Holdet 2024 2g ps/2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Josefine Sundstrøm Nielsen
Hold 2024 2g ps/2 (2g ps/2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Fordomme, diskrimination og radikalisering
Titel 2 2. Livet som gymnasieelev
Titel 3 3. Børnefattigdom - konsekvenser for udviklingen
Titel 4 Forløb#1
Titel 5 Forløb#2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Fordomme, diskrimination og radikalisering

FORLØBETS INDHOLD OG FOKUS
I dette introducerende forløb arbejder vi med fordomme, diskrimination og radikalisering. Vi arbejder med forståelsen for og forklaringen på fordomsfuld adfærd, og arbejder med at finde mulige psykologiske forklaringsmodeller på dette. Eleverne bliver desuden præsenteret for de basale metodiske begreber (korrelation-kausalitet, repræsentativitet, confirmation bias, kvalitativ-kvantitativ).

I forløbet er der fokus på teorier/begreber/undersøgelser indenfor kognitions-, social-, evolutions- og neuropsykologien.

Generelle spørgsmål, som forløbet tilstræber at besvare:
- Hvad er fordomme og stereotyper?
- Hvor kommer fordomme fra? (medfødt eller kulturskabt?)
- Hvilke fordele og ulemper er der ved at have fordomme?
- Hvorfor opstår der konflikt mellem grupper?
- Hvad er radikalisering og ekstremisme?
- Hvad kan forklare radikalisering og ekstremisme?


FAGLIGE MÅL:
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden.
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag.
- vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger.
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde.


KERNESTOF:
1) Socialpsykologi
- Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse.
- Kommunikation i sociale sammenhænge og på sociale medier.
- Stereotyper, fordomme og diskrimination

2) Kognitionstionspsykologi
- Perceptionens og tæningens betydning for menneskets forståelse af omverdenen.

3) Personlighedspykologi
- Identitet

4) Udviklingspsykologi
- menneskets udvikling, herunder betydning af arv og miljø



FORLØBETS BEGREBER/TEORI/UNDESØGELSER
Gennemgående begreber:
fordomme, stereotyper, diskrimination, online radikalisering, politisk og religiøs ekstremisme, eksperimenter.

- Kognitionspsykologi: kognitive skemaer, confirmation bias, holdningstrekanten, kognitiv dissonans og akkommodation.
- Evolutionspsykologi: xenofobi.
- Neuropsykologi: amygdala (frygt/kamp/flugt), præfrontal cortex (regulering og tilpasning af social adfærd), etnicitetseffekten.
- Socialpsykologi: Ind- og udgrupper, Robbers Cave eksperiment og den realistiske konfliktteori, den sociale identitetsteori, Allports kontaktteori, moralsk frakobling, gruppepolarisering, ekkokamre og filterbobler.

Metodisk kendskab:
Gennem årets forløb har eleverne opnået et metodisk kendskab:
- Eleverne kan forventes at have et elementært kendskab til kvantitativ og kvalitativ metode, samt følgende metoder: eksperimenter, hjernescanninger (MRI), observationer, korrelationsundersøgelser, længdesnitsundersøgelser, interviews og spørgeskemaer.
- Eleverne kan forventes at have et grundigere kendskab til følgende metoder: eksperiment, spørgeskemaer, observationer, længdesnitsundersøgelser.
- Eleverne har kendskab til vurderingskriterierne: intern validitet, økologisk validitet og ekstern validitet, samt etik.


ANVENDT MATERIALE:
Bøger:
Følgende afsnit i Larsen, Ole Schultz. Psykologiens Veje, i-bog, 2017:
- ”Kognitiv psykologi”: https://psykveje.systime.dk/?id=p4793 (1,6 NS)
- ”Holdninger og kognitiv dissonans”: https://psykveje.systime.dk/?id=p5531 (4,9 NS)
- ”Tendens til selektivt at fokusere på dokumentation, der bekræfter vores egen opfattelse”: https://psykveje.systime.dk/?id=4548#c10193 (1 NS)
- ”Indgrupper og udgrupper”: https://psykveje.systime.dk/?id=c12437 (0,6 NS)
- ”Robbers Cave”: https://psykveje.systime.dk/?id=c13135&L=0 (1,6 NS)
- ”Den sociale identitetsteori”: https://psykveje.systime.dk/index.php?id=5665#c13997 (2,2 NS.)
- ”Gruppepolarisering”: https://psykveje.systime.dk/?id=c12425 (1NS)
- ”Filterbobler og ekkokamre”: https://psykveje.systime.dk/?id=c14078 (1NS)
- ”Kontaktteorien”: https://psykveje.systime.dk/?id=c12489 (1,9 NS)
- ”Moralsk frakobling”: https://psykveje.systime.dk/?id=p5628 (4,1NS)
- ”Eksperimentet”: (Det ægte eksperiment og kvasi-eksperimentet): https://psykveje.systime.dk/?id=p5812 (6,6NS)

Artikler:
- Oliver, Tom "Er racisme og intolerance en del af vores DNA?". D. 15/6-2020.  Link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/er-racisme-og-intolerance-en-del-af-vores-dna?fbclid=IwAR0we863gPtv5DZm9eS6CZtE7_feg2SO9qFCoSXXnXX48JugkUQROuEX_9E  (6NS)
- Harris & Fiske. "Hjernebillede-reaktioner på ekstreme udgruppe", en neuropsykologisk undersøgelse. (1,5 NS)
- Stærkefællesskaber.dk: Radikalisering og ekstremisme (udleveret dokument). (3,5 NS)

Mediemateriale:
- DR, etnicitetseffekten: https://www.facebook.com/watch/?ref=saved&v=587324085548553  (3:45 minutter = 0,5 NS)
- Dokumentar, DR2: "Det hvide højre - møde med fjenden" (56 minutter = 8 NS)
- TED-talk: “Chimamanda Ngozi Adichie: The danger of a single story”. Link: https://www.youtube.com/watch?v=D9Ihs241zeg (19 min = 2,7 NS)
- TV2, Mand overfuser familie racistisk: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-05-24-video-deles-igen-og-igen-familie-overfuset-paa-aaben-gade-paa-grund-af-deres (2:22 minutter = 0,3 NS)
- Stampe, Ellen. "18-årige Daniel er nazist: Hitler er forbilledet". 15/5-2008.  (2,5 NS)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Livet som gymnasieelev

FORLØBETS INDHOLD OG FOKUS:
I dette forløb tages der udgangspunkt i elevernes egen livsverden. Forløbet er opdelt i to mindre dele:

1. Reaktioner og håndtering i en krævende gymnasietid. Hvordan er det at være ung i et præstationssamfund og en perfekthedskultur? Her får eleverne indsigt i de samfundsmæssige strukturer og kulturer, der præger gymnasieelever anno 2025. Der fokuseres på den stigende mistrivsel og særligt stress blandt unge kvinder – hvad er stress, hvad er de indre og ydre faktorer bag udviklingen af stress og hvordan kan der ”copes” med stress?

2. Læring, hukommelse og motivation. Hvordan lærer en gymnasieelev?Her fokuseres på hvordan eleverne tilegner sig læring, og hvordan denne kan styrkes og svækkes af hhv. motivation, stress, uopmærksomhed.

FAGLIGE MÅL:
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
- demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.


KERNESTOF:
Personlighed og identitet:
–  identitet og personlighed
–  individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping.

Udviklingspsykologi:
- menneskets udvikling, herunder betydning af miljø, køn og kultur

Kognitionspsykologi:
- psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse

Metodisk kendskab:
Gennem årets forløb har eleverne opnået et metodisk kendskab:
- Eleverne kan forventes at have et elementært kendskab til kvantitativ og kvalitativ metode, samt følgende metoder: eksperimenter, hjernescanninger (MRI), observationer, korrelationsundersøgelser, længdesnitsundersøgelser, interviews og spørgeskemaer.
- Eleverne kan forventes at have et grundigere kendskab til følgende metoder: eksperiment, spørgeskemaer, interviews, observationer, længdesnitsundersøgelser.
- Eleverne har kendskab til vurderingskriterierne: intern validitet, økologisk validitet og ekstern validitet, samt etik.

FORLØBETS CENTRALE BEGREBER/TEORI/UNDERSØGELSER:
1. Reaktioner og håndtering i en krævende gymnasietid: Det senmoderne samfund, social arv, institutionaliseret individualisering, konkurrencestaten, præstationspres, præstationssamfund, perfekthedskultur, stress (akut/kronisk), indre og ydre faktorer bag stress, copingstrategier.

2. Læring, hukommelse og motivation: Læring. Tavs og sproglig viden. Læringsstile. Læringsteorier (behaviorisme af Parlov & Skinner, Banduras sociale indlæringsteori (immitation), Piagets kognitive indlæringsteori (assimilation og akomodation) og Vygotskys om zonen for nærmeste udvikling. Motivation (indre og ydre). Banduras social-kognitive læringsteori og self-efficacy. Fem typer af motivation (undersøgelse) Indlært hjælpeløshed. Hukommelse, flerlagermodellen, sensoriske lagre, hippocampus. Multitasking (øvelse og undersøgelse), backtasking og switchtasking.


MATERIALER:
Bøger:
Følgende afsnit i Larsen, Ole Schultz. Psykologiensveje, i-bog, 2017:
- ”En flodbølge af muligheder” https://psykveje.systime.dk/?id=p5425 (1,4 NS)
- ”Tvangen til at vælge”:  https://psykveje.systime.dk/?id=p5424   (1 NS)
- ”Unge i konkurrencestaten” https://psykveje.systime.dk/?id=p5414   (1,8 NS)
- ”Stress og coping” https://psykveje.systime.dk/?id=p5559  (0,8 NS)
- ”Akut og kronisk stress” https://psykveje.systime.dk/?id=p5574  (1,6 NS)
-”Et samspil mellem ydre og indre faktorer” https://psykveje.systime.dk/?id=p5573 (8 NS)
- ”Coping” https://psykveje.systime.dk/?id=p5806 (3,3 NS)
- ”Læringsformer”: https://psykveje.systime.dk/?id=5294#c11722(3,4 NS)
- ”Social læringsteori”: https://psykveje.systime.dk/?id=5157  (0,5 NS)
- ”Samspilsprocesser”: https://psykveje.systime.dk/?id=5291 (4,1 NS)
- ”Motivationsprocesser”: https://psykveje.systime.dk/?id=5290 (3,4 NS)
- ”Hukommelse” (til og med implicit hukommelse): https://psykveje.systime.dk/?id=p5236 (6,3 NS)
- ”Mobning”: https://psykveje.systime.dk/?id=5535#c12423 (3,4 NS)
- ”Kvantitativ og kvalitativ metode”: https://psykveje.systime.dk/?id=5754#c13937 (2 NS)
- ”Spørgeskemaundersøgelsen”: https://psykveje.systime.dk/?id=5758 (2 NS)
- "Interview": https://psykveje.systime.dk/?id=5855

Følgende er fra andre i-bøger:
- Jensen, Charlotte Tieka & Katrine Quorning. Undersøgelser i psykologi.
”Multitasker du?”: https://undersoegelseripsykologi.systime.dk/?id=p153 . Udleveret som dokument (1,8 NS)

Film, videoklip og mediemateriale:
- DR tegneserie: ”Stress aktiverer kroppens doping-fabrik: https://www.dr.dk/interaktiv/webfeature/stresstegneserie?fbclid=IwAR1alI7dKYIDigsZrevPcRjy7ghwSVqQVMlqBPp_0D4OWDBN3_pFHsp3eT4  
- Videoklip af Bobo Doll eksperimentet: https://www.youtube.com/watch?v=dmBqwWlJg8U
- ”Try the myth of multitasking Exercise”: https://www.youtube.com/watch?v=5eQyfirx2HA (5:29 min. = 0,8 NS).

Artikler:
- DR: ”Caroline på 18: De andre var også stressede, men ikke på helt samme niveau”. Link: https://www.dr.dk/levnu/tvaers/caroline-paa-18-de-andre-var-ogsaa-pressede-men-ikke-paa-helt-samme-niveau (1,8 NS)
- TV2: "17-årig tog study drugs for at præstere i gymnasiet: - Bivirkningerne stopper.
Karaktererne vil følge mig hele livet": https://nyheder.tv2.dk/2021-04-13-17-aarig-tog-study-drugs-for-at-praestere-i-gymnasiet-bivirkningerne-stopper-karaktererne-vil-foelge-mig-hele-livet
- Berlingske: "Helena på 17 år gik ned med stress: »Mine ben knækkede
under mig. Jeg hulkede og græd«":
- Weekendavisen. Uddrag af "Spørgeskemakrisen": https://www.weekendavisen.dk/2022-42/ideer/spoergeskemakrisen?gaa_at=eafs&gaa_n=AVINqTyGUy9Bc_7rDmj8f42jioBbGXy0A8u-K9JSoFwfwRG95EpXC2ZXXfoy0qDIThs%3D&gaa_ts=678f6237&gaa_sig=BOx5H7-oDRe5qj_ehbpdjJP6tuAtqGp-nzABh-cqcIODByT8xOL55Q86QXRuZWeMkeLSEX0fOrPJYDbK5G_poA%3D%3D (1,5 NS)
- "Nyt forskning: For langt de fleste unge er mistrivsel noget forbigående"
- Videnskab.dk: ”Sådan bliver elever motiveret i skolen”. Link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/saadan-bliver-elever-motiveret-i-skolen/ (3,2 NS)

Andet:
- Den Nationale Sundhedsprofil 2021, figur 2.3.1 “Andel, der har en høj score på stressskalaen, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 2010, 2013, 2017, 2021. Procent”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Børnefattigdom - konsekvenser for udviklingen

FORLØBETS INDHOLD OG FOKUS:
Eleverne skal lære i hvilket omfang og på hvilke måder fattigdom i Danmark kan påvirke børns kognitive og sociale udvikling og færdigheder, samt forklare hvorfor nogle børn klarer sig godt på trods af, at de er risikobørn? Forløbet centrerer sig om udsendelsen: "Fattige danske børn - den usynlige arv", hvor eleverne fik indblik i fire pigers opvækst under fattigdom.

Centrale spørgsmål, som forløbet tilstræber at besvare:
- Hvad er børnefattigdom?
- Hvad er omfanget af børnefattigdom i Danmark?
- Hvad kendetegner en opvækst i fattigdom?
- Hvorledes er en opvækst i fattigdom determinerende for ens udvikling i livet?
- Har fattigdom kun økonomiske eller mere vidtrækkende konsekvenser?
- Hvilke kognitive konsekvenser har en opvækst i fattigdom for børnene på sigt?
- Hvilke konsekvenser har vores perception for vores opfattelse af børn, der vokser op i fattigdom?
- Hvordan påvirkes sociale relationer ved en opvækst i fattigdom?
- Hvorfor klarer nogle børn sig godt trods opvækst i et risikomiljø?


FAGLIGE MÅL:
- Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser.
- Demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning.
- Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger.
- Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde.
- Demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.


KERNESTOF:
1) Socialpsykologi:
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier

2) Kognition og læring:
- Psykologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse.
- Perceptionens og tænkningen betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen.

3) Udviklingspsykologi:
- Tilknytning, sårbarhed og resiliens.
- Menneskets udvikling, herunder betydningen af miljø og kultur.


FORLØBETS BEGREBER/TEORI/UNDERSØGELSER
Kendetegn ved børnefattigdom:
- Teoretisk viden: Absolut og relativ fattigdom. Maslows behovspyramide (behov og afsavn)
- Empiri: Dokumentar: "Fattige danske børn - den usynlige arv".
Arbejderbevægelsens erhvervsrådsundersøgelse fra 2002 om omfanget af børnefattigdom i DK.  Corsaros undersøgelse fra 2002 om kendetegn ved fattige børns hverdag.
Espersens undersøgelse fra 2006 om fattige børns trivsel. Deding & Gerstofts undersøgelse fra 2009 om kendetegn ved fattige børns forældre i DK.

Børnefattigdom og social arv:
- Teoretisk viden: Bourdieu (økonomisk, kulturel, social og symbolsk kapital, samt habitus), chanceulighed, social arv og social mobilitet. Det senmoderne samfund: individualisering i det senmoderne samfund og kulturel frisættelse (Ziehe) og velfærdssamfundet.
- Empiri: Arbejderbevægelsens Erhvervsråds undersøgelse fra 2026 om sandsynligheden for at være blandt de 20% fattigste som voksen afhængigt af opvækst blandt de 20% fattigste eller 20% rigeste i DK.

Børnefattigdom og social perception:
- Teoretisk viden: Social perception, herunder førstehåndsindtryk, top-down og botttom-up perception, samt Halo- og Rosenthal effekten. Kognitive skemaer, fordomme.
- Empiri: Ambady & Rosenthals korrelationsundersøgelse fra 1993 om førstehåndsindtrykkets troværdighed. Darley & Gross eksperiment fra 1983 om fattige og middelklasse "Hannah".

Børnefattigdom og mobning:
- Teoretisk viden: Traditionel og digital mobning, herunder adskillelse af tid og rum, ansigtsløs kommunikation, nonverbal kommunikation, empati.
Kronisk stress, psykologisk stressorer, OSN og krav/kontrol-model.
- Empiri: Børnerådets spørgeskemaundersøgelse om digital mobning fra 2015.
John mm. undersøgelse i 2028 om konsekvenser ved digital mobning.
Seligmans laboratorieeksperiment fra 1975 om indlært hjælpeløshed.

Børnefattigdom og indlæringsvanskeligheder
- Teoretisk viden:Kronisk stress og tilhørende konsekvenser for hippocampus. Flerlagermodellen for hukommelse. Banduras social-kognitive læringsteori, self-efficacy, de fire kilder til self-efficacy.
- Empiri: SFI's korrelationsundersøgelse fra 2013 om sammenhængen mellem forældres indkomst og børns karakterer i folkeskolen. Evans og Schambergs kvantitative længdesnitsundersøgelse. Maples kvalitative interviewunndesøgelse.
Børnerådets undersøgelse fra 2017 om self-efficacy på tværs af socialklasser.
Skolebørnsundersøgelse fra 2018 om self-efficacy på tværs af socialgrupper.

Børnefattigdom, omsorgsvigt og tilknytning:
- Teoretisk viden: Fire typer af omsorgssvigt. Reaktionsmønstre på omsorgssvigt.  Tilknytningsstilene (tryg, utryg-undgående, utryg-ambivalent, utryg-desorganiseret), indre mentale arbejdsmodeller.
- Empiri: Ainsworths observationsundersøgelse ”The Strange Situation” af børns tilknytningsstile. Hazan & Shavers spørgeskemaundersøgelse om tilknytningsstile og senere kærlighedsforhold. Fattigdomsforsker Morten Ejrnæs' og Lars Benjaminsen undersøgelser af konsekvenser ved kontanthjælpsloft. Røde Kors undersøgelse (2022) om forældres økonomiske begrænsninger ift. børnenes basale behov.

Børnefattigdom, risiko- og resiliensfaktorer:
- Teoretisk viden: Resiliens og risikofaktorer, mælkebøttebørn, intelligens, kønsforskelle.
- Empiri: Waynes Dennis’ prospektivelængdesnitsundersøgelse af omsorgssvigt på et børnehjem i Libanon og efterfølgende udviklingskonsekvenser. Werner & Smiths’s prospektive længdesnitsundersøgelse af sammenhængen mellem risiko- og resiliensfaktorer i opvækstmiljøet og senere udvikling af resiliens (også kaldet Kauai-undersøgelsen), herunder også temperament- og kønsforskelle. Teichers retrospektive længdesnitsundersøgelse af hjerneudviklingen ved omsorgssvigt.


Metodisk kendskab:
Gennem årets forløb har eleverne opnået et metodisk kendskab:
- Eleverne kan forventes at have et elementært kendskab til kvantitativ og kvalitativ metode, samt følgende metoder: eksperimenter, hjernescanninger (MRI), observationer, korrelationsundersøgelser, længdesnitsundersøgelser, interviews og spørgeskemaer.
- Eleverne kan forventes at have et grundigere kendskab til følgende metoder: eksperiment, spørgeskemaer, observationer, længdesnitsundersøgelser.
- Eleverne har kendskab til vurderingskriterierne: intern validitet, økologisk validitet og ekstern validitet, samt etik.



ANVENDT MATERIALE:
Bøger:

Følgende afsnit i Larsen, Ole Schultz. Psykologiensveje, i-bog, 2017:
- Maslows behovshierarki: https://psykveje.systime.dk/?id=5385 (2,6 NS)
- Social perception: https://psykveje.systime.dk/?id=5237#c11565 (3,0 NS)
- Kognitiv psykologi: https://psykveje.systime.dk/?id=4793 (1,3 NS)
- Hukommelse (til og med implicit hukommelse): https://psykveje.systime.dk/?id=p5236 (6,3 NS)
- Social-kognitiv læringsteori:  https://psykveje.systime.dk/?id=p5809 (2,2 NS)
- Seligmans undersøgelse om indlært hjælpeløshed: https://psykveje.systime.dk/?id=5717#c13812
- Omsorgssvigt: https://psykveje.systime.dk/?id=p5129 (1,9 NS)
- Børns reaktioner på omsorgssvigt: https://psykveje.systime.dk/?id=p5128 (3,7 NS)
- Observation: https://psykveje.systime.dk/?id=5651 (2,1 NS)
- Korrelationsundersøgelse: https://psykveje.systime.dk/?id=p5757 (2,4 NS)
- Risiko og resiliens: https://psykveje.systime.dk/?id=p5123 (7,8 NS)

Følgende er fra andre i-bøger:
- Nikolajsen, K., Ohnesorge, T. 2023. 2.1 Pierre Bourdieu. Samfundsfag på tværs Systime. https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=252 (2,5 NS)
- Jensen, C. T & Quorning, K.. Undersøgelser i psykologi.  ”Hvad er din tilknytningsstil?”: https://undersoegelseripsykologi.systime.dk/?id=p177 . Udleveret som dokument (3,5 NS)
- Jensen, C. T & Quorning, K.. Undersøgelser i psykologi. ”Påvirker din tilknytningsstil dine kærlighedsforhold?”: https://undersoegelseripsykologi.systime.dk/?id=p176 . Udleveret som dokument (2,6 NS).  

Film, videoklip og mediemateriale:
- ”Fattige danske børn - den usynlige arv”, DR1 (adgang via mitCFU.dk), 2012, 44 min. (6,5NS)
- ”Stress aktiverer kroppens doping-fabrik”, Interaktiv tegneserie om akut og kronisk stress,  DR.dk: https://www.dr.dk/interaktiv/webfeature/stresstegneserie
- Video: Homeless Veteran Timelapse Transformation
Link: https://www.youtube.com/watch?v=6a6VVncgHcY
- Video: En rig og en fattig falder om på gaden - hvem får hjælp? Link: https://www.bt.dk/udland/se-videoen-en-rig-og-en-fattig-falder-om-paa-gaden-hvem-faar-hjaelp
- Videoklip: Ainsworth Strange Situation. Link: https://www.youtube.com/watch?v=JqlbvpXp74k (7:27 min = 1 NS)
- Podcast: ”Tryg eller utryg? Hvad psykologer ved om babyers og børns tilknytningsstil” (37 min = 5,3 NS)
- Podcast: ”Din tilknytningsstil kan dirigere dit voksne liv – uden du aner det”. Link: https://hvad-vi-egentlig-ved-om-borns-trivsel.simplecast.com/episodes/din-tilknytningstil-kan-dirigere-dit-voksne-liv-uden-du-aner-det-L7VpUrtT (41 min = 5,9 NS)
- Videoklip: ”Lisbeth Zornig Andersen: Mine brødres omsorg gjorde mig til mønsterbryder”. Link: https://www.youtube.com/watch?v=xqi42pbt8gY (15 min = 2,1 NS)

Artikler:
- ”Børnefattigdom i Danmark”. Line Johansen & Zenia Ebbesen (2009): https://www.boerneraadet.dk/media/44385/Boernefattigdom_Artikel-Line-og-Zenia.pdf  (5,2 NS)
- Egmontfonden, “Bekymringer kan hæmme læring” (uddrag). Link: https://www.egmontfonden.dk/ny-undersogelse-fattigdom-i-familien-pavirker-borns-og-unges-hverdag
- DR, SFI (2015): ”Forældres indkomst påvirker børns karakterer”. DR. Link: https://www.dr.dk/ligetil/indland/foraeldres-indkomst-paavirker-boerns-karakterer (0,3 NS)
- "Kontanthjælpsloft kan føre til omsorgssvigt", videnskab.dk: https://videnskab.dk/kultur-samfund/kontanthjaelpsloft-kan-foere-til-omsorgssvigt (uddrag: 2,5 NS)

Andet:
- Arbejderbevægelsens erhvervsråd. Udgivelse: ”Fordeling og levevilkår 2022. Færre børn vokser op i fattigdom i de senere år”, figur 2.
- Darley & Gross (1984): Laboratorieeksperiment om rige og fattige Hannah. Udleveret dokument. (1,4 NS)
- Skolebørnsundersøgelse, 2018, figur 5.16.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#1

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer