Holdet 2024 ng/m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Rasmus Munch
Hold 2024 ng/m (2m ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvem laver din chokoladebar?
Titel 2 Geologi
Titel 3 Energi
Titel 4 Projektarbejde

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvem laver din chokoladebar?

Undervisningsbeskrivelse 2025

Forløbet har kakaoindustrien i fokus under overskriften: Hvem har lavet min chokoladebar?

I punktform har vi arbejdet med:
• Udfordringer med børnearbejde og arbejdsvilkår i Vestafrikas kakaoindustri, herunder multinationale virksomheders rolle og ansvar.
• Fattigdomscirklen
• Hydrotermfigurer
• Klimazoner
• Solens indstrålingsvinkel
• Nedbørsdannelse: Konvergensnedbør, konvektionsnedbør og stigningsregn, mætningskurve – at kunne forklare hvordan nedbør dannes.
• Strålingsbalancen, drivhuseffekten, albedo, kort- og langbølget stråling, refleksion, absorption, emission.
• Klimaforandringernes betydning for kakaopriser
• Kakaodyrkningens betingelser og mikroklima
• Forskel på tropiske jorde og danske jorde, herunder risiko for udvaskning af næringsstoffer i tropiske jorde. Gletsjermel som innovativt produkt og mulig løsning på problemet.
• Jordbundsundersøgelse i Danmark:
• Permeabiltet, kornstørrelser og jordteksturens betydning for nedsivning og udvaskning af næringsstoffer
• Istidernes betydning for jordteksturen og næringsstoffer i Danmark

Empiribaseret arbejde:
• Solens indstrålingsvinkel
• Undersøgelse af strålingsbalancen / albedo
• Ekskursion til Møn, herunder beviser for Møns dannelse, spor fra istiden samt beviser for kystændringer i nutid og fremtid.
• Permeabilitet i forskellige jordtyper, variable, fejlkilder mv.


Film: Chokoladekrigen, 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Geologi

Forløbets titel: Hvordan påvirker pladetektonik menneskers samfund ved pladegrænserne?


Pladetektonik:
- Pladegrænser: Destruktive, konstruktive og bevarende samt hvilket geologisk miljø der kendertegner de forskellige typer af pladegrænser.
- Det geologiske kredsløb: Processer og bjergartstyper.

Undersøgelse af subduktionszonen (aflevering):
- Pladetektonikkens drivkræfter, herunder densitetsforskelle og betydningen af metamorfosen af basalt til eklogit i subduktionszonen.
- Konvektionsstrømme i Jordens kappe.

Vulkaner:
- Geografisk fordeling/forekomster af vulkanisme
- Vulkantyper, herunder farlighed, viskositet, temperatur, tryk, gasindhold samt fragmenteret krystallisering: Hvorfor stiger SiO2 indholdet i magma?
- Forløbet af et vulkanudbrud: Hvorfor går en vulkan i udbrud og hvilke drivkræfter fører magmaen mod overfladen?
- Hvordan studeres vulkaner af forskere?
- Kan man forudsige hvornår vulkanen går i udbrud?

Jordskælv:
- P- og S-bølger
- Lokalisering af epicenter med triangulering af data fra seismografer
- Sammenhæng mellem pladegrænsetype, epicenterdybde og jordskælvets styrke.
- Menneskelige og materielle konsekvenser af jordskælv

Empiribaseret arbejde:
- Undersøgelse af subduktionszonen: Densitetsbestemmelse af fire bjergarter fra oceanbundsskorpe, kontinentskorpe, Jordens kappe og fra subduktionszonen.
- Små øvelser med viskositet (havregrød) og forudsigelse af vulkanudbrud (tiltmeter)
- Jordskælvsøvelse: Bestemmelse af et jordskælvs epicenter og størrelse på richterskalaen.
- Illustration af vulkanisme: Hvad passer bedst på de naturfaglige processer i en vulkan? Champagneproppen, mentos eller bordbomber?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Energi

Forløbets titel: Hvordan sikrer vi og sammensætter fremtidens energiforsyning?

Med udgangspunkt i sabotagen af Nord Stream II-gasledningen i Østersøen september 2022 har vi undersøgt problemstillingen ”Hvordan sikrer og sammensætter vi fremtidens energiforsyning?”

Det forventes at eleverne kan:

- Begrunde relevansen af forløbets overordnede problemstilling.
- Redegøre for og diskutere de underproblemstillinger vi har arbejdet med i forløbet med relevante fagbegreber

Der arbejdedes hovedsageligt med problemstillinger knyttet til energi, herunder:

- Trusler og sårbarhed for undersøisk infrastruktur, herunder gasledninger

- Hvad betyder naturgas og gas-infrastruktur for Danmark og de europæiske lande?

- Hvordan dannes og udvindes olie og naturgas?
Kildebjergart, reservoirbjergart, seglbjergart, permeabilitet (høj/lav), porøsitet (høj/lav), migration, saltdiapir/salthorst, oliefælder (opkoncentration), naturgas – metan, olievinduet/gasvinduet, anaerobe forhold, klima m.fl.

- Hvordan indgår kulstof i et naturligt kredsløb?
Kulstofkredsløbet, herunder sammenhæng mellem CO2-indhold i atmosfæren og global middeltemperatur.


- Perspektivering af forløb: Kritiske råstoffer,  råstofkriser / knaphedskriser
Råstoffer i grøn teknologi, geopolitiske problemer (Kinas rolle)
Kritiske mineraler, forsyningskæde, forsyningssikerhed, råstofkriser
Modellen: reserver/resurser

Øvelser
- Migration af olie (olie, sand og vand i bægerglas)
- Biomasse i træer - hvor stor en skov skal der til for at dække Øregård Gymnasiums energiforbrug?
- Undersøgelse af Danmarks energisammensætning: https://energy-charts.info . IT-værktøj til at fremstille og tolke grafer af energidata.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Projektarbejde

Projektarbejde med repetition af klimatologi som primært sigte, men også med nye, selvstændige undersøgelser og selvvalgte problemstillinger.

Overskrift: Hvordan påvirker klimaet (og andre naturgeografiske forhold) menneskers levevilkår i udsatte lande?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer