Holdet 2024 ol/n - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Eva Kiberg
Hold 2024 ol/n (3n ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kærlighed, længsel og begær i antikken
Titel 2 Demokrati i antikken
Titel 3 Antigone - Ret og magt
Titel 4 Heltens rejse
Titel 5 Arkitektur og dets efterliv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kærlighed, længsel og begær i antikken

I dette forløb er eleverne blevet introduceret til den græske myte - dens hensigt og virkning. Vi har læst antikke mytiske fortællinger, som vi har analyseret for at forstå den antikkens verdens tankesæt - også med et afsæt i kærlighed, længsel og begær i antikken.


Introducerende artikel med fokus op venskab:
- 3 ting Aristoteles kan lære os om venskab
https://videnskab.dk/kultur-samfund/3-ting-aristoteles-kan-laere-os-om-venskab/

Introduktion fra Paideia_
- Catul s. 228
- Ovids forvandlinger s. 37 - 38 og Ovis s. 232 - 233
- Hvad er en myte s. 30  
- Epos hod romerne s. 31

Kernetekst
- Catuls digte nr. 5, 70, 75, 83, 85, 107, 92, 87

Sapfo (ansigt til ansigt med grækerne)
- Strømme af ild
- Hjælp mig Afrodite

Ovids metamorfoser overs. af Otto Steen Due:
- Daedalus og Icarus (+ video om baggrundsstof til myten: https://www.posarellivillas.dk/rejsetips/2022/godnathistorier/minotauros-labyrint-knossos)
- Pygmalion
- Kong Midas
- Ekko og Narcissus (+video om myten: https://www.youtube.com/watch?v=Z2MR-P0rwL4)
- Pyramus og Thisbe
- Apollo og Dafne
- Atalanta og Hippomenes (+ video: https://www.youtube.com/watch?v=JceOQ67-0mM&t=11s)
- Cæsars apoteose (Augustus og Epilog)

Perspektiv:
Pretty Pictures af Klaus Rifbjerg

Herudover har der i arbejdet med myterne optrådt perspektivkunst i form af:
Skulptur af Auguste Rodin 'Pygmalion og Galithea'
Maleri af Jean Raoux: Pygmalion (1677)


Baggrundstekster:
B. Andreasen og J.R. Poulsen: Paideia: s. 30 (Hvad er en myte?)
grundigt arbejde med de olympiske guder fra diverse hjemmesider


(Ca. 45 sider sammenlagt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Demokrati i antikken

Indhold og formål:
Formålet med forløbet er at undersøge forskellige antikke forfatteres syn på demokrati og andre styreformer. Vi skal lære om antikkens forskellige styreformer med fokus på monarki, aristokrati, oligarki, demokrati, tyranni og ochlokrati og perspektivere til nutidens demokrati. På baggrund af de antikke forfatteres tekster skal vi diskutere nutidige problemstillinger og forhåbentligt få et nuanceret og klart syn på demokratiet.

Kernetekster:
- Herodot Forfatningsdebatten  i 'Kilder til demokratiet i Athen', s. 73 - 76
- Thukydid: Perikles' gravtale, bog 2, kap. 35-46 (overs. af H. Friis Johansen)
- Platon: Staten, 7. bog, 514a-520c, “Hulebilledet”. Fra Mejer og Tortzen: Kend dig selv.
- Platon: Staten, 8. bog, 556e-62a, Kilder til demokratiet i Athen, s. 109 - 116
- Polybios: Romersk historie, bog 6, kap. 6-9, “Om styreformernes kredsløb og Roms forfatning”. Overs. af Forchhammer.
- Cicero: Om den romerske statsforfatning, Resp. 1,36; 2.2-3. Fra Blatt: Ciceros filosofiske tekster.

Sekundærlitteratur:
- Retorik, Peideia s. 177 - 181
- Yde m.fl.: Livet i det klassiske Athen, kap. 6 24 - 30: Grækenlands kamp for uafhængighed og demokrati kap. 4. Systime 1990
- Kilder til demokratiet i Athen: baggrund om Herodot, Thukydid og Platon, s. 25,- 27,  27 - 29 og 40 - 43
- Kongedømme, republik og principat:
https://denstoredanske.lex.dk/Romerrigets_historie
http://www.romernesverden.dk/historisk_tema/romernes_verden/historie_og_samfund/romerrigets_historie_storhedstid_krise_og_forfald/romerrigets_historie/

Podcast:
Podcast: kongerækken om de gamle grækere à ca. 30 minutter varighed pr. stk.
1. Solon
2. Kleisthenes og Perikles
3. Perserne og Xerxes
4. Platon
Dokumentarudsendelse fortalt af Bettany Hughes: Sandheden om Athens demokrati, del 1

Perspektiv
Lincolns Gettysburg tale  Fra "Ansigt til ansigt med grækerne, s. 34
  

Ca. 65 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Antigone - Ret og magt

Eleverne har arbejdet med nærlæsning (analyse og fortolkning) af Antigone med fokus på bl.a. forholdet mellem ret og magt. I forløbet har eleverne stiftet bekendtskab med en række begrebs- og modsætningspar, som er blevet grundigt gennearbejdet i timerne. Karakteristik af personerne i stykket og deres værdisæt er nøje bearbejdet.

Eleverne har opnået forståelse fra dramagenren, dens opbygning, set-up og Aristoteles' dramateori.
Dramaet er forsøgt sat ind i en kulturel forståelsesramme.

Materiale:
Aristoteles' dramateori s. 115 og 116 i Paidaia
Grundig indføring i dramaets verden - oplysninger bygger på Drama-delen i Paidaia, s. 101 - 111)

Kernetekster:
Sofokles: Antigone (overs. Af Otto Foss)
Værket er læst i sin helhed!

Perspektivtekster:
- Svend Brinkmann: "Der er sket en ombytning af kulturen og naturen. Det er en intellektuel tragedie" Politiken 10. september 2018
- "Altid frejdig, når du går" https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/784
og klip fra filmen "Hvidstensgruppen" https://www.youtube.com/watch?v=n8jcj3Ct_-c

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Heltens rejse

Formål
- At træne nærlæsning (analyse og fortolkning) af uddrag af Odysseen (epos) med fokus på Odysseus, hans identitet og selviscenesættelse og hans rejse som helt.
- At genkende og definere, hvilke genretræk der er karakteristisk fra eposgenren, samt hvilken effekt de har.
- At bruge de græske begreber om den homeriske helt til at analysere og karakterisere Odysseus og andre helte.
- At kunne reflektere over ”rejsen” som tema og perspektivere Odysseus’ rejse til andre livsrejser.

Indhold
Formålet med forløbet er, at eleverne skal lære at læse og forstå genren epos gennem uddrag af Odysseen. Ved at arbejde med eposgenrens genretræk vil eleverne til dels få en dybere forståelse af, hvad Odysseen handler om samt eposgenrens mundtlige ophav. Via begreberne om den homeriske helt skal eleverne analysere, hvordan og hvorfor Odysseus agerer, som han gør, og hvilken slags helt han er. Derudover ligger fokus også på at behandle rejsen som tema, og hvad netop rejsen gør for helten Odysseus.

Materiale
Kernetekster:
Homer:  Odysseen
9 sang, vers 1- 566
5. sang, vers 63 - 232
6. sang, vers 1 - 331
10. sang, vers 135-486
23. sang, vers 1 - 339
Aeneiden af Vergil fra Romersk antologi, introduktion s- 105 - 107
2. sang vers 1 - 252

Perspektivmateriale:
Konstantinos P. Kavafis (1911): Ithaka

Baggrundstekster:
B. Andreasen og J.R. Poulsen: Paideia – grundbog i oldtidskundskab, s. 11-13, 16-29, 30 - 31

Metoder:
Nærlæsning med særlig fokus på følgende begreber:
Begreberne om den homeriske helt: Areté, kleos, timé, oikos
Hybris/nemesis
Xenia
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Arkitektur og dets efterliv

I dette forløb har vi haft fokus på den antikke tempelarkitektur med efterfølgende perspektivering til senere perioder i arkitekturens historie for derved at se antikkens påvirkning på især europæisk arkitektur.

Anvendt litteratur og hjemmesider:
Elever har benyttet grundbogen "Antikkens arkitektur ig dens efterliv"
Dansk arkitekturcenter: www.dac.dk (for at læse mere om de moderne stilarter)
Forskelle mellem græske og romerske templer: https://www.youtube.com/watch?v=B2Mn9Oplzdo
Arkitektur – ordener: https://www.youtube.com/watch?v=nrRJkzXl4a4


Herudover har eleverne haft adgang til:
- Græsk og romersk kunst af Susan Woodford, kap. 2, side 23 - 37: Græske templer og deres udsmykning
- Parthenon af Susan Woodford, 1 side om Tempelgrundplaner
- Græsk kunst af Henrik Fich m. fl., Teknik, side 30
- Arkitelturanalys (oversigt) af Scheel Andersen og Ole Laursen, Billedkunst s. 87 - 88


Eleverne har arbejdet i grupper med de nedenstående periode samt de nævnte templer.  
De behandlede emner og perioder er:
græsk og romersk tempelarkitektur, Barok- arkitektur, klassicisme, nyklassicisme, historicisme, postmodernisme.

Antikke gennemgåede monumenter: Niketemplet og Erechteion, Hefaistostemplet, Aphaiatemplet, Parthenon, Thugga templet i Tunesien,  Neptuntemplet i Paestum, Herkules Viktor templet, Fortuna Virilis, Pantheon, Colosseum, Konstantinbuen, Titusbuen, Epidauros teatret

Barok: Marmorkirken i København, Pantheon i Paris

Klassicisme og nyklassicisme
Christiansborg slotskirke, Domhuset, Vor frue kirke, Øregård gymnasium, reprisen i Holte, Arc de Triomphe i Paris, Panthéon i Paris

Historicisme: Statens museum for kunst, Kgl. teater og Ny Carlsberg Glyptotek

Postmodernisme
Palads biografen og Abraxas – paladset i Maine-la-Vallée.

Arbejdsmetoder: gruppearbejde med af læreren angivet emneområde, hvorefter eleverne har fremlagt deres produktion. Der er oprettet et mappe i lectio, hvor alle eleverne har adgang til alle opgaver.  

Ca. 30 ns

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer