Holdet 2024 2g ps/4 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Maria Mette Dalsgaard
Hold 2024 2g ps/4 (2g ps/4)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fordomme, diskrimination og radikalisering
Titel 2 Ungdom og identitet
Titel 3 Børnefattigdom
Titel 4 Eksamensrepetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fordomme, diskrimination og radikalisering




I dette opstartsforløb arbejder vi med fordomme, diskrimination og radikalisering. Vi arbejder med forståelsen for og forklaringen på fordomsfuld adfærd, og arbejder med at finde mulige psykologiske forklaringsmodeller på dette. Eleverne bliver desuden præsenteret for de basale metodiske begreber (korrelation-kausalitet, repræsentativitet, confirmation bias, kvalitativ-kvantitativ data).

I forløbet er der fokus på teorier/begreber/undersøgelser indenfor kognitions-, personligheds-, social-, evolutions- og neuropsykologien.


Generelle spørgsmål der ønskes besvaret

- Hvad er fordomme og stereotyper?
- Hvor kommer fordomme fra? (arv/miljø?)
- Hvilke fordele og ulemper er der ved at have fordomme?
- Hvordan kan man reducere fordomme?
- Hvorfor kan der opstå konflikt mellem grupper?
- Hvordan skabes vores holdninger og hvordan påvirker det vores fordomme?
- Hvad er radikalisering og ekstremisme?
- Hvad kan forklare radikalisering og ekstremisme?


FAGLIGE MÅL jævnfør bekendtgørelsen – eleven skal kunne:
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden.
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag.
- vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger.
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde.


Kernestof:
1) Socialpsykologi:
Ind- og udgrupper: Identifikation med egen gruppe vs. opfattelse af andre grupper.
Robbers Cave eksperiment: gruppedannelse - konflikt og samarbejde mellem grupper.
Tajfels minimalgruppeeksperiment: Diskrimination baseret på minimale gruppeinddelinger.
Stereotyper og fordomme: Generaliserede opfattelser og negative holdninger over for grupper.
Gruppementalitet: Hvordan individer i en gruppe kan miste deres individuelle identitet.
Gruppetænkning: grupper når frem til en fælles beslutning uden at have evalueret situationen tilstrækkeligt og undersøgt de forskellige alternativer godt nok. Den fælles beslutning er snarere et resultat af det pres, der hviler på gruppens medlemmer for at vise enighed og leve op til de fælles normer, end den er et resultat af grundige overvejelser, der angår selve sagen.
Gruppepolarisering: Mere ekstreme holdninger efter gruppediskussioner (undersøgelse af Cass Sunstein).
Allports kontaktteori: Kontakt mellem grupper kan reducere fordomme.
Intergruppekonflikter vs. Intragruppekonflikter: Konflikter mellem grupper vs. inden for samme gruppe (Irving Jarnis).
Ekkokamre og filterbobler: Miljøer og algoritmer, der begrænser eksponeringen for forskellige synspunkter.
Politisk/religiøs ekstremisme: Udvikling af ekstreme synspunkter.
Radikaliseringsbegrebet: Processen, hvor individer eller grupper udvikler ekstreme synspunkter.
Moralsk frakobling: Retfærdiggørelse af umoralsk adfærd (Albert Bandura).

2) Kognitionspsykologi:
Kognitive skemaer: Mentale strukturer, der hjælper med at organisere og fortolke information.
Confirmation bias: Tendensen til at søge, fortolke og huske information, der bekræfter ens eksisterende overbevisninger.
Dehumanisering: Processen, hvor individer eller grupper opfattes som mindre menneskelige (undersøgelse af Harris & Fiske).
Holdningstrekanten: Modellen, der beskriver, hvordan holdninger består af tre komponenter: kognitive, affektive og adfærds komponenten.
Kognitiv dissonans vs. kognitiv konsonans: Ubehag ved konflikt mellem handlinger og holdninger vs. harmoni mellem dem.
Perception: Processen, hvor sensorisk information organiseres og fortolkes.
Top-down vs. Bottom-up processer: Perception styret af eksisterende viden vs. sensorisk input.

3) Neuropsykologi
Amygdala: Involveret i følelsesmæssige reaktioner, især frygt og aggression (kamp/flugt).
Præfrontal cortex: Ansvarlig for regulering og tilpasning af social adfærd og beslutningstagning.
Hippocampus: Vigtig for langtidshukommelsen.

4) Evolutionspsykologi
Xenofobi: Frygt eller had mod fremmede eller mennesker fra andre kulturer.
Etnicitetseffekten: Hvordan etnicitet påvirker perception og adfærd.

Metodisk træning
Eksperiment som metode

Generelle teorier/begreber/undersøgelser:
Kognitionspsykologi: kognitive skemaer, confirmation bias, dehumanisering (undersøgelse af Harris & Fiske), holdningstrekanten og kognitiv dissonans/konsonans. Perception, top-down/buttom up processer.
Evolutionspsykologi: xenofobi, etnicitetseffekten
Neuropsykologi: amygdala (kamp/flugt), præfrontal cortex (regulering og tilpasning af social adfærd, menneskets beslutningsorgan), Hippocampus (langtidshukommelsen).
Socialpsykologi: Ind- og udgrupper, Robbers Cave eksperiment, Tajfels minimalgruppeeksperiment, stereotyper og fordomme, etnicitetseffekten, gruppementalitet, gruppetænkning, gruppepolarisering (undersøgelse af Cass Sunstein), Allports kontaktteori, intergruppekonflikter/intragruppekonflikter (Irving Jarnis), ekkokamre og filterbobler, politisk/religiøs ekstremisme , radikaliseringsbegrebet og moralsk frakobling; retfærdiggørelse/ansvarsfralæggelse/eufemismer/distancering/fordelagtige sammenligninger (Albert Bandura).

Metodisk kendskab:
- Eleverne kan forventes at have et indgående kendskab med (det gruppebaserede) eksperiment som undersøgelsesmetode, herunder laboratorieeksperimentet, felteksperimentet og det naturlige eksperiment.
- Eleverne kan forventes at et kendskab til følgende vurderingskriterier: kvalitativ vs. Kvantitativ, ekstern validitet, økologisk validitet, ekstern validitet, korrelation vs. kausalitet, og etik


Materiale:
Ibogen, Psykveje

- Kognitions psykologi https://psykveje.systime.dk/?id=p4793 1,6NS
- Stereotyper https://psykveje.systime.dk/?id=c11564 2NS
- Robbers Cave https://psykveje.systime.dk/?id=c13135&L=0 1 NS
- Holdninger/kognitiv dissonans: https://psykveje.systime.dk/?id=p5531 4,9 NS
- Eksperiment (Det ægte eksperiment og Kvasieksperimentet) https://psykveje.systime.dk/?id=p5812 6NS
- Gruppepolarisering https://psykveje.systime.dk/?id=c12425 1NS
- Moralsk Frakobling https://psykveje.systime.dk/?id=p5628 4,1NS
- Filterbobler og ekkokamre https://psykveje.systime.dk/?id=c14078 1NS
- Intergruppekonflikter (Robbers Cave, Tajfels minimalgruppeeksperiment, Den sociale identitetsteori) 6,8NS

- Hannibal, Jette (2015) social kognition - hvordan vi opfatter andre og nogle eksempler på bias, upubliceret ©
"Social kognition - set gennem klassiske teorier og undersøgelser" 8NS
- Online radikalisering https://stærkefællesskaber.dk/foreninger/baggrundsviden/radikalisering/ 1NS
- Radikalisering og ekstremisme
https://stærkefællesskaber.dk/foreninger/baggrundsviden/radikalisering/ 0,5NS

Artikler:
Oliver, Tom "Er racisme og intolerance en del af vores DNA?" Videnskab.dk 6NS
Mira C. Skadegård Thorsen "Vaneforbrydere?" https://www.information.dk/debat/2008/08/vaneforbrydere 4NS
Om radikalisering og ekstremisme: https://stærkefællesskaber.dk/foreninger/baggrundsviden/radikalisering/ (2 sider)
- Sørensen & Olsen: "'Jeg er blevet spyttet på og kaldt abe': Sådan oplever danskere racisme i hverdagen". Bilag (link: https://www.dr.dk/mitliv/jeg-er-blevet-spyttet-paa-og-kaldt-abe-saadan-oplever-20-danskere-racisme-i-hverdagen) (1,3 NS)
- Stampe, Ellen. "18-årige Daniel er nazist: Hitler er forbilledet". 15/5-2008.  (2,5 NS)

Mediemateriale:
- TV2, Mand overfuser familie racistisk: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-05-24-video-deles-igen-og-igen-familie-overfuset-paa-aaben-gade-paa-grund-af-deres (2:22 minutter = 0,3 NS)
- DR, etnicitetseffekten: https://www.facebook.com/watch/?ref=saved&v=587324085548553  (3:45 minutter = 0,5 NS)
- Robbers Cave https://www.youtube.com/watch?v=8PRuxMprSDQ (4:44 minutter = 0,6 NS)
- Dokumentar, DR2: "Det hvide højre - møde med fjenden" (56 minutter = 8 NS)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ungdom og identitet

FORLØBETS INDHOLD OG FOKUS

FORLØBETS INDHOLD OG FOKUS
Formålet med forløbet er at tage udgangspunkt i elevernes egen livsverden og opvækst i det senmoderne samfund. Fokus gennem forløbet er at undersøge forskellige elementer af unges hverdag – hvad vil det sige at være ung i dag? Hvilke udfordringer og muligheder oplever de unge i dagens samfund?

Centrale spørgsmål, som forløbet forsøger at besvare:
- Hvad kendetegner det samfund, de danske unge er vokset op i?
- Hvilken betydning har det senmoderne samfund, konkurrencestaten og perfekthedskulturen for unges hverdag og identitetsdannelse?
- Hvorfor er så mange unge pressede og stressede?
- Hvordan kan stress håndteres?
- Hvilke konsekvenser kan digitaliseringen have for unges hukommelse, læring, identitetsdannelse og sociale relationer?
- Hvorfor agerer unge mere risikabelt end andre aldersgrupper?


FAGLIGE MÅL
- demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning
- vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
- demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag


KERNESTOF
1) Personlighed og identiet
- Identitet og personlighed
- Individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping.
2) Udviklingspsykologi
- Menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur

3) Kognition og læring:
- Psykologiske, sociale og digitale og kulturelle forholds betydning for læring og hukommelse.

4) Social psykologi:
- Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
- kommunikation i sociale sammenhænge


FORLØBETS BEGRBER/TEOR/UNDERSØGELSER:
- Ungdom og identitet:
Ungdommen som en livsfase og en livsstil. Eriksons ’jeg-identitet’ og ’sociale identiet’, Gergens ’det multiple selv’, Giddens ’refleksive projekt’.

- Det senmoderne samfund:
Individualisering, institutionaliseret individualisering, kulturel frisættelse, konkurrencestaten, flodbølge af muligheder og digitalisering.  

- De pressede og stressede unge:
Konkurrencestaten, præstationspres, den sociale sammenligningsteori (opad- og nedadgående sammenligninger, selvevaluering, selvforbedring, selvopfattelse, selvværd).
Perfektionisme, herunder den selv-orienteret, andre-orienteret og social foreskreven perfektionisme. Stress (akut og kronisk), de fysiologiske reaktioner på akut og kronisk stress. De fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer på kronisk stress. Ydre (krav og stressorer) og indre faktorer (personlighedstyper (forsigtig vs. risikovillig), og OAS), som afgørende for udviklingen af stress. Det optimale stimulationsniveau (OSN). Krav-kontrol-modellen. Copingsstrategier (problem- og emotionsfokuseret coping). Lockwood & Kundas eksperiment om sociale sammenligninger, herunder selvforbedring og motivation. Marsh & Parker’s ”big fish little pound”-effekt. Den gymnasielle trivelsundersøgelse 2018/19 om unges pres pga. krav og forventinger. Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 om unges pres fra skolearbejde (fra 1984-2018 på tværs af 11-, 13- og 15-årige).

- iGeneration – unge i en digitaliseret verden:
Evolutionspsykologisk perspektiv (dopamin, oxytocin, adfærdsbelønning, orientering, social tilknytning, artens overlevelse). Maslows behovshierarki. Hovedaktiviteter og sideaktiviteter, hukommelse, opmærksomhed. Dopamin og oxytocin, adfærdsbelønning. Spørgeskemaundersøgelse om unges digitale vaner.
Harlows eksperiment med abeunger. Amerikansk spørgeskemaundersøgelse fra 2018 om unges følelser forbundet med brugen af sociale medier. Digital Mobning - Longing for belonging og social eksklusionsangst ved Helle Rabøll.

- Ungdommens risikoadfærd:
Halls emotionelle teori, Elkinds kognitive teori om egocentrisme, og Steinbergs neurovidenskabelige forskning og teori om det socio-emotionelle netværk og det kontrol-kognitive netværk). Gruppepres og konformitet. Sugardating. Ash’s konformitetseksperiment. Spørgeskemaundersøgelse om oplevet drikkepres blandt de danske unge. Spørgeskemaundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden om danske unges oplevede drikkepres 2019. Salomon Aschs eksperiment om konformitet set i lyset i forhold til villigheden til at drikke alkohol hos unge.

Metodisk kendskab:
- Eleverne kan forventes at have et elementært kendskab til kvantitativ og kvalitativ metode, herunder eksperiment, observation, korrelationsundersøgelser, længdesnitsundersøgelser.
- Eleverne kan forventes at have et kendskab til vurderingskriterierne: intern validitet, økologisk validitet og ekstern validitet, samt etik.
- Eleverne kan forventes at have et indgående kendskab til spørgeskemaundersøgelsen.


MATERIALE
Bøger:
Følgende afsnit i Larsen, Ole Schultz. Psykologiensveje, i-bog, 2017:
- ”Ungdom og senmodernitet” https://psykveje.systime.dk/?id=p5392 (2,5 NS)
- ”Hvad er identitet”: https://psykveje.systime.dk/?id=p5422   (1,1 NS).
- ”Sociale arenaer, roller og identitet”:
https://psykveje.systime.dk/?id=p5419 . (3,6 NS)
- ”En flodbølge af muligheder” https://psykveje.systime.dk/?id=p5425 (1,4 NS)
- ”Tvangen til at vælge”:  https://psykveje.systime.dk/?id=p5424   (1 NS)
- ”Unge i konkurrencestaten” https://psykveje.systime.dk/?id=p5414   (1,8 NS)
- ”Sociale Sammenligninger” https://psykveje.systime.dk/?id=p5801 (6,6 NS)
- ”Stress og coping” https://psykveje.systime.dk/?id=p5559  (0,8 NS)
- ”Akut og kronisk stress” https://psykveje.systime.dk/?id=p5574  (1,6 NS)
-”Et samspil mellem ydre og indre faktorer” https://psykveje.systime.dk/?id=p5573 (8 NS)
- ”Coping” https://psykveje.systime.dk/?id=p5806 (3,3 NS)
- “Krop, køn og identitet” https://psykveje.systime.dk/?id=p5421 (3 NS)
- “Selvrealisering og ansvarspres” https://psykveje.systime.dk/?id=p5413 (1,2 NS)
- ”Maslows behovshierarki”
https://psykveje.systime.dk/?id=p5385 (2,3 NS)
- "Mobilen derhjemme": https://psykveje.systime.dk/?id=c13887 (3,1 NS)
- ”Eksperiement med abeunger”: https://psykveje.systime.dk/?id=p5132 (1,1 NS)
-”Unges risikoadfærd” https://psykveje.systime.dk/?id=p4845 (6,8 NS)
- ”Gruppepres og social kontrol”  https://psykveje.systime.dk/?id=p5535  (2,8 NS)
- "Zimbardo og virkelighedens fængsel" https://psykveje.systime.dk/?id=5629 (3NS)
- ”Kvalitativ og kvantitativ metode”: https://psykveje.systime.dk/?id=c13937 (2 NS)
- ”Spørgeskemaundersøgelsen”: https://psykveje.systime.dk/?id=p5758 (2 NS)


Følgende er fra andre bøger:
Ravn, Philip André & Troels Wolf. Psykologi – fra celle til selfie. I-bog.
- ”Thomas Ziehe – kulturel frisættelse”: https://psykologi.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=c584 . Udleveret som dokument (2,3 NS)

Jensen, Charlotte Tieka & Katrine Quorning. Undersøgelser i psykologi. I-bog.
- ”Skaber mobiltelefoner dårligere samtaler i virkeligheden?”: https://undersoegelseripsykologi.systime.dk/index.php?id=139   Udleveret som dokument. (1,8 NS)

Riisager, Magnus. PsykC. 2021.
- ”Undersøgelse om konformitet i forhold til villigheden til at drikke alkohol hos unge”, s. 182-183. Udleveret som dokument. (1,2 NS)


Artikler:
- ”Jeg har fundet ud af, at jeg overhovedet ikke er karrieremenneske”, Information, 2016. Link: https://www.information.dk/debat/2016/12/fundet-overhovedet-karrieremenneske  . Udleveret som dokument. (0,8 NS)
- ”Unge studerende vil være perfekte”, Alt om psykologi: https://altompsykologi.dk/2020/01/unge-studerende-vil-vaere-perfekte/  . Uddrag udleveret som dokument (2,2 NS)
-”Jagten på 12-taller”, Berlingske, 2021:  https://www.berlingske.dk/metropol/jagten-paa-12-taller-var-ved-at-overmande-anna-som-ung-i-gentofte-i-dag (3,1 NS)
- ”Gymnasieelever får stress”, Fyens.dk: https://fyens.dk/artikel/gymnasieelever-f%C3%A5r-stress-ligger-s%C3%B8vnl%C3%B8s-om-natten . Udleveret som dokument. (1,6 NS)
- ”FAKTA Rekord mange unge kæmper med stress” https://www.dr.dk/nyheder/indland/fakta-rekordmange-unge-kaemper-med-stress   (1,2 NS)
- ”Piger tør ikke gå i bad efter idræt: Vil ikke sammenligne kroppe”: https://www.tv2ostjylland.dk/selvglad/piger-tor-ikke-ga-i-bad-efter-idraet-vil-ikke-sammenligne-kroppe (2,5 NS)
-”Den digitale verden belønner vores hjerne, Alt om psykologi: https://altompsykologi.dk/2020/03/den-digitale-verden-beloenner-vores-hjerne-saa-hvorfor-aendre-adfaerd/ ) (3,7NS)
- Signe blev ramt af stress i skolen: Jeg overvejede, om det var det hele værd”, Fyens.dk: https://folkebladetlemvig.dk/artikel/signe-blev-ramt-af-stress-i-skolen-jeg-overvejede-om-det-var-det-hele-v%C3%A6rd-2019 . Udleveret som dokument (2 NS)

Film, videoklip og mediemateriale:
- ”Limbo – når sabbatår er fucked”, afsnit 1, 2019. DR.dk. Tilgængelig på mitCFU.dk (23 min. = 3,3 NS)
- DR tegneserie: ”Stress aktiverer kroppens doping-fabrik: https://www.dr.dk/interaktiv/webfeature/stresstegneserie?fbclid=IwAR1alI7dKYIDigsZrevPcRjy7ghwSVqQVMlqBPp_0D4OWDBN3_pFHsp3eT4   
- ”iGen: the Smartphone Generation”, TED-talk af Jean Twenge:  https://www.youtube.com/watch?v=UA8kZZS_bzc (7:30 min. = 1 NS)
- ”Asch Conformity Experiment”: https://www.youtube.com/watch?v=TYIh4MkcfJA&t=99s  (4:10 min. = 0,6 NS)
- ”Generation sugardating” TV2 (tilgængelig på mitCFU.dk). 42 minutter (6 NS)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Børnefattigdom

FORLØBETS INDHOLD OG FOKUS:

Eleverne skal lære i hvilket omfang og på hvilke måder fattigdom i Danmark kan påvirke børns kognitive og sociale udvikling og færdigheder, samt forklare hvorfor klarer nogle børn sig godt på trods af, at de er risikobørn?

Centrale spørgsmål, som forløbet tilstræber at besvare:
- Hvad er børnefattigdom og har vi fattigdom i Danmark?
- Hvad kendetegner en opvækst i fattigdom?
- Har fattigdom kun økonomiske eller mere vidtrækkende konsekvenser?
- Hvilke kognitive konsekvenser kan en opvækst i fattigdom have for børnene fremadrettet?
- Hvordan påvirkes sociale relationer ved en opvækst i fattigdom?
- Hvorfor formår nogle børn at bryde den sociale arv på trods af opvækst i et risikomiljø?

I forhold til kernestoffet, arbejdes med teorier, begreber og viden indenfor
Udviklings-, kognitions-, personligheds- og socialpsykologi, ligesom der inddrages neurologisk og biologisk viden.

Formålet er at analysere psykologiske problemstillinger fra aktuelt stof, der fortrinsvis omhandler børns udvikling under fattige vilkår, primært i Danmark og andre vestlige kulturer, men også fra andre kulturer.

I forløbet trænes elevernes kompetencer i at identificere problemstillinger, samt anvende teorier og undersøgelser til at kunne analysere disse problemstillinger. Der er fokus på at anskue psykologiske problemstillinger i et bredt perspektiv, hvor videnskabelige undersøgelser foretaget med forskellige metoder anvendes til forklaring og belysning. Dermed vil eleverne løbende forholde sig kritisk til de data, vi arbejder med.



Eleverne er blevet præsenteret for følgende begreber/undersøgelser:

- Introduktion til børnefattigdom: absolut vs relativ fattigdom, omfanget af børnefattigdom, samt kendetegn ved børnenes hverdag og familierne. Corsaros interviewundersøgelse af kendetegn ved hverdagen hos børn, der vokser op i fattigdom. Deding & Gerstofts kvantitative undersøgelse af kendetegn ved børnenes familier.

- Børnefattigdom og social arv: social arv, Bourdieus kapitalformer (økonomisk, kulturel og symbolsk kapital).

Kognitionspsykologi: Hukommelse som en kognitiv funktion. Flerlagermodellen for hukommelse. Sensorisk hukommelse, korttidshukommelse, langtidshukommelse. Eksplicit og implicit hukommelse. Episodisk og semantisk hukommelse. Procedure- og perceptuel hukommelse, samt hukommelsen for emotionelle reaktioner. Kronisk stress. Hippocampus. Evans & Schambergs undersøgelse af sammenhæng mellem børnefattigdom og hukommelse.

Selvkontrol: selvkontrol som en kognitiv funktion. Selvkontrol. Forældrenes rolle i erhvervelsen af selvkontrol. Marshmallow-testen. Phans neurologiske undersøgelse af sammenhængen mellem forældres indkomstgruppe og børns selvkontrol (amygdala og præfrontal kortex).

Social kognition: perception som en kognition funktion. Top-down og bottom-up processer. Halo-effekten og Thordikes undersøgelse. Rosenthal-effekten og Rosenthal-eksperimentet. Kognitive skemaer. Fordomme, stereotyper, Social kategorisering, Impulskontrol, Selvregulering, Bekræftelsestilbøjelighed.


Udviklingspsykologien: John Bowlbys tilknytningsteori (før-tilknytning, begyndende tilknytning, selektiv tilknytning (kritiske periode), Mary Ainsworths tilknytningstyper (tryg vs. utryg-undgående, utryg-ængstelig, utryg-desorganiseret), Bowlbys separationsreaktioner (protest, fortvivlelse, emotionel frakobling), omsorgssvigt (vanrøgt, fysisk, psykisk, seksuelt), Rutters eksperiment om resiliens.

Resiliens som begreb: risiko, risikofaktorer, resiliens og resiliensfaktorer. Intelligens. Kønsforskelle. Dennis’ prospektive længdesnitsundersøgelse af omsorgsvigt på et børnehjem og efterfølgende udviklingskonsekvenser.


Undersøgelser knyttet til udviklingspsykologien:
- Lorenz eksperimenter omkring prægning hos gæs,
- John Bowlbys tilknytningsbegreb,
- Mary Ainswoths Strangesituation/Fremmedsituationstesten.
- Harlows aber ift. omsorgens betydning
- Rutters længdesnitsundersøgelse med de rumænske børnehjemsbørn ift. resiliens,
- Dennis’ prospektive længdesnitsundersøgelse af børnehjemsbørn i Libanon,
- Werner & Schmidts prospektive længdesnitsundersøgelse af sammenhængen mellem risiko- og resiliensfaktorer i opvækstmiljøet og senere udvikling af resiliens (også kaldet Kauai-undersøgelsen)
-

Neuropsykologi: Forstyrrelser i hjerneudvikling pga. forhøjet stressniveau, omsorgssvigt.

Undersøgelser knyttet til neuropsykologien:
- Fattigdom skader børns hjerner ved at det høje stressniveau påvirker hjernen negativt hos børn. Kronisk forhøjet stress er en sandsynlig forklaring på, hvordan fattigdom kan sætte sig i hjernen og på sigt skade børnenes præstationer.
- Forsøgsdyr med stresshormoner og højt blodtryk oplevede mindre aktivitet i de områder af hjernen, hvor hukommelsen er centreret, dvs. primært hippocampus.
- - Poverty Impedes Cognitive Function - ’fattigdom besværliggør kognitive funktioner’ Kan findes her: https://www.information.dk/udland/2013/09/fattigdom-mentalt-selvforstaerkende

Socialpsykologi: Den sociale indlæringsteori, Self-efficacy (Albert Bandura): læring via imitation (af fx omsorgspersoner).
Sociale arenaer.

Metodisk kendskab:
- Eleverne kan forventes at have et elementært metodisk kendskab til kvalitativ og kvantitativ metode/empiri, herunder de forskellige undersøgelsesmetoder: eksperimentet, spørgeskema, korrelationsundersøgelser, interview og længdesnitsundersøgelsen.
- Eleverne kan forventes at have et indgående kendskab til korrelationsundersøgelsen, herunder forskellen på korrelation og kausalitet.
- Etiske retningslinjer: informeret samtykke, anonymitet, beskyttelse af deltagerne, retten til at fortryde.


Materiale (bøger):
Følgende afsnit i Larsen, Ole Schultz (https://psykologiensveje.systime.dk/), i-bog, 2017):
- Kapital og habitus https://psykveje.systime.dk/?id=p5423&L=0 - 2,7 NS
- Skumfidustesten - https://psykveje.systime.dk/?id=p5089 2 NS
- Fravær af selvkontrol - https://psykveje.systime.dk/?id=p5631 3 NS
- Fra ydrekontrol til selvkontrol - https://psykveje.systime.dk/?id=p5096 2,4 NS
- John Bowlby og Mary Ainsworth - https://psykveje.systime.dk/?id=p5043 8,6 NS
- Risiko og resiliens - https://psykveje.systime.dk/?id=p5123 7,8
- Omsorgssvigt - https://psykveje.systime.dk/?id=p5129 - 2,4 NS

- Poulsen, Arne "Børns udvikling" ss. 223-229. 2. udgave 2008 6NS

Følgende afsnit i Bogen PsykC af Magnus Riisager, Frydenlund. 2022.
- To historiske syn på udviklingen af tænkeevnen https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=197#c492 (1,5NS)

Følgende artikler er læst:
- Børnefattigdom i Danmark. Af Line Johansen og Zenia Ebbesen, Psykologinyt 2009 udgave 19. https://www.boerneraadet.dk/media/44385/Boernefattigdom_Artikel-Line-og-Zenia.pdf 5NS
- "Nej, fattigdom er ikke kun et pengeproblem, viser ny forskning. Det er også et adfærdsproblem". Af Kirstine Dons Christensen, Velfærdssamfundet, maj, 2017. https://www.zetland.dk/historie/sebaLvAQ-a8DEYJ9z-108fa 7NS
- "Fattigdom kan ses i børns hjerner". Psykiatrifonden. https://www.psykiatrifonden.dk/viden/nyt-fra-forskningen/fattigdom-kan-ses-i-boerns-hjerner.aspx 1NS
- "Børn fra trange kår styrer følelserne dårligere som voksne". Videnskab.dk 2013. https://videnskab.dk/kultur-samfund/born-fra-trange-kar-styrer-folelserne-darligere-som-voksne 2,3NS
- "Fattigdom er mentalt selvforstærkende". Information.dk 2013. https://www.information.dk/udland/2013/09/fattigdom-mentalt-selvforstaerkende 2,9NS
- "Fattigdom skader børns hjerner". Kristelig Dagblad 2009. https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/fattigdom-skader-børns-hjerner 1NS
- Fattigdom nedsætter selvkontrollen. "5 Reasons Why Poverty Reduces Self-Control". 2015 Psychology today 2,1NS https://www.psychologytoday.com/us/blog/the-motivated-brain/201509/5-reasons-why-poverty-reduces-self-control
- "Kontanthjælpsloft kan føre til omsorgssvigt" https://videnskab.dk/kultur-samfund/kontanthjaelpsloft-kan-foere-til-omsorgssvigt 5NS

- Fattigdom gør mindre klog (2016, Jyllandsposten)
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9011382/fattigdom-goer-mindre-klog/ 2NS

- Bekymringer om økonomi belaster udsatte familier: Hver anden forælder i risiko for depression eller stress, TV SYD Af Nicolai Grauholm (2022) https://www.tvsyd.dk/syd-og-soenderjylland/bekymringer-om-oekonomi-belaster-udsatte-familier-hver-anden-foraelder-i-risiko-for-depression-eller-stress 1NS


Følgende dokumentar er set
- Fattige danske børn - den usynlige arv. DR1, 2012 (44 min) (Hvorfor fattigdom, DR Tema, film fra CFU) 6,5NS

Videoer:
- Rotteforsøg ift. omgivelsernes påvirkning - Neuroplasticity and Rosenzweig 1972 https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=UVyO1207eyM (1NS)

Normalsider i alt ca. 73,7
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Eksamensrepetition

Repetition af alle tre forløb, og fordybelse heri. Særlig fokus på forbedring af elevernes kompetencer i forhold til eksamen.

Er du klar til eksamen? Eksamensspørgetimer, De sidste tips og tricks, Ved Det Grønne Bord

Følgende materiale læst:
"Jeg fylder 18 år i dag, men jeg har ikke tid til at finde ud af, hvem jeg er"
Charlotte Ege, praktikant på Kristeligt Dagblad, 9. oktober 2015, http://www.kristeligt-dagblad.dk/uddannelse/jeg-fylder-18-aar-i-dag-men-jeg-har-ikke-tid-til-finde-ud-af-hvem-jeg-er


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer