Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Øregård Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Musik C
|
Lærer(e)
|
Signe Mirjam Krøll Dreyer
|
Hold
|
2024 mu/mtu/2 (1g mu/mtu/2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Basal musikteori og analyse
Fokus i dette forløb er at koble den grundlæggende musikteori, til hvordan den viden bruges når man analyserer musik. Følgende er gennemgået:
Tonehøjde:
Stamtoner, midter-c, oktaver, halvtoner og heltoner: https://www.musikipedia.dk/stamtonerne
Nodsystemets opbygning, bilinjer, linjer og mellemrum: https://www.musikipedia.dk/nodesystemet
G-nøglen og F-nøglen: https://www.musikipedia.dk/noegler
Fortegn (kryds, b og opløsningstegn), afledningernes navne, løse fortegn og faste fortegn: https://www.musikipedia.dk/fortegn
Rytme:
Rytmik, puls og tempo: https://www.musikipedia.dk/puls-og-tempo
Takt, underdeling: https://www.musikipedia.dk/takt-og-underdeling
Betoningsmønstre og underdelinger: https://www.musikipedia.dk/betoning
Nodeværdier og pauser, nodens bestanddele: https://www.musikipedia.dk/nodevaerdier
Taktart, 4/4-takt: https://www.musikipedia.dk/taktart-og-rytmer
Sammenbinding og punktering: https://www.musikipedia.dk/sammenbinding-og-punktering
Synkoper: https://www.musikipedia.dk/synkope
Tonestrukturer:
Intervallers navne og størrelser (uden forstørret kvart og formindsket kvint): https://www.musikipedia.dk/intervaller
Dur (4+3) og mol treklang (3+4): https://www.musikipedia.dk/akkorder
Skalaer: dur, ren mol, pentaton (kort), blues (ud fra C): https://www.musikipedia.dk/skalaer
Dur- og moltonearter: https://www.musikipedia.dk/tonearter
Kvintcirklen, toneartsbestemmelse ved at se på faste fortegn og se på sidste tone/akkord: https://www.musikipedia.dk/kvintcirklen
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Instrumentlære og sammenspil
Basal instrumentlære på trommer, bas, guitar, klaver og percussion.
Koordinationssøvelser (klappeøvelser, talekor, sds) herunder rytme-rondo. Introduktion til gribebræt på bas og guitar. Introduktion til stamtoner på klaveret og træning i at spille simple klaverfigurer.
Sammenspil på hele holdet:
Jul på Vesterbro
Blues i C
Sammenspil i mindre grupper:
Danser lidt med piger
Du ligner din mor
Smelter under månen
Flowers
Drunk in the morning
APT.
Valerie
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
52 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Tematisk forløb: Populærmusik
Forløbet introducerer populærmusik som medieret musikform. Eleverne har arbejdet med temaer som ophavsret, hits og hooklines samt diskuteret fankultur, identitet og musikoplevelsen i spændingsfeltet mellem det autentiske og det kommercielle.
Litteratur:
Susanne Christensen og Mette Rigtrup: "Inspirationsmateriale til det nye c-niveau (Folkemusik- Kunstmusik-Populærmusik) s. 69-80 (kompendiet har I fået udleveret - kan også findes i dokumenter her på Lectio).
- Populærmusik er medieret
- ophavsret - at "sætte pris" på musikken
- Hits og hooklines
- Holdet bag stjernerne
- Fankultur og identitet
- Autentisk eller kommerciel
- Lyden af et hit: hitskabelon og "opskriften" på et hit
Begreber inden for analyse af rytmisk musik: hook, riff, gimmick, groove (beat), ostinat, break og call & response, form og formled, pop-form, udvidet pop-form
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Tematisk forløb: Folkemusik
Forløbet tager udgangspunkt i folkemusik som mundtlig tradition med fokus på musikalske fællesskaber og funktionel brug, herunder fællessange, børnesange og fodboldsange. Eleverne har arbejdet med blues – form, bluenotes og call and response – samt undersøgt fællessangens rolle i at styrke oplevelsen af fællesskab.
Litteratur
Susanne Christensen og Mette Rigtrup: "Inspirationsmateriale til det nye c-niveau (Folkemusik- Kunstmusik-Populærmusik) s. 13-20, 23-26 (kompendiet har I fået udleveret - kan også findes i dokumenter her på Lectio)
- De gamle folkeviser
- Sangene fra din barndom og fællessange i mange sammenhænge - Orkestret spiller op
- Folkemusik på den store scene
- Folkemusik i moderne genrehybrider
- Udblik til verden
- Spirituals og tidlig blues som udtryk for afroamerikansk identitet
Musikekskursion - fællessang
Fællessang i Stefanskirken på Nørrebro. Der synges årstidens sange og salmer fra højskolesangbogen.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Tematisk forløb: Populærmusik
Eleverne har individuelt arbejdet med arbejdspapirerne knyttet til "Hitskabelonen" (kompendiet side 77-78 - kan findes i dokumenter her på Lectio). I første del af forløbet valgte de selv en aktuel sang fra Spotifys Top 100 og analyserede, hvorvidt nummeret fulgte mønstrene i hitskabelonen. Herefter blev samme analysemetode anvendt på deres aktuelle sammenspilsnumre ("Danser lidt med piger", "Drunk in the Morning" og "APT.") samt på The Supremes’ klassiker "Baby Love".
Til arbejdet med grooveanalyse, har vi taget udgangspunkt i oversigten https://tartelet.dk/skriftlig-musik/M1/Groove-analyse-begreber.pdf
Pulsmarkering, modrytme (offbeat), lift, komplementærrytmik, sammenfald, ostinat (eksempler gennemgået på holdet: "Joanna", "Englishman in NY", Sex Pistols: "Problems", Beatles: "Things we said today", Michael Jackson "Billie Jean", Carly Rae Jepsen: "Call me maybe").
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Særligt studeret område: Soul
I det særligt studerede område arbejder vi med soul. Først og fremmest sydstatssoul, men med en sammenligning med Motown til sidst. Indgående musikanalyser omfatter: Mustang Sally (Willson Picket), Soul Man (Sam & Dave), Respect (Aretha Franklin) og Baby Love (The Surpremes). Der er arbejdet med, hvor soul udspringer fra, hvilken betydning den har i USA i 1960'erne, hvad der definerer sydstatslyden samt den overordnede forskel på sydstatssoul og Motown-soul.
Litteratur:
Soul - sort musik i 1960'erne af Jakob Jensen, Thomas Hammer og Forlaget Systime A/S Side: kapitel 1, 2, 3 og 5
Sange og analyser
Sydstatssoul:
Wilson Pickett: "Mustang Sally" (1966)
Sam & Dave: "Soulman" (1967)
Aretha Franklin: "Respect" (1967)
Motown:
The Supremes: "Baby Love" (1964)
The Temptations: "My Girl"
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
27 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Tematisk forløb: Kunstmusik
Forløbet giver en introduktion til musikhistoriens hovedperioder – fra antikken over middelalderen, renæssancen, barokken, wienerklassikken og romantikken til det moderne. Gennem lydeksempler får eleverne et overblik over periodernes stilistiske kendetegn. Der arbejdes desuden mere indgående med barokken, herunder en analyse af rondoformen i Vivaldis 1. sats "Forår" fra "De fire årstider".
Litteratur:
Susanne Christensen og Mette Rigtrup: "Inspirationsmateriale til det nye c-niveau (Folkemusik- Kunstmusik-Populærmusik) s. 38-48
- Den nedskrevne musik
- Programmusik og absolut musik
- Dirigent og orkesteret
- Partitur
- Det klassiske koncertritual
- Komponist - håndværker eller kunstner
- Kunstnerisk udtryk - nedbrydning af konventioner
- Analyse af Vivaldis 1. sats "Forår" - rondoform, dynamiske kontraster, orientering i partitur, programmusik, det tilhørende sonet (digt)
Lærerstyret gennemgang af de forskellige musikhistoriske perioder med lydeksempler (antikken, middelalder, renæssancen, barok, wienerklassik, romanatikken, det moderne): https://jakobmjensen.dk/musikkurser/historie/klassisk/Klassisk_musikhistorie.html
Onsdagskoncert i Marmorkirken. Komponister Isak Persson, Albert Laubel og Aske Kai Tengberg. Medvirkende: Slagtøjs- og orgelstuderende samt DKDM’s Børne og- Ungdomskor under ledelse af Bente Colding-Jørgensen.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/34/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66008010377",
"T": "/lectio/34/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66008010377",
"H": "/lectio/34/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66008010377"
}