|
Titel
6
|
Politik i en brydningstid
Vi har særligt fokus på dansk politik og vi tilegner os viden om vælgeradfærd, partiadfærd, skillelinjer samt meningsmålinger og valgmetoder. Til sidst bruger vi en række moduler på at arbejde med amerikansk politik - herunder det amerikanske politiske system. På den måde forberede vi os til præsidentvalget den 5. november.
I forløbet indgår et besøg i Folketinget samt på Voxmeter, som laver politiske meningsmålinger.
Desuden deltager vi i et fælles oplæg på Øregård om det amerikanske valg og vi spiser morgenmad på skolen på valgdagen.
FAGLIGE MÅL (jf. bekendtgørelsen):
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold. - formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
KERNESTOF (jf. bekendtgørelsen):
Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Sociologi:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Metode:
- statistiske mål, herunder statistisk usikkerhed.
FORLØBETS BEGREBER/TEORI/UNDERSØGELSER .
Politiske meningsmålinger:
repræsentativ stikprøve, population, statistisk usikkerhed (95%-konfidensintervaller), analyseinstitutter (herunder besøg på Voxmeter).
Valgmetoder:
Flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg, spærregrænse,
regeringstyper
Ideologier:
- Klassiske ideologier (liberalisme, socialisme, konservatisme)
- Ideologiske forgreninger: neoliberalisme, socialliberalisme, nationalkonservatisme
Partityper og partiadfærd:
- Partityper: eliteparti, klasseparti, catch all-parti, kartelparti og markedsparti.
- Partiadfærd: Molins model, Downs stemmemaksimeringsmodel og Kaare Strøms adfærdstrekant
Vælgere og vælgeradfærd:
- Vælgertyper: kernevælgeren (herunder class-voting), marginalvælgeren og issuevoter
- Vælgeradfærd: den klassisk sociologiske vælgeradfærdsteori, den socialpsykologiske vælgeradfærdsteori (også kalder Michigan-modellen), ractional choice teori (retrospektiv stemmeadfærd, pocketbook voting, egotropisk og sociotropiske vælgere, issuevoting (nærheds- og retningsprincippet), Personfaktorens betydning for vælgerne.
Medier og politik (Dette emne indgik i forløbet "Hvad er demokrati?")
|