Holdet 2024 3g fi - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Thor Banke Hansen
Hold 2024 3g fi (3g fi)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: Etik og aktiv dødshjælp
Titel 2 2: Menneskesyn - idéhistorisk
Titel 3 3: Hvornår er noget videnskabelig viden?
Titel 4 4: Samfundsfilosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: Etik og aktiv dødshjælp

1: Etik og aktiv dødshjælp

Forløb i praktisk filosofi og etik. Vi har gennemgået:
- Kants pligtetik, det kategoriske imperativ og det praktiske imperativ
- Benthams handlingsutilitarisme og hedonistiske nytteetik og argument om mest mulig nytte til flest mulige
- Mills regelutilitarisme og argument om, at der er visse principper, som er nyttige
- Singers utilitarisme og dyreetik
- Hursthouses dydsetik og argument om at etik handler om erfaring, den gyldne middelvej og personens egenskaber
- Løgstrups fænomenologiske etik, den etiske fordring og den spontane livsytring
- Lavinas  fænomenologiske etik, den Anden og etik som forudsætning fra det menneskelige.

---

Temaer:
- Hvad er det gode liv?
- Hvad er etik?
- Hvad er moral?
- Hvad skal man gøre, når man står i et etisk dilemma?
- Hvad er det gode samfund?

---

Cases:
- Aktiv dødshjælp
- Bør stater anvende sprængstoffer i personsøgere til at dræbe/skade fjender i fremmed stater?
- Bør den Danske stat anerkende overvægt som en sygdom?
- Bør vi navngive en plads i København: Palæstina Plads?
- Bør vi producere 30 mio. grise under industrielle forhold i Danmark om året, hvis det kan påvises at grise er fornuftsvæsner?
- Bør vi være vegetarer? Måske veganere?
- Bør vi undlade at påføre andre arter lidelser fx grise?
- Bør vi betale 1% af vores indkomst til velgørenhed?

---

Case: Dyreetik:
- Er dyr etisk relevante?
- Kan dyr lide?
- Hvilke argumenter er der for og imod industriel produktion af fx grise og køer?
- Hvilke speciecitiske argumenter er der for, at levende væsner, der ikke er mennesker, har lavere etisk værdi end mennesker?
- Bør vi anvende dyt til mad og tilfredsstille af andre menneskelige behov?
- Hvad er klimaargumentet og fattigdomsargumentet i forhold til et vegatarisk argument?

---

Ekskursion: Ungdommens folkemøde
Kl.9-12: Opgave:
- Tag kontakt til foreninger og organisationer. Deltag i Workshops, oplæg og debatter. Se programmet her: https://www.ungdommensfolkemoede.dk/program2024
- Overvej, hvorfor oplægsholdere, foreninger og organisationer er til Ungdommens Folkemøde.
- Interview oplægsholdere, foreninger og organisationer om deres etiske argumenter. Hvorfor er deres sag vigtig? Skriv argumenterne ned også selvom du er uenig!
Kl.12-13: Vi samles til midtvejsevaluering ved stedet: Lærerværelset.
- Gode råd og fif gives videre.
- Vi fremlægger for hinanden.
Kl.13-14.30: Opgave:
- Hvem er du enig med? Tag kontakt til oplægsholdere, foreninger og organisationer. Få informa til din egen argumentation. Skriv argumentationen ned! Den skal fremlægges!

---

Opgave:
Vi bruger OpenAI til at undersøge, hvad filosofferne (Kant, Bentham, Mill, Singer, Hursthouse, Levinas, Løgstrup) ville svare på etiske spørgsmål om fx:
- Bør vi indføre aktiv dødshjælp?
- Bør vi opdrætte dyr under industrielle forhold for at bruge dem som menneskeføde?
Osv.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2: Menneskesyn - idéhistorisk

2: Menneskesyn i idéhistorisk perspektiv. Fra antikkens menneskesyn til tendenser i aktuel filosofi, herunder:

Platon (ca.428-348 f.v.t): Det dualistiske menneskesyn

Aristoteles (348-322 f.v.t): Aristoteles' menneskesyn, metode og natursyn

Descartes (1596-1650): Descartes' menneskesyn: Vi læser 2. meditation

d'Holbach (1723-1789): d'Holbachs menneskesyn: Ateistisk materialisme
- determinisme
- empirisme og sanseerfaringer
- Kritik af den fri vilje
- Fornuft som hjerne
- Bevægegrunde: Omverdenen, opdragelse, nødvendige love, selvopretholdelsesdriften
- Årsag (bevæggrunde) - menneskets vilje/hjerne - virkning (handling)
- sammenhænge mellem sanser-hjerne-organer-krop

Darwin (1809-1882): Naturalisme
- Evolution og naturlig selektion
- Nedstamning og slægtskab

Nietzsche (1844-1900): Nietzsche menneskesyn og perspektivisme

Sartre (1905-1980): Sartres menneskesyn og eksistentialisme som en humanisme

Beauvoir (1908-1986): Simone de Beauvoir: Kvinde som det Andet køn og feministiske menneskesyn

Judith Butler (1956-): Køn, post-strukturalisme og queerteori. Køn som sproglig konstruktion (sekundær tekst)

----

Tema: Er mennesket ondt? Ondskab, straf og kriminalitet

Hannah Arendt (1906-1975)
Ondskabens banalitet. Holocaust, retsopgøret efter Nazityskland og retssagen mod Eichmann. Findes dæmonisk ondskab eller er ondskab banal - "den banale ondskab, der er knyttet til moderniteten. Den opstår med massesamfundet, bureaukratiseringen og anonymiteten der følger med det moderne. I det omfang normale mennesker ikke tager ansvar og blot fokuserer på at gøre deres pligt og følge reglerne, er de medskyldige i umenneskeliggørelse i samfundet".

Lars Fr. H. Svendsen (1970-). Forskellige typer af ondskab.
- dæmonisk ondskab
- instrumentel ondskab
- idealistisk ondskab
- Den dumme ondskab

----

Ekskursion: Byretten/dommervagten. Københavns Byret, Nytorv.
Hvad er ondskab? Vi undersøger menneskesynet i det danske retssystem a la Hannah Arendt. Vi undersøger ondskab fænomenologisk i det danske retssystem og spørgsmålene:
- Er mennesket ondt?
- Er ondskab relationelt eller kontekstafhængigt?
- Er ondskab strukturelt?
- Findes ondskab?
- Findes ondskab uafhængigt af mennesket?

----

Ekskursion: ”Mellem liv og død”, der vil blive behandlet på tre forskellige workshops:

1: Folkekirkens Nødhjælp: ‘Vi tror på et liv før døden’. Folkekirkens Nødhjælp redder liv, bekæmper ekstrem ulighed, opbygger robuste lokalsamfund og skaber engagement. Men hvad vil det sige i praksis, og hvordan ser nødhjælp ud i lande som fx Sydsudan, Palæstina og Ukraine?

2: Oplæg og debat med hospitalspræst Anne Boye, sognepræst i Præstevang Kirke og hospitalspræst på Hillerød hospital. Anne har over 30 års erfaring som sogne- og hospitalspræst.

3: En dag i Etisk Råd med Morten Bangsgaard. Morten er tidligere medlem af Etisk Råd og vil tage eleverne med ind i Etisk Råds maskinrum. Her vil de få indblik i, hvordan man arbejder i Etisk Råd og arbejde med konkrete etiske spørgsmål med fokus på aktiv dødshjælp.

----

Øvelser:
Personlighedstests

Refleksionsworkshop: Hvad er refleksion? Hvordan reflekterer jeg? Hvordan reflekterer du?

Workshop med metodisk tvivl: Vi tager nogle teoretiske filosofiske problemer op i kølvandet på Descartes' metodiske tvivl herunder:
- Problemet om viljens frihed: Har vi en fri vilje, og hvad er en sådan?
- Det psykofysiske problem: Hvad er forholdet imellem krop og bevidsthed?
- Omverdensproblemet: Hvordan kan man vide, at verden eksisterer uafhængigt af ens bevidsthed?
- Det fremmedpsykiske problem: Hvordan ved jeg at andre har en bevidsthed?
- Solipsisme: Konsekvensen af en ekstrem erkendelsesteoretisk idealisme, der fraskriver virkeligheden, herunder også andre mennesker, enhver eksistens undtagen som jegets bevidsthedsindhold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3: Hvornår er noget videnskabelig viden?

Forløb 3: Hvornår er noget videnskab?

---
Comte: Positivisme
- Tre stadier

Hume: Empirisme
- Empirisme og naturvidenskabelig metode
- Radikal skepticisme
- Billardskugleeksemplet
- InduktionsproblemetGennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet i dette forløb er:
̶ væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk
̶ grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur
̶ centrale filosofiske begreber og positioner
̶ elementære argumentationsteoretiske begreber

Kant: Kritisk fornuft
- Kants inspiration og løsning på Humes problem/induktionsproblemet

Gadamer: Hermeneutik
- Teori om fortolkning fx af en tekst, kunst, et liv, en erfaring, en begivenhed, et argument eller et andet menneske.
- Forforståelse og åbenhed
- Horisont
- Horisontsammensmeltning
- Historisk betinget bevidstheder
- Evig eller ufærdig dialog
- Undersøgelse af menings-strukturer

Hermeneutik som videnskabelig metode:
- Den hermenuetiske cirkel
- Forståelse af helhed og dele
- Tekst og kontekst
- Dynamiske videnskabsprocesser
- Den ontologisk virkelighed eller struktur?

Korte introduktioner og perspektiveringer til (kun sekundær tekster):
- Kuhn: Paradigmeteori
- Popper: Kritisk rationalisme
- Socialkonstruktivisme: Hvad er socialkonstruktivisme?

----

Tema: Videnskabelige overvejelser i SRP

---

Introduktion til videnskabsteoretiske positioner:
- Empirisme: al viden stammer fra sanseerfaringer.
- Rationalisme: viden primært opnås gennem fornuft og logisk tænkning.
- Positivisme: Videnskab skal baseres på observerbare og målbare fakta.
- Hermeneutik: Fokus på fortolkning og forståelse af mening og kontekst, menneskelige handlinger og tekster.
- Kritisk realisme: Der findes en objektiv virkelighed, men at vores forståelse af den er altid præget af vores sociale og historiske kontekst.
- Socialkonstruktivisme: Viden og virkelighed er socialt konstruerede.
- Fænomenologi: Fokus på forståelse af menneskers oplevelser og bevidsthed.
- Poststrukturalisme: Viden er flydende og foranderlig.

---

Introduktion til videnskabsteoretiske begreber:
- Verifikation og falsifikation
- Induktion, deduktion, hypotetisk deduktion
- Paradigme
- realisme og antirealisme
- metodologisk individualisme og kollektivisme

---

Temaer: Er mennesket begrænset og unikt? Transhumanisme, optimering af mennesker og AI: Vi undersøger og diskuterer transhumanisme.
Hvordan vil det påvirke vores selvforståelse og vores samfund generelt, hvis vi ikke alene bruger den moderne medicin og teknologi til at helbrede og forebygge sygdomme, men også til at forbedre normalmenneskelige egenskaber?
1) Redegørelse for Fukuyama og Bostroms argumenter
2) Undersøgelse og vurdering af, hvad forskellige filosoffer i forløbet: Menneskesyn vil svare til spørgsmålene:
- Hvad er et menneske?
- Har mennesket en essens, en sand, inderste kerne?
- Har mennesket en fri vilje?
- Er det sjælen, der kendetegner mennesket? Eller er det bevidstheden eller måske genomet?
- Bør vi forbedre/manipulere med normale sunde mennesker?
3) Diskussion på klassen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4: Samfundsfilosofi

4: Samfundsfilosofi

Thomas Hobbes: Leviathan (uddrag: Side 35-40 i Michelsen: Politisk filosofi. Introduktioner og tekster. Gyldendal uddannelse)
- Bør folket accepterer konger, statsledere og autoriteter?
- Social kotrakt teori: Kan borgerne accepterer ledere og autoriteter og regenter for deres egne interesser?
- Leviathan: En suveræn leder, der enten et kommet til ved magt eller udvalgt.
- Temaer: Naturretten, naturtilstanden, magt, suverænen og samfundskontrakt
- Selvopretholdelse (d'Holbach og Darwin)
- Mennesket vs. andre flokdyr fx bier og myrer (Aristoteles)

John Locke: Anden afhandling om styreformer (1690) (uddrag: Side 41-44 i Michelsen: Politisk filosofi. Introduktioner og tekster. Gyldendal uddannelse)
Temaer: Naturretten, naturtilstanden, politisk styre, samfundskontrakt, demokrati og magtdeling

Jean-Jacques Rousseau: Samfundspagten (uddrag: Side 45-49 i Michelsen: Politisk filosofi. Introduktioner og tekster. Gyldendal uddannelse)
Temaer: Almenviljen og samfundspagten

Sammenligning af kontraktteorier:
- Hobbes: Egoistiske mennesker og krigerisk naturtilstand --> Suveræn. En autoritær ledelse på livstid, der sikrer negativ frihed
- Locke: Fornuftige mennesker med rettigheder, men brug for beskyttelse --> Neutral stat med repræsentativt styre, lovgivende, udøvende og dømmende magt, samt et folkestyre der sikrer negativ frihed
- Rousseau: Almenvilje, konsensus, samtaledemokrati, direkte demokrati (eller en slags flertalsdiktatur) --> sikrer både negativ og positiv frihed

Karl Marx og Fredrich Engels (1802-1895): Det kommunistiske manifest
- En teori om socialisme og kommunisme (uddrag: Side 69-72 i Michelsen: Politisk filosofi. Introduktioner og tekster. Gyldendal uddannelse)
Temaer: Kritik af liberalismen og kapitalismens. Konfliktteori. Interessekonflikter mellem lønarbejdere og arbejdsgivere. Klassekamp. Revolution og samfundsudvikling. Dialektisk materialisme. Historisk materialisme.

---

Introduktion til politisk filosofi
- er mennesket dyrisk og egoistisk?
- er mennesket fornuftigt og socialt?
- er samfundet en organisme?
- er samfundet en sky af atomer?
- bør staten være neutral?
- bør staten have minimal indflydelse på borgernes liv?
- bør staten være partisk?
- bør staten vejlede og være moraliserende over for borgerne?
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer