Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Øregård Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Anna Beyer, Selma Dorthea Hjordt Hasle
|
|
Hold
|
2024 sa/k (1k sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb 1: Ideologier og partier i dansk politik
KORT OM FORLØBET:
I dette forløb har eleverne tilegnet sig viden om demokratiet som styreform og dansk politik, herunder partiernes ideologiske holdninger.
FAGLIGE MÅL (jf. bekendtgørelsen samf C):
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
KERNESTOF (jf. bekendtgørelsen samf C)
Politik:
- Politiske partier i Danmark og politiske partier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
FORLØBETS CENTRALE BEGREBER OG TEORI
- Politiske styreformer: demokrati, autokrati og teokrati, Eastons model, repræsentativt og direkte demokrati, konkurrence- og deltagelsesdemokrati.
- Politiske styringskæder: den parlamentariske styringskæde, den normative styringskæde, lovgivningsprocessens i Danmark, EU direktiver og forordninger.
- Ideologier: de tre klassiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme), og ideologiske forgreninger (socialliberalisme, neoliberalisme, nationalkonservatisme, socialkonservatisme, socialdemokratisme og revolutionær socialisme) og grøn ideologi.
- Politiske skillelinjer: fordelings- og værdipolitik.
- Partiadfærd: Downs model og Molins model.
-
MATERIALE:
Luk samfundet op, 4. udgave (blå)
- Kap. 5, herunder s. 101-110 samt s. 114-120 (Politiske ideologier, fordelings- og værdipolitik og partiadfærd)
- Kap. 6, herunder s. 125-131 samt s. 138-140 (politiske styreformer, styringskæder og lovgivningsprocessen)
CASES:
- Cases vedr. ideologiske holdninger:
a. Progressiv beskatning - for/imod?
b. Hæve afgifter på cigaretter - for/imod?
c. Gymansiefordelingsaftalen - for/imod?
d. Maskeringsforbud (burkaforbuddet) - for/imod?
- Hvorfor skifter Socialdemokratiet holdning til skattelettelser?
Bilag 1: Kampagnevideo i 2017: https://fb.watch/gqBFAnQnjd/
Bilag 2: Interview med Nicolai Wammen om S’s skattelettelser i DK anno 2023: https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-10-09-s-vil-give-skattelettelser-for-fire-milliarder?fbclid=IwAR1FJN0nd8qt3mJY3-gaH8OHNgto98SnqjhtfKogrV5qcJaBmXrKsrU2rm4
I undervisningen i studieretningsklassen:
- SVM regeringens afskaffelse af Store Bededag
Bilag 1: Artikel – Død bededag jagter Mette Frederiksen som en zombie Kilde: Information | 26.04.2024
Bilag 2: Statistik – Det forbinder vælgerne med SVM-regeringens første år Kilde: Vælgerne forbinder regeringens start med afskaffelsen af store bededag | Politiken | 16.12.2023 og DR, 28. februar 2023.
- Vælgernes holdning til SVM-regeringen
Bilag 1: Artikel – Danskerne dumper regeringen på 15 ud af 16 områder Kilde: www.dr.dk – 16.11.2024
Bilag 2: Statistik – Hvilken regering er bedst? Kilde: www.dr.dk – 16.11.2024
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb 2: Økonomi og velfærd
Formål:
Dette forløb handler om økonomi og velfærd. Fokus i forløbet er eleverne skal tilegne sig viden om økonomiske mål og begreber, der skal gøre eleverne i stand til at gennemskue, hvordan det går med den danske økonomi, samt hvilke politiske styringsmekanismer, der i forskellige situationer er hensigtsmæssige. Forløbet fokuser derudover på hvordan borgernes behov kan stilles på forskellig vis gennem de tre velfærdsmodeller.
Centrale spørgsmål:
Hvad er behov og hvordan hænger det sammen med økonomi?
Hvad er målene for god økonomi?
Hvilke politiske styringsmekanismer kan der tages i brug for at tæmme økonomien?
KERNESTOF:
Økonomi:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Begreber
- Maslows behovspyramide (mangel- og vækstbehov)
- Prisdannelse
- Udbud og efterspørgsel
- Markedsmekanismen
- Forbrugersamfundet
- Forbrugsmønstre
- Det økonomiske kredsløb (husholdning, virksomheder, den offentlige sektor, den finansielle sektor og udlandet)
- De seks økonomiske mål (BNP, inflation, arbejdsløshed, betalingsbalance-ligevægt, balance på statsbudgettet og bæredygtig økonomi)
- Målkonflikter ift. de samfundsøkonomiske mål
- Udsving i økonomien (høj-, lav-, nedgangs- og opgangskonjunktur)
- Økonomiske politik: Finans og pengepolitik
- Told som politisk sanktionsmulighed
- De tre velfærdsmodeller (den universelle, residuale og korporative), samt stat, markedet og civilsamfund
- Den universelle velfærdsstats udfordringer
- Planøkonomi, markedsøkonomi og blandingsøkonomi
MATERIALER:
Bøger:
”Luk samfundet op”
Brøndum, P. & Hansen, T.B. (2025). I LUK SAMFUNDET OP!. Columbus.
Kapitel 8: Økonomiske ressourcer, forbrug og behov
- 8.1: Behov, prioritering og privatøkonomi s. 168-171
- 8.3: Samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb s. 172-176 + 178-179
- 8.4: Hvad er god økonomi? s. 179-185
- 8.5: Udsving i økonomien s. 186-189
- 8.6: Økonomisk politik s. 189-191 (KUN finanspolitik og pengepolitik)
Kapitel 9: Velfærdsstat eller konkurrencestat
- 9.2 Velfærdstrekanten - borgernes forskellige veje til velstand s.197-98 + 200-204 (uddrag)
- 9.3 Velfærdsstatens udfordringer s.204-204 (uddrag)
Supplerende materiale:
Artikler:
Told og Trump: https://www.dr.dk/nyheder/udland/professor-gennemhuller-trumps-told-strategi-der-er-noget-han-ikke-har-forstaaet
Quiz:
Inflation: https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvad-er-inflation_342736
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb 3: Det senmoderne samfund
Forløb 3: Det senmoderne samfund:
Formål:
Dette forløb handler om det senmoderne samfund. Forløbet har til formål at give eleverne en grundlæggende viden om identitetsdannelse og sociale omgivelsers betydning for hvem vi er og hvordan vi ser os selv.
Forløbet forkuser på sociale og kulturelle forskelle gennem arbejde med sociale arv (herunder habitus og kapitalerne), samt mødet mellem forskellige kulturer i form af integration. I forbindelse med integration og kulturmøder har forløbet undersøgt anerkendelses betydning for integration og identitetsdannelse.
Spørgsmål:
- Hvad er identitet og hvilken betydning har sociale omgivelser for en persons identitet?
- Hvordan kan identitet hænge sammen med forventningspres og sociale medier?
- Hvordan kan identitet, sociale roller og sociale grupper have betydning for trivsel?
- Hvad er karakteristisk for det senmoderne samfund og hvad betyder det for de mennesker der lever i det?
- Hvilken forskellige ideer findes der om integration mellem en minoritetsgruppe og en majoritetgruppe?
- Hvilken rolle spiller anerkendelse i forbindelse med integration og identitetsdannelse?
KERNESTOF:
- Metode
- Kvalitativ og kvantitativ metode
- Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Faglig viden:
- Socialisering (primær-, sekundær-, dobbelt- og multisocialisering)
- Identitet (de fire niveauer)
- Normer (formelle og uformelle)
- Social roller
- Familietyper (4 former) og familieformer (konstallationer)
- Sociale grupper (primærgruppe, sekundærgruppe, formelgruppe, uformelgruppe og referencegruppe)
- Det senmoderne samfund (Giddens og Beck)
- Anerkendelse (Honneth)
- Integrationsformer
- Habitus og kapitalerne (Bourdieu)
- Social arv
MATERIALER:
”Luk samfundet op”
Brøndum, P. & Hansen, T.B. (2025). I LUK SAMFUNDET OP!. Columbus.
Kapitel 2: Identitet i forandring
- 2.1: Hvad er socialisering? s. 29-34
- 2.3: Hvem er jeg egentlig - et spørgsmål om identitet s. 37-40
- 2.4: Sociale grupper s. 40-43
- 2.5: Kulturelle forskelle og identitet s. 49-52 (uddrag)
Kapitel 3: Samfund og individ
- 3.3 Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund s. 65-71
- 3.5 Ulrich Beck - risiko i det senmoderne s. 73-78
Kapitel 4: Forskellige liv i Danmark
- 4.3: Pierre Bourdieu s. 86-89
Supplerende materiale:
Artikler
https://livsstil.tv2.dk/samliv/2016-07-31-her-er-danmarks-37-forskellige-familieformer
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13577691/regnbuefamilien-er-blevetstorre?publisherId=3274962
Videoer
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=303#c632 (Aydin Soei om modborgerskab)
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=303#c868 (Aydin Soei fortæller om sin opvækst)
https://luksamfundetop.dk/kapitel-3/instruktionsvideoer (Hvad mener Anthony Giddens om det senmoderne samfund? Hvad med Ulrich Beck om det senmoderne samfund?)
Dokumentar
https://www.dr.dk/drtv/se/de-perfekte-piger_52514 (DR De perfekte piger episode 1)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb 4: Politik-forløb
Formål:
Dette forløb undersøger dansk politik. Eleverne stifter bekendtskab med det danske demokrati, den parlamentariske styringskæde og de danske partier, der løbende skal give eleverne indblik i det politiske system vi indgår i, samt præsentere mulighederne for politiske deltagelse. Forløbet har et løbende fokus på forskellige ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme), der skal gøre eleverne i stand til at vurdere centrale politiske uenigheder som resultat af disse grundlæggende forskellige syn.
Centrale sprøgsmål:
Hvad er et demokrati og hvilke andre styreformer findes der?
Hvordan praktisere vi demokrati i Danmark?
Hvilken muligheder for politiske deltagelse findes der i det danske demokrati?
Hvilke rettigheder og pligter har vi som borgere i Danmark?
Hvordan ville ideologierne forholde sig til rettigheder og pligter?
Er der lighed mellem mænd og kvinder i Danmark?
KERNESTOF:
Politik
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Metode
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.
FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer̶
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Begreber fra forløbet:
- Politik (Eastons definition)
- Politiske styreformer (demokrati, autokrati og teokrati)
- Demokrati (Dahl's 5 kriterier)
- Direkte og repræsentativt demokrati
- Demokratiopfattelser (Konkurence og deltagelsesdemokrati)
- Den parlamentariske styringskæde
- Magtens tredeling
- Fordelingspolitik og værdipolitik
- Danske partier (11 styk)
- Regering, støttepartier og oppositionspartier
- Molins model
- Ideologierne (liberalisme, konservatisme og socialisme)
- Statsborgerskab, medborgerskab og modborgerskab
- Politisk syn på integration
- Formel lighed og reel lighed
- Undersøgelse af lighed mellem mænd og kvinder i Danmark
- Betydning af EU og globale beslutningsprocesser
- Stat
- Suverænitet
- Forordninger
- Direktiver
- Overstatlig og mellemstatslige samarbejder
”Luk samfundet op”
Brøndum, P. & Hansen, T.B. (2025). I LUK SAMFUNDET OP!. Columbus.
Kapitel 5: Politiske ideologier
- 5.1: De tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme s. 101-106
- 5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik s.114-118 (uddrag)
Kapitel 6: Demokrati og medborgerskab
-
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Repetition og eksamensforberedelse
Opsamling på de tre forløb, med særlig fokus på grundforløbets samfundsfag, der omhandlede politik og ideologier.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/34/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66008085007",
"T": "/lectio/34/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66008085007",
"H": "/lectio/34/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66008085007"
}