|
Titel
3
|
Märchen
Dette forløb arbejder med genren folkeeventyr med særligt fokus på brødrene Grimm. (18 Seiten)
Eleverne træner i arbejdet med disse ældre tyske tekster at:
- redegøre på tysk for studerede tysksprogede emner og tekster, analysere og fortolke disse og perspektivere til andre tekster, idet de benytter et nuanceret ordforråd samt anvender elementær morfologi og syntaks korrekt.
- føre en samtale på et klart forståeligt, sammenhængende og nogenlunde flydende tysk om emner, de er fortrolige med, samt redegøre for og diskutere forskellige synspunkter.
- anvende relevante lytte- og læsestrategier samt relevante mundtlige og skriftlige kommunikationsstrategier
(fra lærerplanen)
Forløbet træner i særdeleshed elevernes frie mundtlige færdigheder. De opbygger et ordforråd inden for eventyrgenren samt inden for redegørelse og personkarakteristik. Derudover træner de kommunikationsstrategier, så de kan blive ved med at tale, selv om der er ord, de ikke kender.
Forløbet introducerer og træner relevant grammatik som en del af arbejdet med eventyrerne. Fokus er især på verbernes præteritumbøjning, da alle eventyrerne er skrevet i dette tempus. Forløbet introducerer også de personlige pronominers kasusbøjning, hvilket er særligt interessant at behandle i forbindelse med eventyr, da disse ofte har kvindelige hovedpersoner, der omtales som den (es/ihm), hvilket kan skabe forvirring.
Forløbet arbejder med folkeeventyr fra start 1800-tallet. Fokus er på klassiske genretræk; herunder eventyrets handling, steder og personer. Eleverne læser også om brødrene Grimm, og får derigennem en forståelse af, at eventyrene oprindeligt ikke var nedskrevet til børn, og hvilke ændringer de er gennemgået til i dag. Et fokus er her en ændring i børnesyn. Forløbet spørger også, hvilke kønsroller, der fremstilles i eventyrene?
Vi arbejder supplerende med et uddrag af Disneys Askepot, for at kunne sammenligne de originale eventyr med 1900-tallets disneyficerede udgaver. Udover ændringen i voldelighed i eventyret, diskuterer vi, om der er sket en ændring i fremstillingen af kønsroller fra Grimm til Disney
Arbejdet med hvert eventyr er bygget op efter en tydelig før-, under- og efter-læsefaseog i dette forløb har jeg lagt særlig vægt på før-læsefasen, så eleverne både har trænet og brugt de vigtigste gloser til eventyret mundtligt, før vi begynder at læse. Brugen af gloserne kan fx være i en billedbeskrivelse, ordkrig, tegneøvelser, kryds og bolle eller spørgsmål enten i en dobbeltcirkel eller quiz og byt.
I under-læsefase er fokus at få eleverne til at tale i helt simple sætninger om teksten, både med spørgsmål, de har fået på forhånd og med spontane spørgsmål fra mig. Nogle gange lytter de til en optagelse, nogle gange læser de alene, nogle gange i CL-rollestruktur. Et særligt fokus er i dette forløb transparente ord: eleverne arbejder i faser uden ordbog, og jeg leder dem på vej og opfordrer dem til at bruge gættestrategier.
I efter-læsefasen arbejder eleverne på den ene side med et funktionelt grammatisk fokus – fx i klassiske bøjningsøvelser. Samtlige grammatiske øvelser er lavet med sætninger om og med ord fra de enkelte eventyr. Så når vi træner verbernes bøjning, er det verber, de kan bruge til at tale om netop det eventyr. På den anden side arbejder eleverne med mundtlighed i efter-læsefasen i form af referater, opremsning af eventyrtræk, brug af citater, personkarakteristik og diskussion.
PENSUM
Helle Egendal: ”Volksmärchen und Kunstmärchen im Vergleich”, Gattungen, 2017
Brüder Grimm: „Die drei Brüder“ i Kinder- und Hausmärchen, (1815)
Brüder Grimm: „Hänsel und Gretel“ i Kinder- und Hausmärchen (1812)
Ludwig Beckstein: Aschenbrödel (1845) fra Los geht’s, 2018
Supplerende:
Disney: Cinderella, 1950 inst. af Clyde Geronimi (på tysk)
normalsider i alt: ca. 40
|