Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Øregård Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
Lærer(e)
|
Josefine Sundstrøm Nielsen
|
Hold
|
2024 sa/y (1y sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
0. GF - Ideologier og partier i dansk politik
KORT OM FORLØBET:
I dette forløb har eleverne tilegnet sig viden om demokratiet som styreform og dansk politik, herunder partiernes ideologiske holdninger.
FAGLIGE MÅL (jf. bekendtgørelsen samf C):
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
KERNESTOF (jf. bekendtgørelsen samf C)
Politik:
- Politiske partier i Danmark og politiske partier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
FORLØBETS CENTRALE BEGREBER OG TEORI
- Politiske styreformer: demokrati, autokrati og teokrati, Eastons model, repræsentativt og direkte demokrati, konkurrence- og deltagelsesdemokrati.
- Politiske styringskæder: den parlamentariske styringskæde, den normative styringskæde, lovgivningsprocessens i Danmark, EU direktiver og forordninger.
- Ideologier: de tre klassiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme), og ideologiske forgreninger (socialliberalisme, neoliberalisme, nationalkonservatisme, socialkonservatisme, socialdemokratisme og revolutionær socialisme) og grøn ideologi.
- Politiske skillelinjer: fordelings- og værdipolitik.
- Partiadfærd: Downs model og Molins model.
-
MATERIALE:
Luk samfundet op, 4. udgave (blå)
- Kap. 5, herunder s. 101-110 samt s. 114-120 (Politiske ideologier, fordelings- og værdipolitik og partiadfærd)
- Kap. 6, herunder s. 125-131 samt s. 138-140 (politiske styreformer, styringskæder og lovgivningsprocessen)
CASES:
- Cases vedr. ideologiske holdninger:
a. Progressiv beskatning - for/imod?
b. Hæve afgifter på cigaretter - for/imod?
c. Gymansiefordelingsaftalen - for/imod?
d. Maskeringsforbud (burkaforbuddet) - for/imod?
- Hvorfor skifter Socialdemokratiet holdning til skattelettelser?
Bilag 1: Kampagnevideo i 2017: https://fb.watch/gqBFAnQnjd/
Bilag 2: Interview med Nicolai Wammen om S’s skattelettelser i DK anno 2023: https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-10-09-s-vil-give-skattelettelser-for-fire-milliarder?fbclid=IwAR1FJN0nd8qt3mJY3-gaH8OHNgto98SnqjhtfKogrV5qcJaBmXrKsrU2rm4
I undervisningen i studieretningsklassen:
- SVM regeringens afskaffelse af Store Bededag
Bilag 1: Artikel – Død bededag jagter Mette Frederiksen som en zombie Kilde: Information | 26.04.2024
Bilag 2: Statistik – Det forbinder vælgerne med SVM-regeringens første år Kilde: Vælgerne forbinder regeringens start med afskaffelsen af store bededag | Politiken | 16.12.2023 og DR, 28. februar 2023.
- Vælgernes holdning til SVM-regeringen
Bilag 1: Artikel – Danskerne dumper regeringen på 15 ud af 16 områder Kilde: www.dr.dk – 16.11.2024
Bilag 2: Statistik – Hvilken regering er bedst? Kilde: www.dr.dk – 16.11.2024
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
1. Ulighed i DK
FORLØBETS INDHOLD OG FOKUS
I dette forløb undersøge, om der er ulighed i Danmark. Eleverne stifter bekendtskab med forskellige forståelser af lighed ud fra de tre lighedsbegreber: Formel lighed, chancelighed og resultatlighed. Dette gøres for at få en forståelse for, hvordan ulighed kan opfattes forskelligt.
Central spørgsmål, forløbet sigter efter at besvare:
- Hvad er ulighed og lighed?
- Hvordan fastholdes uligheden i samfundet?
- Hvordan kan ulighed anses som naturligt og nødvendigt for samfundet, frem for et problem?
- Er der fattigdom i DK?
- Hvordan opfattes ulighed forskelligt afhængigt af ideologisk overbevisning?
- Hvad kendetegner kvantitativ og kvalitativ empiri? Og hvordan supplerer disse hinanden?
FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF
Sociologi
- Socialisering
- Sociale og kulturelle forskelle
Politik
- Politiske ideologier og politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Økonomi:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
Metode:
- Kvantitativ og kvalitativ metode
FORLØBETS BEGREBER/TEORI/UNDERSØGELSER
Introduktion: formel lighed, chancelighed og resultatlighed, økonomisk ulighed og social ulighed.
Sociologisk perspektiv:
- Bourdieus teori om hvilke faktorer der er med til at fastholde uligheden i samfundet
- Funktionalistisk teori af Durkheim, som ikke anser ulighed for et problem
- Social arv, social mobilitet & mønsterbryder.
Teorierne blev anvendt på kvantitativ og kvalitativ empiri om uddannelse i Danmark.
Økonomisk perspektiv: velfærdsstaternes effekt på økonomisk og social ulighed, økonomisk ulighed i DK, relativ og absolut fattigdom, fattigdomsgrænser, disponibel indkomst.
Politologisk perspektiv: de tre klassiske ideologiers (liberalisme, socialisme og konservatisme) holdning til ulighed og omfordeling (via skat), fordelingspolitik samt ideologiernes lighedsforståelse.
Metodisk kendskab: forskellen på metode og empiri. Forskel på kvalitativ, kvantitativ og komparativ metode/empiri. Fordele og ulemper ved kvalitativ og kvantitativ metode/empiri.
MATERIALE
Alt baggrundsmateriale til forløbet er samlet i et kompendium vedhæftet Lectio som pdf.
Bøger:
Eleverne har fået udleveret et kompendium. Kompendiet indeholder afsnit fra følgende bøger:
CASES:
Er ulighed et problem i DK?
- Bilag 1: AE, figur over højest fuldført uddannelse som 30 årig + figur over karkaterer ved nationale test i skoleåret 2019/2020, 2.-8.klasse i dansk og matematik.
- Bilag 2: Debat: Studerende: Social arv i uddannelsessystemet efterlader børn på perronen
Er den sociale arv i DK stærk?
- Bilag 1: Statistik – Hvor lander børn af top 1 pct. i indkomstfordelingen?
Kilde: 7 pct. af top 1 pct.s børn ender selv i top 1 pct. – Cepos – 28.03.2023
- Bilag 2: Artikel – Børn fra rige familier arbejder mest Kilde: Politiken – 29.03.2024
Økonomisk ulighed i USA, Tyskland og Danmark
- Bilag 1:Statistik – Indkomstulighed målt ved Gini-koefficient for OECD-lande... Kilde: Danmark har den 7. laveste ulighed blandt OECD-landene| CEPOS | 29.09.2022
- Bilag 2:Artikel: Skatteminister bekræfter: Ulighed vokser med regeringens nye plan. Kilde: Helsingør Dagblad | 07.02.2023
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
2. Dansk økonomi
FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF:
Økonomi:
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
SUPPLERENDE VIDEN:
- Konjunkturer
- Økonomisk politik: finanspolitik og pengepolitik (kontraktiv / ekspansiv)
- Målkonflikter i relation til bæredygtig udvikling
MATERIALER
Eleverne har fået udleveret et kompendium, hvor følgende bøger indgår:
”Basal økonomi”
Isaksen, B. & Nielsen, D.L. (2025). Kapitel 3: Økonomiske mål. I BASAL ØKONOMI. Columbus. https://xn--basalkonomi-kgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=159
- Kap. 3.1: Økonomisk vækst.
Link: https://xn--basalkonomi-kgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=188
- Kap 3.2: Lav arbejdsløshed.
Link: https://xn--basalkonomi-kgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=187
- Kap. 3.3: Lav inflation.
Link: https://xn--basalkonomi-kgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=186
- Kap. 3.7: Balance på det offentliges budget.
Link: https://xn--basalkonomi-kgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=182
”Luk samfundet op”
Brøndum, P. & Hansen, T.B. (2025). I LUK SAMFUNDET OP!. Columbus. https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=400
- Kap. 8.3: Samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb (uddrag).
Link: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=405
- Kap. 8.4: De sidste økonomiske mål.
Link: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=455
”Økonomiens kernestof”
Sørensen, J.G. (2025). I ØKONOMIENS KERNESTOF. Columbus. https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133
- Kap. 2.4: Ligevægt på betalingsbalancen.
Link: https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=138
- Kap. 2.7: Rimelig fordeling af goderne.
Link: https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=135
- Kap. 4.3: Hvordan kan politikerne dæmpe konjunkturudsvingene?
Link: https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=147
“Vores samfund”
Brøndum, P. & Carlsen, M.B. (2025). I VORES SAMFUND. Columbus. https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132
- Kap. 4.3.3: Politisk regulering ved marked – afgifter og kvoter kan gøre noget for klimaet.
Link: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=177
- Kap. 4.4.4: Økonomien bevæger sig op og ned. Link: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=172
“Samfundsfag C”
Beyer, M. ,Frederiksen, C.L. & Kureer, H. (2025). I Samfundsfag C. Systime. https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1018
- Kap. 12.4: Konflikt mellem målene. Link: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1020
“Klimaøkonomi”
Hansen, A.C. (2025). Del 2: Fordybelse. I Klimaøkonomi. Systime. https://klimaoekonomi.systime.dk/?id=183
- Kap. 6.25: Hvordan virker tilskud til vedvarende energi på afkoblingen?
Link: https://klimaoekonomi.systime.dk/?id=213
”En grundbog til samfundsøkonomi”
Kureer, H. (2025). I ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi. Systime. https://oekonominu.systime.dk/?id=3267&L=10
- Kap. 17.3: Klimapolitik - klimapolitiske instrumenter.
Link: https://oekonominu.systime.dk/?id=3284&L=10
- Kap. 17.4: EU’s klimapolitik.
Link: https://oekonominu.systime.dk/?id=3287&L=10
"Økonomibogen"
Skött, J.S. & Andersen, L.N. (2025). I ØKONOMIBOGEN. Columbus. https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=184
- Kap. 7.2: Hvad er finanspolitik, og hvordan virker den?
Link: https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=186
- Kap. 7.3: Hvad er pengepolitik, og hvordan virker den?
Link: https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=187
CASES:
Hvad er status på dansk økonomi?
- Bilag 1: ”In$lationen er på rette kurs, men der er fortsat et vist in$lationspres”. 20.03.2024.
Danmarks Nationalbank. Figur.
- Bilag 2: “Status på arbejdsmarkedet” Beskæftigelsesministeriet. Februar 2024. Figur.
- Bilag 3: Bilag 3: “Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Dansk økonomi i spurt mod slutningen af 2023” Seniorøkonom Kristian Skriver og cheføkonom Tore Stramer. 2024. Uddrag.
Behov for en grøn regnemodel?
1. Redegørkortfordesamfundsøkonomiskemål.
2. Undersøghvordandetgårmedatopfyldedesamfundsøkonomiskemålud
fra bilag 1 og 2.
3. Diskutérfordeleogulempervedatopfyldedesamfundsøkonomiskemål. Inddrag begrebet målkonflikter og bilag 3.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
3. Ligestilling mellem kønnene
KERNESTOF
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering
- kulturelle forskelle.
Politik:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Økonomi:
- velfærdsprincipper
Metode:
- Kvantitativ og kvalitativ metode/empiri
CASES:
Vertikal kønsarbejdsdeling
- Bilag 1: Kønsfordeling i bestyrelser, Danmarks Statistik
- Bilag 2: ”Fordomme og stereotyper holder kvinder ude af chefgangene” fra www.danskinstri.dk, d. 10.02.2020.
- Bilag 3: Facebookopslag fra Søren Pape Poulsen (Konservative Folkeparti), d. 21.02.2021
Ulighed i uddannelse
- Bilag 1: Statistik – Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangseksamen opdelt på drenge og piger Kilde: Drengene halter endnu mere bagefter pigerne i skolen | Børsen | 17.06.2024
- Bilag 2: Artikel - Drengene halter endnu mere bagefter pigerne i skolen Kilde: Børsen | 17.06.2024
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Forløb#6
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/34/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66043427120",
"T": "/lectio/34/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66043427120",
"H": "/lectio/34/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66043427120"
}