|
Titel
7
|
Parti- og vælgeradfærd i DK og USA
FORLØBETS FOKUS OG INDHOLD
I dette forløb undersøges først den politiske splittelse, polarisering, vælgeradfærd i USA, årsager hertil og konsekvenserne heraf. Dette gjorde vi i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg 2024. Derefter fokuserede forløbet på dansk politik , hvor vi tilegnede os viden om vælgertyper og -adfærd, partityper og -adfærd, politiske skillelinjer samt meningsmålinger, valgmetoder og politisk meningsdannelse.
FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i (Danmark og) andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
KERNESTOF
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier
Politologi:
- politiske ideologier, skillelinjer - samt parti- og vælgeradfærd
- Demokratiopfattelser
Metode:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
FAGLIGE MÅL (jf. bekendtgørelsen):
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
Problemstillinger i forløbet:
- Hvordan har opbakningen til SVM-regeringen udviklet sig siden Folktingsvalget 2022?
- Hvad karakteriserer vælgeradfærden i Danmark?
- Fører SVM-regeringen til større støtte til oppositionen - og fører dette til større polarisering ala. amerikanske tilstande?
FORLØBETS CENTRALE BEGREBER OG TEORI
Ideologier (opsamling fra 1.g):
- Klassiske ideologier (liberalisme, socialisme, konservatisme) + grøn ideologi.
- Ideologiske forgreninger: neoliberalisme, socialliberalisme, nationalkonservatisme.
Partityper og partiadfærd:
- Partityper: eliteparti, klasseparti, catch all-parti, kartelparti og markedsparti.
- Partiadfærd: Molins model, Downs stemmemaksimeringsmodel og Kaare Strøms adfærdstrekant, Issue-ownership
Vælgere og vælgeradfærd:
- Vælgertyper: kernevælgeren (herunder class-voting), marginalvælgeren og issuevoter
- Vælgeradfærd: den klassisk sociologiske vælgeradfærdsteori, den socialpsykologiske vælgeradfærdsteori Michigan-modellen), ractional choice teori (retrospektiv stemmeadfærd, pocketbook voting, egotropisk og sociotropiske vælgere, issuevoting (nærheds- og retningsprincippet), Personfaktorens betydning for vælgerne (øget personalisering)
Forløbet baserer sig hovedsageligt på materiale fra 'USA's Udfordringer' (3.udg.) samt 'Politikbogen'. Alt supplerende materiale findes vedhæftet på de enkelte moduler samt under forløbets tilhørende 'Opgaver'.
|