Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Øregård Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Latin C
|
|
Lærer(e)
|
Jakob Leth Fink
|
|
Hold
|
2024 3g la/3 (3g la/3)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb#1 Introduktion
Introduktion
Vi begynder lige så stille med at se på en konstrueret latintekst. Til sidst læser vi en lille smule rigtigt latin (Dicta Catonis, Florus). Vi repeterer grundtrækkene af latinsk grammatik (som kendt fra AP) og introducerer terminologi og begreber fra grammatikken. Der lægges særligt vægt på substantivernes og verbernes morfologi og på grundlæggende syntaktisk analyse (verbum, subjekt, subjektsprædikat, direkte og indirekte objekt, brugen af ablativ). Vi oversætter både fra latin til dansk og fra dansk til latin i vores øvelser.
Tekst
Dania et Italia, konstrueret tekst i Christensen og Tortzen, Ludus, side 13.
In foro romano, konstrueret tekst i Christensen og Tortzen, Ludus, side 19
Dicta Catonis, (0.25ns)
Florus 8 (0.25ns)
Christensen og Tortzen, Ludus, side 10-22, 34-39 (17ns)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb#2 Martial og romersk dagligliv
Martial og romersk dagligliv
Vi starter med at læse digteren Martials epigrammer. Martial levede i 40-104 e.Kr. altså i det vi kalder ”kejsertiden”. Han var fra Spanien (som en række andre kendte romere, f.eks. den stoiske filosof Seneca). Martials digtning handler i høj grad om livet i Rom, hvor han boede det meste af sit liv, og som på hans tid er en meget stor by. Han skriver om sig selv og sine digte, om ægteskab og om misundelse (og meget andet). Alt sammen noget vi kan bruge til at belyse dagliglivet i Rom på dette tidspunkt. I grammatikken gennemgår vi substantivernes, adjektivernes og pronominernes morfologi. Ved siden af læser vi lidt om det romerske samfunds opståen og en række af de centrale begreber, som dette samfund er bygget op omkring: modsætningen mellem kongedømme og republik, slægt, familie, patricier og plebejer, klientsystemet.
Tekst
Martial 1.1, 1.10, 1.23, 1.32, 1.34, 1.35, 1.38, 1.64, 2.33, 3.8, 3.26, 3.36, 6.16, 9.10, 10.8, 10.47, 11.97 (4 NS).
Primærtekst i oversættelse
Augustus. Res gestae (Monumentum Ancyranum) 1-10. Oversat af Rudi Thomsen. I Det augustæiske principat. 2. udgave. Gyldendal. København. 1971. 5 NS
Epigrammer. Oversat af Carsten Weber-Nielsen. I Oversættelse af udvalgte epigrammer fra Antholgia Graeca. AIGIS 14,1 (2014), 1-809:
Anakreon 7.160 (2 vers), Antipatros fra Sidon 7.26 (8 vers), Dioskorides 5.54 (6 vers), Dioskorides 7.229 (6 vers), Kallimachos 7.415 (2 vers), Marcus Argentarius 5.104 (6 vers). I alt 30 vers: 1 NS
Bent Christensen og Chr. Gorm Tortzen. Ars minor. Gyldendal. København. 2019. Side 19-56 (37 NS).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
30,00 moduler
Dækker over:
34 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb#3 Catul, kærlighed og sexualitet
Catul. Kærlighed og sexualitet i senrepublikken
Vi skal se på kærlighed og sexualitet i Catuls digte. Catul (84-54 f.Kr.) levede i den romerske republiks sidste urolige år. Han er en yngre samtidig af Cicero og Cæsar. Catul er en af hovedfigurerne i den nye romerske digtning, som kaldes ”neoterikerne” (de nye digtere). Hans digtning er rettet mod emner som kærlighed og tab, forelskelsens psykologi og kønsroller og kønsidentitet. Vi skal læse en række af Catuls digte om hans store kærlighed, kvinden han kalder Lesbia. Vi følger deres kærlighedsforhold fra den første vilde forelskelse til den afsluttende dybe fortvivlelse.
Faglige mål i forløbet: Vi kommer ind på emner af betydning for oversættelse af latin, altså en dybere forståelse af latinsk syntaks. Det gælder for verberne særligt brug af modus og aspekt, for nomenerne særligt de forskellige brug af genitiv, for øvrige forhold særligt akkusativ med infinitiv og i begrænset omfang absolut ablativ.
Vi gennemgår desuden basale spørgsmål om romernes holdning til kærlighed, sexualitet og relaterede spørgsmål (ægteskab, venskab mm.)
Tekst:
Catul (læst statarisk) 3, 5, 7, 8 (60 vers = 2 NS)
Catul (læst kursorisk) 1, 16, 85 (26 vers = 1 NS)
Primær tekst i oversættelse
Catul nr. 2 (10 vers)
Catul nr. 51 (16 vers)
Catul nr. 72 (8 vers)
Catul nr. 76 (26 vers)
Catul i alt: 2 NS (60 vers)
Cicero. Forsvarstale for Caelius 31-37. I S. Høgh, Catul. Modtryk. Århus. 2019. Side 41-44 (4 NS).
Lukrets. Om verdens natur 4.1058-1208. I S. Høgh, Catul. Modtryk. Århus. 2019. Side 45-49 (6 NS).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb#4 Seneca og stoisk filosofi
Seneca og stoisk filosofi
Vi går over til at læse noget latinsk prosa af den stoiske filosof Seneca. I et brev til Lucilius forklarer Seneca, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig indgående og seriøst med filosofi. Vi vil lægge særligt vægt på tanken om filosofi som det at leve i overensstemmelse med naturen (logos/ratio/fornuften) og på forskellen mellem ord og handling. Vi skal også snakke mere bredt om stoicismen i det romerske samfund.
Fokuspunkter: syntaktisk analyse. A.c.i. Repetition af ordklasser.
Tekst
Seneca. Epistulae morales ad Lucilium. Kompendium udarbejdet af underviser.
16, 3-5
50, 2-4
95, 51-53
50,1, 5-6 (læst kursorisk)
I alt 2,5 NS latinsk tekst
Primærtekst i oversættelse
Seneca. ”Tiden (brev 1)”. I Breve fra Seneca. Oversat af Hans Gregersen og Kell C. Madsen. Klassikerforeningen. Aarhus. 2010. Side 17-18 (1 NS).
Seneca. ”Om at øve sig i fattigdom (brev 18)”. I Breve fra Seneca. Oversat af Hans Gregersen og Kell C. Madsen. Klassikerforeningen. Aarhus. 2010. Side 38-41 (3 NS).
Seneca. ”Kontrakt med visdommen (brev 37)”. I Breve fra Seneca. Oversat af Hans Gregersen og Kell C. Madsen. Klassikerforeningen. Aarhus. 2010. Side 61-62 (1 NS).
Seneca. ”Filosofi for alle (brev 44)”. I Breve fra Seneca. Oversat af Hans Gregersen og Kell C. Madsen. Klassikerforeningen. Aarhus. 2010. Side 69-70 (2 NS).
I alt: 7 sider i oversættelse.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/34/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66297056306",
"T": "/lectio/34/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66297056306",
"H": "/lectio/34/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66297056306"
}