Holdet 2023 id/mn/1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Isabella Mosholt Søgaard Koefoed, Jesper Veibel, Julian Bybeck Tosev
Hold 2023 id/mn/1 (1g id/mn/1, 2g id/mn/1, 3g id/mn/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Opvarmningsprogram
Titel 2 Fitness
Titel 3 Basket
Titel 4 Atletik
Titel 5 Jive, vals og les lanciers
Titel 6 Spikeball
Titel 7 Træningsprojekt
Titel 8 Ultimate
Titel 9 Hip hop
Titel 10 Springgymnastik og akrobatik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Opvarmningsprogram

Pensum:

Rytme-, taktforståelse og opvarmningsteori
Teori i YuBio
- Afsnit 30.1 Hvorfor varme op og afsnit 30.2 Selve musikken
- Afsnit 3.3 Opvarmning/nedvarmning

Fagligt mål:
̶ udarbejde, gennemføre og evaluere opvarmningsprogram og i relation hertil kunne redegøre for relevant fysiologisk teori

Eleverne er har prøvet forskellige opvarmninger styret at læreren, og sammen har vi gennemgået, hvorfor vi opvarmer. Vi har fokus på, at opvarmning forbedre præstationer.
Vi har lyttet til musik og lært at finde taktslag og 1-eteren i muskken.
Eleverne har i grupper arbejdet med at udarbejde deres egen opvarmningsprogrammer, som du har fremført for holdet.

Faglige mål (Hvad skal jeg kunne?)
- Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken
- Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
- Planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 15 min
- Finde egnet musik til de fundne øvelser
- Udføre eget opvarmningsprogram og instruere en gruppe/et hold i det
- Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget
- Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
- Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt
- Reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer
- Vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fitness

Pensum

Teori
Afsnit 2.1 Indledning, afsnit 2.2 Åndedræt og kredsløb (herunder afsnit 2.2.1 og 2.2.2)

Faglige mål
gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden
for træning og idrættens discipliner

Forløbet har haft fokus på fysisk træning med vægt på kondition, styrke og generel fysisk form. Eleverne har arbejdet med forskellige træningsformer og fået erfaring med at planlægge, gennemføre og evaluere træningsaktiviteter.

Undervisningen har bestået af både konditions- og styrketræning, hvor eleverne har udført øvelser med egen kropsvægt samt øvelser med forskellige redskaber. Der er arbejdet med kredsløbstræning, intervaltræning og funktionel styrketræning med fokus på de store muskelgrupper.

Forløbet har desuden indeholdt elementer inspireret af CrossFit, hvor eleverne har gennemført varierede træningspas med høj intensitet. Her har der været fokus på kombinationen af styrke, udholdenhed, koordination og bevægelsesfærdigheder gennem forskellige stationsøvelser og træningscirkler.

Gennem forløbet har eleverne arbejdet med træningsprincipper som belastning, progression, restitution og intensitet samt reflekteret over sammenhængen mellem fysisk aktivitet, sundhed og præstation.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Basket

Pensum
Teori:
- Afsnit 10.2.1 Boldspilsfamilierne og afsnit 10.2.2 Taktikker
-       Afsnit 12.1 og 12.2 om basketball

Faglige mål:
beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil.

opnå kropsbevidsthed

kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af enkle, konkrete, idrætslige problemstillinger




Forløbet har haft fokus på udvikling af tekniske, taktiske og samarbejdsmæssige færdigheder i basketball. Eleverne har arbejdet med grundlæggende teknikker og deres anvendelse i spilnære situationer.

Der er arbejdet med driblinger med både højre og venstre hånd, herunder kontrol af bolden under bevægelse, orientering i spillet. Eleverne har trænet forskellige afleveringsformer såsom brystaflevering, enhåndsaflevering, studsaflevering og aflevering over hovedet.

Skudtræningen har omfattet lay-ups med fokus på korrekt fodarbejde og brug af pladen samt skudteknik, hvor bolden styres med den ene hånd, mens den anden hånd understøtter bevægelsen. Derudover har eleverne arbejdet med finter, herunder cross-step og skudfinte (pumpfake), som redskaber til at skabe plads og udfordre modstanderen.

På det taktiske område har eleverne arbejdet med angrebsspil gennem forståelse og anvendelse af cuts samt med forsvarsspil gennem personlig opdækning og zoneforsvar. Der har været fokus på spilforståelse, placering på banen og samspil med medspillere.

Gennem småspil og kampsituationer har eleverne trænet at modtage bolden, træffe beslutninger under pres og spille bolden videre i overensstemmelse med spillets udvikling. Forløbet har desuden givet eleverne mulighed for at reflektere over forskellige spilletyper og roller på et hold samt betydningen af samarbejde og kommunikation i boldspil.



Faglige mål: Hvad skal du kunne efter forløbet?
- Lay-up, hvor bolden ”lægges” kontrolleret i kurven og ikke ”kastes” (brug pladen)
- Skud, hvor bolden styres med den ene hånd, mens den anden hånd skyder
- Drible både med venstre og højre hånd (kigge op imens), drible crossover
- Aflevere på forskellig vis (brystaflevering, enhåndsaflevering, studs og over hovedet)
- Finter fx cross-step og skudfinte (også kaldet pumpfake eller kængurufinten)
- Angrebstaktisk forståelse af cuts
- Forsvarstaktisk forståelse af zoneforsvar og personlig opdækning
- Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden, og spiller den videre
- reflektere over spilletyper på et hold i boldspil
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Atletik

Teori
Afsnit 29.9 Arbejdskravsanalyse
Afsnit 23.1 samt 23.2 om OL
Afsnit 23.3.3 om længedspring
Afsnit 23.3.4 om højdespring
Afsnit 23.3.3 om kuglestød
Afsnit 23.3.6 om spydkast

Faglige mål
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
beherske centrale færdigheder i nye idrætter.
opnå kropsbevidsthed
demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder.


Forløbet har haft fokus på atletikkens discipliner og deres tekniske, fysiske og historiske aspekter. Eleverne har arbejdet praktisk med længdespring, højdespring, kuglestød og spydkast med henblik på at udvikle tekniske færdigheder, kropsbevidsthed og forståelse for disciplinernes krav.

I længdespring har eleverne arbejdet med tilløb, afsæt og landing. Der har været fokus på at skabe størst mulig fart i tilløbet og omsætte denne fart til længde gennem et effektivt afsæt. Eleverne har desuden arbejdet med kropsposition i svævefasen og en hensigtsmæssig landing.

I højdespring har eleverne arbejdet med tilløbets kurve, afsæt og passage over barren. Der har været fokus på timing, koordination og kropskontrol samt på forståelsen af samspillet mellem fart, afsætskraft og springteknik.

I kuglestød har eleverne arbejdet med korrekt greb om kuglen, udgangsstilling og stødeteknik. Der har været fokus på kraftudvikling gennem ben, hofter og overkrop samt på at overføre kraften til kuglen gennem en koordineret bevægelse.

I spydkast har eleverne arbejdet med greb, tilløb, kastestilling og afvikling af kastet. Der har været fokus på samspillet mellem tilløbsfart, kropsrotation og armbevægelse for at opnå længde og præcision i kastet.

Den teoretiske del af forløbet har omfattet arbejdskravsanalyse med fokus på de fysiologiske, tekniske og koordinerende krav i de enkelte discipliner. Derudover har eleverne arbejdet med de olympiske leges historie og betydning samt med bevægelsesanalyser af længdespring, højdespring, kuglestød og spydkast.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Jive, vals og les lanciers

Teori
Afsnit 30.8 Labans bevægelseslære

Faglige mål
Beherkse centrale færdigheder inden for musik og bevægelse
Kropsbevidsthed
kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af enkle, konkrete, idrætslige problemstillinger


Forløbet har haft fokus på dans som bevægelses- og udtryksform. Eleverne har arbejdet med pardansene jive og vals samt den traditionelle selskabsdans Les Lanciers. Gennem undervisningen har eleverne udviklet færdigheder inden for rytme, koordination, kropsbevidsthed og samarbejde med en partner og en gruppe.

I jive har eleverne arbejdet med grundtrin, rytmeforståelse og samspillet mellem fører og følger. Der har været fokus på tempo, energi og præcision i udførelsen af dansens karakteristiske trin og vendinger.

I vals har eleverne arbejdet med grundtrin, drejninger og bevægelse i rummet. Der har været fokus på flydende bevægelser, taktforståelse og samspillet mellem partnerne i dansen.

I Les Lanciers har eleverne arbejdet med de forskellige figurer og opstillinger i kvadrilledansen. Der har været fokus på samarbejde, rumforståelse, timing og koordinering med flere par samtidigt.

Den teoretiske del af forløbet har taget udgangspunkt i Rudolf Labans bevægelsesteori. Eleverne har arbejdet med Labans analyse af bevægelse, herunder begreber som krop, rum, tid og kraft, og anvendt teorien til at beskrive og analysere dansenes bevægelsesmønstre og udtryk.

Gennem forløbet har eleverne arbejdet med at udvikle deres kropsbevidsthed og evne til at indgå i æstetiske læreprocesser. Derudover har de opnået indsigt i dans som kulturel og social aktivitet samt arbejdet med at analysere og reflektere over bevægelse ved hjælp af idrætsfaglige metoder og teorier.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Spikeball

Teori
Afsnit 10.2.3 Læringstrinmodellen og afsnit 10.2.4 Spiludvikling

Faglige mål
Beherkse færdigheder i boldspil
Gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner.
Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
Kropsbevidsthed



Forløbet har haft fokus på spikeball som net- og boldspil med vægt på tekniske færdigheder, spilforståelse og spiludvikling. Eleverne har arbejdet med både individuelle tekniske elementer og samspil i spilsituationer samt med udvikling af egne spilvariationer.

I den praktiske undervisning har eleverne arbejdet med grundlæggende afleveringer med både underhånd og overhånd. Der har været fokus på korrekt kropspositio, hvor spilleren står stabilt på forfoden med let bøjede knæ og med øjne rettet mod bolden. Afleveringerne er blevet udført med henblik på præcision og kontrol, hvor bolden rammes og med korrekt højde og placering i forhold til medspiller.

I serv har eleverne arbejdet med korrekt udgangsposition, hvor modsatte ben er forrest i forhold til servearmen, samt korrekt kast og slagbevægelse. Der har været fokus på at serven udføres kontrolleret, med en passende boldhøjde og med sigte mod midten af nettet/trampolinen.

I det offensive spil har eleverne arbejdet med bevægelse omkring nettet, placering i forhold til bolden samt variation af afslutninger, herunder hårde slag og dropbolde. Der har været fokus på at skabe fordelagtige angrebssituationer gennem positionering tæt på nettet og aktiv bevægelse i spillet.

I det defensive spil har eleverne arbejdet med placering i forhold til modstanderens vinkler og bevægelsesmønstre med henblik på at forudse afleveringer og skud. Der har været fokus på reaktionsevne, positionsspil og samarbejde i forsvaret.

I smash har eleverne arbejdet med korrekt kropsstilling, hvor kroppen ofte er vendt delvist sideværts mod nettet, samt med at ramme bolden lavt og kontrolleret for at gøre det vanskeligt for modstanderen at returnere.

Den teoretiske del af forløbet har taget udgangspunkt i læringstrinmodellen samt spiludvikling. Eleverne har arbejdet med at forstå progression i læring og udvikling af spil gennem justering af regler, rammer og spilidé. Derudover er der arbejdet med anvendelse af spilhjulet som redskab til at udvikle og tilpasse egne spilvariationer.




Praktiske læringsmål:
Afleveringer
• Kan demonstrere atletic stands (op på tæerne med lettere bøjet ben, hænderne foran kroppen med øjne på bolden)
• Kan lave afleveringer med underhånd- og overhånds, hvor eleven oftest rammer i yes-zonen (midten af hånden), hvor hånden bruges som “plade”.
• Kigger på om eleven undgår så vidt muligt at ramme no-zonen (håndrod+fingerspidser).
• Kigger på, om der er højde på afleveringen, så det er muligt for medspiller at nå den
Serv
• Kan tage den rigtige udgangsposition i serven (modsatte ben ift. serve-hånden forrest, bolden i modsatte hånd af serve-hånden).
• Kigger på, om eleven oftest udfører serven på den korrekte måde (serve-hånden følges igennem, ender på modsatte side af kroppen og bolden kastes i mindst 10 cm højde).
• Servens udførelse i forhold til trampolinen (sigter efter midten af nettet)
Offensivt spil:
• Vise hensigten af det offensive spil, hvor bolden forsøges at afleveres tæt på nettet og angrebsspillerne bevæger sig rundt om nettet.
• Demonstrere, at man kan variere sine skud (fx hårde, drop bolde mm.)
Smash:
• Vise hensigten med at ramme smashen lavt.
• Eleven har oftest siden til nettet ved smashen.
Defensivt spil:
• Vise hensigten med det defensive spil, hvor man forsøger at forudse modstanderens bevægelse (aflevering/skud) og placerer sig ift. bolden + modstanderens vinkel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Træningsprojekt

Teori
Afsnit 2.1
Afsnit 2.2
Afsnit 2.3
Afsnit 3.1
Afsnit 3.2


Faglige mål
Kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af enkle, konkrete, idrætslige problemstillinger.
Demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder.
Kunne forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden.
Udarbejde, gennemføre og evaluere træningsprogrammer og i relation hertil kunne redegøre for relevant fysiologisk teori.


Forløbet har haft fokus på planlægning, gennemførelse og evaluering af et individuelt træningsforløb med udgangspunkt i kondition og/eller styrke. Eleverne har arbejdet selvstændigt med at udforme et træningsprogram, gennemføre træning over en periode samt evaluere udviklingen på baggrund af testresultater og teoretisk viden.

For at skabe et udgangspunkt for træningsforløbet gennemførte alle elever en indledende biptest, som målte konditionsniveau. Ved afslutningen af forløbet blev der gennemført en afsluttende biptest for at vurdere eventuelle forbedringer. En del elever valgte alternativt at arbejde med muskeltests som udgangspunkt for deres styrketræning.

Eleverne har i forløbet arbejdet med centrale teorier inden for træning, herunder principper for træning, progression, restitution og belastning. Der har været fokus på at forstå sammenhængen mellem træningsindsats, fysiologiske tilpasninger og præstationsudvikling.

Hver elev har selvstændigt udarbejdet og gennemført et træningsprogram, som tog udgangspunkt i individuelle mål og testresultater. Træningen er blevet planlagt med hensyntagen til intensitet, volumen og variation.

Som afslutning på forløbet har eleverne afleveret en skriftlig rapport. Rapporten indeholdt en forside med navn og klasse, formålsbeskrivelse, teoretisk redegørelse med kildehenvisninger, beskrivelse af testforløb, redegørelse for eget træningsprogram samt præsentation af testresultater før og efter træningsperioden. Derudover har rapporten indeholdt en diskussion af resultaterne i relation til teori samt en konklusion og litteraturliste.

Gennem forløbet har eleverne opnået en dybere forståelse for sammenhængen mellem teori og praksis i træning samt udviklet kompetencer i selvstændig planlægning, gennemførelse og evaluering af fysisk træning.



Vi har lavet en startbiptest med eleverne og en slut biptest.
Eleverne har fået en dybere forståelse for teori i forbindelse med træningsprojektet.
Alle elever skulle selvstændigt udarbejde et træningsforløb og gennemføre dette. Alle elever har afleveret en rapport med følgende:

Rapporten fra træningsprojektet skal indeholde:
• En forside med navn og klasse
• Formålet med træningsprojektet
• Redegørelse af teori med kildehenvisninger (Benyt blot et eller to teoriemner)
• Redegørelse for test under træningsprojektet
• Redegørelse af eget træningsprogram
• Opstilling af testresultater før og efter
• Diskussion af resultater fra test og eget træningsprogram, hvor der inddrages teori, som er
redegjort for tidligere i rapporten.
• Konklusion
• Litteraturliste
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ultimate

3m:

Pensum: Yubio afsnit 15.2 Regler, ide & organisering s. 664-668

Faglige mål
Gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner.
Beherske spil
Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer

Forløbet har haft fokus på spikeball-inspireret spil med brug af disc, hvor eleverne har arbejdet med tekniske færdigheder, spilforståelse og taktisk samarbejde i småspilssituationer. Undervisningen har kombineret teknisk træning af kast og greb med spilnære øvelser, hvor beslutningstagning og kommunikation har været centrale elementer.

I den tekniske del af forløbet har eleverne arbejdet med baghåndskast som primær kasteteknik, hvor der har været fokus på præcision, kontrol og korrekt udførelse. Derudover har eleverne stiftet bekendtskab med forhåndskast og hammerkast og i varierende grad været i stand til at udføre disse teknikker korrekt i spil- og øvelsessituationer.

I modtagelsessituationen har eleverne arbejdet med at gribe disc’en både med én og to hænder. Der har været fokus på at vælge det hensigtsmæssige greb afhængigt af boldens hastighed, retning og placering.

I det taktiske spil har eleverne arbejdet med at træffe hensigtsmæssige valg i pressede spilsituationer samt udvikle et taktisk overblik gennem kommunikation og samarbejde med medspillere. Der har været fokus på at skabe spilbarhed og sikre boldkontrol under pres.

Derudover har eleverne arbejdet med pivotering under pres, hvor de har trænet evnen til at fastholde boldbesiddelse og skabe bedre afleveringsmuligheder til en makker. Endvidere har eleverne arbejdet med cuts, hvor bevægelse uden bold er blevet brugt aktivt til at skabe frie afleveringsmuligheder og åbne spilmuligheder.

Gennem forløbet har eleverne udviklet både tekniske færdigheder og spilforståelse i et hurtigt og dynamisk spilformat med fokus på samarbejde, beslutningstagning og bevægelse i rum.


Forløbsmål ultimate:
- Aflevere disc’en teknisk korrekt med baghånd
- Have stiftet bekendtskab med forhånd og hammerkast og kunne af og til udføre det teknisk korrekt
- Være i stand til at gribe disc’en med en og to hænder og som oftest vælge det passende greb i situationen
- Kunne træffe korrekte valg i spilsituationer og vise taktisk overblik i kommunikationen
- Kunne pivotere under pres og aflevere til makker
- Kunne udføre et ”cut” under modtagelse af en aflevering


Spikeball – De basale regler
Spikeball, også kendt som Roundnet, spilles typisk to mod to. Målet er at være det første hold til at nå 21 point,
selvom det også er muligt at spille kortere kampe til 11 eller 15 point. Uanset målpoint skal man vinde med et
margin på to point.
Spillet starter med, at det ene hold server bolden ned på nettet. Modstanderholdet har herefter højst tre slag til at
returnere bolden tilbage på nettet. Hvis bolden rammer jorden, ruller henover nettet i stedet for at hoppe, eller hvis
et hold begår en fejl, tilfalder pointet modstanderen. Når spillet er sat i gang, er der ingen begrænsninger for, hvor
spillerne må bevæge sig, hvilket giver mulighed for mange forskellige taktikker.
Når et hold vinder et point, overtager de retten til at serve. Det betyder, at holdene skifter roller som serverende og
modtagende efter hvert point. Hvis det serverende hold vinder pointet, fortsætter de med at serve. Hvis det
modtagende hold vinder pointet, overtager de serveretten, og deres spillere roterer én position med uret, før de
server. Dette sikrer, at alle spillere får lov at serve fra forskellige positioner omkring nettet.
I forhold til sideskift gælder det, at holdene skifter sider på banen, når det samlede antal point i sættet når et
bestemt tal, typisk når summen af pointene er 10 eller 11. Dette gøres for at sikre fair play, da vindretning og
sollys kan påvirke spillet.
Der er flere specifikke regler for serven. Bolden må ikke serves direkte fra hånden, men skal kastes mindst 10
centimeter op i luften, før den slås. Den servende spiller skal stå mindst 1,8 meter fra nettet og må hverken
bevæge sig eller hoppe mod nettet under selve serven. Serven skal være fair, hvilket betyder, at modtageren skal
kunne nå bolden uden at hoppe. Har den servende spiller to fejl i træk, tilfalder pointet modstanderen.
Derudover er det vigtigt at huske, at bolden ikke må røre kanten af nettet, og at den samme spiller ikke må ramme
bolden to gange i træk. Det er heller ikke tilladt at røre nettet under spil eller at blokere og genere det angribende
hold. Ved tvivl om, hvem der har ret til pointet, anbefales det at dømme en ombold, hvor pointet spilles om igen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Hip hop

Teori
Afsnit 30.8 Labans bevægelseslære

Faglige mål
Beherske færdigheder inden for musik og bevægelse
Kropsbevidfsthed



Forløbet har haft fokus på hip hop som danseform med vægt på rytme, kropskontrol, udtryk og koreografi. Eleverne har arbejdet med grundlæggende bevægelseselementer inden for hip hop, herunder grooves, isolations og koordination, samt udvikling og udførelse af kortere koreografier.

I den praktiske undervisning har eleverne arbejdet med grundlæggende hip hop-teknikker, hvor der har været fokus på rytmisk forståelse, dynamik og bevægelseskvalitet. Eleverne har trænet evnen til at arbejde med isolerede bevægelser i kroppen samt sammenhængende bevægelsesmønstre i takt til musik.

Der har desuden været arbejdet med koreografi, hvor eleverne i grupper har udviklet og fremført sekvenser med fokus på sammensætning af bevægelser, timing og samspil i gruppen. Der har været fokus på både præcision i udførelsen og udtryk i dansen.

Eleverne har arbejdet med at indgå i samarbejde omkring dans, hvor de har skullet koordinere bevægelser, tilpasse sig hinanden og bidrage til en samlet helhed i koreografien.

Gennem forløbet har eleverne udviklet kropsbevidsthed, rytmisk forståelse og evnen til at anvende bevægelse som udtryksform i en moderne dansegenre.


Forløbsmål i hiphop:
- Koordination af både arme og ben i takt til musikken
- Udtryk som passer til genren - fx lidt ned i knæ, ikke for rank holdning og med lidt attitude + holde et flow
- Balance i freezes
- En vis grad af freestyle/improvisation
- Sammensætte øvede og nye bevægelser til en lille koreografi (ca. 2-3 min varighed)
- Selv vælge musik i passende tempo til sin koreografi, samt holde rytmen til valgte musik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Springgymnastik og akrobatik

Teori
Afsnit 27.1
Afsnit 27.2
Afsnit 27.3

Faglige mål
Gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner.
Beherske færdigheder inden for gymnastik.
Kropsbevidsthed.


Forløbet har haft fokus på grundlæggende og sammensatte gymnastiske færdigheder inden for spring samt akrobatiske opstillinger. Undervisningen har arbejdet med progression i tekniske elementer, kropskontrol, samarbejde og sikker udførelse af bevægelser.

I springdelen har eleverne arbejdet med en række centrale gymnastiske øvelser, herunder forlæns rulle, flyverulle, hovedstand, håndstand, vejrmølle, rondat/araberspring samt håndstandsrulle. Der har været fokus på korrekt teknik, kropsspænding, koordination og sikker landing. Eleverne har gradvist arbejdet med at kombinere elementer og udvikle mere komplekse bevægelsessekvenser.

Der har desuden været fokus på progression og læring af nye bevægelser, hvor eleverne har arbejdet med at opbygge tillid til egen krop i både roterende og balancerede bevægelser samt i omvendte positioner.

I arbejdet med akrobatiske opstillinger har eleverne arbejdet med udvalgte elementer såsom kontrabalancer, flyveren, gasten, udkigget, håndstand på lår samt forskellige pyramidedannelser. Der har været fokus på samarbejde, kommunikation og ansvar for hinandens sikkerhed i opbygningen af formationer.

Eleverne har i grupper arbejdet med at udvikle og stabilisere akrobatiske sekvenser, hvor timing, balance og fælles koordination har været centrale elementer. Der har været fokus på både æstetisk udtryk og teknisk sikkerhed i udførelsen.

Gennem forløbet har eleverne udviklet kropsbevidsthed, styrke, balance og samarbejdsevner samt opnået erfaring med at indgå i både individuelle og fælles gymnastiske bevægelser.



Forløbsmål:

Spring
- Forlæns rulle
- Flyverulle
- Hovedstand
- Håndstand
- Vejrmølle
- Rondat/araberspring
- Håndstand rulle

Akrobatiske opstillinger (udvælg 3-4)
- Kontrabalancer
- Flyveren
- Gasten
- Udkigget
- Håndstand på lår
- Forskellige pyramider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer