Holdet 3w HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Rasmus Munch
Hold 2023 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Europæisk middelalder
Titel 2 Besættelsestiden
Titel 3 Renæssancen og reformationen
Titel 4 Undskyld? Danmarks kolonihistorie
Titel 5 Forløb: Kampe for ligestilling
Titel 6 Den amerikanske revolution og historiebrug
Titel 7 Antikkens verden - demokratiets vugge
Titel 8 Kina - Tilbage til Riget i Midten?
Titel 9 Kold krig i farver
Titel 10 Konspirationsteorier
Titel 11 Forløb#7

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Europæisk middelalder

Undervisningsbeskrivelse 2024

Europæisk middelalder 2024

Forløbsbeskrivelse:
Forløb om den europæiske Middelalder. Nedslag i væsentligste aspekter af Middelalderen:
- Feudalisme og lensvæsen: Rettigheder og pligter i magttrekanten – hvordan og hvorfor folk knyttede sig til hinanden som tjenere.
- den katolske kirkes magt, herunder begreberne dommedag og skærsilden
- investiturstriden
- islams opståen og ekspansion i middelhavsområdet
- Årsager til korstog
- Den sorte død og reaktioner på pestepidemien.
- Kvinder og ægteskab i middelalderen

Der var i forløbet særligt fokus på at kunne identificere og kategorisere historiske fremstillingers årsagsforklaringer (aktør/struktur) i emnerne islams ekspansion og korstog.

Forløbet havde i høj grad fokus på kildekritik og det funktionelle kildebegreb.

Afslutningsvis diskuterede vi senere tideres historiske fremstillinger om middelalderen og hvilken rolle middelalderen spiller for vore dages politiske diskussion.



Indhold:
– Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2010, s. 111-120,
– Peter Frederiksen m.fl.: "Vores Verdenshistorie 1”, Systime, 2022, s. 136-139, 142-150.
– Henrik Jensen: “Den sorte død” i Den sorte død – og livet i senmidelalderen, Gyldendal, 1999, s. 8-10
– Kjeld Mazanti Sørensen: "Muslimske imperier", Columbus, 2009, s. 10-14, 22-26,
– Danmarks Radio: De uartige kalkmalerier (30 min) med diskussionsspørgsmål.


Kilder:
– Fulbert af Chartres om lensrettigheder og -pliger i Frankrig (1020) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 126.
– Vasallen og lensherrens gensidige forpligtelser (fra Karl den Andens kapitularium, 858) i Henriette og Torben Prag: "Ridderliv", Gyldendal, 1998, s. 49.
– Pave Gregors diktat (1075) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 132-133.
– Kejser Henrik 4. afsætter pave Gregor 7. (1076) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 133-134.
– Kejseren lyses i band (1076) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 134.
– Kejser Henrik 4.'s vandring til Canossa (1077) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 135-136.
– Konkordatet i Worms (1122) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 136.
– Slaget ved Poitiers og St. Denis-krønikken i Mazanti Sørensen, “Muslimske imperier” Columbus, 2009.
– Brev fra Frederik Barbarossa til Saladin (beg. 1200-tallet) i Lars P.V. Hansen: "Korstogene - idé og virkelighed", Systime, 2004, s. 105.
– Saladins svar til Frederik Barbarossa (beg. 1200-tallet) i Lars P.V. Hansen: "Korstogene - idé og virkelighed", Systime, 2004, s. 105-107.
– Boccaccio: Decameron (om Pesten i Firenze) (1348)  i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 154-156.
– Det medicinske fakultet om pesten. I: Peter Frederiksen, “Vores verdenshistorie 1”, Columbus, 2022 s. 141
– Europa 1000-1300. I: Peter Frederiksen, “Vores verdenshistorie 1”, Columbus, 2022 s. 149.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Besættelsestiden

Undervisningsbeskrivelse 2024 – besættelsestiden

Forløbet havde til formål at belyse besættelsestiden i Danmark. I forløbet var en fagdag, hvor eleverne besøgte forskellige lokaliteter i København med tilknytning til perioden og dens begivenheder, ligesom vi besøgte Frihedsmuseet. I forløbet indgik et samarbejde med dansk, hvor eleverne dansk-historieopgave. Derfor var der også et fokus på opgaveskrivning og formalia samt vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af DHO-opgaven.

Emnemæssigt var forløbets faglige fokus på de lange linjer i relation til besættelsestiden, men særligt fire fokuspunkter skal fremhæves:

- Brud og kontinuitet i dansk udenrigspolitik fra 1864 til 1945.

- Samarbejdspolitikken, samlingsregering og tilpasning: Argumenter for og imod samarbejde med besættelsesmagten.

- Modstandsbevægelsen og dens betydning for Danmarks omdømme efter krigen. Problematisering af stikkerlikvideringer.

- Jødeaktionen i oktober 1943: Diskussion af årsagsforklaringer på at så få danske jøder mistede livet.

Derudover blev der talt om historiebrug i forbindelse med besættelsestiden og modstandskampen.



Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af - historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
- Kongens og regeringens proklamation 9. april 1940
- Kühle, Ebbe: ”I Tysklands skygge” fra Danmarkshistorien i et globalt perspektiv, Gyldendal 2008 s. 235-237
- Bryld, Carl-Johan: ”Nazismens ideologi og tilhængerskare” fra Verden efter 1914, Systime 2007 s. 100-103
"Besættelsestiden 1940-1945. Kampen om at fortolke fortiden". Fra: Iversen og Pedersen, Danmarkshistorie - melem erindring og glemsel, Columbus, 2014, s. 97-107.
- Dokumentar: Strafens radsler, Skamstraf (30 min). DR 2016
- "Jødeaktionen og evakueringen af danske joder i oktober 1943" – Fra Danmarkshistorien.dk
- Avisartikel: “Historiker roser 'Under Sandet' selv om der skrues »liige lovligt meget pá drama-knappen«, Politiken, 3. december 2015
- TV-dokumentar: Med ret til at dræbe (uddrag:00.00-14.30 + 26.30-55.30) - om stikkerlikvideringer
- “Samarbejdspolitikken” - https://da.wikipedia.org/wiki/Samarbejdspolitikken  (med argumenter for/imod samarbejdspolitikken)
- Sofie Lene Bak: Myter og modige mennesker fra Udsyn: Tidsskrift om jødisk liv, Israel og Mellemøsten, 2002, s. 18-23.
- Kapitel 8 - Transport - Danske børn i Theresienstadt. Folkedrab.dk
- Film: Under sandet (2015)
- Kilde: Maleri: Jacob Brostrups maleri af Buhl som jøderedningsmand. 2018
- Kilde: Oprop: Til Danmarks soldater og Danmarks Folk 9. april 1940 fra www.Danmarkshistorien.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Renæssancen og reformationen

Undervisningsbeskrivelse 2024 – renæssancen og reformationen

Forløbet tog udgangspunkt i en kort gennemgang af det middelalderlige samfund. Hernæst fokuserede forløbet på brud og kontinuitet i renæssancen i forhold til samfundsstruktur, videnskabsidealer (verdensbilleder, Galileo Galiei og den naturvidenskabelige revolution) og menneskesyn, hvor eleverne gerne skulle kunne se moderne træk i renæssancens ideer og tankesæt.

I forhold til reformationen, fokuserede forløbet på ændringer i kirkens rolle i samfundet, Martin Luthers kritik af pavekirken og generelt et overblik over årsagsforklaringer til, at reformationen skete.

Forløbet beskæftigede sig også med de teologiske ideer i reformation, herunder Gudsforholdet, præ-destinationslæren samt protestantisk arbejdsetik som reformatorisk tankegods med betydning i eftertiden.

Forløbet blev evalueret med en lille individuel faglig samtale.

Forløbet i overskrifter:
- Overgangen fra middelalderens menneskesyn til et humanistisk menneskesyn i renæssancen
- Verdensbilleder og den naturvidenskabelige revolution: Retsagen mod Galilei
- Årsager til refomationen
- Hvorfor skal vi beskæftige os med reformationen i dag?


Baggrundsmateriale:

– Peter Frederiksen m.fl.: "Vores Verdenshistorie 1”, Systime, 2022, s. 214-241.
- Danmarkshistorien.dk: Miniforedrag om renæssancen i Danmark. https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-renaessancen-i-danmark/
- Danmark Radio: Fem skarpe om Luther. https://vimeo.com/69850568
- A Fun, Animated History of the Reformation and the Man Who Started It All | Short Film Showcase, https://www.youtube.com/watch?v=FhGGjRjvq7w
- History 101: The Protestant Reformation | National Geographic, https://www.youtube.com/watch?v=IATyzSAjC1w


Kilder:
- Om mennesket. Middelalderligt menneskesyn, Brigitta af Vadstena 1303-1373. I: Wenche Nøss: Det moderne Europas fødsel, 1992.
- Humanistisk menneskesyn. Menneskets værdighed. Giovanni Pico della Mirandola 1486. I: Wenche Nøss: Det moderne Europas fødsel, 1992.
- Dommen mod Galileo Galilei, 1633.
- Galileis afsværgelse. 1633.
- Leonardo da Vinci – om øjet.
- Galileis brev til Kepler.
- Martin Luthers 95 teser (uddrag).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Undskyld? Danmarks kolonihistorie

Undervisningsbeskrivelse: Undskyld? – Danmarks kolonihistorie

Forløbet behandlede Danmarks kolonihistorie og de tilknyttede problematikker i fortid og nutid.

Forløbet startede med en historie-fagdag med besøg på Nationalmuseets udstilling ”Stemmer fra kolonierne” og en skattejagt rundt i 1700-tallets København efter spor fra kolonitiden.

Fokus i forløbet:

- Forudsætninger, motiver og årsager til et dansk koloniimperium
- Mødet med ”De andre”: Fem forskellige typer af fremmedbilleder
- Trekantshandel og drivkræfter
- Forholdene for europæere og afrikanere på Dansk Guldkysten, herunder slaveri som afrikansk institution
- Konsekvenserne af slavehandlen for de afrikanske samfund
- Forbuddet mod den transatlantiske slavehandel. Argumenter for forbuddet og forberedelse: Hvordan kunne man opretholde slavebestanden i Caribien?
- Spor efter kolonitiden: Bygninger i København
- Diskussion af hvordan skal vi forholde os til Danmarks koloniale fortid, herunder debatten om en undskyldning.


Forløbet afsluttedes af et af to produkter:
- Et kreativt formidlingsprojekt, som skulle nuancere historiske problemstilinger for betragteren og få betragten til selv at blive tage stilling til relevante problemstillinger.
- Et kunst-udvekslingsprojekt med US Virgin Islands, som tak for statuen “FREEDOM”), som kom til Danmark i 2019. Overvejelser om budskab, afsender og modtager samt erindringspolitiske overvejelser (hvad bør huskes/glemmes?)


Materiale:

- TV-udsendelse: Slavenation Danmark episode 2+3, DR, 2017
- TV-udsendelse: Danmarks sorte samvittighed, DK4, 2017
- Information 10. november 2017: Nu taler de kolonialiserede om livet i de små stykker Danmark.
- Berlingske Tidende 1. maj 2024: Hærværk på kirkegård i København: Historisk danskers grav skændet.
- Debatten om en officiel undskyldning for slaveriet i Dansk Vestindien, 1998-2023. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/debatten-om-en-officiel-undskyldning-for-slaveriet-i-dansk-vestindien-1998-2023
- Marianne Rostgaard, Lotte Schou: Kulturmøder i Dansk kolonihistorie s. 9-21, 61-80. 2019.
- Ulrik Grubb, David Kyng (red.): Europa & de andre, 2012, s. 97-115
- Diverse kilder fra: https://historielab.dk/tema-12-menneskesyn/
- Thorkild Hansen, Slavernes Kyster, 1967, s. 163-164.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb: Kampe for ligestilling

Forløb: Kampe for ligestilling - køn og seksualitet i historisk perspektiv

Forløbet havde ligestillingskampe siden ca. 1850 som fokus. Hvilke kønsidealer har der været gennem historien og hvordan har de udviklet sig? Hvordan har kampene udspillet sig?

- Årsager der driver de forskellige ligestillingsbølger, fx teknologi (SoMe), urbanisering mv.
- Forestillinger i samfundet om det maskuline og det feminine.
- Biologisk køn og socialt køn
- Ligestilling: Rettigheder og muligheder
- Første feminismebølge: Grundloven, stemmeret, valgret, sædelighedsfejden, industrialisering og urbanisering samt arbejderkampens betydning mv.
- Anden feminismebølge: Kvinder på arbejdsmarkedet, Danmark politisk og økonomisk, kernefamilien, skilsmisser, kønsidealer, økonomisk (u)afhængighed, prævention, abort, seksualitet og billedpornografiens frigivelse
- (Tredje og) fjerde feminismebølge: politisk ligestilling, ligeløn, me-too, anti-sexisme/seksuel chikane, strukturelle forandringer, nye manderoller.
  
Materiale:

- Nielsen, Denise Lindegaard og Ørsted, Elisabeth Lollike: ”Kampe for ligestilling. Køn og seksualitet i historisk perspektiv”. Columbus 2021. S. 8-10, 17, 49-51, 56-76, 111-112, 116-120, 129-137, 155-157, 160, 162-163, 169-183.
- Nikoline – Sut min klit.
- Tobias Rahim – Når mænd de græder
- Tessa i Deadline: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/dronningen-af-vestegnen-giver-eliten-opsang-i-viral-nytaarstale-der-er-noget-galt-paa
- Sofie Line, TV2 Zulu, https://www.facebook.com/tv2nyhederne/videos/354739329257691/
- Trille - Øjet i det høje (1970), https://www.youtube.com/watch?v=jeyHYlUXAUM
- Lise Reinau - Jeg tror at jeg ka' li'dig, https://www.youtube.com/watch?v=9Djy8IjEEfI
- Lise Reinau – Herlev, https://www.youtube.com/watch?v=jgt7e7u2n3M&list=RDEMHrr1wkluQktJaZgccVW72w&start_radio=1&rv=9Djy8IjEEfI
- Anne Linnet - Glor på vinduer (1982), https://www.youtube.com/watch?v=Mpw5-UF_mLI
- Femø-lejren, https://www.danmarkpaafilm.dk/film/femoe-1971
- Kvinde, kend din krop: Fra 1975-udgaven: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fru-jensen-tegneserie-fra-kvinde-kend-din-krop-1975
- Kvinde, kend din krop: Fra 2013-udgaven: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/en-kvindes-dag-anno-2013-tegneserie-fra-kvinde-kend-din-krop-2013
- Prævention:
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/p-pillens-historie-praevention-foer-pillen
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/p-pillens-historie-siden-1960
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den amerikanske revolution og historiebrug

Undervisningsbeskrivelse 2025 - Den amerkanske revolution og historiebrug

Revolutioner og kampen om det gode samfund

Forløbet havde revolutioner som fænomen som omdrejningspunkt og tog teoretisk udgangspunkt i en central tekst af Bertel Nygaard, som opstiller kriterier for, hvornår noget er en revolution. I et projektarbejde undersøgte eleverne, i hvilken grad disse revolutionskriterier er opfyldt i forskellige cases (det arabiske forår, den franske revolution, den russiske revolution og den islamiske/iranske revolution).

Derefter var den fælles case: Den amerikanske revolution.

Det enevældige samfund i Europa blev behandlet med det fokus at belyse de centrale brud, som sker med de filosofiske strømninger i oplysningstiden (Hobbes, Locke, Montesquieu, Rousseau, Voltaire).

Central læring fra forløbet var:
- At kunne diskutere Nygaards kriterier for revolution mod egen case og casen med den amerikanske revolution.

- Årsager til den amerikanske revolution, herunder strukturelle årsager og idegrundlag fra oplysningstiden.

Oplysningstidens filosoffer og deres holdning til:
- Naturtilstanden og samfundspagten
- Menneskers naturlige rettigheder
- Principper for samfundets indretning, herunder styreformer: enevælde, demokrati, oplyst enevælde.
- Kirkens rolle i samfundet

- Den amerikanske revolution: Dannelsen af historiebevidsthed og kollektiv erindring samt historiebrug i historiske spillefilm.


Materialer:
- Bertel Nygaard: Revolutionen som begreb og undersøgelsesfelt, KONTUR nr. 18, 2008 (Tidsskrift for kulturstudier, Aarhus Universitet), uddrag
- Carl Johan Bryld: Verden før 1914, Systime 2008 s. 192-201
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3: s. 84-92
- Artikel: The Patriot: more flag-waving rot with Mel Gibson, The Guardian, 2009
- Bertel Nygaard: Revolution – Masser af modstand, (Aarhus: Univers 12, Aarhus Universitetsforlag, 2012), 24-29.
- Diverse kildeuddrag på de læste sider i Verden før 1914 og Vores Verdenshistorie.
- Filmen "The Patriot" (2000)
- Analysemodel: Historiebrug.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Antikkens verden - demokratiets vugge

Forløb: Antikkens verden - demokratiets vugge

Forløbet har givet en introduktion til antikkens verden, med fokus på Grækenland og særligt udviklingen af det athenske demokrati.

I forløbet har vi arbejdet med:
- Etableringen af den græske kultur, bystaternes udvikling og den græske kolonialisme.

- Udviklingen i demokratiske ideer og idealer i Athen.

- Årsager til udviklingen af demokratiske ideer, idealer og rettigheder i Athen

- Hvem er inkluderet i borgerbegrebet i Athen?

- Principper og praksis i det Athenske demokrati samt fordele og ulemper:
o Det direkte demokrati/forsamlingsdemokrati
o betydningen af lodtrækning
o folkeforsamlingen
o mindretalsproblemet
o debatten/betydning af retorik og populisme

- Sammenligning af det athenske demokrati med moderne demokratiske idealer: Forskelle og ligheder

- Forskellige styreformer, herunder hvilke der af Aristoteles blev anset for at være retfærdige og uretfærdige.

- Historiebrug og doku-dramaet som udtryk for faghistorie/populærhistorie



- Peter Frederiksen, Vores Verdenshistorie 1, 2020, kapitel 2: Antikkens Grækenland, s. 22-47
- Doku-drama: Alexander – en gud bliver til, Netflix 2024.
- Artikel: Var Alexander den Store biseksuel? Ny Netflix-serie skaber debat i Grækenland. DR.dk, 20. februar 2024.
- Dokumentar: Sandheden om det athenske demokrati, 2011
- Mogens Herman Hansen, Primus 3: Demokrati som ideologi, s. 27-32. 2006.
- Det Danske Riges grundlov: §40, §42 og §68
- Perikles’ gravtale (Vores verdenshistorie, kilde 4)
- Athenernes statsforfatning (Vores verdenshistorie, kilde 5)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kina - Tilbage til Riget i Midten?

Kina – Tilbage til Riget i midten?

Der er mange gode grunde til i dag at blive klogere på Kina. Vil Kina overtage USA’s plads som førende supermagt i verden? Da muren faldt i 1989 kom der mange nye demokratier til, fx i Central- og Østeuropa. Dette forløb tager udgangspunkt i en undren over, hvorfor det ikke også var tilfældet med Kina. Hvorfor er det kinesiske samfund ikke mere demokratisk end det er tilfældet? Foretrækker kineserne virkelig stabilitet og økonomisk vækst over rettigheder for individet? Og hvilken betydning bliver landets historie tildelt af de kinesiske magthavere?

Centrale fokuspunkter i forløbet:
- De lange linjer i moderne kinesisk politisk historie: Fra kejserrige til republikken Kina til Folkerepublikken Kina.
- Uenigheder mellem USA og Kina: Taiwan og det sydkinesiske hav
- Den traditionelle kinesiske forståelse af Kina som ”Riget i Midten”
- ”Himlens mandat” og begrundelser for kejserdømmet som styreform
- ”100 års ydmygelser”: Opiumskrigene (primært) og Nanjing-traktaten, bokseropstanden og 1. verdenskrig.
- Optakt og årsager til den kinesiske revolution og kommunistpartiets magtovertagelse i 1949.
- Centrale begivenheder under kommunistpartiets styre: Det Store Spring Fremad, økonomisk genopretningspolitik under Deng Xiaoping, kulturrevolutionen og rødgardisterne, studenteroprøret på Den Himmelske Freds Plads 1989.
- Kommunistisk ideologi i en kinesisk kontekst: Fælleseje af produktionsmidlerne, socialklasser, ejendomsret, statens rolle osv.
- Identitet og historiebevidsthed i det kinesiske kommunistparti, herunder betydningen af de ”100 års ydmygelser”.
- Hierarkiske relationer og ”Den sociale harmoni” i konfucianismen.
- Moderne statskonfucianisme i det 21. århundrede.

Afslutningsvis blev der afholdt små individuelle faglige samtaler på baggrund af en kildesamling.

Materialer:
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, hele kapitlet om Kina
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, s. 216-225
Ras Tind Solvig Jansen: Kina under forandring s. 19-22
Total trust - Total tillid - Kinas masseovervågning (98 min)
Kinas historie (5) Det sidste dynasti (fra minut 38). Samt de første 25-30 min af episode 6.

Kilder:
- Diverse kilder i kapitlerne i Vores Verdenshistorie 2 og 3.
- Maleri af Edward Duncan, 1925.
- At styre en familie. I: Kilder til Vores Verdenshistorie, s. 304
- Google-søgninger. I: Kilder til Vores Verdenshistorie, s. 326
- Kina søger værdier og moral i traditionen. I: Kilder til Vores Verdenshistorie, s. 329
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kold krig i farver

Forløbet tager udgangspunkt i en fagdag med oplæg af Peter Viggo Jacobsen om den ’gamle’ og den ’nye’ kolde krig. Herefter fokuserer forløbet på at forstå drivkræfter og mekanismer i den ’gamle’ kolde krig samt årsager til dens afslutning. Vi har undersøgt historiebrug og historiebevidsthed i Rusland, herunder, kollektive erindringer og erindringspolitik om den kolde krig. Forløbet afsluttedes af et historiografisk overblik og en individuel faglig samtale.

Centrale fokuspunkter i forløbet:
- Sammenligning af den ’gamle’ og den ’nye’ kolde krig, med fokus på forskelle og ligheder.
- Kendetegn for de moderne autokratier
- Europa efter afslutningen af 2. verdenskrig
- USA’s udenrigspolitik efter 2. verdenskrig (Marshall-hjælpen, Truman-doktrinen og det vi kaldte ”Trumans dilemma”)
- Drivkræfter og mekanismer i den kolde krig, herunder terrorbalance og årsager til dens afslutning
- Totalitarisme
- Hvem bar ansvaret for den kolde krig? Sovjetisk historieskrivning, traditionel historieskrivning i USA og revisionistisk historieskrivning i Vesten.
- Analyse af eksempler på historiebrug og kortlægning af historiebevidsthed.



Materiale
- Mette Skak: Vesten må få verden til at forstå, at Putin forfølger en imperialistisk dagsorden. Ræson, 2022. https://www.raeson.dk/2022/mette-skak-vesten-maa-faa-verden-til-at-forstaa-at-putin-forfoelger-en-imperialistisk-dagsorden/
- Dokumentar: Putins kamp mod Vesten, S2E1: Invasion
- Dokumentar: Skolelæreren der filmede Putins propaganda i smug (Mr. Nobody against Putin), 15 min, https://www.youtube.com/watch?v=rlAcCCa6Zxg
- Roslyng-Jensen, Palle, ”Ideologiernes kamp og murens fald” i ”Fokus 2”, 2008. Side 244-269
- Carl-Johan Bryld, 2012: Verden efter 1914, s. 171-175
- Peter Frederiksen, 2020: Vores Verdenshistorie 3, s. 135-138.
- Weekendavisen: Anne Applebaum - Autokrater i offensiven. 30.11.2024 https://www.weekendavisen.dk/udland/autokrater-i-offensiven

Kilder (udvalg):
- Kort over det delte Europa 1945
- Årsagerne til den kolde krig, 1960 - uddrag fra den officielle sovjetiske partihistorie
- ”Vi ved, der kommer en ny verdensorden. Men vi vil formentlig ikke bryde os om den”, Information, Martin Gøttske, 24.8 2022
- Truman-doktrinen 12. marts 1947. Peter Frederiksen, 2020: Vores Verdenshistorie 3, s. 136
- Sovjetunionens Kommunistiske Partis Historie, 1959. Carl-Johan Bryld, 2012: Verden efter 1914, s. 171
- Den amerikanske historiker Thomas A. Bailey, 1964. Carl-Johan Bryld, 2012: Verden efter 1914, s. 172
- Den amerikanske sociolog David Horowitz, 1965. Carl-Johan Bryld, 2012: Verden efter 1914, s. 173
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Konspirationsteorier

Konspirationsteorier 2026

Forløbet beskæftigede sig med konspirationsteorier som fænomen og tog udgangspunkt i forskellige teoretiske tekster og begreber, som efterfølgende blev anvendt til at analysere konspiration-cases. Størst vægt er der lagt på jødekonspirationsteorien og mindre på Eurabia-konspirationsteorien. Afslutningsvis skulle eleverne i et projektarbejde selv arbejde med konspirationsteorier. Her var fokus at analysere en given konspirationsteori med de teoretiske begreber fra forløbet.

Fokus i forløbet er:
• Hvad, der kendetegner en konspirationsteori
• Forskellige metoder til hvordan man kan afgøre/genkende, om noget er en konspirationsteori: Occams ragekniv, argumentatoriske træk i konspirationsteorier, 5 arketyper af fjendebilleder, 12 klassiske jødestereotyper
• Videnskabelige metoder i historiefaget: Faghistorie vs. pseudohistorie
• Falsificering - Hvordan adskiller videnskabelige metoder sig fra konspirationsteoriers metoder?
• Hvilken rolle digitale medier, tekonologi (fx deepfakes) og internettets udbredelse spiller, i forhold til hvordan konspirationsteorier opstår og vinder udbredelse.
• Psykologisk “confirmation bias”
• Konsekvenser af konspirationsteorier, historisk og i dag.
• Hvordan man teknologisk og som samfund kan imødegå konspirationsteorier.
• Case: Jødekonspirationsteorien, herunder Zions vises protokoller og nazismens jødekonspirationsteorier.
• Case: Eurabia, herunder Anders Breivik.

Litteratur:
• Christian Vollmond og Mads Aamand Hansen: "Hvem stod bag? - Konspirationsteorier, skjulte magter og alternative forklaringer". Frydenlund 2019, s. 15-17, 22, 26-31, 105-107, 115-125, 133-141
• Minidokumentar om corona-konspirationsteorien (11 min): https://www.berlingske.dk/aok/alt-aendrede-sig-for-otte-maaneder-siden-nu-vil-rikke-vaekke-danskerne-til
• Klip fra The Matrix (om konspirationsteorien om ‘singulariteten’)
• Kristligt Dagblad 8. januar 2020: Magtfulde. Nærige. Griske. Antisemitiske konspirationsteorier er ældgamle og sejlivede.
• Kendetegn ved konspirationsteorier: https://emu.dk/grundskole/historie/kildearbejde/kendetegn-ved-konspirationsteorier
• Berlingske 5. januar 2020: Er det danske folk ved at blive skiftet ud? »At indvandrere avler som rotter, er det rene og skære vås« (Uddrag)

Kilder:
• Adolf Hitler: "Mein Kampf", uddrag
• Bat Ye'or: "Europas fremtid?"
• Diverse undersider på www.nordfront.dk
• Billed- og tekstmateriale fra Anders Breiviks manifest, 2011
• Antisemitic Imagery and Caricatures, Antisemitism Policy Trust, 2020.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#7

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer