|
Titel
5
|
EU, hvad nu?
EU, hvad nu?
Forløbet er en generel introduktion til EU med fokus på parlamentsvalget 9. juni, på EU-udvidelsen og på spørgsmålet om medlemsstaternes integration i EU
Faglige mål
- Eleverne ved, at en stat er kendetegnet ved 1) at have en grænse, 2) at have en befolkning, 3) at have en central regering, 4) at være suveræn, 5) at være anerkendt som en stat og 6) at have monopol på legitim voldsudøvelse. De ved desuden at EU-samarbejde er unikt ved at være et verdenshistorisk eksempel på, at stater frivilligt har afgivet suverænitet
- Eleverne har basalt kendskab til de fem vigtigste EU-institutioner: Det Europæiske Råd, EU-kommissionen, Ministerrådet, Europaparlamentet og EU-domstolen
- Eleverne ved at Europa-parlamentet aktuelt er under krydpres, fordi 1) valgdeltagelsen er lav, hvilket giver mindre demokratisk legitimitet, 2) vælgerne er mere interesserede i national valg, jf. begrebet om second order-elections, 3) øget polarisering: Især højreekstreme partier ligger godt i meningsmålingerne og 4) parlamentets rolle marginaliseres, idet EU-kommissionen har øget brugen af ”kriseparagraffen” i EU-lovgivning, som muliggør, at forslag kan besluttes udenom EU-parlamentet
- Eleverne er velbevandrede i debatten om EU’s udvidelse. Dvs de ved, hvilke lande der er kandidatlande; hvad der skal til for at de kan optages (Københavnerkriterierne); og de kender fordele og ulemper ved at optage Ukraine, men også andre kandidatlande.
- Eleverne kender eksempler på miljø- og klimapolitiske forslag, som har været til afstemning i EU-parlamentet: Naturgenopretningslov, McDonaldsforbuddet, Udfasning af biobrændsel og Udfasning af fossilbiler
- Eleverne kender forskellige begreber, som kan bruges til at beskrive (deskriptivt) og foreskrive (normativt) medlemsstaters integration i EU: Regional/global integration, mellemstatslig/overstatslig integration, bredde-/dybdeintegration og statslig/ikke-statslig integration
- Eleverne kender integrationsteorierne: føderalisme, neofunktionalisme, intergovernmentalisme og transaktionsanalyse, dvs. deres antagelser eller påstande om, hvordan medlemsstaters integration i EU foregår (deskriptivt) eller bør foregå (normativt)
- Eleverne kender til Det indre marked: ”De fire friheder”, den negative integration (harmonisering og liberalisering af lovgivning og den positive integration (fx arbejdsmiljøforhold og fælles miljøstandarder)
Pensum
- Side 7-15, 41-45, 47-59, 60-63, 68-69, 75-79, 90, 140-145 Folketingets EU-oplysning (2023): EU på kryds og tværs: https://www.eu.dk/-/media/sites/euobeta/publikationer/eu-paa-kryds-og-tvaers.pdf
- Schacke-Barfoed, Line Tybjærg (2024): ”Europa-parlamentet i krydspres”, side 25-30 i Samfundsfagsnyt – Rundt i Europa #232 2024:1. Columbus
- Sørensen, Rune Eltard (2024): ”Fagbevægelsen bekymret over EU-optagelse af Ukraine” på solidaritet.dk: https://solidaritet.dk/fagbevaegelsen-bekymret-over-eu-optagelse-af-ukraine/
- Dykmann, Klaas og Zlatko Jovanovic (2023): ” En forhastet EU-optagelse af Ukraine kan destabilisere Balkan og svække EU’s troværdighed” i Information: https://www.information.dk/debat/2023/03/forhastet-eu-optagelse-ukraine-kan-destabilisere-balkan-svaekke-eus-trovaerdighed
- Jovanovic, Zlatko (2024): ”Vestbalkans aktuelle EU-perspektiver”, side 64-73 i Samfundsfagsnyt – Rundt i Europa #232 2024:1. Columbus
- Kristiansen, Otto Lerche (2024): ”Danske EU-politikere stemmer imod grønne tiltag, som deres hjemlige partier støtter” i Information: https://www.information.dk/moti/2024/04/danske-eu-politikere-stemmer-imod-groenne-tiltag-hjemlige-partier-stoetter
- Filmen The Walk (2023) af Tamara Kotevska: https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/alle-film/film/45658
- Side 28-34, 94-99, 122-128, 130 i Hans Branner (2008): Det politiske Europa. Forlaget Columbus
|