Holdet 2024 3g ps - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Lennert David Angelo Pedersen
Hold 2024 3g ps (3g ps)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Fordomme og diskrimination
Titel 2 2. Ungdom og identitet: Muligheder og udfordringer
Titel 3 3. Hvilken betydning har barndommen?
Titel 4 Rep. 1. Fordomme og diskrimination
Titel 5 Rep. 2. Ungdom og identitet: muligheder og ...
Titel 6 Rep. 3: Hvilken betydning har barndommen?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Fordomme og diskrimination

Tema: Fordomme og diskrimination

I dette introducerende forløb arbejder vi med fordomme og diskrimination (med fokus på udøveren/udøverne). Vi arbejder med forståelsen for og forklaringen på fordomsfuld adfærd, og arbejder med at finde mulige psykologiske forklaringsmodeller på dette. Eleverne bliver desuden præsenteret for de basale metodiske begreber (korrelation-kausalitet, repræsentativitet, validitet, reliabilitet, kvalitativ-kvantitativ).
Eksperimentet som metode bliver også belyst.

I forløbet er der fokus på teorier/begreber/undersøgelser indenfor kognitions-, personligheds- (ganske kort!), social-, evolutions- og neuropsykologien. De mest centrale elementer i forløbet er stereotyper/fordomme, kognitive skemaer, amygdala-præfrontal cortex, dehumanisering, holdningstrekanten, kognitiv dissonans, gruppementalitet, gruppetænkning, gruppepolarisering, indgrupper-udgrupper, kontaktteorien, Robbers Cave-eksperimentet og den sociale identitetsteori (SIT).

Materiale:
Ole Schultz Larsen: Psykologiens Veje (iBog):
- Kap. 1 (Hvad er psykologi?): Hverdagstænkning og videnskabelig tænkning (8,4 side)
- Kap. 2 (Den mangfoldige psykologi): Kognitiv psykologi (1,3 side)
- Kap. 21 (Socialpsykologi): Holdninger (4 sider) + Intergruppekonflikter (6,5 sider) + Gruppepres og social kontrol (afsnittet om Asch, filterbobler og ekkokamre samt mobning er ikke læst - video m. Asch eksperiment er dog set og diskuteret) (2,5 sider)
Udforsk Sindet: Forskellene mellem stereotyper og fordomme. https://udforsksindet.dk/forskellene-mellem-stereotyper-og-fordomme/ 2,0 sider)
Videnskab.dk: Er racisme og intolerance en del af vores DNA, 15. Juni, 2020: https://videnskab.dk/kultur-samfund/er-racisme-og-intolerance-en-del-af-vores-dna?fbclid=IwAR0we863gPtv5DZm9eS6CZtE7_feg2SO9qFCoSXXnXX48JugkUQROuEX_9E (4 sider)
- Undersøgelse af T. Harris & S. Fiske: “Neuroimaging Responses to Extreme Out-Groups” (1 side)
Mira Skadegård, kronik i Information, 27. August, 2008: Vaneforbrydere: https://www.information.dk/debat/2008/08/vaneforbrydere (5 sider)

Mediemateriale:
Verbalt overfald: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-05-24-video-deles-igen-og-igen-familie-overfuset-paa-aaben-gade-paa-grund-af-deres
https://www.facebook.com/watch/?v=587324085548553 (2 minutter)

’Det hvide højre – møde med fjenden’, DR2, 2018, (56 minutter)

Afsnit 5 fra Ond, ondere, ondest fra DR3 (2014), (41 min.)

Samlet antal tekstsider (inkl. mediemateriale): 74 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Ungdom og identitet: Muligheder og udfordringer

I dette forløb ser vi på ungdom og identitet i det senmoderne samfund. Det er især det for en del unge vanskelige identitetsarbejde vi undersøger: Hvem er jeg? Der arbejdes indledningsvist primært ud fra en socialpsykologisk (og delvist udviklingspsykologisk) indfaldsvinkel. Til sidst i forløbet ser vi på ikke helt ualmindelige udfordringer i livet, så som stress og angst hos unge ud fra en klinisk psykologisk indfaldsvinkel. I den forbindelse inddrages den kognitive psykologi kort (tankemønstre i forbindelse m. angst). Ligeledes ser vi kort på forskning der indikerer, hvorledes hukommelsen kan blive skadet pga. stress. Personlighedspsykologien belyses også ganske kort i forbindelse med "den forsigtige og risikovillige type".

Vi springer afsnittet om "Unge i konkurrencestaten" samt "Fra industriarbejde til service- og vidensarbejde" over.

Nøgleord er: ungdom i historisk og kulturelt perspektiv, Bourdieu: kapital og habitus, identitet, (kønsidentitet), frigørelse fra forældre, sociale arenaer, Gergen: det multiple selve, Giddens: identitet som refleksivt projekt (herunder ontologisk sikkerhed), fast versus fleksibel identitet, den narcissistiske ungdom, socialkarakterer, ansvarspres og selvdannelse. Akut og kronisk stress, ydre og indre faktorer ved stress, Karaseks krav-kontrol-model, forklaringsstile, OAS, ydrestyret selvforvaltning, udbrændthed, den forsigtige og risikovillige type, problem- og emotionsfokuseret coping. Angst versus frygt, angstens bestanddele, fobier, OCD, generaliseret angst, panikangst, automatiske tanker, dysfunktionelle basale antagelser og skemaer og endelig kognitive forvrængninger.

Tekster: Vi anvender næsten udelukkende Psykologiens veje (iBog), dog også ' Ny rapport om stress blandt børn og unge: ”Jeg føler mig som et omvandrende tal” ' https://bornsvilkar.dk/nyheder/ny-rapport-om-stress-blandt-boern-og-unge-jeg-foeler-mig-som-et-omvandrende-tal/

Film: Ung og sårbar. Video med pige med anoreksi. Psykiatrifonden: https://www.youtube.com/watch?v=u7OgZ24hUDY&t=5s

STYR PÅ DET HELE -  om unge, stress og mental sundhed. Mette Bahnsen, Persona Film 2017: https://www.youtube.com/watch?v=B12354ThY2Q

www.godstart.nu om angst, panikangst og social fobi: https://www.youtube.com/watch?v=O3eE-5b3LgQ

TEGNESERIE Stress aktiverer kroppens doping-fabrik. Lasse From:  Dr.dk: https://www.dr.dk/interaktiv/webfeature/stresstegneserie?fbclid=IwAR1alI7dKYIDigsZrevPcRjy7ghwSVqQVMlqBPp_0D4OWDBN3_pFHsp3eT4


Omfang:
Tekst- og mediemateriale: 69 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Hvilken betydning har barndommen?

Vi skal se på barndommen som personlighedens fundament – med kort introduktion til den emotionelle udvikling.
Det er hensigten af der opnås kendskab til udvalgte psykologiske teorier om barndommens betydning (på godt og ondt) for personlighedsudviklingen. Vi ser endvidere på forskellige forskningsmetoder og videnskabelige undersøgelser.

Nøgleord er: Egopsykologi (Erikson: de to første faser), basic trust/fundamental tillid, tilknytningsteori/tilknytningsmønstre (Bowlby og Ainsworth).
Omsorgssvigt, separationsreaktioner, spædbarnsdepression og hospitalisme, reaktioner på omsorgssvigt, risiko og resiliens, forskellen på retrospektive og prospektive undersøgelser.
Piagets kognitive læringsteori (ganske kort!)
Vi må således fravælge Mahler, Stern mv.

Vi anvender primært Psykologiens veje (iBog):

Film:
The Strange Situation - Mary Ainsworth https://www.youtube.com/watch?v=QTsewNrHUHU (4 min.)
Secure, Insecure, Avoidant Ambivalent Attachment in Mothers Babies: https://www.youtube.com/watch?v=DRejV6f-Y3c (4 min.)

"Er du stadig mors lille dreng - 10 år efter" samt kort klip fra "Jørn på egne ben": https://play.tv2.dk/programmer/dokumentar/serier/er-du-mors-lille-dreng (41 + ca. 15 = 56 min.)

Det grønne bord: Eks. på eksamen i psykologi C (udviklingspsykologi): https://www.vdgb.dk/course/psykologi-c-2018/?parent=stx ca. 30 min.

Vi ser også en række videoklip fra iBogen for at illustrere de små børns oplevelsesunivers mv.

Samlet antal tekstsider (inkl. mediemateriale): 53,1.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Rep. 3: Hvilken betydning har barndommen?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer