Holdet 2024 sa/x - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 sa/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Øregård Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Thor Banke Hansen
Hold	2024 sa/x (1x sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	1: Partier og ideologier
Titel 2	2: Sundhed og ulighed i samfundet
Titel 3	3: Velfærd, økonomi og ligestilling
Titel 4	4: Identitet, kriminalitet og medborgerskab
Titel 5	Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	1: Partier og ideologier Grundforløb samfundsfag 2024: Partier og ideologier Forløb i dansk politik med fokus på ideologier og partier Politik ̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier - politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter 1) Liberalisme Hvad er udgangspunktet for klassisk liberalisme? Hvilke rettigheder har mennesket ifølge John Locke? Hvad betyder frihed for liberalister? Hvad betyder vendingen: Enhver er sin egen lykkes smed? Hvad er liberalismens menneskesyn? Hvad er liberalismens samfundsopfattelse? Hvad er liberalismens syn på statens rolle? Hvad er en natvægterstat eller en minimalstat? Hvad er den usynlige hånd? Hvad er kapitalisme? Hvad er økonomisk liberalisme? Hvad er politisk liberalisme? 2) Hvad er liberalismens styrker og svagheder? Undersøgelse: Hvilke partier i Danmark er liberalistiske? Forklaringer og hypoteser: Hvorfor liberalistiske partier gør og handler, som de gør. 3) Konservatisme Hvad er udgangspunktet for traditionel konservatisme? Hvad er problemet med liberalismen ifølge konservative? Hvad betyder kultur og traditioner for konservatisme? Hvad er konservatismens menneskesyn? Hvad er konservatismens samfundsopfattelse? Hvad er konservatismens syn på statens rolle? Hvad betyder autoriteter for konservatisme? Hvad er sammenhængskraft ifølge konservatisme? 4) Diskussion: Hvad er konservatismens styrker og svagheder? Undersøgelse: Hvilke partier i Danmark er konservativt? Forklaringer og hypoteser: Hvorfor konservative partier gør og handler, som de gør. 5) Ungdommens folkemøde Husk: En papirblok og en kuglepen. Kl.9: Vi mødes ved indgangen til Ungdommens Folkemøde i Valbyparken ved Tudsemindevej: https://www.ungdommensfolkemoede.dk/copy-of-praktisk Kl.9-11: Opgave: - Tag kontakt til foreninger og organisationer. Deltag i Workshops, oplæg og debatter. Se programmet her: https://www.ungdommensfolkemoede.dk/program2024 - Overvej, hvorfor oplægsholdere, foreninger og organisationer er til Ungdommens Folkemøde. - Interview oplægsholdere, foreninger og organisationer om deres argumenter. Hvorfor er deres sag vigtig? Skriv argumenterne ned også selvom du er uenig! Kl.11-12: Vi samles ved stedet: Lærerværelset. - Gode råd og fif gives videre. Vi fremlægger for hinanden. Kl.12-14.00: Opgave: - Tag kontakt til oplægsholdere, foreninger og organisationer. Find MENNESKESYN, SAMFUNDSOPFATTELSER OG HOLDNINGER TIL STATENS ROLLE. Lav en video eller skriv argumentationen ned! Den skal fremlægges! Kl.14.30: Fælles afslutning og fravær ved Lærerværelset! 6) Socialisme Hvad er problemet med liberalismen og kapitalisme ifølge Karl Marx? Hvad er socialismens menneskesyn? Hvad er socialismens samfundsopfattelse? Hvad er socialismens syn på statens rolle? Hvad er klassekamp? Hvad er et socialistisk samfund? Hvad betyder vendingen: Enhver yder efter evne og nyder efter behov? Hvad er solidaritet? Hvad er kommunisme? Hvad er kommunismens menneskesyn? Hvad er kommunismens samfundsopfattelse? Hvad er kommunismens syn på statens rolle? 7) Diskussion: Hvad er socialismens styrker og svagheder? Undersøgelse: Hvilke partier i Danmark er socialistiske? Forklaringer og hypoteser: Hvorfor socialistiske partier gør og handler, som de gør. 8) Socialliberalisme Hvad er socialliberalismens løsning på kapitalismens problemer? Hvad er socialliberalismens menneskesyn? Hvad er socialliberalismens samfundsopfattelse? Hvad er socialliberalismens syn på statens rolle? 9) Socialkonservatisme og nationalkonservatisme Hvad er socialkonservatismens samfundsopfattelse? Hvad er socialkonservatismens syn på statens rolle? Hvilket dansk parti bliver forbundet med socialkonservatisme? Hvad bygger nationalkonservatisme på? Hvorfor er nationen og nationalstaten så vigtig for nationalkonservatisme? 10) Socialdemokratisme Hvilken ideologi har socialdemokratismen bevæget sig henimod? Hvad er reformistisk socialisme? Hvad vil socialdemokratismen gøre ved det kapitalistiske samfund? Hvad er socialdemokratismens opfattelse af staten? Hvilket dansk parti bliver forbundet med socialdemokratisme? 11) Revolutionær socialisme Hvad er forskellen på socialdemokratisme og revolutionær socialisme. 12) Diskussion: Hvad er ideologiens styrker og svagheder? Undersøgelse: Hvilke partier i Danmark har ideologien? Forklaringer og hypoteser: Hvorfor partier gør og handler, som de gør, hvis de har ideologien. Socialliberalisme Hvilke danske partier bliver forbundet med socialliberalismen? Socialkonservatisme og nationalkonservatisme Hvilket dansk parti bliver forbundet med socialkonservatisme? Socialdemokratisme Hvilket dansk parti bliver forbundet med socialdemokratisme? Revolutionær socialisme Hvilket dansk parti bliver forbundet med kommunisme? 13) Neoliberalisme Hvem er neoliberalismens fader? Hvilke danske partier er inspireret af tanker fra neoliberalismens fader? Hvad er neoliberalismens menneskesyn? Hvad er neoliberalismens syn på statens rolle? 14) Grønne ideologier Hvilket synspunkter har grønne ideologier i forhold til økonomisk vækst? Hvad er den grønne ideologis menneskesyn? Hvad er den grønne ideologis samfundsopfattelse? 15) Nationalisme Hvad forsvarer ideologien nationalisme? Hvad tilbyder nationen de mennesker der lever i den? Hvad menes med patriotisme? Hvad menes med chauvinistisk nationalisme? 16) Populisme Hvad er en politiske strømning? Hvad er kendetegnende for højreorienteret populisme? Hvad er kendetegnende for venstreorienteret populisme? 17) Identitetspolitik Hvad fokuserer identitetspolitik på? Nævn nogle eksempler på identitetspolitiske spørgsmål Hvad menes med strukturel diskrimination? 16) Case: Danmarksdemokraternes og Liberal Alliances holdninger til værnepligt for kvinder. Forklaringer og hypoteser: Hvorfor partier gør og handler, som de gør, hvis de har ideologien. 17) Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik Hvordan kan vi definere et politisk parti? Hvad er et klasseparti og et catch all-parti? Hvad er forskellen på en kernevælger og en marginalvælger? Hvad er en issue-voter - og hvad menes med issue-voting? Hvad menes med issue-ownership? Hvad handler fordelingspolitik om? Hvad handler værdipolitik om? Hvad vil det sige at noget er forrdelingspolitisk, og at noget er værdipolitisk? Hvad menes med Højre-venstre aksen? 18) Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd ved hjælp af Downs model og Molins model? Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd? Brug Downs model til at forklare de danske partiers adfærd? Brug Molins model til at forklare de danske partiers adfærd? 19) Politik og politiske styreformer Hvad er en politisk styreform? Hvad er forskellen på demokrati, autokrati og teokrati? Hvad er et diktatur? 20) Hvad er et demokrati? Hvad er Dahls fem kriterier for et demokrati? Hvad er et direkte demokrati og repræsentativt demokrati? Hvad handler konkurrencedemokratiet og deltagelsesdemokratiet om? 21) Demokrati i praksis: Det danske politiske system og magt Hvad er henholdsvis private og offentlige anliggender for noget? Giv eksempler. Hvad er det Eastons model af det politiske system illustrerer? Hvad betyder input, feedback og output? Hvad er magt, og hvilke former kan magt antage? Hvad handler magtens tredeling om? Hvad er parlamentarisme? Hvad er forskellen på negativ og positiv parlamentarisme? Hvordan er et parlamentarisk system og et præsidentielt system forskelligt fra hinanden? Hvad er ”checks and balances”? 22) Undersøg Folketingsvalget 2022 og Det amerikanske præsidentvalg 2024 Undersøg de to store amerikanske partier: Demokraterne og Republikanerne. Forklar, hvorfor: - der er et to-parti-system i USA - der er et flerpartisystem i Danmark Diskuter styrker og svagheder ved det parlamentariske og præsidentielle system. Hvilket vil du foretrække?
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	2: Sundhed og ulighed i samfundet Forløb 2: Sundhed og ulighed i samfundet Et forløb, hvor vi arbejder med danskernes sundhed ud fra samfundsfaglige perspektiver. KERNESTOF Sociologi - sociale og kulturelle forskelle (Forløb: 2) - ligestilling mellem kønnene Metode - kvantitativ og kvalitativ metode. 1) Sundhed og ulighed. Samfundsfaglige begreber/teorier: - social arv (positiv og negativ social arv) - social mobilitet (generations- og karrieremobilitet) - social ulighed - møsterbrud og mønsterbrydere - forskellige grupperinger i undersøgelser af danskernes sundhed fx: uddannelsesgrupper, alder, geografi osv. Litteratur: Peter Brøndum & Thor Hansen: Luk samfundet op, 4. udgave: side 90-95 2) Livstil og sygdomme. Samfundsfaglige begreber/teorier: - Bourdieus teori om livsstil, social ulighed, habitus, økonomisk, kulturel og social kapital. - Minervamodellen - forskellige grupperinger, værdier og normer i livsstile, adfærd og holdninger Litteratur: Peter Brøndum & Thor Hansen: Luk samfundet op, 4. udgave: side 83-89 3) Sprog og sundhedsforståelse - Bernsteins sprogkodeteori Litteratur: Peter Brøndum & Thor Hansen: Luk samfundet op, 4. udgave: side 89-90 4) Stress og livsformer - livsformer, arbejde og fritid - forskellige grupperinger, værdier og normer i arbejdsliv og fritid Litteratur: Peter Brøndum & Thor Hansen: Luk samfundet op, 4. udgave: side 81-83 5) Etnicitet og sundhed - kulturelle forskelle - værdier og normer i forskellige grupperinger - kultur, integration (pluralistisk integration, assimilation og segregation) - subkultur - etnicitet/nationalitet - mono-/multikulturelt samfund Litteratur: Peter Brøndum & Thor Hansen: Luk samfundet op, 4. udgave: side 43-49 6) Honneths anerkendelsesteori: Anerkendelse og krænkelse Diskutere, hvordan integration af forskellige sociale grupper fx uddannelsesgrupper og etniske grupper påvirker danskernes sundhed. 7) Korte oplæg om: Undersøg sammenhænge mellem etnicitet/kulturel identitet og sundhed: 1 Selvvurderet helbred 2 Fysisk og mentalt helbred 3 Stress 4 Sociale relationer 5.Rygning 6.Alkohol 7.Kost 8. Fysisk aktivitet 9. Vægt 10. Langvarig sygdom 11. Nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig samt søvnbesvær eller søvnproblemer Sammenhænge mellem etnicitet/kulturel identitet og sundhed - Minoritetsgrupperne i Danmark har større tendenser til lavt selvvurderet helbred og få sociale relationer (ensomhed) end majoritetsgruppen af danskere. - Majoritetsgruppen i Danmark har større tendenser til højt alkoholforbrug, usund kost og langvarige sygdomme end minoritetsgrupperne i Danmark. 8) Sociale klasser: Klassesamfundet og klassebegrebet - Overklassen - Den højere middelklasse - Middelklassen - Arbejderklassen - Uden for arbejdsmarkedet Case: Klasser, livsstil og sundhed 9) Fattigdomsdefinitioner - absolut fattigdom - relativ fattigdom - økonomisk sårbarhed - social eksklusion - marginalisering - afsavn Case: Børn i fattigdom og afsavn i Danmark ----- SUNDHED OG KØN. SUNDHED OG LIGESTILLING. KERNESTOF: ”Ligestilling mellem kønnene” - Forskelle mellem formel og reel ligestilling i sundhed - Ligestilling som rettigheder og pligter, herunder sociale rettigheder ----- SUNDHED OG SAMFUNDSFAGLIGE METODER. METODISK KERNESTOF: ”kvantitativ og kvalitativ metode” Kvantitativ metode - handler om kvantificering af sociale fænomener ved hjælp af tal og omfatter forskellige metoder til indsamling og bearbejdning af kvantitative data. Indsamlingen kan ske med brug af statistisk materiale - Bearbejdning af data kan ske med brug af beregninger og konstruktion af diagrammer. Kvalitativ metode - tager afsæt i anvendelse af tekst som data til at undersøge sociale fænomener med den hensigt at opnå en nuanceret forståelse af det givne fænomen. Det kan eksempelvis foregå gennem udførelse af interviews eller observationsstudier eller brug af foreliggende kvalitative data som fx interviews i artikler, ytringer på de sociale medier mm. ---- EMPIRI: Uddrag fra rapporterne: Danskernes sundhed 2021: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Sundhedsprofil/Sundhedsprofilen.ashx Danskernes sundhed 2023: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2024/Sundhedsprofil/WEB_Sundhedsprofilen_2023_KORT-a.ashx https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2023/Ulighed/WEB_SUNDHEDEN-BLANDT-BORGERE-MED-ETNISK-MINORITETSBAGGRUND.ashx Interesseorganisationer: Danske Patienter: https://danskepatienter.dk/temaer-projekter/temaer/ulighed-i-sundhed/fakta-om-ulighed-i-sundhed Danske Regioner: https://www.regioner.dk/services/faktuelt/2022/danskernes-uddannelse-betyder-meget-for-hvor-gamle-vi-bliver Video om ulighed i sundhed: https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/paa-sporet-af-den-sociale-arv-i-uddannelse/ https://www.sst.dk/da/Fagperson/Ulighed-i-sundhed/Om-ulighed-i-sundhed
Indhold	Kernestof: Sundhedsprofilen.ashx WEB Sundhedsprofilen 2023 KORT a.ashx Om ulighed i sundhed Peter Brøndum - Thor Hansen: Luk samfundet op, 4. udgave; sider: 43-52, 81-99 Danske Regioner Skærmbillede 2024-11-19 kl. 11.37.30.png Bourdieu kort 2024.pptx På sporet af den sociale arv i uddannelse - ROCKWOOL Fonden Social arv i uddannelse - ROCKWOOL Fonden WEB SUNDHEDEN BLANDT BORGERE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND.ashx Axel Honneths anerkendelsesteori og analyseark.docx klassesamfund.dk Stort fald i antallet af fattige børn – men stadig store kommunale forskelle Børn og unge, der lider afsavn, udelukkes fra fællesskabet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	3: Velfærd, økonomi og ligestilling Forløb 3: Velfærd, økonomi og ligestilling Kernestof: Økonomi ̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund ̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter. Politik: ̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng ̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene. 1) Hvad er økonomi? - Forbrug og forbrugsmønstre - forbrugersamfundet - privatøkonomi - Masholws behovspyramide - Markedet og prisdannelse - udbud og efterspørgsel 2) Feltstudie og interviews: Undersøg forskellige forbrugeres forbrugsmønstre i fx: a) Netto b) Superbrugsen ved Sofievej/Strandvejen c) Føtex d) Superbrugsen ved Tranegårdsvej/Strandvejen (den gamle Irma) e) Muligvis andre dagligvarerbutikker Noter og analyser: 1) Følg en forbruger i butikken til indkøbsbåndet. 2) Hvad køber forbrugeren? Beskriv varerne! 3) Analyser forbrugerens mønster ved hjælp af: - Mashlow - Minervamodellen Interview eventuelt en-to forbrugere om: - Hvad de køber ind til? - Hvorfor de køber ind i butikken i stedet for andre dagligvarerbutikker? - Hvor ofte de køber ind? - Hvad der er vigtigt for dem, når de handler ind fx lave priser, høj kvalitet, sunde varer osv.? Skriv analyse i elevfeedback til næste modul! 3) Hvad er samfundsøkonomi? - Det økonomiske kredsløb Vi arbejder med det økonomiske kredsløb og undersøger, hvordan forskelle begivenheder påvirker: - markedet og prisdannelse - udbud og efterspørgsel 4) Case: Hvordan påvirker forbrug, sundhedsvaner, ulighed i indkomst, karakterer og livsstil samfundets økonomi? 5) Hvad er skat og afgifter? - indkomstskattesystemet - hvordan virker en afgift? Vi arbejder med det økonomiske kredsløb og undersøger, hvordan skat og afgifter påvirker: - markedet og prisdannelse - udbud og efterspørgsel - sundhed 6) Case: Hvordan virker skatter og afgifter på livsstil, sundhed, privatøkonomi og samfundsøkonomi? 7) Definer: Målene for god økonomi: - Økonomisk vækst i BNP - Øget produktivitet - Lav arbejdsløshed - Lav inflation - Styrket konkurrenceevne - Overskud på betalingsbalancen (større eksport end import) - Balance i det offentlige budget - Bæredygtig udvikling 8) Forklar ved hjælp af det økonomiske kredsløb, hvad der sker hvis: - Den økonomisk vækst i BNP falder eller stiger - Produktivitet falder eller stiger - Arbejdsløshed falder eller stiger - Inflation falder eller stiger - Konkurrenceevne styrkes eller svækkes - Eksporten er større end importen - Eksporten er lavere end importen - Der er underskud eller overskud i det offentlige budget - Den bæredygtige udvikling styrkes eller svækkes 7) Velfærdstater og velfærdsmodeller - Hvad er velstand og velfærd? - Velfærdsbehov - Velfærdstrekanten - Velfærdsmodeller - den universelle, den residuale og den korporative. Velfærd og sundhed i forskellige stater 8) Case (komparativ analyse): Sammenligning af livsstilssygdomme, sundhedsydelser og velfærdsmodeller i forskellige stater og økonomiske systemer - herunder markedsøkonomi i USA og blandingsøkonomi i Danmark. Velfærd og demografi i Japan, Ghana og Spanien. 9) Økonomiske konjunkturer - Opgangskonjunktur (stigende vækst i BNP og faldende arbejdsløshed) - Højkonjunktur (stabil høj vækst i BNP og lav arbejdsløshed) - Nedgangskonjunktur (faldende vækst i BNP og stigende arbejdsløshed) - Lavkonjunktur (stabil lav vækst i BNP og høj arbejdsløshed) 10) Økonomisk politik Finanspolitiske redskaber (skat, offentlige investeringer og offentligt forbrug) Pengepolitiske redskaber (rente) Strukturpolitik (stramnings- og opkvalificeringsstrategier) Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi 11) Velfærdstater og velfærdsmodeller - Hvad er velstand og velfærd? - Velfærdsbehov - Velfærdstrekanten - Velfærdsmodeller - den universelle, den residuale og den korporative. Velfærd og sundhed i forskellige stater 12) Case (komparativ analyse): Sammenligning af livsstilssygdomme, sundhedsydelser og velfærdsmodeller i forskellige stater og økonomiske systemer - herunder markedsøkonomi i USA og blandingsøkonomi i Danmark. Velfærd og demografi i Japan, Ghana og Spanien. 13) CASE: LIGESTILLING MELLEM KØNNENE I DANMARK: Hvordan kan ligestilling mellem kønnene påvirke dansk økonomi og det sociale liv i Danmark? Hvad er partiernes ligestillingspolitik? - uligheder mellem kvinder og mænd i Danmark fx når det angår løn, stilling, vold, seksuel chikane mv. - Horisontal og vertikal kønsopdeling - det kønsskæve uddannelsesvalg - det kønsopdelte arbejdsmarked - regeringens politik og initiativer vedr. ligestilling UNDERSØGELSE I MODULET: Undersøgelse af partiernes ligestillingspolitik find informationer om følgende. Partiets holdning til 1) ligestilling generelt 2) barsel (øremærket barsel) 3) kvindekvoter fx i bestyrelser 4) kvindelig værnepligt - Overvej og diskuter, hvordan ideologier afspejler sig i partiernes ligestillingspolitik. 14) Økonomiske systemer: - markedsøkonomi - planøkonomi - blandingsøkonomi 15) Demokrati og diktatur - styreformer - demokratiopfattelser 16) Politiske beslutninger i Danmark og EU - politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng - negativ parlamentarisme - forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse 17) Lovgivning - lovgivningsprocessen i Danmark: Staten, regionerne og kommunerne - EU's direktiver og forordninger 18) Case: Finansloven. - Lovgivningsprocessen og partierne bag finansloven 2025 - Indholdet i Finansloven 2025 med særligt fokus på forsøg med skolemad - Ældresagens kritik af Finansloven, der ifølge organisationen ikke tager højde for at folkepensionen ikke følger med inflationen og justeres med lønne med to års forsinkelse. Empiri: https://www.ae.dk/emne/ulighed https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=40779 https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/ligestilling https://menneskeret.dk/koen-ligestilling https://www.ft.dk/da/folkestyret/grundloven-og-folkestyret/kvinder-i-politik#928F665522704E8798BB12F38CBEC615 --- SUNDHED OG ØKONOMI. ØKONOMISK KERNESTOF: - ”velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund” - ”det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomisk styringsinstrumenter” ---- POLITOLOGISK KERNESTOF: - ”politiske partier i Danmark og politiske ideologier” - ”politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng” - ”politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestil- ling mellem kønnene” ----- SAMFUNDSFAGLIGE METODER. METODISK KERNESTOF: ”kvantitativ og kvalitativ metode” Kvantitativ metode - handler om kvantificering af sociale fænomener ved hjælp af tal og omfatter forskellige metoder til indsamling og bearbejdning af kvantitative data. Kvalitativ metode - tager afsæt i anvendelse af tekst som data til at undersøge sociale fænomener med den hensigt at opnå en nuanceret forståelse af det givne fænomen. Det kan eksempelvis foregå gennem udførelse af interviews eller observationsstudier eller brug af foreliggende kvalitative data som fx interviews i artikler, ytringer på de sociale medier mm. ---- EMPIRI: Uddrag fra rapporterne: Danskernes sundhed 2021: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Sundhedsprofil/Sundhedsprofilen.ashx Danskernes sundhed 2023: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2024/Sundhedsprofil/WEB_Sundhedsprofilen_2023_KORT-a.ashx https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2023/Ulighed/WEB_SUNDHEDEN-BLANDT-BORGERE-MED-ETNISK-MINORITETSBAGGRUND.ashx Interesseorganisationer: Danske Patienter: https://danskepatienter.dk/temaer-projekter/temaer/ulighed-i-sundhed/fakta-om-ulighed-i-sundhed Danske Regioner: https://www.regioner.dk/services/faktuelt/2022/danskernes-uddannelse-betyder-meget-for-hvor-gamle-vi-bliver Video om ulighed i sundhed: https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/paa-sporet-af-den-sociale-arv-i-uddannelse/ https://www.sst.dk/da/Fagperson/Ulighed-i-sundhed/Om-ulighed-i-sundhed
Indhold	Kernestof: Peter Brøndum - Thor Hansen: Luk samfundet op, 4. udgave; sider: 121-140, 167-194, 196-204 Test økonomisk kredsløb og skat, ideologier og partier, Bourdieu og kost .docx DRTV - Agent Samsam: Den farligste jihadist United States of America Spain Denmark Japan Ghana BCG Notat STRUK.pdf endelig redegoerelse perspektiv og handlingsplan for ligestilling 2025.pdf CASE Ligestilling mellem kønnene sociologisk, politologisk og økonomisk i 1x marts 2025.pptx faktaark hovedprioriteter i fl25 aftale a.pdf Finansloven Undersøg og diskuter Finansloven 2025.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	4: Identitet, kriminalitet og medborgerskab 5: Identitet, kriminalitet og medborgerskab Forløb i sociologi og politik med kriminalitet som overordnet tema. KERNESTOF Sociologi ̶ identitetsdannelse og socialisering Politik ̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier ̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund Metode - kvantitativ og kvalitativ metode. 1) Kriminalitet og identitet Hvorfor bliver nogle mennesker kriminelle? Hvad er identitet? Hvad er en medborger og en modborger? Det danske retssystem 2) Rettigheder og pligter Medborgerskab og modborgerskab i fx foreninger, samfundet, politik, identitet og tilhørsforhold 3) Identitet og socialisering (aktør og struktur) Socialisering Sommerfuglemodellen: Primær og sekundær socialisering Familietyper 4) Sociale roller og identiteter - jeg-identitet - personlig identitet - social identitet - kollektiv identitet 5) Mead: rolleovertagelse og identitetsdannelse Sociale grupper 6) Goffman: Hverdagslivets roller - Frontstage og backstage 7) Honneth: Anerkendelsesteori Identiteter, integration og anerkendelse 8)Anderson: Nationer som forestillede fællesskaber 9) Samfundsudviklingen Fra det traditionelle samfund til det moderne samfund. 10) Giddens: Senmodernitet Giddens' formulering af det senmoderne samfund Diskussion: Giddens vs Bourdieu 11) Ziehe: Frisættelse Ziehe om det senmoderne samfund: På den ene side: Frisættelse og formbarhed På den anden side: Ontologisering og potentisering 12) Værdipolitik Hvad er de forskellige politiske partiers holdninger til kriminalitet og straf?
Indhold	Kernestof: Peter Brøndum - Thor Hansen: Luk samfundet op, 4. udgave; sider: 29-58, 61-73, 140-150 Anbragte børn i Danmark - vive.dk Anbragte unges trivsel 2020 Skærmbillede 2025-03-26 kl. 10.43.18.png Skærmbillede 2025-03-26 kl. 10.43.25.png Skærmbillede 2025-03-26 kl. 10.43.32.png Skærmbillede 2025-03-26 kl. 10.43.37.png DRTV - Exit bandeliv: Livsfarligt fællesskab Kapitel 3: Ensomhed og fællesskab i det senmoderne samfund – et teoretisk perspektiv \| ENSOMHED OG FÆLLESSKAB Mistrivsel og lav selvkontrol er risikofaktorer Organiserede kriminelle grupper Undersøg partiernes holdninger til fængselsstraf, resocialisering, forebyggelse af kriminalitet og alternative former for straf. Det mener partierne om hårdere straffe til kriminelle Forstå dansk politik på 2 minutter - alternative politiske akser
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Repetition Repetition af kernestoffet: Sociologi - identitetsdannelse og socialisering (Forløb: 4) - sociale og kulturelle forskelle (Forløb: 2) Politik - politiske partier i Danmark og politiske ideologier (Forløb: 1 og mindre i 2, 3 og 4) - politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng (Forløb: 3 og 4) - politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene (Forløb: 3 og 4). Økonomi - velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund (Forløb: 3) - det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter (Forløb: 3) Metode - kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold	Kernestof: Repetition 1x sa ØKONOMI komp.pdf Repetition 1x sa SOCIOLOGI komp.pdf Repetition 1x sa POLITIK komp.pdf Repetition 1x sa METODE komp.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb