Holdet 2025 sa/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Mathias Otzen Kruse, Selma Dorthea Hjordt Hasle
Hold 2025 sa/y (1y sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politiske ideologier og partier (grundforløb)
Titel 2 Demokrati og politik
Titel 3 Sociologi
Titel 4 Velfærdsstaten
Titel 5 Samfundsøkonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politiske ideologier og partier (grundforløb)

(Forløbet Politiske ideologier og partier blev gennemført på de forskellige grundforløbshold. Elever kan finde flere detaljer fra den konkrete undervisning på modulerne fra deres eget grundforløbshold).

I forløbet beskæftigede vi os først med hvad en politisk ideologi overhovedet er for noget og hvilke forskellige elementer der indgår i sådan en. Herefter undersøgte vi nærmere de tre klassiske politiske ideologier henholdsvis liberalisme, konservatisme og socialisme samt de senere forskellige forgreninger af disse, som bl.a. socialliberalisme, socialdemokratisme vs. revolution socialisme, socialkonservatisme, nyliberalisme mm. Vi så også kort på såkaldte del-ideologier som grøn ideologi og populisme. Endelig arbejdede vi med at undersøge de politiske ideologier hos de forskellige politiske partier i Folketinget.

I forløbet anvendte vi den såkaldte todimensionelle højrevenstre skala (fordelingspolitik og værdipolitik) til at forklare partiernes ideologi og positionering i forhold til hinanden. Derudover brugte vi  Molins model til at analysere, hvilke rolle ideologier spiller for partier og politikere i forhold til andre faktorer, som bl.a. den parlamentariske faktor, opinion mm.

I dette forløb besøgte klassen også Ungdommens Folkemøde, hvor eleverne lavede interview ungdomspolitikere og repræsentanter fra andre organisationer om, hvilken rolle politiske ideologier spiller for dem.


Kernestof læst i forløbet var:
Peter Brøndum og Thor B. Hansen, Luk samfundet op!, 3. udgave, Systime 2017., kapitel 5, s.108-124
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati og politik

I forløbet beskæftigede vi os overordnet med demokrati og det politiske system i Danmark

I forløbet undersøgte vi bl.a.:
* Forskellige styreformer med fokus på demokrati
* Direkte og indirekte demokrati (empiriske demokratiformer)
* Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati (normative demokratiformer)
* Magtens tredeling
* Eastons model for det politiske system
* Præsidentielt vs. parlamentarisk demokrati
* Parlamentarisme
* Lovgivningsprocessen i Folketinget
* Regeringstyper
* Forskellige magtbegreber
* Forskellige politiske aktører i dansk politik, herunder bl.a. partier og interesseorganisationer
* Mediernes rolle i politik

Cases og eksempler som vi arbejde med undervejs var bl.a.:
* Kommunalvalget i november 2025 og Folketingsvalget i marts 2026
* Brugen af folkeafstemninger i Schweiz
* Borgerforslag

(Politiske ideologer og partier var i et selvstændigt forløb (grundforløb) "Politiske ideologier og partier")
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sociologi

Første del af forløbet handlede om socialisering og identitetsdannelse i det senmoderne samfund.

Vi begyndte forløbet med at reflektere over og undersøge, hvad sociologi overhovedet er for noget. Herunder så vi på fundamentale skel mellem makro-, mellem- og mikrosociologi samt forholdet mellem aktør og struktur

Herefter beskæftigede vi os med:
* Socialisering (primær, sekundær, dobbelt- samt multisocialisering)
* Socialiseringsarenaer, forskellige sociale grupper og familietyper
* Normer, værdier, sanktioner, sociale roller og sociale konflikter
* Social relationer/strukturer, herunder kønsroller
* Face, setting, frontstage, backstage, middlestage (Goffmanns begreber)
* Giddens teori om det senmoderne samfund og dets forskellige karakteristika som bl.a. udlejring af sociale relationer, opløsning af tid og sted, øget refleksivitet mm.
* Ziehes teori om unges socialisering og identitetsdannelse i det senmoderne samfund (subjektivisering, ontologisering og potensering mm.)

Anden del af forløbet havde fokus på sociologi på mellemniveau, dvs. sociale relationer og mønstre i forskellige grupper som individer i samfundet kan inddeles i.

Her stiftede vi bekendtskab med begreber om social arv/chanceulighed, mønsterbrydere, socialgrupper mm. og anvendte også Pierre Bourdieus sociologiske teori om habitus, felter og forskellige kapitalformer (økonomisk, social, kulturel).
Vi så også nærmere på fattigdom på og forskellige måder at undersøge fattigdom på.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velfærdsstaten

Forløbet handlede om velfærdsstaten og var inddelt i følgende underemner:
* Hvad er en velfærdsstat?
* Hvordan og hvorfor har velfærdsstaten historisk udviklet sig i Danmark?
* Sammenligning med velfærdsmodeller og velfærdsløsninger i andre lande
* Langsigtede udfordringer til velfærdsstaten

Med udgangspunkt i nogle sider i lærebogen samt tv-dokumentaren "Velfærd fra vugge til grav - det gode liv" startede vi med at få et overblik over den historiske udvikling af velfærdsstaten samt forskellige former for velfærd.
Vi forsøgte i første omgang således at svare på følgende spørgsmål:
*Hvad er en velfærdsstat (definition)?
*Tidslinje for udviklingen af den danske velfærdsstat
*Hvad er forskellen på skøns- og retsprincip?
*Hvad vil det sige, at den danske velfærdsstat er universel?

Herefter så vi - med udgangspunkt i nogle statistikker over udgifter til velfærd i Danmark - på hvad der er de vigtigste former for velfærd i Danmark (serviceydelser, tilskud til serviceydelser samt overførsler) både i forhold til hvad der kommer fleste til gode, koster mest og har symbolsk betydning.

Herefter handlede det om ligheder og forskelle mellem de tre forskellige velfærdsmodeller: den universelle (skandinaviske/socialdemokratiske), den residuale (amerikanske/liberale) og den kooperative (kontinentale/konservative).

Herefter handlede det om de forskellige udfordringer til velfærdsstaten både på længere og lidt kortere sigt.
Her handlede det både om forskellige interne og eksterne udfordringer samt de forskellige strategier til at håndtere dem.
Her så vi også et uddrag af DR2 tv-dokumentaren "Farvelfærd", hvor en gruppe folketingsmedlemmer skulle tage konkret stilling til nedskæring af forskellige velfærdsområder i Danmark efter besøg hos borgere omfattet af denne form for velfærd.

Endelig så vi også kort på teorien om velfærdsstatens videreudvikling til en såkaldt konkurrencestat.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Samfundsøkonomi

Vi begyndte forløbet med at reflektere over hvad økonomi overhovedet er for noget og hvad man bruge det til.

Herudfra skelnede vi kort mellem privatøkonomi og erhvervsøkonomi på den ene side, som vi ikke beskæftiger os med i forløbet, og så samfundsøkonomi, som er det som første del af forløbet handler om.

Herefter handlede det om:
* Det økonomiske kredsløb
* De forskellige samfundsøkonomisk mål og målkonflikter
* Forskellige former for økonomisk politik, dvs. primært finanspolitik, men også lidt kort om pengepolitik og strukturpolitik.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer