsspørgsmålene om kosmologi (det ark I fik fredag). I dagens timer begynder vi på næste emne "bevægelse". Det er i den røde bog.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15	Bevægelse og kræfter Forløbet er en blanding af kernestof og valgfrit stof. Stikord: Lineær bevægelse, tid, strækning. Hastighed, middelhastighed, momentanhastighed, fart. Acceleration, middelacceleration, momentanacceleration. Bevægelse med konstant hastighed. Bevægelse med konstant acceleration. Newtons love. Fri bevægelse i tyngdefeltet, lodret bevægelse, skråt kast. I forløbet er lavet et ”projekt” om bevægelse. Eleverne har filmet og analyseret forskellige bevægelser (kast). Herunder med og uden betydelig luftmodstand. Samt skudt til måls. Øvelser: - Bevægelse med luftmodstand, rapport - Projekt om bevægelse (6 undervisningstimer) Læst stof: AB2 side 182-184, 186-187, 189-190, 192-194, 196-197, 202-206, 209, 210-213 19 sider Øvelsesvejledninger 5 sider
Indhold	Kernestof: Hav besvaret alle repetitionsspørgsmålene om kosmologi (det ark I fik fredag). I dagens timer begynder vi på næste emne "bevægelse". Det er i den røde bog. Elvekær& Benoni: FYSIKABBOGEN 2, Systime; sider: 183-184, 186-187, 189, 192-194, 196-197, 202-206, 209-213 Om acceleration. Vi taler om øvelse 6,1+6,2+6,3, som I lavede sidste mandag. Vi taler også om de grafer, I lagde op under elevfeedback. 2025_03_24_2yFy_luftmodstand.pdf Genopfrisk Newtons love :-) 2025_03_28_2yFy_opgaver_skr_eks.docx Newtons love Lodret kast Det skrå kast. Inkl. øvelse 3,3, som vi løste fredag. Vi fortsætter med "det skrå kast". I dagens timer skal i bl.a. skyde efter et mål. Vi afslutter projektet om det skrå kast. I kan lave de sidste forsøg, eller I kan arbejde med de resultater, I allerede har. Hav læst eksamensspørgsmålene og kom med jeres input. Det gælder særligt for Marie. I dagens timer vil vi regne opgaver, som er relevante i forbindelse med prøven på fredag. Vi regner videre på opgaverne fra i går. Prøve i bevægelse og kræfter. 90 minutter. 30 uden og 60 med hjælpemidler.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb