|
Titel
4
|
Gys
Beskrivelse: Forløbet omhandler gyserfilm som genre. Udgangspunktet er, at eleverne tilegner sig en forståelse af genrebegrebet. Hvad er en filmgenre og hvilke elementer udgør typisk en genre (fx temaer, karakterer, ikonografi, dramaturgien og stilelementer)? På den baggrund fokuserer forløbet på, hvad der kender gysergenren, både overordnet set samt de udvalgte undergenrer: Body horror/fysisk gys, psykologisk gys og dæmonisk gys.
Forløbet undersøger desuden, hvordan gysergenren også er defineret ved de reaktioner, filmene frembringer i seeren, hvilke kan være fysiske og psykologiske/emotionelle, såvel som intellektuelle. I forlængelse af dette diskuteres forklaringer på, hvorfor vi overhovedet vil film om noget, der dybest set er ubehageligt.
Endelig indeholder forløbet et filmhistorisk oprids med fokus på etableringen af gysergenren og de forskellige undergenrer. Her vil der særligt benyttes citater fra 1920ernes (tysk ekspressionismes vampyrer og stiltræk), 1930erne (monsterfilm i USA), 1960erne (Psycho og den psykologiske gyser), 1970erne (Texas Chain Saw Massacre; Halloween; slasherfilm; The Exorcist og dæmonisk gys); 1980erne (The Fly og Body Horror; VHS og gys på samlebånd; slasherfilm og Wes Craven); 1990erne (gys og den psykologiske thriller; kvalitetsfilm; Seven og The Silence of the Lambs)
Formål: De vigtigste fokuspunkter er
- At kunne beskrive og definere gyseren som en genre.
- At kunne identificere genretræk og begrunde elementer af undergenrer i filmeksempler og bruge dette som led i en næranalyse af filmcitater.
- At kunne perspektivere og drage paralleller og kontraster mellem forskellige gyserfilm.
Materiale: Forløbet er baseret på en række tekster, der danner grundlag for teorien. Der ses én spillefilm i fuld længde, ligesom forløbet inddrager filmcitater, der illustrerer både generelle gysertræk og de udvalgte undergenrer, som forløbet beskæftiger sig. Der indgår også citater, som komplicerer en clear-cut inddeling af gys i undergenrer, da de ikke nødvendigvis passer rent ind i nogle af undergenrerne.
Tekster:
Sørensen, Erling. ”Gysergenren” i Genrefilm og filmgenrer
DFI, ”Gyserfilm”. Link: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/gyserfilm
”Horrorfilm” i Levende billeder 2 sider
Jelle, Joachim, ”Body horror boomer – krop i sind og forvandling”, Cut magazine, oktober 2025
”Det psykologiske gys – ofte en seriemorder”; ”Den psykologiske gyser”; og ”Det fysiske gys” i ” Gyserfilmens undergenrer”; ”Den dæmoniske gyser”. Link: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/gyserfilmens-undergenrer
Andersen, Camilla Paula ”Lyden af gys”. Uddrag fra Cutmagazine.dk, feb. 2018. Link: https://cutmagazine.dk/lyden-af-gys-eksempler-paa-lyden-i-gyserfilm/
Schou, Hans Oluf. ”Gyset i dag – når frygten bliver menneskelig”. Uddrag fra Cutmagazine.dk, okt. 2025. Link: https://cutmagazine.dk/gyset-i-dag-naar-frygten-bliver-menneskelig/
Ebdrup, Niels. ”Vores DNA elsker gyserfilm” i videnskab.dk. Link: http://videnskab.dk/kultur-samfund/vores-dna-elsker-gyserfilm
I alt 16 sider, udleveret som kompendium til eleverne.
Film:
Demme, Jonathan. The Silence of the Lambs. 1991. [hele filmen]
Darabont, Frank. ”Days Gone Bye”. The Walking Dead (sæson 1, episode 1). 2016 [hele afsnittet]
Citater:
Cronenberg. The Fly (udvalgte scener der viser udviklingen/transformation i det kropslige forfald)
Fargeat. The Substance. 2024 [scenen hvor hun åbner boks 503 og gennemgår den første forvandling]
Hitchcock, Psycho. 1960 [brusebadsscenen]
Kölsch. Pet Sematary. 2019 [anslag og Ellies dødsscene]
Muschietti. IT. 2017. [anslag]
Reiner. Misery (1990). [operation hobbling]
Friedkin. The Exorcist [Regans besættelse, 2 scener]
Perkins. The Monkey. 2025. [anslag]
Supplerende:
Craven. A Nightmare on Elm Street. 1984. [Nancy falder i søvn i klasselokalet]
Holland. Child’s Play. 1988. [Chucky afslører sig selv for Andys mor]
Romero, Night of the Living Dead. 1968 [på kirkegården]
Carpenter, Halloween. 1978. [Laurie leder efter Bob og Annie om natten]
Spielberg. Jaws. 1975 [på stranden i starten af filmen]
Murnau. Nosferatu. 1922 [Grev Orlok om natten]
Wan. The Conjuring. 2013 [dæmonuddrivelse af Carolyn]
|