Holdet 2024 ol/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Jakob Leth Fink
Hold 2024 ol/u (3u ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Myte
Titel 2 Forløb#2 Krig, konflikt og historieskrivning
Titel 3 Forløb#3 Det athenske demokrati
Titel 4 Forløb#6 Drama
Titel 5 Forløb#6Filosofi
Titel 6 Forløb#7Epos
Titel 7 Forløb#2
Titel 8 Forløb#3

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Myte

Myte: mennesker og guder

Vi starter med et kort forløb om myter. Vi skal se på, hvad en myte overhovedet er og hvilken forklaringsmodel, der findes i myterne (vi kalder den “genealogisk” og “antropomorf”). Dertil fokuserer vi på genrebegrebet og gennemgår kort de forskellige genrer, som findes i oldtidskundskab. Vi laver et lille projekt om udvalgte olympiske guder (Zeus, Hera, Hestia, Apollon, Artemis, Athene, Dionysos).

Vi læser først den romerske digter Ovids version af en berømt myte om den græske gud Apollon. Derefter læser vi den græske arkaiske digter Hesiod og hans beskrivelse af en slags syndefald i form af myten om Prometheus, der stjæler ilden fra guderne og giver den til menneskene, hvorved civilisationsprocessen starter og menneskene på en måde ligestilles med guderne. Desværre tager guderne en udspekuleret hævn ved at skabe kvinden Pandora. Vi slutter af med Hesiods fremstilling af en forfaldshistorie fra en guldalder til en jernalder og skal snakke lidt om, hvilke andre udviklingsmodeller for menneskets historie, man kendte i antikken.

Som perspektivtekst læser vi den tyske digter Johan Wolfgang Goethes digt “Prometheus” og forfølger forestillingerne om Prometheus gennem et par berømte nedslag i litteratur og kultur (Shelleys Frankenstein; Ridley Scotts Bladerunner o.l.).

Fokuspunkter: myte og genrebegrebet

Varighed: 9 moduler

Primære tekster
Hesiod. Værker og dage. Oversat af Lene Andersen. Gyldendal. København. 1973. Vers 42-201 (7 NS).
Ovid. ”Apollon og Daphne”. I Ovids Metamorfoser. Oversat af Otto Steen Due. Gyldendal. København. 2020. Bog 1, vers 452-567 (4 NS).

Perspektivtekst
Johan Wolfgang Goethe. ”Prometheus”. Oversat af Hans S. Vodskov. I Verdenslitteratur. Bd. 2. Schultz Forlag. København. 1963 (2 NS).

Sekundærlitteratur
”Minoisk, mykensk, geometrisk og arkaisk tid (2000-480 f.Kr.)”. I Brian Andreasen og Jens R. Poulsen. Paideia. Systime. Århus. 2012-2016. Side 45-53 (8 NS).
”Mytenøgle”. I Anne Mette B. Hansen og Anne Chresteria Neutzsky-Wulff. Prometheusmyten: græske myter fra antikken til det 21. århundrede. 2. udgave. Systime. Århus. 2012 og senere. Side 159-171 (12 NS).
”Ovids forvandlinger”. I Brian Andreasen og Jens R. Poulsen. Paideia. Systime. Århus. 2012-2016. Side 37-39 (3 NS).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#2 Krig, konflikt og historieskrivning

Historiographi: Krig og konflikt fra Perserkrigene til Den Peloponnesiske Krig

Vi følger op på Hesiods mytiske redegørelse for mennesket og historien ved at se på den græske historieskrivnings forståelse af grækernes historie fra Perserkrigene mellem grækerne og perserne (490-479 f.Kr.) til Den Peloponnesiske Krig mellem Athen og Sparta (432-404 f.Kr.). Begge krige er afgørende for grækernes selvforståelse og dermed også for alle de tekster, vi kommer til at læse fra klassisk og hellenistisk tid. Vi læser Herodot (”historiens fader”) og hans fremstilling af hhv. barbarerne (perserkongen Xerxes) og grækerne og hans analyse af optakten til slaget ved øen Salamis i 480 f.Kr., som dannede grundlaget for Athens stilling som en sømagt. Vi læser også Thukydids fremstilling af den pest, som ramte Athen i begyndelsen af Den Peloponnesiske Krig og svækkede byen moralsk og hans fremstilling af den forråelse, der greb athenerne i løbet af krigen, og førte til magtarrogance og kynisme i deres behandling af den lille polis Melos.

Fokuspunkter: oldtidskundskabs metode. Autopsibegrebet. Forfatningsformerne (tyranni, oligarki, demokrati).

Varighed: 11 moduler

Primære tekster
Herodot. Historier. Oversat af Thure Hastrup og Leo Hjortsøe. Gyldendal. København. 1979. ”Herodots indledning”. Bog 3,80-82. Bog 7.34-39. Bog 7, 139-143 (7 NS).
Thukydid 1,22. [”Metodekapitlet]. I Thykydid. Den peloponnesiske Krig: 1. bog. Oversat af Adam Schwartz. AIGIS 18,1 (2018), side 11 (1 NS).
Thukydid 2,47-54. [”Pesten i Athen”]. I Thukydid. Den peloponnesiske Krig: 2. bog. Oversat af Adam Schwartz. AIGIS 20,1 (2020), side 26-31 (5 NS).
Thukydid 5,84-116. I Thukydid. Den peloponnesiske Krig: 5. bog. Oversat af Adam Schwartz. AIGIS 21,1 (2021), side 54-63 (11 NS).

Perspektiv
Francis Fukuyama. ”Den historiske udvikling er afsluttet”. Oversætter ikke anført. I Anne O. Olsen og Søren Mørch (udg.). USA’s nye verdensorden. Systime. Aarhus. 2006, side 233-236 (4 NS).

Sekundærlitteratur
”Historiographi”. ”. I Brian Andreasen og Jens R. Poulsen. Paideia. Systime. Århus. 2012-2016. Side 55-71 (16 NS).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb#3 Det athenske demokrati

Det athenske demokrati
I forlængelse af den græske historiografi skal vi se nærmere på det athenske demokrati i 5.-4. årh. f.Kr. Vi fokuserer på institutionerne i det athenske demokrati (Rådet, Folkeforsamlingen, Domstolene), men kommer også ind på de sociale kategorier ”borger”, ”fremmed” og ”slave” og på forskellen mellem mænd og kvinder. Vi læser først Perikles’ berømte gravtale (ved starten af Den Peloponnesiske Krig), så Lysias’ 1. tale om det lovlige drab på en mand, som har forført en andens mands kone. Til perspektivering læser vi en overvejelse af oldtidshistoriker Mogens Herman Hansen om fremtiden for det repræsentative demokrati.

Vi starter vores forløb om det athenske demokrati. Vi skal læse en af de få kilder, som er positiv overfor demokratiet: Perikles’ gravtale. Perikles er den ledende politiker i det demokratiske Athen. Talen holdes ca. 50 år efter Perserkrigene. Athen og Sparta er nu i krig med hinanden (selvom de var allierede under Perserkrigene).

Fokuspunkter: Det demokratiske Athens institutioner. Direkte demokrati. Amatørdemokrati.

Varighed: 10 moduler

Tekster
Thukydid. Perikles’ gravtale. Overs. Mogens Herman Hansen. I Kilder til demokratiet i Athen. Arnold Busck. København. Side 27-30 (Indledning: 3 NS) + side 77-86 (9 NS).
Lysias. Forsvarstale i sagen om drabet på Eratosthenes. Overs. Mogens Herman Hansen. Museum Tusculanum Forlag. København. 1990. Side 27-36 (9 NS).

Perspektiv
Mogens Herman Hansen. Det athenske demokrati og vores. Museum Tusculanum Forlag. København. 2008. Side 172-188 (16 NS).

Sekundærlitteratur
Brian Andreasen og Jens R. Poulsen. Paideia. Systime. Aarhus. 2012-2016. Side 177-186, 191-194 (12 NS).
Mogens Herman Hansen. Det athenske demokrati og vores. Museum Tusculanum Forlag. København. 2008. Side 9-14 (5 NS)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#6 Drama

Drama: Sophokles, Kong Ødipus

Vi læser Sophokles’ tragedie om Kong Ødipus. Vi skal se på spørgsmål om, hvad menneskets politiske magt egentlig er værd, hvad guderne (livet, tilværelsen) udsætter selv moralsk gode mennesker for, lidelse, blindhed og vanvid. Dertil skal vi undersøge den græske tragedies rolle i det athenske demokrati, hvor den blomstrede sammen med komedien. Vi læser Sophokles’ tragedie som en slags kommentar til Perikles og den åndelige strømning inden for politik, filosofi og kunst, han stod for (den såkaldt ”græske oplysning” med sofister, naturfilosoffer og billedhuggere som hovedrepræsentanter). Som perspektiv læser vi et uddrag af den schweiziske forfatter Max Frischs Homo faber fra 1957.

Fokuspunkter: Centrale begreber fra Aristoteles’ Poetik: mimesis, mythos, desis, lysis, peripeteia, anagnorisis, katharsis

Varighed: 12 moduler

Tekst
Sophokles, Kong Ødipus. Overs. Otto Foss. Hans Reitzels Forlag. 1977. (60 NS)

Perspektivtekst
Max Frisch, Homo faber. Gyldendal. København. 1998. Side 5-20 (15 NS).

Sekundærlitteratur
Brian Andreasen og Jens R. Poulsen. Paideia. Systime. Aarhus. 2012-2016. Side101-128 (27 NS).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#6Filosofi

Filosofi

Vores filosofiforløb fokuserer på den antikke samfundstænkning og politiske filosofi. Vi ser på emner som retfærdighed, konvention og natur i opfattelsen af sociale forhold, love og spørgsmålet om, hvorvidt man skal følge dem og i givet fald hvorfor, samfundsopfattelser i antikken (er samfund et spørgsmål om en slags kontrakt og et resultat af tvang, eller er samfund noget for mennesket helt naturligt) og sidst men ikke mindst: hvad er et vellykket menneskeliv overhovedet?
Som perspektiv læser vi et uddrag af Thomas Hobbes (1588-1691) Leviathan om statsdannelse på baggrund af naturtilstanden.

Tekster
Platon. Kriton. Overs. Erik Ostenfeld. I Platon: Samlede Værker. Udg. Mejer og Tortzen. Bd. 1. Gyldendal. København. 2009. Side 132-146 (14 NS).
Platon. Uddrag fra Staten (Hulebilledet). I Kend dig selv. Udg. Mejer og Tortzen. Gyldendal. København. Side 159-161 (Indledning: 3 NS) + side 163-170 (7 NS).
Lukrets. Om verdens natur bog 5, vers 925-1027 + 1091-1160. Overs. Jakob Fink. I Joachim Wiewiura (red.). Den politiske filosofis historie. Bd. 1. Hans Reitzels Forlag. København. 2022. Side 218-223 (6 NS).

Perspektiv
Thomas Hobbes. Leviathan, kap. XIII. Overs. Claus B. Østergaard. Informations Forlag. København. 2008. Side 138-142 (5 NS).     

Sekundærlitteratur
Brian Andreasen og Jens R. Poulsen. Paideia. Systime. Aarhus. 2012-2016. Side 137-170 (33 NS).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#7Epos

Homer, Odysseus og kvinderne
Homers to store eper Iliaden og Odysséen foregår i mytisk tid. Som genre ligger epos altså i forlængelse af myterne. Vi vil koncentrere os om Homers fremstilling af karakteren Odysseus og de kvinder, han møder. Til sammenligning begynder vi med at se på Homers mandebillede, når han skildrer kongerne Achilleus og Agamemnon. Vi skal snakke om, hvad der kendetegner epos som genre og de virkemidler Homer er berømt for og som hans eper er fulde af (patronymica, epitheta ornantia, formelvers, lignelser). Desuden skal vi tænke over ”det homeriske spørgsmål” og overveje Homers rolle som hele Grækenlands lærer. Til perspektiv læser vi Vergils fremstilling af Odysseus i Æneiden.

Fokuspunkter: Narratologisk analyse. Oversættelsespraksis.

Tekster (Homer. Odysséen. Oversat af Otto Steen Due. Gyldendal. København. 1996).
Homer, Odysséen 5. sang, vers 55-191 (5 NS)
Homer, Odysséen 6. sang, vers 99-315 (7 NS)
Homer, Odysséen 9. sang, vers 1-505 (17 NS)
Homer, Odysséen 10. sang, vers 210-421 (7 NS)
Homer, Odysséen 23. sang, vers 1-240 (8 NS)

I alt: 44 NS

Perspektiv
Vergil, Aeneiden 2. sang, vers 1-240. Oversat af Otto Steen Due. I Chr. Gorm Tortzen og Bent Christensen. Romersk antologi. Museum Tusculanums Forlag. København (8 NS).

Sekundærlitteratur
Brian Andreasen og Jens R. Poulsen. Paideia. Systime. Aarhus. 2012-2016. Side 11-37 (26 NS).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb#3

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer