|
Titel
5
|
Revolutioner
Forløbet har til formål at beskæftige sig med revolutioner som de har taget sig ud i fortiden og i nutiden. Forløbet har dels beskæftiget sig med det enevældige samfund og oplysningstiden dels på et mere teoretisk plan med revolutionsbegrebet (Bertel Nygaards betegnelse). I forlængelse af dette centreredes forløbet om 1. den industrielle revolution 2. den amerikanske revolution og 3. den franske revolution. Afslutningsvis beskæftigede forløbet sig kortvarigt med ideologier, kvindernes stilling, begreber som statsdannelse, magt, materialistisk og idealistisk historiesyn. Som afrunding blev den iranske revolution inddraget og vi så en spillefilm om gidselaffæren 1979-1981 i Teheran
Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier,
- historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Materiale
Peter Frederiksen (red.): Vores verdenshistorie nr. 2, Columbus 2019 s. 57 , 62-64, 65-72, 73-83, 88-92, 93-105,110-119, 124-127
Kaj Pinholt Jespersen: Iran - historie, samfund, religion (2013) side 256-275
Alle kilder (undtagen sidstnævnte) er fra Vores Verdenshistorie 2 og indgår i fremstillingsteksten. En hel del er uddrag i relativ kort form. Nogle er indgående bearbejdet, andre mindre bearbejdet.
Kilde 19: Bénigne Bossuet: Gud skaber konger, 1709
Maleri af Versailles, Pierre Patel 1668
Kilde 20: Bekendtgørelse om afskaffelse af religionsfriheden, 1685
Kilde 21: Louis de Rouroys: Kongens brevspioner, 1740
Kilde 22: Louis de Rouroys: Om kongens morgenkur, 1740
Kilde 23: Fabriksregler fra Whittaker & Sons, Waterfoof Mills, 1851
Kilde 24: Børnearbejde (uddrag Kommissionsrapport), 1840
Kilde 30: Menneskerettighedserklæringen, 1789 (uddrag)
Kilde 25: Brev fra Boston borgerkomité, 1774
Kilde 26: Kongens bekendtgørelse om at undertrykke oprør, 1775
Kilde 31: Vi bønfalder deres Majestæt
Kilde 32: Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder
Kilde 33: Rousseau om kvinden, 1762
Kilde 34: Mary Wollstonecraft om kvinders rettigheder, 1792
Kilde 35: Adam Smith om markedsøkonomi, 1776
Kilde 36: Adam Smith om statens opgaver, 1776
Kilde 40: Burke: Om at reformere for at bevare, 1790
Irans islamiske grundlov 1979
Bertel Nygaard: Revolutionen som begreb og undersøgelsesfelt, KONTUR nr. 18, 2008 (Tidsskrift for kulturstudier, Aarhus Universitet)
Operation Argo (af Ben Affleck) 2012 (ca. 90 min)
Omfang ca. 90 sider (filmisk materiale ikke medtaget)
|