Holdet 2024 3g Ng - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Christian Dan Yde Nielsen
Hold 2024 3g Ng (3g Ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Falder mit sommerhus i vandet?!
Titel 2 Tornado
Titel 3 Orkaner
Titel 4 Hvad sker der med Tuvalu
Titel 5 Er den grønne omstilling bæredygtig?
Titel 6 Kakaoproduktion- hvordan påvirker miljøet kakao
Titel 7 Bæredygtig byudvikling & Megacities

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Falder mit sommerhus i vandet?!

I forløbet har eleverne arbejdet med problemstillingen "falder mit sommerhus i vandet"?

Der er blevet undersøgt erosion i Danmark og i den forbindelse hvordan Danmarks kyster har formet sig gennem tiden og stadig påvirkes af naturens kræfter.
I forløbet har vi undersøgt forskellige specfikke områder ift. erosion og aflejring og anvendt GIS - data til at understøtte disse undersøgelser. Ydermere har vi foretaget undersøgelser af erosionsrisiko ved Hellerup Strand og hvorvidt husene der er i fare for at ende under havet i fremtiden.  
I den forbindelse er klimaforandringerne også blevet inddraget. Ydermere har eleverne med afsæt i vindroser, fritstræk, jordbund samt kystens udformning lokaliseret område med akkumulationspotentiale samt områder med stort erosionspotentiale.

Fag-begreber:
Frit stræk, issostasi, eustasi, kystudivkling I dk over tid, vindstuvning, konstruktive & destruktive bølger, bølgers dannelse, fladkyst og stejlkyst, sommer/vinterprofil basal viden om istiden I DK (Weischel), smeltevandsslette, randmoræne, sediment typer, kystsikringstyper; hård og blød kystsikring, sandfodring, biologisk kystsikring, høfder, bølgebrydere, skråningsbeskyttelse. Vindrose. RCP scenarier.


Øvelser:
- Undersøgelse af kystersudformning via google earth.
- Undersøgelse og opmåling af kystændringer via google earth - fra 1980 - 2023 for forskellige lokaliteter i DK, bl.a. Nr. Lyngby, Hellerup Strand + selv valgte.
- Oversvømmelse risiko ved stormflod og havstigning via miljoeportal.

Feltundersøgelser:
Nivellering, profilopmåling af strand.
Optegning og iagttagelser af strand.
Måling af strømhastighed og retning via appelsin.
Måling af vindhastighed og retning.
Sedimentprøver af strand med henblik på at fastslå type af sediment og derved erosionsrisiko.




Litteratur:
Kapitel 8.1 -  8.7 i Geo B
Kapitel 8.9 + 9.1 i Geo B
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forsvinder husene ved Hellerup strand i havet 26-09-2024
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Tornado

I dette forløb har eleverne undersøgt og lært om hvorfor der opstår mange tornadoer i USA.
I den forbindelse har de arbejdet med digitale data, hvor udfra de har udpeget potentielle områder for tornado dannelse og ydermere også betragtet vejrkort og analyseret disse på Windy ift. storme og tornadoer.

Fagbegreber eleverne har arbejdet med er:
Fujita skalaen
Synoptisk skala
Meso skala
Mesocyklon
Varmekapacitet
Konvektion
Mexikanske Golf
Sierra nevada  bjergene
Overshoot
Horisontal vs. Vertikal luftrotation
Tropsfæren
Stratosfæren
Ustabil luft
Supercelle
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Orkaner

I dette forløb har eleverne arbejdet med hvorfor der opstår tropiske orkaner og hvordan disse kan blive påvirket af det forandrede klima - yderligere har de også arbejdet med ødelæggelserne fra orkaner.

Som øvelse har eleverne arbejdet med interaktive GIS data, hvor de via forskellige satelit billeder har målt omfang &ødelæggelser for forskellige orkaner - yderligere har de undersøgt orkanernes lufttryk, bevægelsesbane og størrelse.

Fagbegreber:
Safir Simpson skalaen
Lufttryk
Lavtryk
Højtryk
Temperatur i vandsøjlen
Konvektion
Coriolis effekten
Orkanens øje
Stormflod
Vindstuvning
Klimaforandringernes betydning
Passatvinde
Det globale vindsystem
Ustabil luft
Typhoon, orkan & cyklon
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvad sker der med Tuvalu

Formålet med dette forløb er at give eleverne en indsigt i øboernes levevilkår på stillehavs atolerne i Tuvalu og hvordan disse påvirkes af klimaændringerne.
Konkret:
Viden omkring atoldannelse.
Viden om hotspots, hotspot vulkaner, jordensopbygning, pladetektonik og generel vulkansk aktivitet.
Indsigt I koraldannelse og dets betydning for levevilkår på Tuvalu.
Viden om saltvandsintrusion og dettes påvirkning af levevilkår.
Indsigt I klimaforandringernes påvirkning på Ø-gruppens bebeboeres levevilkår.

Eleverne læste om Tuvalu og blev præsentereret for en række billeder. I forlængelse af dette undersøgte eleverne via Google Earth hvorhenne Tuvalu øerne er placeret, hvilken afstand der er mellem udvalgte øer(selvvalgte) samt hvordan topografien er på ø´erne både i håb om at kunne fastslå vulkantype men også for at kunne opnå viden om ø-gruppens sårbarhed for havstigninger. I den forbindelse læste eleverne også vedlagte videnskabelige artikel (Kench et Al. 2018) som anvender satelitdata til at estimere hvorvidt ø´erne er blevet større eller mindre de sidste 30år.


Videnskabelig artikel omkring Tuvalu som eleverne har læst:
https://www.nature.com/articles/s41467-018-02954-1


Mindre artikler:
https://edition.cnn.com/interactive/2019/05/world/tuvalu-climate-change-cnnphotos/

https://www.imf.org/en/News/Articles/2023/07/26/cf-tuvalu-needs-to-build-resilience-amid-threat-from-rising-seas

https://www.dr.dk/nyheder/vejret/fire-tropiske-storme-haerger-det-vestlige-stillehav

No fish No Tuvalu: https://www.undp.org/pacific/stories/no-fish-no-peace-why-coral-restoration-vital-tuvalu

https://www.imf.org/en/News/Articles/2023/07/26/cf-tuvalu-needs-to-build-resilience-amid-threat-from-rising-seas


Kapitler i naturgeografi grundbogen:
Kapitel 3.6 omkring drikkevand.
Kapitel 7.1, 7.2 & 7.3
Kapitel 12.1, 12.2 & 12.3 omhandlende pladetektonik og jordensopbygning.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Er den grønne omstilling bæredygtig?

Den Grønne omstilling – er det så nemt bare at omstille samfundet (verden og det danske) til et CO2-neutralt samfund. Og kan det gøre på en bæredygtig måde? Det er problemstillingerne som eleverne overordnet set har arbejdet med i dette forløb.

Eleverne arbejdede i forløbet med bæredygtighed og grønomstilling. Forløbet startede ud med en aktualisering af problemstillingen, hvorfor er den grønne omstilling relevant. Efterfølgende arbejdede eleverne i grupper, hvor de undersøgte og præsenterede forskellige alternative energiformer. De blev præsenteret for data vedr. fremstilling af vindmøller og i den forbindelse blev der stillet skarpt på begrebet råstof og hvilke råstoffer der er væsentlige for den grønne omstilling, særligt kobolt, lithium, grafit & kobber. I den forbindelse arbejdede eleverne også med data ift. udbredelsen af forskellige energityper.

Sluttelig blev et perspektiv med forsynsrisiko anlagt samt et fokus på bæredygtighed, miljø, social og økonomisk bæredygtighed ift. udvindingen af råstoffer til blandt andet mobiler og el biler. Her undersøgte eleverne selv udviklingen af lithiumbrines i Chile og undersøgte i den forbindelse hvordan vandbalancen i området kunne påvirkes af udvindingen. Efterfølgende så de filmen "blod i mobilen".
Ifm. undersøgelse af råstof kompleksitet og cirkulær/linæer økonomi skilte eleverne forskelligt elektronik af og forsøgte at kategorisere og veje de enkelte dele.
De undersøgte desuden dynamikkerne i handlen med råstoffer via:
https://resourcetrade.earth/?year=2005&category=1576&units=value&autozoom=1

Begreber:
RCCP scenarier, klimaaftaler og mål, Bæredygtighed, drivhusgasser, strålingsbalancen, vandkraft, vindkraft, solceller, power 2-X, Power-2-Salt, lithium, kritiske mineraler, ressourcer & reserver, kobolt, nikkel og kobber produktion og forekomst, åbne og lukkede miner, dannelse/opkoncentration af ovenstående mineraler (særligt lithium), ,
Geopolitiske cases: blod I mobile, sjældne jordarter i Grønland & Lithium produktion i Bolvia & Chile, den pladetektoniske model, klima neutralitet, vandetskredsløb og vandbalanceligningen, begrebs og datamodeller, co2 intensitet & co2 neutral kilder, cirkulær & linæerøkonomi, værdi- og forsyningskæde.

Litteratur:

https://www.dr.dk/nyheder/udland/foer-og-efterbilleder-taget-fra-rummet-viser-oedelaeggelserne-efter-brande-i

https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/er-trumps-drill-baby-drill-ogsaa-et-bye-baby-bye-til-klimaet

https://finans.dk/okonomi/ECE13880484/her-er-de-nye-groenne-supermagter-kina-og-congo-sidder-paa-mange-af-fremtidens-vigtigste-raastoffer/
https://www.dr.dk/nyheder/udland/trump-vil-have-fingrene-i-groenlands-mineraler-det-har-andre-foer-ham-forsoegt-og
Side. 4-8 I https://www.wecanfigurethisout.org/ENERGY/Web_notes/Energy_Consumption/Greener_Cars_and_Trucks_Supporting_Files/Spiralling%20environmental%20cost%20of%20our%20lithium%20battery%20addiction%20-%20WIRED%20UK%20-%202018.pdf

https://www.dr.dk/nyheder/udland/fn-opjusterer-drabstal-i-dr-congo-fra-900-til-2900-det-er-et-modbydeligt-blodbad



https://energinet.dk/energisystem_fullscreen/

Naturgeografi Grundbogen:
Kapitel 4.2 + 4.4

I Mima:
https://mima.geus.dk/mineralske-raastoffer-baeredygtighed-og-innovation/
Kapitel 5
Kapitel 7
Kapitel 13
Kapitel 14
Kapitel 25
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kakaoproduktion- hvordan påvirker miljøet kakao

I dette forløb har eleverne arbejdet med temaet "hvem laver din chokoladebar" og i den forbindelse problemstillingen; " Hvordan påvirker faktorer i miljøet brugen af børnearbejde i Ghana".

I forløbet har eleverne løbende arbejdet med problemstillingen med forskellige vinkler, dvs. at der både er blevet undervist i omfanget og brugen af børnearbejde/børneslaver og i den forbindelse hvad forskellige virksomheder gør samt hvilke partnerskaber der er for handling i det givne felt -. f.eks. fairtrade (her har eleverne også undersøgt om deres yndlingschokolade er på listen over slikfirmaer der anvender børnearbejde).

I forbindelse med vinklen på børnearbejde er der blevet undervist i, hvilke abiotiske vilkår kakao optimalt dyrkes under; temperatur 20-25grader, nedbør 1000-2500mm årligt, gerne skygge & nedbør fordelt jævnt.

Yderligere er eleverne blevet undervist i hvordan klimaforandringer påvirker kakaoprouktionen i Ghana. Hvordan fældningen af regnskov ændrer på klimatiske forhold i lokalområdet og hvordan de næringsfattige tropiske jorde kan nyde gavn af gletsjermel med henblik på at øge udbyttet. I forhold til sidst nævnte har eleverne set dokumentaren Magisk Mudder.

Fagbegreber:
NDVI, Værdikæde, bæredygtighed, fattigdomscirklen, drivhuseffekten, nedbør (konvergens, frontregn, konvektion & stigningsregn), dugpunktskurven, fordampning, permeabilitet, næringsindhold i tropiske jorde vs. den danske jord, udvaskning af næringsstoffer, magisk mudder (gletsjer mel), Weischel istid, jordbundsfordeling i Danmark, Milankovichcyklusser, indstrålingsvinkel, klimazoner (tropisk, subtropisk, tempereret, polar) plantebælter, højtryk + lavtryk.


Forsøg og databearbejdning:
Undersøgelse af hungersnød i forskellig lande og koblet op til nedbørsændringer (worldhungermap.live)
Undersøgelse af ændring i skovareal fra 2001-2020 i Ghana koblet op til udbredelsen kakaoproduktion i samme periode.
Undersøgelse af ændring i NDVI & jordfugtighed for forskellige relevante område i VestAfrika via satelitdata, copernicus sentinel 2.
Der er udført et induktivt forsøg med undersøgelse af udvaskning af næringsstoffer i forskellige jorde med forskelligt organisk indhold og rodnet.

Litteratur:
https://www.nucleus.dk/files/docs/regnskoven/RPT-opgave6-www_2k.pdf
https://www.slavefreechocolate.org/children-slavery-cocoa

https://www.dr.dk/nyheder/indland/prisen-paa-chokolade-er-paa-himmelflugt

https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/groenlandsk-gletsjermel-kan-vaere-med-til-stoevsuge-atmosfaeren-co2
Magisk Mudder på CFU hval:
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=magisk%20mudder&orderby=title&SearchID=dff0362d-b64c-42fe-8060-952c881a2e2a&index=1

I Nautrgeografibogen:
Kapitel 10.1 + 10.6
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Grønomstilling skille ting af 05-03-2025
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Bæredygtig byudvikling & Megacities

I dette forløb arbejder eleverne med byplanlægning og byudvikling.

Eleverne arbejder gennem forløbet med byplanlægning hvor fokuspunkterne i undervisningen er:
Tilpasning til klimaforandringer.
Ressourceforbrug.
Mennesket i byen og byudvikling.

I den forbindelse er der blevet undervist i befolkningsudvikling med særligt fokus på den demografiske transitionsmodel ift. forskellige lande.  Forløbet har eleverne  også arbejdet med, hvordan København har udviklet sig som by . Fem fingerplanen er blevet introduceret. Et særligt fokus har været på den nutidige byplanlægning og hvordan vi kan imødekomme nogle af de udfordringer, som følger af et øget befolkningstal, globalopvarmning, ændrede nedbørsforhold og vandmangel. Eleverne har løbende forholdt sig til FN 17 verdensmål ift. byer og byudvikling forskellige steder i verden.
Konkret har eleverne betragtet fotos og planer som illustrerer de forskellige bykvarterer i København (særligt Vesterbro & Ørestaden). Eleverne har undersøgt og arbejdet med kvarterne i et perspektiv hvor de har undersøgt:
Er det muligt at sikre en bæredygtig, klimatilpassende byudvikling, med den enkelte borger i centrum?  
Her har de anlagt et naturgeografisk og kulturgeografisk fokus. Eleverne har været på ekskursion og undersøgt forskellige steder i kbh i forhold til klimatilpasning, hvor de har forholdt sig til begreber som LAR, urbanevarmeøer, vind, NVDI-index, Albedo og i den forbindelse har de efterfølgende gjort brug af GIS-data til at understøtte indsamlede empriri. F.eks. har de med afsæt i GIS-data vurderet risiko ved store mængder nedbør for selvvalgt område (brug af topografiske, nedbør, oversvømmelse, sætning, befæstningskort etc).
- Sociologiske observationer :
omhandlende Gentrificering
omhandlende den mangfoldige by ifølge Richard Senneth
omhandlende Jan Gehl´s 12 bæredygtighedspunkter.

Litteratur:
Naturgeografi grundbogen
Kapitel 3.1, 3.3, 3.4, 3.6, 3.8, 12.3
MIMA-råstofbog:
Kapitel 2 MegaTrender - Globale Vækstdrivere

Artikler:
Bourdieu - den distingverende by
Den bæredygtige by
Gentrificering
Richard Sennet - Den mangfoldige by


Begreber
Megacities, Bæredygtighed, 5km/t, 60km/t, Sennet:mangfoldighed, Gentrificering, LAR, Urbanevarmeøer, Saltvandsintrusion, Økonomisk og fysisk vandmangel, Det globale tryksystems betydning for vandproblematikker, nedbørstyper, dugpunktskurven, NDVI-indeks, befæstningsgrad, albedo, vandetskredsløb og vandbalanceligningen (særligt med fokus på byområder), begrebsmodel og datamodel, RCP scenarier, strålingsbalance, klimaforandringer og havstigninger, beton/cement og CO2 udledning, ressourcepres, den demografiske transitionsmodel, jordskælv og pladetektonik.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Undersøgelse af selvvalgt problem 21-04-2025
Byudvikling 07-05-2025
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer