Holdet 3m SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anna Beyer, Kristoffer Horn Jensen, Peter-Christian Brøndum, Selma Dorthea Hjordt Hasle, Søren Vangsted Bugge
Hold 2023 SA/m (1m SA, 2m SA, 3m SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 FF1 - ULIGHED I DANMARK
Titel 2 Økonomi ABC - sammenhænge, teorier og udfordringer
Titel 3 Forløb 3 Sociologi og identitetsdannelse
Titel 4 Forløb 4 Dansk politik
Titel 5 Forløb 5 Præsidentvalg i USA 2024
Titel 6 Forløb 6 Dansk politik II
Titel 7 Forløb 7 Køn og ligestilling
Titel 8 Forløb 8 IP: Dansk udenrigspolitik
Titel 9 Forløb 9 Kriminalitet og straf
Titel 10 Forløb #10 International Politik og Økonomi
Titel 11 Forløb#11 EU
Titel 12 Forløb#12 Medier i Politik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 FF1 - ULIGHED I DANMARK

FF1(FÆLLESFAGLIGT FORLØB 1)  er et tværfagligt forløb mellem matematik og samfundsfag, hvor eleverne undersøger ulighedsproblematikker i Danmark.

PENSUM: Luk samfundet op, 3. udgave, kapitel 3 "Forskellige liv i Danmark, side 89-107

Eleverne øver:
- at behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- at anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- at anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- at forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

KERNESTOF:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Økonomi ABC - sammenhænge, teorier og udfordringer

PENSUM: Luk Samfundet Op, 3. udgave, kapitel 8, side 174-200

KERNESTOF: Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

FAGLIGE MÅL:
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3 Sociologi og identitetsdannelse

PENSUM: Luk Samfundet Op, 3. udgave, kapitel 2, side 30-62

Delfokus på køn og sociale mediers roller ifht identitetsdannelse.
Vi gennemgår primært flg teoretikeres blik på identitetsdannelse:
- Hofstedes
- Goffman
- Honneth
- Meads
- Anderson
- Hylland Eriksen


KERNESTOF:
Sociologi
-identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

FAGLIGE MÅL:
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4 Dansk politik

KORT OM FORLØBET:
I dette forløb har vi fokus på dansk politik og vi tilegner os viden om de danske partier i folketinget politiske ideologier, fordelingspolitik og værdipolitik, partityper og -adfæd. Vælgertyper og -adfærd behandles kun overfladisk og udfoldes i det efterfølgende forløb om det amerikanske præsidentvalg.

Skriftlige afleveringer i forløbet:
- Udled af en tabel med beregning af procentvise andele (fordelingspolitik)
- Sammenligningsopgave (LA og topskat)

FAGLIGE MÅL (jf. bekendtgørelsen):
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser                                                                               -på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler

KERNESTOF (jf. bekendtgørelsen)
Politisk kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Metode:
- Komparativ metode, analyse af kvalitativ og kvantitativ empiri
  
FORLØBETS CENTRALE BEGREBER OG TEORI
Ideologier:
- Klassiske ideologier (liberalisme, socialisme, konservatisme) + grøn ideologi.  
- Ideologiske forgreninger: neoliberalisme, socialliberalisme, nationalkonservatisme, socialkonservatisme, revolutionær socialisme og socialdemokratisme.  
Herunder også kendskab til partierne i Folketinget og deres mærkesager

Skillelinjer:
- fordeling- og værdipolitik

Partityper og partiadfærd:
- Partityper: eliteparti, klasseparti, catch all-parti og markedsparti.
- Partiadfærd: Molins model, Downs stemmemaksimeringsmodel og Kaare Strøms adfærdstrekant

MATERIALE

De danske partier (kompendium findes under dokumenter)

Politikbogen, 1. udgave. Columbus.
Jensby, J.G. ,Pedersen, A.E. & Brøndum, P. (2017)
- Kapitel 2: s. 28-52
- Kapitel 3: s. 59-71
- Kapitel 4: s. 83-89
- Kapitel 5: s. 96-111

Andet supplerende materiale:
- Aktuelle meningsmålinger og vælgervandringer: https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger  
- Mogensen, Lars Trier: "Nye skattelettelser gør ondt værre for Socialdemokratiet". Information, 14. juni 2024.
- Tofte, Line Rønn: "Psykisk sårbare unge mister op mod 4.000 kroner om måneden med ny kontanthjælpsaftale". DR. 19. okt 2023
- Debatten DR: Langt fra ligestilling? (2024)
- TV2: "Det mener partierne" --> "Flygtninge og indvandrere" (2022): https://nyheder.tv2.dk/folketingsvalg/det-mener-partierne
- “Liberal Alliance vil ikke gå til valg på at få fjernet topskatten”, dr.dk, 9. april 2024 (uddrag)
- "Venstre går i regering" (2022) https://www.venstre.dk/nyheder/venstre-gar-iregeringfbclid=IwY2xjawFASPhleHRuA2FlbQIxMAABHVHQMLuPdxkShltnLqY2ExPLTIZlF_1BonoFo5nXZhKIQFgHknE0VY8Q_aem_TRGEUv8TmHljh6KbE3xsZA


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5 Præsidentvalg i USA 2024

KORT OM FORLØBET:
I dette forløb har vi fokus på amerikansk politik og fulgt nøje med i præsidentvalget 2024. Vi har haft fokus på ideologi og mærkesager hos Republikanerne og Demokraterne, skillelinjer, vælgeradfærd, det politiske system opbygning i USA, valgmetode, svingstater og løbende sammenlignet med Danmark.

Skriftlige afleveringer i forløbet:
- Lineær regression (Sammenhæng mellem republikanske stemmer og oplevelsen af diskrimination af minoriteter, fordelt på stater)
- Hypoteseopgave (Vælgeradfærd under præsidentvalget 2024)
- Diskussion: Er demokratiet truet i USA (Deltagelses- og konkurrencedemokrati)

FAGLIGE MÅL (jf. bekendtgørelsen):
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser                                                                               -på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

KERNESTOF (jf. bekendtgørelsen)
Politisk kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser (I Danmark vs. USA)

Metode:
- Komparativ metode, analyse af kvalitativ og kvantitativ empiri
  
FORLØBETS CENTRALE BEGREBER OG TEORI
Ideologier:
- Klassiske ideologier (liberalisme, socialisme, konservatisme)
- Kendskab til det republikanske og demokratiske parti og deres mærkesager
- Begreberne: liberal, progressive og conservative

Skillelinjer:
- fordelings- og værdipolitik
- Politiske emner: Abortlovgivning, immigration, økonomi

Det politiske system i USA:
- præsidentialisme vs. parlamentarisme
- Føderation og delstater - og de magtbeføjelser der er placeret på hhv. føderalt og på delstatsniveau
- Magtens tredeling i USA (vs. Danmark) (Præsident, Kongressen og Højesteret)
- Højesterets rolle og magt i USA
- Lovgivningsprocessen i USA
- Valgmetoder: Flertalsvalg i enkeltmandskredse vs. forholdstalsvalg

Vælgeradfærd:
- Vælgertyper og vælgeradfærdstendenser i USA (herunder den demokratiske og republikanske kernevælger, latinovælgere)
- Downs rational choice-teori og Michigan-modellen

Demokrati
- Direkte og repræsentativt demokrati
- Politiske styreformer: demokrati, autokrati og teokrati
- Robert A. Dahls demokratikriterier
- Demokratiopfattelser: deltagelses- og konkurrencedemokrati
- Eastons model

Politisk polarisering
- Negativ og positiv polarisering


MATERIALE
USA-Kompendie (Findes under ‘Dokumenter på Lectio) (Uddrag fra USA’s Udfordringer, 4. udgave,
(Uddrag fra USA’s Udfordringer, 4. udgave) (48 sider inkl. figurer og billeder)

Politikbogen, 1. udgave. Columbus.  Jensby, J.G. ,Pedersen, A.E. & Brøndum, P. (2017)
- Kapitel 9: s. 179-185
- Kapitel 12: s. 276-286

Andet supplerende materiale:

- Diverse uddrag af programmerne ‘Trump vs. Harris’ (DR, 2024)
- “A Q&A About Latino Republicans”David Leonhardt, April 30, 2024. New York Times
- “I USA er Højesteret en politisk kampplads”, Jens Peter Christensen, Jyllands-Posten, d. 1 november 2020
- DR. Dk Explainer “Sådan fungerer USAs valgmandssystem  https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/explainer-saadan-fungerer-usas-valgmandssystem
- Magtens tredeling I USA  https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=9gPa2LA2Hso
- DR.dk “Hvorfor stemmer de unge mænd på Trump?”  https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/dr-har-moedt-nogle-af-de-unge-maend-der-stoetter-trump-han-forstaar-os
- Genstart afsnittet Oprør i Oregon 1:3 - Truth and untruth
-  Diverse statistisk materiale om vælger fra bl.a. PEW research
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Forløb 7 Køn og ligestilling

FAGLIGE MÅL:
I dette forløb undersøger eleverne hvordan det står til med ligestillingen i Danmark. Eleverne bliver præsenteret for forskellige opfattelser af hvad ligestilling betyder og hvordan de tre hovedideologier forholder sig til spørgsmålet om ligestilling mellem køn. Forløbet har særligt fokus på det danske arbejdsmarked, samt forhold på arbejdsmarkedet der påvirker ligestilling i hjemmet og politisk indflydelse. Gennem forløbet har eleverne arbejdet med spørgsmål som: Hvad betyder ligestilling? Hvordan kan vi måle forskellige former for lighed? Hvordan ser ideologierne på lighed? Er resultatslighed fx ønskværdigt ifølge alle politikere? Er ligestilling et spørgsmål om strukturers påvirkning eller aktørers individuelle valg? Hvordan er det danske arbejdsmarked opdelt ift. køn? Tjener mænd og kvinder lige meget? Hvilke steder er kvinder bedre stillet end mænd?


KERNESTOF:
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode

Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- politiske ideologier


FAGLIGT INDHOLD:

- Socialisering
- Kønsroller
- Normer
- Maskulinitet og femininitet
- Ligestilling
- Løngab
- Lighedsbegreber (formel-. chance- og resultatlighed)
- Det kønsopdelte arbejdsmarked (horisontal og vertikal arbejdsdeling)
- Kvindefag og mandefag
- Mønsterbrydere
- Øremærket barsel
- Glasloftet, Rip-Rap-Rup effekten
- Usynligt arbejde, ulønnet arbejde og omsorgsarbejde
- Feminisme og ideologierne (Liberalfeminisme, kønskonservatisme og socialistisk feminisme)

Pensum:

Luk samfundet op (udgave 4), 2021, kapitel 1 "Samfundsfag og ligestilling mellem kønnene" af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen

Køn og ligestilling , 2020, kapitel 2.1 "Det kønsopdelte arbejdsmarked" af Anna Storr-Hansen et al.

Supplerende materiale:

"Her er hollywoods nye mandeideal" DR.DK 7/1/2025 https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/her-er-hollywoods-nye-mandeideal-han-er-bloed-og-saarbar

"Løngab: Kvinder får ikke den samme løn som deres mandlige kollegaer" DR.DK 24/7/2017
https://www.dr.dk/nyheder/indland/loengab-kvinder-faar-ikke-den-samme-loen-som-deres-mandlige-kolleger

"Hvad er ligeløn?" 2023 DR.DK (Video)
https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvad-er-ligeloen_373336

"Jeg har set mit køns smerte" Zetland.dk 9/1/2024 (Oplæst artikel)
https://www.zetland.dk/historie/sOJApdJB-a8Y7GgDx-88aa9

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8 IP: Dansk udenrigspolitik

Kort forløb om dansk udenrigspolitik

FAGLIGE MÅL:
I dette korte forløb skal eleverne stifte overfladisk bekendtskab med grundlæggende antagelser i international politik, med særlig fokus på hvordan Danmarks udenrigspolitik har set ud gennem tiden, samt hvad Danmark kan stille op i den nuværende situation med USA's interesse for Grønland.
Hvordan kan det internationale system beskrives (hierarkisk og anarkisk)? Hvad betyder magt i det internationale system (hård og blød magt)? Hvilke ressourcer bestemmer staternes magt? Hvordan kan staterne inddeles efter indflydelse (supermagt, stormagt, småstat og mikrostat)? Hvad kan Danmark som småstat stille op overfor USA som supermagt?

KERNESTOF:
International politik
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

FAGLIGT INDHOLD
- Det internationale system (anarkisk og hierarkisk)
- Stater
- Statstyper
- Mikrostater
- Småstater
- Mellemstore stater
- Stormagter
- Supermagter
- Kollektive aktører
- Internationale organisationer
- Ikke-statslige organisationer
- Hård magt
- Blød magt
- Udenrigspolitik
- Sikkerhedspolitik
- Udenrigspolitiske mål
- Udenrigspolitiske midler
- Determinanter
- Kapabiliteter
- Instrumenter
- Småstaternes udenrigspolitiske strategier(føjelig, hvilende, balanceret og dominans)
- Hvad har indflydelse på hvordan udenrigspolitikken former sig?
- Neutralitetspolitik
- Tilpasningspolitik
- Aktivistisk udenrigspolitik
- Pragmatisk idealisme


PENSUM:

”Kapitel 1: Udenrigspolitik – Danmark i verden” (2020) Stig Fraulund Sørensen
- Afsnit: Statstyper i det internationale politiske system


Supplerende materiale:

"ANALYSE Derfor bider regeringen ydmygelsen i sig" DR.DK 5/3/2025
https://www.dr.dk/nyheder/politik/politiske-analyser/analyse-derfor-bider-regeringstoppen-ydmygelserne-i-sig

"Danmark i Afghanistan 2001-2021" LEX.DK 3/10/2024
https://lex.dk/Danmark_i_Afghanistan_2001-2021

"Mette Frederiksen: Russerne har ikke respekt for andet end >>rå, hård magt<<" Information.dk 27/2/2025

"Velkommen til frontlinjen: Verden bliver aldrig den samme igen" 2:6 filmstriben.dk 2024 (Dokumentar)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9 Kriminalitet og straf


FAGLIGE MÅL
I dette forløb skal eleverne stifte bekendtskab med det danske retsystem, samt undersøge hvilke forskellige individuelle og strukturelle faktor, der spiller ind, når borgerne ender med at begå kriminalitet. Forløbet har særligt fokus på bandekriminalitet, herunder med et sideløbende fokus på integration og anerkendelse. Forløbet fokusere på politiske skillelinjer, og eleverne arbejde med retspolitik som politisk område.


KERNESTOF

Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.


FAGLIGT INDHOLD
- Formelle og uformelle normer
- De skrevne reglers hierarki
- Det danske retssystem
- Retsinstanser
- Byret, landsret og højesteret
- Den kriminelle lavalder
- Hvem kan straffes?
- Civilsager og straffesager
- De tre statsmagter
- Domstolenes uafhængighed (Personlig uafhængighed + funktionel og organisatorisk uafhængighed)
- Den særlige klageret
- Inhabil
- Lovgivningsproces i Danmark
- Den parlamentariske styringskæde
- Rettigheder
- Ideologierne og retspolitik (liberalisme, konservatisme og socialisme)
- Socialisering
- Sociale roller
- Kriminel (livsstils kriminel eller engangsovertræder)
- SNAP-modellen
- Bander (og rockere)
- Honnets anerkendelse (den private sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære)
- Identitet
- Recidivprocent
- Radikalisering og ekstremisme
- Voldelig og ikke-voldelig radikalisering
- MsCauleys og Moskalenkos 3 myter om radikalisering
- Typer af ekstremisme (højreekstremisme, antisemitisme og ekstrem islamisme)
- Formålet med straf (individuelt præventiv, generelt præventiv, retfærdighed og soning)

PENSUM:

"Fra drengestreger til bandekriminalitet" 2025, Oliver Boserup Skov et al.
- Kapitel 2: Hvorfor bliver man kriminel?, afsnit 2.1
- Kapitel 3: Rockere og bander i Danmark, afsnit 3.2
- Kapitel 4: Hvorfor bliver man bandemedlem?, afsnit 4.2

"Ret og rimelighed" 2013, Lise Ravnkilde
- Kapitel 1 Retssystemets opbygning, afsnit 1.5


"Radikalisering og ekstremisme" 2024, Mathias Tøttrup Thygesen og Christopher Kehlet Ebbrecht
- Kapitel 1: Introduktion til radikalisering og ekstremisme, afsnit 1.1 og 1.2

Supplerende materiale:

- Genstart: Thug life 22. november 2021 DR.dk https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2021/thug-life-11802150232

- Genstart: Hitler på teenageværelset 22. marts 2023 DR.dk https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023/hitler-paa-teenagevaerelset-11802350123

- Udklip af Hakan Kalkans bog "Veje til respekt" 2021

- Video om forebyggelse af radikalisering
https://stopekstremisme.dk/viden/speed-drawing-film-ekstremisme-og-forebyggelse-

- Hjemmeside https://stopekstremisme.dk/viden

- Dokumentar "The girls who fled to Syria" 2015, Vice

- Artikel Tre kvinder tiltales fremme terrororganisation
https://anklagemyndigheden.dk/da/tre-kvinder-tiltales-fremme-terrororganisationen-islamisk-stat

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb #10 International Politik og Økonomi

Eleverne har i dette forløb haft fokus på International Politik og International Politisk Økonomi. Eleverne har lært om hovedteorierne indenfor for International Politik og International Politisk Økonomi. Derudover har eleverne brugt denne viden til at analysere den nuværende sikkerhedspolitiske verdenssituation, og hvordan forskellige landes økonomi og sikkerhedspolitik kan være formet af deres kapabiliteter og determinanter.

Kernestof: (jf. bekendtgørelsen)

aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Materiale:
Sørensen, Jacob Graves. International Politiks Kernestof. 2024. Forlaget Columbus



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#11 EU

Eleverne har i dette forløb lært om EU´s systemer og demokratiske struktur. Derudover har eleverne fokuseret på hvordan EU har udviklet sig og hvad fremtiden kunne være for EU. I forbindelse med dette har vi arbejdet med de demokratiske udfordringer i EU i dag, og hvordan man kunne løse disse udfordringer i en verden hvor den sikkerhedspolitiske og økonomiske situation er under forandring.

Kernestof: (Jf. Bekendtgørelsen)

aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Materiale:

Branner, Hans. Det Politiske Europa. 2019. Forlaget Columbus

Lang-Jensen, Sebastian. EU forløb til samfundsfag. 2025. Forlaget Columbus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer