Holdet 3s SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Ras Tind Solvig Jansen
Hold 2023 SA/s (1s SA, 2s SA, 3s SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 2 Social ulighed og fattigdom i Danmark
Titel 2 Forløb 3 Økonomi i Danmark
Titel 3 Forløb 4 Identitet i det senmoderne samfund
Titel 4 Forløb 5 Kriminalitet og bandekrig
Titel 5 Forløb 6 Politik 1 Valg i USA
Titel 6 Forløb 7 Økonomi og velfærd
Titel 7 Forløb 8 Kina og international politik
Titel 8 Forløb 9 EU, Danmark og en ny udenrigspolitik
Titel 9 Forløb 10 Politik 2: Dansk politik og kommunalvalg
Titel 10 Forløb 11 International økonomi
Titel 11 SRP og Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 2 Social ulighed og fattigdom i Danmark

Dette forløb har til formål at undersøge den sociale ulighed i Danmark, forskellige livsstile i forskellige socialklasser, og de livsomstændigheder der præger mennesker i fattigdom.

I forløbet arbejdes med kvalitative og kvantitative data til at belyse udviklingen og tilstanden i Danmark. I forløbet arbejdes med forskellige sociologiske og økonomiske fagbegreber. Eleverne introduceres til Bourdieus fagbegreber, samt Bernsteins sprogkodeteori. Ligeledes introduceres eleverne til forskellige fattigdomsbegreber.

Forløbet afsluttes med et projektarbejde i samarbejde med matematik, hvor eleverne på baggrund af analyse og teoretisk fortolkning af data skal præsentere deres arbejde og konklusioner.

Kernestof dækket i forløbet:
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked.

Faglige mål i forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 3 Økonomi i Danmark

Dette forløb har til formål at introducere eleverne til økonomifaget, herunder undersøge den økonomiske situation i Danmark vha. samfundsøkonomiske mål.

I forløbet arbejdes med kvalitative og kvantitative data til at belyse udviklingen i dansk økonomi. I forløbet arbejdes med forskellige økonomiske fagbegreber. Eleverne introduceres til de samfundsøkonomiske mål, konjunkturbegrebet, det økonomiske kredsløb og markedsmekanismen (sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel).

Undervejs i forløbet arbejdes med lineær regression, hvor eleverne tester sammenhængen mellem beskæftigelse og BNP.

Forløbet afsluttes med en test, hvor eleverne prøves i deres forståelse af økonomiske sammenhænge.

Kernestof:
-velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
-makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Faglige mål i forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
• Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
•  Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 4 Identitet i det senmoderne samfund

Dette forløb har til formål at undersøge samfundsudviklingen fra moderne til senmoderne samfund og dens påvirkning på individet.

I forløbet arbejdes med kvalitative og kvantitative data til at belyse samfundsudviklingen. I forløbet arbejdes med forskellige sociologiske fagbegreber. Eleverne introduceres til viden om samfundstyper, herunder det traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Ligeledes introduceres de til Rosas teori om højhastighedssamfundet. I forløbet arbejdes særligt med fokus på digitaliseringen af vores samfund og sociale medier.

Undervejs i forløbet arbejdes med at opstille hypoteser, hvor eleverne teoretiserer sammenhængen mellem skærmtid og mistrivsel.

Forløbet afsluttes med en test, hvor eleverne prøves i deres forståelse af sociologiske sammenhænge.

Kernestof dækket i forløbet:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Faglige mål i forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
• Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
•  Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
• På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 5 Kriminalitet og bandekrig

Forløb 4: Kriminalitet og bandekrig.

Dette forløb har til formål at undersøge fænomenerne kriminalitet og bandekriminalitet i Danmark. Dette gøres ved at undersøge 4 hovedspørgsmål:

1) Hvordan ser udviklingen i kriminalitet ud?  
2) Hvordan kendetegner bandekriminaliteten i Danmark anno 2023?
3) Hvem er de kriminelle og hvorfor bliver personer kriminelle?
4) Hvordan kan kriminalitet bedst håndteres? (Hvorfor straffer vi og hvad virker?)

Forløbet introducerer eleverne til/bygger videre på samfundsfaglig teori om samfund, identitet og kriminalitet, samt en række relevante kriminalitetsteorier og empiri (kvantitativ og kvalitativ data).

Undervejs skal eleverne undersøge og forklare omfanget af kriminalitet, samt hvordan kriminalitet bedst håndteres på et samfundsmæssigt og politisk niveau.

Eleverne skal bl.a. undersøge hvilke grupper, der er mest kriminelle ud fra en række baggrundsvariable. Denne kvantitative data har eleverne forholdt sig nuanceret til ved hjælp af artikler, podcasts, dokumentarfilm og sociologiske begreber.

Eleverne skal undersøge, hvorfor mennesker i det hele taget ender i kriminalitet og specifikt hvorfor unge ender i bande- og rockerkriminalitet. I denne forbindelse anvender eleverne forskellige teorier på udvalgt empiri, herunder artikler og kvalitative udsagn fra tidligere bande- og rockermedlemmer.

Eleverne får et indblik i hvordan kriminelle grupperinger fungerer, og hvordan det er at være medlem samt oplevelsen af at være midt i en bandekrig. Dette indblik har de fået ved at læse, se og høre forskelligartet materiale om emnet.   

Undervejs i forløbet besøger eleverne Københavns byret, hvor de overværer forskellig retssager og får indblik i hvordan retssystemet fungerer i praksis.

Afslutningsvis fokuseres på retssystemet og straf, herunder forskellige holdninger til straf, samt hvordan samfundet bør bekæmpe kriminalitet.

Faglige mål i forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
• Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
• Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
• Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.

Temaer/begreber i undervisningen:
- Kriminalitet (definition)
- Kriminalitetstyper
- Opvisningskriminalitet
- Overlevelseskriminalitet
- Oplevelseskriminalitet
- Udviklingen i kriminalitet i Danmark (kvant data)
- Mørketal
- Identitetsdannelse (repetition)
- Socialisation (repetition)
- Social arv (repetition)
- Bourdieus teori om social ulighed
- Habitus
- Kapitaler
- Felt
- Axel Honneths teori om anerkendelse
- De tre anerkendelsessfærer
- Maffesolis teori om neostammer
- Bander og rockere (definition)
- Cohens teori om bandekriminelle
- Bloch og Niederhoffers teori om bandekriminelle
- Samfundsøkonomiske omkostninger ved kriminalitet
- Den "dobbelte omkostning" ved kriminalitet
- Samfundsøkonomiske gevinster ved forebyggelse
- Retssystemet i Danmark
- Magtens tredeling (repetition)
- To-instansprincippet
- Sammenhæng ml. lov, dom og straf
- Straf
- Retsfølelse
- Max Webers teori om staten
- Monopol på udøvelsen af legitim vold
- Thomas Hobbes' teori om samfundspagten (Leviathan)
- Fængslets rolle i samfundet
- Benthams 'Panoptikon'
- Michel Foucaults teori om disciplinering og Panoptikon
- Immanuel Kant og den retfærdige straf
- Virker hårde straffe? (argumenter for og imod hårde straffe)
- Resocialisering
- Recidiv-rate

Materiale:
Grundbog i forløbet: Bjørnstrup, Mathiesen & Skov: "Fra drengestreger til bandekrig" (1. udgave, Forlaget Columbus).
Øvrigt materiale: Se fanen "Undervisningsbeskrivelse".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 6 Politik 1 Valg i USA

Dette forløb har til formål at undersøge præsidentvalget i USA i 2024.

Forløbet introducerer eleverne til/bygger videre på samfundsfaglig teori om politik, valg og demokrati, samt en række relevante fagbegreber (forholdstalsvalg, flertalsvalg i enkeltmandskredse (winner takes it all), præsidentielt demokrati, føderal regering, delstater, svingstater, Demokrater, Republikanere, Michigan-modellen, Rational Choice-teorier) og empiri (kvantitativ og kvalitativ data).

Faglige mål i forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
• Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
• Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser  
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
• Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
• Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
- Komparativ metode og casestudier.

Temaer/begreber i undervisningen:
- Valgsystemer
- Præsidentvalg
- Forholdstalsvalg
- Flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Præsidentielt system
- Føderal regering og delstater
- Svingstater
- Partier i amerikanske politik (Det Demokratiske Parti og Det Republikanske parti)
- Partiernes politiske holdninger
- Downs medianvælgermodel
- Michigan-modellen
- Rational Choice (Downs vælgeradfærdsmodel, Fiorinas pocketbook voting, retrospektiv stemmeadfærd)
- Negative voting behavior (Bitecofer)
- Eastons model over det politiske system
- Konkurrencedemokrati
- Deltagelsesdemokrati


Materiale:
Uddrag fra
Brøndum og Rasmussen: "USA's Udfordringer". Forlaget Columbus. Øvrigt materiale: Se fanen "Undervisningsbeskrivelse".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 23,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 7 Økonomi og velfærd

Dette forløb har til formål at undersøge sammenhængen mellem den økonomiske udvikling i Danmark og vores velfærdsmodel.

Forløbet bygger videre på viden om de samfundsøkonomiske mål og introducerer eleverne til viden om velfærdsmodeller. Eleverne arbejder med relevante fagbegreber og viden om samfundet i form af de samfundsøkonomiske mål, sammenhænge mellem udbud og efterspørgsel, velfærdstrekanten, den universelle, selektive og residuale velfærdsmodel, Baumols sygdom, produktivitetsbegrebet, ideologi og holdning til velfærdsstaten.

Faglige mål i forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
• Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.  
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
• Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
• Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
- Komparativ metode og casestudier.

Temaer/begreber i undervisningen:
- De samfundsøkonomiske mål
- Målkonflikter (konflikt mellem de samfundsøkonomiske mål)
- Velfærdstrekanten
- Marked
- Stat
- Civilsamfund
- Den universelle velfærdsmodel
- Den selektive velfærdsmodel
- Den residuale velfærdsmodel
- Velfærdsstatens udfordringer
- Den demografiske udvikling
- Stigende ulighed mellem samfundsgrupper
- Globalisering
- Baumols sygdom
- Produktivitet
- Ideologier og holdning til velfærdsmodeller
- Privatisering
- Brugerbetaling

Materiale:
Uddrag fra Brøndum og Banke Hansen: "Luk Samfundet Op". Forlaget Columbus. Øvrigt materiale: Se fanen "Undervisningsbeskrivelse".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 8 Kina og international politik

Dette forløb har til formål at introducere eleverne til international politik ved at undersøge Kinas opstigning (China's rise) og de forandringer som verdensordenen undergår som følge af dette. Dette gøres ved at undersøge følgende 5 hovedspørgsmål:

1) Hvad handler international politik om?
2) Hvad kendetegner Kinas udvikling i international politik?
3) Hvordan kan teorier bidrage til at forklare international politik?
4) Hvilke forandringer sker der i verdensordenen som resultat af Kinas opstigning?
5) Hvordan ser kinesisk udenrigspolitik ud?

Forløbet introducerer eleverne til samfundsfaglig teori om IP (Realisme, Liberalisme) samt en række relevante fagbegreber (anarki, aktører, sikkerhed, magt mv.) og empiri (kvantitativ og kvalitativ data).

Undervejs i forløbet arbejdes med skriftlige opgaver (Lineær regression, Undersøgelse, Notat) som træner eleverne i at anvende deres faglige viden, teori og empiri til at lave beregninger, opstille diagrammer, undersøge og sammenligne.

Faglige mål i forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
• Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
• Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
• Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.

Temaer/begreber i undervisningen:
- Aktører i international politik (stater, IGO'er, MNC'er)
- Magtfordelingen i verden 2024
- Ressourcemagt (hård og blød magt)
- Økonomisk og militær magt
- Polaritet (uni-, bi-, og multipolaritet)
- Den liberale verdensorden
- Den post-liberale verdensorden
- Hegemoni / regional hegemoni
- Realisme
- Offensiv Realisme
- Neorealisme
- Liberalisme
- Internationale institutioner / organisationer
- Den liberale trekant
- Den demokratiske freds tese
- Statssuverænitet
- Globalisering
- Kinas udenrigspolitik anno 2025
- Udenrigspolitiske mål
- Udenrigspolitiske muligheder

Materiale:
Jansen: Kina under forandring, 1. udgave, forlaget Columbus
Uddrag fra følgende grundbøger:
Beach m.fl.: International politik NU, 4. udgave, Systime
Branner: Global Politik, 4. udgave, forlaget Columbus
Rasmussen og Skött: IP-bogen, 1. udgave, forlaget Columbus

Øvrigt materiale: Se fanen "Undervisningsbeskrivelse".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 9 EU, Danmark og en ny udenrigspolitik

Dette forløb har til formål at undersøge EU's og Danmarks situation i international politik med henblik på at forstå rammerne for dansk udenrigspolitik. Dette gøres ved at undersøge følgende 5 hovedspørgsmål:

1) Hvad kendetegner forandringerne i vores verdensorden?
2) Hvad kendetegner EU som økonomisk og politisk samarbejde?
3) Hvilke muligheder har Danmark i kraft af sit EU-formandskab?
4) Hvordan påvirker forandringer i verdensordenen Danmarks og Europas muligheder i udenrigspolitikken?
5) Hvilken udenrigspolitik bør Danmark føre i lyset af den internationale politiske situation?

Forløbet trækker på samfundsfaglig teori om IP (Realisme, Liberalisme), viden om EU-systemet, og begreber/modeller om udenrigspolitik (småstater, stormagter, internationale organisationer, tilpasning, aktivisme, adaptationsmodellen, udenrigspolitiske mål og muligheder) og empiri (kvantitativ og kvalitativ data).

Undervejs i forløbet arbejdes med skriftlige opgaver (Hypoteser, Undersøgelse, Diskussion) som træner eleverne i at anvende deres faglige viden, teori og empiri til at lave beregninger, opstille diagrammer, undersøge og diskutere.

Faglige mål i forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
• Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
• Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
• Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik.
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.

Temaer/begreber i undervisningen:
- Aktører i international politik (stater, IGO'er, MNC'er)
- Magtfordelingen i verden 2025
- Ressourcemagt (hård og blød magt)
- Økonomisk og militær magt
- Polaritet (uni-, bi-, og multipolaritet)
- Den liberale verdensorden
- Den post-liberale verdensorden
- Realisme
- Liberalisme
- Internationale institutioner / organisationer
- EU-systemet
- Interdependens
- Den liberale trekant
- Den demokratiske freds tese
- Statssuverænitet
- Globalisering
- Danmark som småstat
- Udenrigspolitiske mål
- Udenrigspolitiske muligheder
- Adaptationsmodellen

Materiale:
Uddrag fra følgende grundbøger:
Frederiksen: "EU's udfordringer", Forlaget Columbus.
Branner: "Det politiske Europa", 4. udgave, Forlaget Columbus
Rasmussen og Skött: "IP-bogen", 1. udgave, Forlaget Columbus

Øvrigt materiale: Se fanen "Undervisningsbeskrivelse".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 35,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 10 Politik 2: Dansk politik og kommunalvalg

Dette forløb har til formål at undersøge dansk politik og kommunalvalget i Danmark 2025.
Forløbet introducerer eleverne til/bygger videre på samfundsfaglig teori om politik, valg og demokrati, viden om kommunernes arbejdsopgaver, samt en række relevante fagbegreber (kommunalvalg, ideologier, politiske skillelinjer, partiadfærd, vælgeradfærd), og empiri (kvantitativ og kvalitativ data).
Undervejs i forløbet undersøger eleverne valgkampen og vælgeradfærd ved kommunalvalget i København. Der indsamles empiri på valgaftenen ved udvalgte valgsteder i København som anvendes i en analyse af vælgeradfærden.

Faglige mål i forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
• Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
• Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
• Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
• Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.


Temaer/begreber i undervisningen:

- Arbejdsdelingen mellem kommuner, regioner og stat.
- Kommunalvalg
- Spærregrænse
- Valgforbund
- Valgsystemer (forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse)
- Partityper (Eliteparti, Klasseparti, Catch-all-parti, Kartelparti)
- Eastons model over det politiske system
- Partiernes politiske holdninger
- Kåre Strøms model
- Molins model
- Vælgernes politiske holdninger
- Downs medianvælgermodel
- Michigan-modellen
- Rational Choice (Downs vælgeradfærdsmodel, Fiorinas pocketbook voting, retrospektiv stemmeadfærd)
- Den klassiske sociologiske model for vælgeradfærd
- Meningsmålinger og statistisk usikkerhed
- Politiske ideologier
- Socialisme
- Liberalisme
- Konservatisme
- Nationalkonservatisme
- Socialliberalisme
- Socialdemokratisme
- Politiske skillelinjer
- Fordelingspolitik
- Værdipolitik

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 11 International økonomi

Dette forløb har til formål at undersøge den aktuelle økonomiske situation i den internationale økonomi, herunder hvordan Danmark som lille, åben økonomi klarer sig i en globaliseret verdensøkonomi.
Forløbet introducerer eleverne til/bygger videre på samfundsfaglig teori om økonomi og økonomisk politik, samt en række relevante fagbegreber (udbud, efterspørgsel, markedsmekanisme, rente, inflation, finans-/pengepolitik, strukturpolitik mv.) og empiri (kvantitativ og kvalitativ data). Eleverne introduceres herefter til viden og teori om international handel, globalisering og international økonomi. Vi arbejder med teorier om handel, forholdet mellem protektionisme og frihandel, konkurrenceevne, lande på forskellige udviklingstrin, Wallersteins verdenssystemsteori og Solows vækstmodel.
Eleverne undersøger og sammenligner landes produktions- og handelsmønstre vha. af Harvard's database Atlas of Economic Complexity. Afslutningsvist undersøger vi hvordan krisen i Hormuz-strædet påvirker den internationale økonomi.

Faglige mål i forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
• Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
• Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
• Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
• Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
- Komparativ metode og casestudier.

Temaer/begreber i undervisningen:
- Danmark som "lille, åben økonomi".
- Globalisering af verdensøkonomien
- Globaliseringsbegrebet
- Protektionisme
- Frihandel
- Argumenter for protektionisme og frihandel
- Teorier om handel: Faktorudrustningsteorien, absolutte fordele, komparative fordele, teori om stordriftsfordele, teori om efterspørgselsforhold.
- Plussumsspil
- Nulsumsspil
- Konkurrenceevne (pris-, strukturel konkurrenceevne og institutionel konkurrenceevne)
- Solows vækstmodel?
- Wallersteins verdenssystemsteori
- Supply shock
- Stagflations-krise
- Konjunkturbegrebet (repetition), høj-, opgang-, lav-, nedgangskonjunktur
- Politisk styring af økonomien: Finanspolitik, kontracyklisk finanspolitik, Keynesianisme, Pengepolitik, Nationalbankens rolle i økonomien, rentens rolle i økonomien
- ECB (Den europæiske centralbank)
- Fastkurssamarbejdet mellem Danmark og ECB.

Materiale:
Grundbog i forløbet: Andersen og Skött, "Økonomibogen", 2. udgave (Forlaget Columbus).
Øvrigt materiale: Se fanen "Undervisningsbeskrivelse".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer