Holdet 3n HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lars Peter Mortensen
Hold 2023 HI/n (1n HI, 2n HI, 3n HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmark i Krig i Irak og Afghanistan
Titel 2 Nazismen
Titel 3 Danmarks besættelse I
Titel 4 Danmarks besættelse II
Titel 5 Kolonialismen
Titel 6 Europæisk middelalder og korstogene
Titel 7 Oldtidens Ægypten
Titel 8 Hellas
Titel 9 Den kolde Krig
Titel 10 Rusland og krigen i Ukraine
Titel 11 Lange linjer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmark i Krig i Irak og Afghanistan

Krigene i Irak og Afghanistan blev sat ind i en større historisk kontekst, hvor linjerne i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik fra 1864 og frem til i dag blev trukket op.
Med udgangspunkt i filmen "Armadillo" talte vi om begreberne "Den Store" og den lille "historie". Ligeledes blev begreberne "det funktionelle kildebegreb", "Levnsanalyse" og "beretningsanalyse" introduceret.
Endelig blev begrebet "historiebrug" bragt i spil i forbindelse Anders Foghs tale 2023.

Forløbet opfylder kravet i bekendtgørelsen om at mindst et forløb skal have "hovedvægt på tiden efter ca. 1900" og "mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie,".


Fremstillinger

1. Branner, Hans: I krig igen. Danmark og de nye krige 1990-2011,
Columbus 2011, s. 57-80 s.1

Kilder:

1. Armadillo, https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/armadillo
2. Anders Fogs tale for 60 året for 29. august 1943 s.20
3. I morgen angriber vi igen - Kim Hundevadt s.23
4. Tusindvis af veteraner i psykisk gråzone s.27
5. Billede: Hjemkomsten s.30
6. Graf: Verdens kendte oliereserver 2007 s.31
7. Graf: USAs forbrug og egenproduktion af olie s.32
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Nazismen

Udover at udgøre et selvstændigt forløb med fokus på nazisternes vej til magten  og nazisternes forståelse af samfundet, individet og forskellige "menneskeracer",  fungerede forløbet også som en optakt til DHO-opgaven som omhandlede Danmarks besættelse. Forløbet om mellemkrigstiden skulle give eleverne mulighed for at sætte udviklingen i Danmark ind i en større historisk kontekst.
Forløbet dækkede over følgende kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder

Tidsmæssigt lå hovedvægten på tiden efter år 1900 og tager udgangspunkt i europæisk historie.

Baggrundslæsning:

1. "Krisen i Trediverne", Carl-Johan Bryld: Verden Efter 1914, Systime 2006, s. 81-93
2. "Krisen baner vej for nazisterne, 1928-33, Frederiksen, Peter: Det Tredie Rige, Systime 1998, s. 37-43
3. "Nazisterne tager magten 1933-34", Frederiksen, Peter: Det Tredie Rige, Systime 1998, s. 45-53
4. "Nazistisk Ideologi", Smith, Torben: Nazisme - og nynazisme, Munksgaard 1996, s. 21-28 i uddrag
5. "Udryddelseslejrene", https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/udryddelses-koncentrationslejre-1

Kilder:

1. "Bemyndigelsesloven"
2. Nürnberglovene
3. ”Der Führer”Plakat fra 1930’erne

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmarks besættelse I

I forbindelse med forløbet udarbejdede eleverne deres DHO opgaver
Eleverne kunne vælge mellem fire på forhånd udarbejdet problemformuleringer om følgende emner:
- samarbejdspolitikken -
- Modstandskampen
- Jødeaktionen
- Tyskertøserne

Hovedarbejdsformen var workshops, hvor eleverne arbejdede selvstændigt med deres opgaver under faglig vejledning.
Hovedfokus i arbejdet var følgende:
- Præcis besvarelse af problemformuleringen
- Metodisk arbejde med kilder
- strukturering af en opgave
- Formalia

I forløbet indgik en historiedag, hvor eleverne i mindre grupper, efter et oplæg på skolen, besøgte Mindelunden og Frihedsmuseet, samt fik en kort rundvisning på Langelinje, Kastellet og Amalienborg med den 9. april 1940 som fokus

Forløbet dækker over følgende kernestof:

- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Forløbet tager udgangspunkt i dansk historie og dækker perioden efter år 1900.

Materiale:

Fremstillinger:
1. Kristian Iversen og Ulla Nedergaard: "Besættelsestiden mellem 1940-1945 - Kampen om at fortolke samtiden". Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, 2. udgave 2. oplag, Columbus 2014, s.10-20
2. Kristian Iversen og Ulla Nedergaard: "Besættelsestiden mellem 1940-1945 - Kampen om at fortolke samtiden". Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, 2. udgave 2. oplag, Columbus 2014, s.146-157
3. "Samarbejdspolitikken under besættelsen 1940-45" (stop ved "Tema"), https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/samarbejdspolitikken-under-besaettelsen-1940-45/
4.  Kjær, Søren: "Alt om modstandsbevægelsen i Danmark under besættelsen", voresgamledanmark.dk/vis/materiale/samarbejdspolitikken-under-besættelsen-1940-1945" (stop ved "Tema").
5. "Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943", https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/joedeaktionen-og-evakueringen-af-danske-joeder-i-oktober-1943/
6. "Tyskertøser, Feltmadrasser og Horeunger", dengang.dk/tyskertoeser-feltmadrasser-og-horeunger/

Kilder: Eleverne fik udleveret kildesamlinger til de fire emner. Herfra skulle de anvende de relevante kilder set i lyset af deres opgaveformulering.

1.Nielsen, Morten:  ”Jeg ser nu i nat” og "Høstdigt" , Athenæum 1945.
2. STATSMINISTER VILHELM BUHLS (S) ANTISABOTAGETALE 2. SEPTEMBER 1942
3. JOHN CHRISTMAS MØLLERS (K) RADIOTALE FRA LONDON 6. SEPTEMBER 1942
4. Frhedsrådets pjece: "Er de Nazist?" (1943)
5. ”Brev fra Olga til sine forældre i England, 15/10 1943”, folkedrab.dk
6. "De Frie Danske" fra 1943: 1600 danske Jøder og 125 Kommunister ført til Tyskland.
7. ”Tøsene og Tyskerne” fra Frit Danmark, juni 1942 og ”Danske Piger og tyske soldater” fra Ungdommens Røst, maj 1943
8. Romanuddraget af Jesper Bugge Kold og Mich Vraa ”Pigen fra det store hvide skib”, 2021

Ligeledes skulle de vælge mellem følgende tekster, som de skulle anvende til det diskuterende taksonomiske niveau i deres opgave:

1. ”Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003” https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003/
2. ”Kronik: Forsvar for historikerne” https://politiken.dk/debat/kroniken/art5696153/Forsvar-for-historikerne
3. Rousell, Aage (red): 1940-1945. Dette skete under Danmarks frihedskamp, udg. Af National Museet Andelsbogtrykkeriet i Odense 1960,  s. 10, 24-26, 46 og 60.
4. ”Sabotage, 1940-1945”, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/sabotage-1940-1945/
5. Sofie Lene Bak” Hjælpen til de danske jøder – hvorfor hjalp så mange, og hvad var risikoen?”, DIIS 2013  
6. ”Politisk uenighed om undskyldning til tyskerpiger” fra B.T 6. november 2018

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danmarks besættelse II

Forløbet var en fortsættelse af DHO-forløbet i slutningen af 1.g.
Denne "del 2" blev brugt til en opfølgende og grundig analyse af kilderne brugt af de enkelte eleverne i udformningen af deres DHO opgaver.
Der blev lagt vægt på det funktionelle kildebegreb og levnsanalyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kolonialismen

Forløbet tog udgangspunkt i den danske trekantshandel, hvor vi lavede en diakron-analyse af udviklingen i denne. Der blev lagt vægt på det økonomiske aspekt ved handelen og tidens etiske overvejelser om handelens rimelighed blev ligeledes belyst.
Metodisk gik vi i dybden med beretningsanalyser af kilder og følgende
teorier blev inddraget: Merkantilisme, push and pull og center-periferi

Forløbet dækker over følgende kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder

Forløbet dækker over bekendtgørelses kravet:
- Mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900

Klassen var på ekskursion til nationalmusset, hvor de skulle finde genstande til analyse. I denne forbindelse arbejdede vi med begreberne "den lille historie" og "den store historie". ekskursionen indeholdt også en byvandring i København, hvor vi så på trekensthandelens betydning for København som by.

Fremstillinger:

1. Iversen, Kristian og Pedersen, Ulla Nedergård: Danmarks Historie mellem erindring og glemsel, Columbus 2021, 2. udgave 2. oplag, s. 10-20 + s. 63-68 + 75-80.
2. Film: Slavenation Danmark, del 2 og 3, dr.dk.

Kilder:

1. "Annoncer fra Jamaica Gazette i 1788", Steensgaard: Verdensmarked og Kulturmøter, Aschehougs Verdenshistorie, bd. 9, Oslo 1985, s. 231
2. "Den danske embedsmand om kolonisystemet", Johnny Thiedecke: Europa i opbrud 1453-1799, Pantheon 2005, s.106
3. "Den danske forordning om negerhandelen af 1792", Johnny Thiedecke: Opbrud i Europa 1453-1799. Pantheon 2005, s. 108-110
4.  "Til Slaveauktion" - Uddrag af Johan Reimert Haagensen: Beskrivelse over Eilandet St. Croix, 1758, Leif Calundann Larsen, Susanne Dostorp, Niels Jonassen og Johnny Thiedecke: Danskernes Slaver, Pantheon, s. 61-62
5. "Velkommen til Paradis" - Uddrag af Paul Edmann Isert: Reise nach  Guinea, 1788
7. Billede af slaveskibet Brooks https://archives.history.ac.uk/1807commemorated/exhibitions/museums/brookes.html

Tabeller:

1.Den atlantiske slavehandel 16-1800-tallet
2."Anslået slaveimport til Amerika 1451-1870", Simonsen, Jarle: Politikens Afrika Historie, Politikens Forlag 1985, s. 115

Diskuterende materiale:

1. Kurrild-Klitgaard, Peter: "Intet at undskylde for", www.b.dk/kommentarer/intet-undskylde
2. "Sig undskyld" (Leder i Politiken), 6. juli 1998 Politiken Sektion 2 (Kultur_og_debat) Side 2 Redaktionen



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Europæisk middelalder og korstogene

Forløbet havde to fokuspunkter. For det første europæisk middelalder, hvor der blev lagt vægt på fremkomsten og strukturen i det feudale samfund, på religionens og kirkens centrale betydning i det enkelte menneskes liv og i samfundet som sådan, og endelig brugte vi tid på de stor politiske forhold, særlig omkring Middelhavet.
Det andet store fokuspunkt var korstogene. Vægten blev lagt på korstogene til det hellige land, men der blev lagt vægt på, at disse blot var nogle af mange i middelalderen. Vi talte om kulturmøder kontra kultursammenstød i hvilken forbindelse vi trak trådene op til i dag.
Et sidste, men mindre fokuspunkt, var fremkomsten at Danmark som nation.

Forløbet dækker over følgende bekendtgørelses krav:
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500

Forløbet dækker over følgende kernestof:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiefaglige teorier og metoder

Fremstillinger:

1. "Tidlig middelalder", fra Overblik, s. 45-55
2. Film: https://www.dr.dk/skole/historie/mellemtrin/tv-serien-vikingetiden
3. Sørensen, Kurt: ”Historien om Danmark: Hvornår blev Danmark en nation?”, https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/historien-om-danmark.-hvornaar-blev-danmark-en-nation
4. "Høj- og senmiddelalder, 1000-1450", fra Overblik, s.56-67
5. "Middelhavsverdenens magter i 1000-tallet", fra Thiedecke, Johnny: Gud vil det, korstogstiden 1100-1300, Forlaget Marko,s.5-10
6. "Forløbet af det første Korstog", www.faktalink.dk/titelliste/kors/korshele

Kilder:

1. "Den kejserlige velkomst ifølge frankerne", Thiedecke, Johnny: GUD VIL DET – korstogstiden 1100-1300, Forlaget Marko (uden år), s. 40
2. "Jerusalem erobres", Thiedecke, Johnny: GUD VIL DET – korstogstiden 1100-1300, Forlaget Marko (uden år), s. 44-46
3. "Uddrag af Usama Ibn Munqidhs selvbiografi", Pernoud, Regine: Korstogene, 1964, s. 112.

Kort:

1. Bibelbaseret verdenskort, Lars Peter Visti Hansen: Korstogene – ide og virkelighed, Systime 2004, s. 10
2. Kort over Jerusalem fra Robert Munkens korstogskrønike fra 1099,  Lars Peter Visti Hansen: Korstogene – ide og virkelighed, Vibrog 2004, s. 82.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Oldtidens Ægypten

Forløbet lagde vægt på den tætte sammenhæng mellem de geografiske forhold, skabelsen af civilisation og karakteren af denne, i denne forbindelse talte vi om cyklisk og lineær tidsforståelse. Ligeledes blev der lagt vægt på samfundsstrukturen og de enkelte medlemmers roller i denne. Ydermere talte vi om de familiære forhold, religionens funktion som en samfundsbevarende faktor og livet efter døden.
Metodisk var der fokus på normative og deskreptive kilder, beretningsanalyser og spørgsmålet om kilders repræsentativitet.
Klassens var på Glyptoteket og fik en rundvisning med Oldtidens Ægypten som fokus.


Forløbet dækker over følgende kernestof:

- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

Forløbet tager udgangspunkt i et geografisk område udenfor Europa og dækker perioden før år 500.

Materiale:

1. Torben Holm-Rasmussen: Ansigt til ansigt med ægypterne, PANTHEON 1996, s.8-13, 19-35, 72-79, 85-92 og  110-117
2. Nicoline Winther: "Århundreders tilraning af kulturskatte fører nu til en diplomatisk krise", 3. december 2023 Jyllands-Posten Sektion 1 Side 26
3. Film: Tutankhamons grav, Forsvundne verdener og skjulte skatte III (Mitcfu)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hellas

Forløbet koncentrerede sig om at give en forståelse for den oldgræske verden, hvor fokus blev lagt på to ting: 1. Polis, dens fremkomst, konstruktion, sammenhængskraft og afvikling. 2. Oikos, dens funktion og struktur. Her havde vi særlig fokus på kønsroller.
Ligeledes talte vi om den arv Hellas har efterladt sig i den vestlige kultur.
metodisk arbejdede vi med det funktionelle kildebegreb.
Teoretisk arbejdede vi med imperialisme teorien., push and pull og biologisk determinisme kontra socialkonstruktivisme
Klassen var på studietur til Hellas (Athen, Delfi og Mykene) med fagene oldtidskundskab og historie.

Forløbet dækker over følgende kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:

Fremstillinger:

Nielsen, Poul Birk: Torv og Tempel kapitel 1 og 7.
Theidecke, Johnny: "Kultur", Ansigt til ansigt med grækerne, s. 114-116
Isager, Signe & Wind, Margrethe: Han, hun og Hellas, s. 15-16, 23-24 og 53-54
Model af the Temple of Athena Nike, http://www.my-favourite-planet.de/english/europe/greece/attica/athens/acropolis/acropolis-photos-01-011.html


Kilder:

Xenofon: Oikonomikos i uddrag
Forsvarstale i sagen om drabet på Eratosthenes
Perikles´gravtale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den kolde Krig

Forløbet behandlede ændringen fra en multipolær til en bipolær verdensorden, hvor Europa (og den øvrige verden) blev opdelt i interessesfære for de to supermagter. I denne forbindelse talte vi om karakteren af de to konkurrerende imperier og liberale/kapitalistiske systermer og totalitære systemer. Vi foretog en stuktur-aktør analyse af situationen og kom i denne forbindelse ind på Danmarks ageren i konflikten. Endelig talte vi om Sovjetunionens  sammenbrud og den nye struktur dette fremkaldte
Følgende teorier blev inddraget: Hannah Arendt om "Totalitarismens oprindelse".  Imperialisme teorier, dominoteorien og MAD

Klassen har hørt et foredrag af Peter Viggo Jacobsen om den kolde krig, hvor han trak trådene frem til i dag.

Forløbet dækker over følgende kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Materiale.

Fremstillinger:

1.Fokus. Kernestof i Historie, bd. 2, s. 244-269
2. Verden efter 1914, s. 169-178

Kilder:

1. Kort over det delte Europa efter 2. Verdenskrig
2. Årsagerne til den kolde krig. Uddrag af Sovjetunionens Kommunistiske Partis Historie
3. Gallup undersøgelse fra 1959: "Hvem bærer hovedansvaret for Den Kolde Krig?"
4. Uddrag af tale af præsident Ronald Reagan fra 1983
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • IT
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde

Titel 10 Rusland og krigen i Ukraine

Med udgangspunkt i den nuværende krig i Ukraine, satte forløbet fokus på at prøve at forklare forholdet mellem de to lande via en diakronanalyse.
Ydermere lavede vi en struktur-aktør analyse, hvor såvel nationale aktører I Ukraine, regionale -, som internationale aktører blev inddraget. I forbindelse med disse struktur-aktør analyser blev den kolde krig og tidligere konflikter inddraget, som en forudsætning for at forklare en lang række aktørers handlinger.
Kildekritiske analyser vejede ikke tungt i forløbet, hvorimod det diskuterende og vurderende taksonomiske niveauer fyldte meget
Af teorier blev følgende inddraget: Push and Pull og diverse imperialisme teorier.
Klassen deltog i et foredrag med Peter Viggo Jakobsen om Den Kolde krig og om spørgsmålet, om vi er på vej ind i en ny kold krig.
Produkt: Individuelle monologer af ca. 8 min varighed med udgangspunkt i en materialesamling, der kunne gøre det ud for et eksamenssæt.

Forløbet dækker over følgende kernestof:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-  globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet behandler tiden efter år 1900.


Materiale:

Fremstillinger:

1.”Rusland 800-1917”, Nedergaard: Rusland – Politik, Økonomi
og Samfund, s. 10-22
2.”Politik i den nye Rusland”, Nedergaard: Rusland – Politik, Økonomi
og Samfund, s. 44-56
3."Ruslands invasion af Ukraine", https://faktalink.dk/ukraine/ruslands-invasion-ukraine-2022-0

Analyserende og vurderende materiale:

1." Krigen i Ukraine og anvendelsen af fortællinger om 2. Verdenskrig.",danmarkshistorien.dk
2."Vesten må få verden til at forstå, at Putin forfølger en imperialistisk
dagsorden", raeson.dk
3."Stop Hetzen mod Putin.", politiken.dk
4."Nato, Norden og en væltet verdensorden: Er det en ny kold krig....
eller noget der er værre?", Altinget.dk

Kilder:

1. USA's fredsforslag af 21. november 2025
2. Sangtekst "Vova, We're with You."
3. Uddrag fra Putins krigserklæring mod Ukraine
4. Det sovjetiske kommunistpartis officielle fremstilling fra 1960 af historien efter 1945
5. Kort: Den østukrainske befolknings holdning til sammensmeltningen af Rusland og Ukraine.
6. Billede: Putin ved Sejrsparaden i Moskva 2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Lange linjer

Forløbet har som formål at skabe et overblik over verdenshistorien med udgangspunkt i Europa og europæisk synsvinkel.
I forløbet bliver tidligere forløb og tidligere anvendte begreber bragt i spil. Begreber som etnocentrisme, erindringsfælleskaber, kulturmøder og kultursammenstød.
Ligeledes bliver tidligere anvendte teorier inddraget såsom Push and Pull, Center og periferi og erindringshistoriske teorier.
Forløbet indeholdte ingen øvelser i kildekritik

Materiale:
Smitt & Vollmond, 'Verdens historie i storetræ og lange linjer', fra 'Verdenshistorie 2', L&R Uddannelse, 2015, p. 204-227.pdf

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer