Holdet 3u SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Peter-Christian Brøndum
Hold 2023 SA/u (1u SA, 2u SA, 3u SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed og fattigdom i Danmark
Titel 2 Unge & identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 3 Præsidentvalget i USA 2024
Titel 4 Nationaløkonomi
Titel 5 EU
Titel 6 International politik og dansk udenrigspolitik
Titel 7 Velfærdsstat eller konkurrencestat
Titel 8 Kriminalitet i det senmoderne Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed og fattigdom i Danmark

Kort beskrivelse af forløbet
Forløbet handler om social differentiering i samfundet, dvs. hvordan der opstår forskelle mellem grupper i samfundet. I forløbet har vi arbejdet med differentiering gennem forskelle i livsformer, livsstile og levevilkår. Forløbet har fokuseret på ulighed og forskellige former for fattigdom og der har været et flerfagligt samarbejde med matematik. I samfundsfag har vi metodisk arbejdet med fortolkning af kvantitativt datamateriale: Læsning, fortolkning og udlægning af tabeller og figurer. Eleverne har også regnet procentvise ændringer (i indkomst) procentvis andele i excel. I forløbet arbejdede eleverne med socialklasseanalyse, og undersøgte desuden social arv og social mobilitet og endeligt arbejdede eleverne indgående med en række teorier bl.a. funktionalismen og Pierre Bourdieus teori: Fokuspunkter i forløbet var
- Livsformer: Den selvstændige livsform, lønarbejderlivsformen og den karrierebundne livsform
- Livsstile: Smag (”Kender du typen?”) og sammenhængen mellem kapital og smag
- Pierre Bourdieu: Habitus, Felt, økonomisk kapital, kulturel kapital og social kapital
- Bernsteins sprogkodeteori
- Funktionalismen
- Levevilkår: Socialklasser, ulighed i sundhed, fattigdom
- Social stratifikation, socialklasse, social arv og social mobilitet
- Absolut vs relativ fattigdom og udregning heraf på baggrund af datasæt
- Ginikoefficient

Faglige mål:


Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Materialer
- "Ulighedens mange ansigter - perspektiver på social ulighed" af Jakob Glenstrup Jensby og Peter Brøndum, Forlaget Columbus 2019. s.9-10 og s.13.103  
- Luk Samfundet Op!. af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Forlaget Columbus 2017, s.89-93 og s.96-107.
- www.klassesamfund.dk   
- DR dokumentaren - ”En syg forskel (S1:E1)”: https://www.dr.dk/drtv/serie/en-syg-forskel_103013
- Side 9-12; 14-16; 38-42 i Pedersen og Caspersen (2020): Det danske klassesamfund – Din klasse følger dig gennem livet. Publikation af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: https://www.ae.dk/publikation/2020-05-din-klasse-foelger-dig-gennem-livet
- https://www.ae.dk/debatindlaeg/2023-03-top-topskatten-kan-vaere-vigtig-bremseklods-paa-et-buldrende-ulighedstog
-  "Top-topskatten kan være vigtig bremseklods på et buldrende ulighedstog", af Lars Andersen, 13.3.2023
Hele rapporten: https://www.ae.dk/analyse/2023-11-stort-fald-i-antallet-af-fattige-boern-men-stadig-store-kommunale-forskelle
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Unge & identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Beskrivelse af undervisningsforløbet.
I dette forløb vil vi undersøge de sociale forhold i det samfund, som vi er en del af. Vi vil undersøge forhold som spiller ind på vores identitetsdannelse, herunder socialisationsbegrebet og vi vil sætte lys på de forskellige forhold som har betydning i de mange forskellige sociale interaktioner som vi deltager i livet igennem. Det betyder, at vi kommer omkring begreber, som social roller, sociale grupper, sociale sanktioner (positive og negative), primær-, sekundær-, og tertiær socialisering, identitetsdannelse ligesom vi vil se nærmere på en række forskellige sociologiske teorier af blandt andre Axel Honneth (anerkendelsesteorien), Anthony Giddens (teori om senmoderniteten), Hartmus Rosa (teori om accelerationssamfundet), Byung Chul Han (teori om senmoderniteten) Erving Goffman  og Ulrich Beck. Desuden kommer vi i forløbet ind på forholdet om struktur - aktør.

Faglige mål
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Kernestof
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- Kvalitative og kvantitative metoder

Materialer
- Luk Samfundet Op!, 4.udg. af Peter Brøndum og Thor B. Hansen, Forlaget Columbus 2020, kapitel 2 & 3.
- Vores Samfund, af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, Forlaget Columbus, 2025, kapitel 2.  
- Sociologibogen 2.udg, af Søren Juul mfl. Forlaget Columbus 2021, s.228-253
- Ungetrivselsanalyse juni 2022, Psykiatrifonden.
- Medieudviklingen 2023, www.dr.dk
- Undersøgelses af følgende diagnoser (stress, angst, depressioner)
- Konklusionerne fra Sundhedsstyrelsens undersøgelse fra 2023 af sammenhæng mellem sociale medier og unges stress.
- "Stress, angst og ensomhed: ”Vi har skabt et samfund, der presser mange unge ud over kanten” af Bjørg Tulinus, Kristeligt Dagblad 22.2.2019
https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/ungdom-med-ondt-i-livet
- "Velmenende forkerte løsninger kvæler langsomt de unge i pyller og vat" af Karoline Harder, 5.4.2024
https://www.berlingske.dk/kommentatorer/velmenende-forkerte-loesninger-kvaeler-langsomt-de-unge-i-pyller-og?referrer=RSS
- "Julia Lahme: Nej, de unge skal netop ikke tage sig sammen" 8.4.2024
https://www.berlingske.dk/synspunkter/julia-lahme-nej-de-unge-skal-netop-ikke-tage-sig-sammen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Præsidentvalget i USA 2024

Beskrivelse af forløbet
I dette undervisningsforløb vil vi beskæftige os indgående med det amerikanske politiske system og styreform, og sammenligne det med det danske politiske system og styreform. Vores fokus vil være rettet mod. hvad der kendetegner den amerikanske politiske styreform, og hvordan det amerikanske politiske system er bygget op (checks and balances, separation of powers/magtens tredeling, to-kammer system, forskel på en føderation og konføderation, den politiske beslutningsproces i USA, partisystemet i USA der er et flerpartisystem men som ofte opfattes som et to-partisystem).  

Foruden disse mere politiske strukturelle forhold, så undersøger vi også indgående, hvordan man bliver valgt til USAs præsident og til Kongressen og i den forbindelse sætter vi lys på forskellige valgmetoder (flertalsvalg i enkeltmandskredse, forholdstalsvalg, Valgmandskollegiet), på vælgerne (kernevælger, marginalvælger eller sving-vælger, issue-vælger, class-voter), vi diskuterer forskellen på at være egotropisk og sociotropisk vælger - og i den forbindelse kaster vi os over en række vælgeradfærdsteorier, som kan hjælpe os til at forklare, hvorfor vælgerne stemmer som de gør (her kigger vi på den klassiske sociologiske vælgeradfærdsteori, Michigan-modellen som er den såkaldte socialpsykologiske vælgeradfærdsteori og endeligt rational-choice vælgeradfærende - hvor vi både kigger på Downs & Fiorinas pocketbook voting men også på den såkaldte nærheds- og retningsmodel).

Undervejs i forløbet undersøger vi også hvad et demokrati er og hvilke opfattelser af demokrati der findes (konkurrence, deltagelse og deliberativ) og vi inddrage Robert A. Dahls teori om hvilke fem kriterier der skal være opfyldt for at vi overhovedet kan tale om et demokrati. Også den parlamentariske styringskæde og parlamentets kontrol af den siddende regering inddrages ligesom vi kigger nærmere på en række centrale magtbegreber som (direkte magt eller magt som ressource, indirekte magt, skjult eller bevidthedskontrollerende magt, institutionel og strukturel magt). Vi berører også hvad en borger er og kommer her ind på medborgerskabsbegrebet og ser på forholdet mellem rettigheder og pligter.

Selvom overskriften på forløbet er Præsidentvalget i USA - så er der reelt tale om et forløb i komparativ (sammenlignende politik) politik mellem USA og Danmark, fordi vi hele tiden sammenligner de politiske forhold i USA med hvordan de politiske forhold er i Danmark. Det gør vi for på den måde at blive bedre til at se ligheder og forskelle på to demokratiske landes politiske systemer. Forløbet afsluttes med en særlig opmærksomhed rettet mod den tiltagende polarisering i USA og mod de trusler som der rejser sig mod demokratiet - blandt andet populismen. Dette gør vi, fordi eleverne skal skrive tværfagligt SRO om netop Demokrati og polarisering i USA.            

Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Undersøge og dokumentere et politikområde og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag og demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- Politiske beslutningsprocesser i USA og Danmark.  
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- Komparativ metode og casestudier
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Materialer anvendt i undervisningen
- "USAs Udfordringer 4.udg. Forlaget Columbus 2024, kapitel 2.  
- "Politikbogen", af Jakob Glenstrup Jensby, Anders Ellegaard og Peter Brøndum, Forlaget Columbus 2018, s.142-166, s.168-178, s.179-199, s.201-205, s.221-238.  
- "Vores Samfund", af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, Forlaget Columbus 2025, s.158-168
- Populisme og identitetspolitik, af Marie Berg Carlsen, Forlaget Columbus 2018, kapitel 1 og 2.  
- Stærk Trump har vundet alle svingstater, DR.dk d.10.11.2024 https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/resultater/staerk-trump-har-vundet-alle-svingstater-kaempe-ydmygelse-det
- "How President Elect Donald Trump won Pennsylvania", 60 Minutes, https://www.youtube.com/watch?v=NiTebq85oRY
- Håb for Amerika, en korrespondents fortælling, DR.dk https://www.dr.dk/drtv/se/horisont_-haab-for-amerika-en-korrespondents-fortaelling_485313
- Forslag fra Kamala Harris får økonomerne til at løfte øjenbrynene: »En forfærdelig idé«, 19 September 2024, Berlingske.
- Donald J. Trumps officielle valgvideo https://www.youtube.com/watch?v=enJwnRjkE9g
- Kamala Harris officielle valgvideo https://www.youtube.com/watch?v=sHky_Xopyrw
- "Venter på dommedag", Norsk dokumentar fra 2023 om de evangeliske kristne grupperinger og deres betydning i amerikansk politik.
- Kronik af Jørn Brøndal: ”Den politiske storm lurer. Det amerikanske demokrati er truet” d.16.12.2023
https://politiken.dk/debat/kroniken/art9602011/Den-perfekte-politiske-storm-lurer.-USA%E2%80%99s-demokrati-er-truet?srsltid=AfmBOoqERZ70kfMqlcPGXzUNpITowY7foBUe7Aks3Dysth6Ze3kq3JHx
- ”Stort flertal af amerikanere - vores demokrati er truet”, af Vibe Hyldtoft, Berlingske d.27.oktober 2024.
https://www.berlingske.dk/internationalt/stort-flertal-af-amerikanske-vaelgere-vores-demokrati-er-truet
- ”Danskerne er bekymrede for demokratiets tilstand” af Lisbeth Knudsen, Altinget d.14.5.2021
https://www.altinget.dk/artikel/danskerne-er-bekymrede-for-demokratiets-tilstand
- ”Er demokratiet truet?” episode i podcastserien ”akkurat” med Clement Kjersgaard.
https://www.dr.dk/lyd/p1/akkurat-med-clement/akkurat-med-clement-2023/akkurat-med-clement-er-demokratiet-truet-11162351035
- ”Demokratiet er ikke gearet til, at unge er i undertal”, Altinget d.13.12.2023
https://www.altinget.dk/fonde/artikel/tuborgfondet-demokratiet-er-ikke-gearet-til-at-unge-er-i-undertal
- ”Slap af og stop al den snak om krise. Demokratiet har det fint”, Interview med Michael ignatieff, i Information d.10.2.2020
https://www.information.dk/udland/2020/02/slap-stop-al-snak-krise-demokratiet-fint
Video ”styreformer”
https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
Video ”demokratiformer”
https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
Video ”Regeringen”
https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
Video ”Folketinget”
https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
Video ”Hvem bestemmer hvad”
https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
Video ”Fra Ide til lov”
https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
Video ”Rettigheder”
https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
Video ”Hvem må stemme?”
https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
Video ”Hvad er et politisk parti”
https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
Video ”Politik og medier”
https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nationaløkonomi

Kort beskrivelse af forløbet
Dette forløb er det første af to forløb om økonomi i samfundsfag. Det andet forløb omhandlende økonomi og økonomiske styringsprincipper nationalt, regionalt og globalt vil blive i 3g i forbindelse med elevernes arbejde med den danske velfærdsstats forandringer. I dette forløb undervises eleverne i grundlæggende økonomiske forhold med udgangspunkt i følgende centrale spørgsmål: Hvad er forskellen på mikro- og makroøkonomi?  Hvad handler privatøkonomi om?, Hvilke roller spiller stat, marked og civilsamfund i samfundsøkonomien?, Hvad er forskel på privat- og offentlige sektor?  Hvad handler de økonomiske mål om  (vækst målt i BNP, lav arbejdsøshed, lav og stabil inflation, balnce og lidt overskud på betalingsbalance, balance på statens budget, grøn og bæredygtig økonomi) og hvor mange er der? Hvordan aflæser vi om samfundsøkonomiens  konjunkturer er gode eller dårlige (opgangs- høj- nedgangs- og lavkonjunktur)? Hvorfor er det økonomiske kredsløb en god model til at kunne forstå og forklare økonomiske sammenhænge i samfundsøkonomien? Hvilke forskellige økonomiske politikker findes der (finans-, penge- og strukturpolitik) og hvad kan disse politikker bruges til? Hvad handler økonomisk teori (Marx-økonomiske teori, Keynes-økonomiske teori, Milton Friedman og Monetratisternes økonomiske teori) om - og hvilke økonomiske teorier har haft indfyldelse på de økonomiske politikker som vi bruger?     


Faglige mål
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- Forholdet mellem stat, marked og civilt samfund.
- Kvantitativ metode
- Komparativ metode (tværsnitsanalyser i forhold til økonomiske nøgletal over tid)

Materialer
- Økonomiens Kernestof, af Jakob Graves Sørensen, Forlaget Columbus, s.
- Luk Samfundet Op 4.udgave, af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Forlaget Columb us, kapitel 8.
- Vores Samfund, af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, Forlaget Columus 2025, s.
- Boost dit budget, DR program om hverdagsøkonomi med Sofie Østergaard, https://www.dr.dk/drtv/serie/boost-dit-budget_378813  
- Samfundsstatistik, 2022, udvalgte datasæt omhandlende (beskæftigelse, arbejdsløshed, økonomisk ulighed, betalingsbalancen, inflation, Vækst i BNP)
- Danmarksstatistik 2024, udvalgte datasæt omhandlende (beskæftigelse, arbejdsløshed, økonomisk ulighed, betalingsbalancen, inflation, Vækst i BNP)
- "Økonomi for dummies med Huxi Bach og Karen Thisted afsnit 1", DR program, https://www.dr.dk/studie/samfundsfag/hele-udsendelser.
- Konklusioner fra de økonomiske vismænd marts 2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 EU

Kort beskrivelse af forløbet
Dette undervisningsforløb beskæftiger sig med det europæiske samarbejde inden for EU, som Danmark har været medlem af siden 1973 (stemte sig ind i 1972). I forløbet kigger vi på hvad EU er for en størrelse og hvad EU betyder for Danmark og danskerne i hverdagen. Centrale begreber som; suverænitet, delt suverænitet, suverænitetsafgivelse, overstatsligt samarbejde, mellemstatsligt samarbejde, bredde integration, dybde integration, spill-over et EU i flere hastigheder vil alle blive berørt i  forløbet. Vi vil desuden kigge nærmere på de såkaldte integrationsteorier (føderalisme, neofunktionalisme, liberal intergovernmentalisme og EU i forskellige temp) for kunne forstå hvad EU-samarbejdet kommer af, men også for at kunne forklare de mange bud på, hvordan EU kan holde sammen i forhold til de udfordringer som EU står over for i disse år (økonomi, sikkerhed- og forsvar, immigration, populisme osv.). I løbet af forløbet vil eleverne i par selvstændigt arbejdet med et mindre projekt omhandlende enten immigration, sikkerhed- og forsvar, økonom og handel eller de politiske udfordringer EU står over for. Eleverne vil også deltage i besøg hos Europaudvalget på Christiansborg.    


Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- Konflikter og integration i Europa og internationalt

Materialer
- "EU"af Sebastian Lang, hele bogen
- "Europa står over for tre afgørende trusler", Altinget d.5.8.2024
- "Værdifronter på kryds og tværs i det østlige EU", af Michael Winther, Magasinet Europa d.21.2.2021
- Video ”EU og suveræniteten”
https://europaundervisning.dk/eu-og-suveraeniteten/
- Video ”EU en trussel mod nationalstaterne?”
https://europaundervisning.dk/eu-en-trussel-mod-nationalstaterne/
- Video ”EU i din hverdag”
https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler
- Video ”Hvad er Europaparlamentet?
https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler
- Video ”Hvad er Europakommissionen?”
https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler
- Video ”Hvad er ministerrådet?”
https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler
- Video ”Hvad er EU's handelsaftaler?”
https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler  
"Så er der valg - I har stillet spørgsmålene - og her er svarene", Zetland 1.juni 2024 https://www.zetland.dk/historie/s8xGNGVd-men2Y0jl-5c276
- Hvordan forholder Folketingets partier sig til EU-sager, https://www.eu.dk/da/faq/alle-faqs/mandater
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 International politik og dansk udenrigspolitik

Kort beskrivelse af forløbet
Verden og den liberale verdensorden er i disse år under forandring, og det kan mærkes ikke mindst i Danmark, som skal reorientere sin forsvars- og sikkerhedspolitik men også sin udenrigspolitik i forhold til, hvad der i årene frem bedst kan sikre at de udenrigspolitiske mål indfries. I dette forløb beskæftiger vi os med hvad International Politik er og handler om - vi går tilbage og kigger på de internationale organisationer som FN, Verdensbanke og den internationale Valutafond (IMF)  som opstod efter 2.Verdenskrig. Vi kigger på menneskerettighederne og den rolle som FN spiller i international politik og i den forbindelse taler vi om teorien Den engelske skole der peger på, at der inden for FN findes en solidarisk linje og pluralistisk linje og at disse to linjer har opbakning fra forskellige lande i verden, og det er det som kan være med til at forklare de problemer FN står i - og som skaber udfordringer ved om FN kan handle som en aktør eller arena. I forløbet kigger vi på de forskellige polariterer (multi, bi og unipolaritet) som har vist sig i international politik siden 1900tallets start - og vi dvæler ved begrebet den liberale verdensorden som bygger på værdier som kapitalisme, menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipper. Derudover vil vi beskæftige os indgående med, hvordan der er forskellige opfattelser af international politik og den måde verden skal forstås på. Det drejer sig om følgende internationale politiske teorier som realismen, neorealismen, liberalismen og konstruktivismen som på hver deres måder, forsøger at forklare, hvorfor de forskellige begivenheder sker. Foruden teorierne beskæftiger vi os indgående med magtbegreberne i International politik - det drejer sig specifikt om hård magt, blød magt og smart magt. Vi kigger også grundigt på begrebet hegemon og den hegemoniske stabilitetsteori ligesom vi undersøger sikkerhedsbegrebet (det snævre og brede) de dertilhørende trusler - ligesom sikkerhedsliggørelsesteorien behandles. I forlængelse af dette behandles også kortfattet forskellen på henholdsvis en stærk- og svag(fejlslagen) stat. Endeligt arbejder eleverne med at lave en række analyser af udvalgte landes (USA, Kina, Tyskland, Japan, Rusland, Indien, Brasilien) udenrigspolitiske mål (også kaldet for nationale interesser = sikkerhedspolitik, udenrigsøkonomi, ide-/princippolitik (prestigpolitik)) og de midler som landene kan bringe i anvendelse (determinanter, kapabiliteter og instrumenter). Forløbet afsluttes med en indgående analyse af, hvad der kendetegner staten Danmark i international politik (småstat), hvilke udenrigspolitiske mål Danmark har (sikkerhedspolitik, udenrigsøkonomi og ide/princippolitik), hvilke midler Danmark har til at gennemføre sin sikkerheds- og udenrigspolitik, hvorvidt Danmark handler tilpasningsorienteret eller aktivistisk i udenrigspolitikken og hvor USAs nye og forvirrende kurs efterlader Danmark i verden.      


Faglige mål
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- M;ål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- Komparativ metode og casestudier
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Materialer der indgår i dette forløb
- "International Poltiks kernestof", af Jacob Graves Rasmussen, Forlaget Columbus 2024, s.1-63, s.73-85, s.118-132, s.216-237.  
- "IP-bogen", af Jakob Sinding Skjødt og Jesper Hjarsbæk, Forlaget Columbus 2024, kapitel om konstruktivisme og sikkerhedsliggørelse.
- Global Politik 5.udgave, af Hans Branner, Forlaget Columbus 2024, om stærke og svage stater.  
- www.folkedrab.dk  
- "Putin og min gammel ven har lagt en plan for Ukraine", af Samuel Rachlin d.13.8.2025.  
- "Der er ingen, der siger, at verden skal være orkestreret på det globale niveau" interview med professor Ole Wæver, Ræson 26.1.2024.
https://www.raeson.dk/2024/ole-waever-i-interviewserien-der-er-ingen-der-siger-at-verden-skal-vaere-orkestreret-paa-det-globale-niveau/
- ”Internationale forskere vurderer at Israel begår folkedrab, af Puk Damsgaard og Cecilie Kallestrup, dr.dk d.20 juni 2025.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/internationale-forskere-vurderer-israel-begaar-folkedrab
- ”Fem eksperter kalder Gaza-krig for folkedrab: Danske politikere er splittede”, af Cecilie Kallestrup, dr.dk 20 juni 2025. https://www.dr.dk/nyheder/udland/fem-eksperter-kalder-gaza-krig-folkedrab-danske-politikere-er-splittede
- ”Kinas geopolitiske udfordringer” af Martin A. Husted, Det Udenrigspolitiske selskab foråret 2024.    
- ”For 26 år siden forudså Huntington at Vesten ville komme i konflikt med Rusland” af Perry Macleod Ringblom, 13 marts 2022, Kristeligt Dagblad.  
- ”Engang rådgav han Anders Fogh Rasmussen om udenrigspolitik, nu savner han eftertænksomhed”, af Jens Høyer Jensen og Mahamad-Bakher Sabah, Zetlan d.15.1.2024
https://www.zetland.dk/historie/sOMAJb9j-men2Y0jl-d8778
- ”Velkommen til Frontlinjen”, episode 3, DR dokumentar fra 2024
- "Generaler efter 30 års dansk krigsindsats: Det var en fiasko, og vi er tilbage ved start"
https://www.dr.dk/nyheder/indland/generaler-efter-30-aars-dansk-krigsindsats-det-var-en-fiasko-og-vi-er-tilbage-ved
- "Vores politik skal være styret af pragmatisk idealisme, af udenrigsminister", Lars Løkke Rasmussen.
https://um.dk/om os/ministrene/udenrigsministeren/udenrigsminister-lars-loekke-rasmussen/vores-politik-skal-vaere-styret-af-pragmatisk-idealisme
- "I 2025 vil udenrigspolitikken dominere toppolitikernes dagsorden", af Erik Holstein, Altinget 9.1.2025
https://www.altinget.dk/udvikling/artikel/i-2025-vil-udenrigspolitikken-dominere-toppolitikernes-dagsorden”
- ”Prominent historiker: For Mette Frederiksen er fred farligere end krig”, Altinget d.3.10.2025
https://www.altinget.dk/artikel/historiker-danmarks-udenrigspolitik-er-blevet-en-katastrofe-forklaedt-som-loyalitet  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Velfærdsstat eller konkurrencestat

Kort beskrivelse af forløbet
Den danske universelle velfærdsmodel er berømt verden over, og sammen med de øvrige skandinaviske velfærdsmodeller (også universelle velfærdsmodeller) bliver den ofte fremstillet som den ideelle måde at opbygge “det rigtige samfund” på. Men den danske universelle velfærdsmodel er ikke den eneste velfærdsmodel, der findes, og den står samtidig over for alvorlige udfordringer i fremtiden, efterhånden som flere mennesker bliver ældre, og færre unge træder ind på det danske arbejdsmarked.

I dette forløb vil vi se nærmere på karakteristika ved forskellige velfærdsmodeller (regimer), og vi vil undersøge forskellige måder, hvorpå forskellige velfærdsstatsmodeller håndterer spørgsmålet om ulighed. Vi vil også se på de udfordringer, som den danske velfærdsmodel står overfor, med særligt fokus på de økonomiske aspekter ved finansieringen af den universelle model samt på, hvordan det danske arbejdsmarked er organiseret (arbejdsmarkedetsparter, overenskomster, den danske model, flexicurity). Endelig vil vi undersøge, hvordan den danske velfærdsmodel synes at befinde sig i en overgangsperiode på vej mod en konkurrencestat – i en tid hvor Danmark sammen med andre europæiske lande står over for stigende forsvarsudgifter og øgede investeringer i den grønne omstilling for at tilpasse sig de igangværende klimaforandringer.


Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- Komparativ metode og casestudier
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.


Materials
- Ulighedens mange ansigter - perspektiver på social ulighed, Jakob G. Jensby & Peter Brøndum, 2.udg, Kapitel 8.
- Luk Samfundet Op! 3.udgave, Forlaget Columbus, 2017, kapitel 10
- Sociologibogen 2.udg, af Søren Juul mfl. Forlaget Columbus 2021, s.228-253
- Økonomiens kernestof, Jacob Graves, Forlaget Columbus 2021, kapitel 14 og 15
- Danmarks Statistik, udvalgte statistikker om dansk økonomi 2024.  
- www.detdanskearbejdsmarked.dk
- ”Mette Frederiksen ser fem udfordringer for velfærdssamfundet: Risikerer at tingene ikke går op”, af David Troels Garby, Netavisen Pio, 16.3.2023
- ”Topøkonom Nina Smith om presset på velfærdsstaten - her er regeringens fem muligheder”, af Nina Smith i Berlingske d.20.7.2023
- ”Er velfærdsstatens fremtid virkelig så dyster, som Mette Frederiksen siger?” af Martine Amalie Krogh og Louise Schou Drivsholm.
- ”Regeringen siger, at reformer er nødvendige for at redde velfærdssamfundet. Hvad nu hvis det ikke er rigtigt?”, af Mads Olrik Mahamad Bakher Sabah, Zetland d.7.2.2023          
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kriminalitet i det senmoderne Danmark

Kort beskrivelse af forløbet
Dette forløb tager sigte på at undersøge og forklare fænomenet kriminalitet. I forløbet kigger vi nærmere på begrebet kriminalitet, hvilke forskellige typer af kriminalitet der findes, hvordan udviklingen i kriminalitet er i Danmark, hvad der kan forklare kriminalitet om der findes specielle kriminelle mønstre/profiler, herunder risikofaktorer osv. I arbejdet med hvad der kan forklare kriminalitet arbejder vi dels med Merton, Southerland og Hirschis kriminalitetsteorier - men vi kigger også på en række klassiske sociologiske teorier, som er stærkt anvendelige til at forklare, hvorfor mennesker træder ind i kriminelle bander. Undervejs i forløbet diskuterer vi straf og strafs funktion og hvordan vi straffer i Danmark - og vi har i forløbet været på ekskursion til Københavns Byret for at overvære en retssag.  

Faglige mål
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Kernestof
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- Komparativ metode og casestudier
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Materialer
"Kriminalitet - fra drengestreger til bandekrig 2.udgave", af Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiessen og Oliver Boserup Skov, Forlaget Plenum 2026, kapitel 1, 2, 4 og 8
- Udvikling i kriminalitet i Danmark, Danmarks Statistik 2023
- ”Det er problematisk, at politikere og medier gør befolkningen utryg, når forbrydelserne falder år for år, siger en kriminolog”, Politiken d.7.1.2023.
- Ali Najeis livshistorie, Politiken d.14.12.2021,
- ”Psykolog: Samfundets systematisk lave forventninger til drenge med minoritetsbaggrund bliver selvopfyldende profetier”, Politiken d.15.1.2022
- Exit Bandeliv episode 1+ 2, DR dokumentar
- "Kend Din Ret" af Danske Domstole, https://gymnasie.kenddinret.dk/
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 5: Velfærdsstaten under forandring 27-03-2026
Opgave 6: Skrivedag 13-04-2026
Opgave 7: Synopsis og beregninger 05-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer