Holdet 2025 ng/m - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2025 ng/m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Øregård Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)	Christian Dan Yde Nielsen
Hold	2025 ng/m (2m ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Er verdens tøjproduktion bæredygtig?
Titel 2	dyrke pinot noir drue i Øregårdsparken i 2050?
Titel 3	Hvorfor er jorden som den er
Titel 4	Hvorfor Trump interesseret i Grønland?
Titel 5	Energi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Er verdens tøjproduktion bæredygtig? I dette forløb har eleverne arbejdet med problemstillingen: Er dit tøjsskab bæredygtigt? I den forbindelse er eleverne blevet introduceret for forskellige vinkler på bæredygtighed og tøjproduktion, dvs. eleverne både har arbejdet med definition af bæredygtighed, de tre typer af bæredygtighed (miljømæssig, økonomisk, social) og løbende forholdt sig til hvorvidt verdens tøjproduktion er bæredygtigt. Forløbet startede med en intro til udviklingen i tøjproduktion og tøjproduktionen fodaftryk ift. CO2 udledning samt vandforbrug. Derudover har eleverne undersøgt hvor deres tøj er blevet produceret og har arbejdet med varekæde og værdikæde for tøjproduktion. Ift. tøjetsvandaftryk har eleverne undersøgt, hvor tøjet produceres henne, hvor bomuld gro, udvikling i bomuldsproduktion og udvikling i handelsmønstre med bomuld på verdensplan (via ressourcetrade). Y derligere har eleverne arbejdet med casen Aralsøen, hvor de, via satelitdata har undersøgt hvordan vandbalancen er ændret for området, og i den forbindelse opmålte de også søens udbredelse gennem tiden. Begrebet dugpunktskurven blev også introduceret i den forbindelse - da ændring i søen påvirkede klimaet og nedbørsmængden. Eleverne har undersøgt udviklingen i skraldeområder(tøjskrald) i AtacamaØrkenen i Chile hvor de har lavede målinger via Google Earth. Begreber: Vandbalanceligningen, vandetskredsløb, varmekapacitet, klimazoner, dugpunktskurve & nedbørsdannelse, Højtryk og lavtryk, cirkulær & lineær økonomi, fast fashion, sommerfugleeffekten (flytning af industri) & varekæde, drivhuseffekten & strålingsbalancen, drivhusgasser, bomuldsproduktion. Forsøg: GIS: Undersøgelse af vandbalance ved Aralsøen GIS: Undersøgelse af udvikling i tøjskrald i Chile, Atacama ørkenen. Litteratur: Naturgeografi C, Nørrekjær, Ladegaard & Vinther, 2006: 33 ,34, 35, 58,59 112-113 https://www.dr.dk/nyheder/kultur/vi-har-aldrig-nogensinde-koebt-mere-toej-end-vi-goer-nu https://globalnyt.dk/miraklet-i-bangladesh-toejindustrien-er-ved-at-haeve-landet-til-nyt-niveau-men-arbejdsvilkaarene-foelger-ikke-med/ Podcast https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/toejkrise-11802450227
Indhold	Kernestof: Et billede/billeder fra din sommerferie - som du "fagligt" skal kunne tale ud fra (det/de kan enten være printet eller bare overført til din computer). opgave 1 hvad koster det at producere tøj (2).docx description Afsnit opgave bomuldsproduktion.docx Afsnit description I dagens time kigger vi på vandmiljø ift. bæredygtighed - helt konkret skal du have læst side 58-59 ( i NG bogen, se vedhæftede filer) Læg særlig mærke til begreberne vandbalanceligningen og vandetskredsløb. side 58 (1).HEIC side 59 (2).HEIC it Du skal udover at hav edownloadet google earth også læse: https://www.tekstilrevolutionen.dk/project/usynligt-vand-i-din-t-shirt-2/ Aralsøen og bomuldsproduktion - 2m.docx Til dagens time skal ud have downloadet og installeret google earth pro på din computer - dvs. det er ikke nok bare at bruge browseren men du skal have downloadet programmet til din computer. Til daegsn time er det virkelig vigtigt at du har lavet denne opgave fra sidst: Aralsøen og bomuldsproduktion - 2m.docx description Husk at betale til vinturen. De to vedlagte filer læses i timen:) IMG_6280.HEIC description IMG_6281.HEIC description Du skal gøre to ting inden timen: Du skal bruge NG bogen i dag- så husk den gerne:) IMG_6955.HEIC description IMG_6956.HEIC description IMG_6957.HEIC description
Omfang	Estimeret: 18,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	dyrke pinot noir drue i Øregårdsparken i 2050? I dette forløb har eleverne undersøgt potentialet for at dyrke vin i Øregårds Parken, beliggende 1km fra Gymnasiet. Eleverne har forholdt sig til problemstillingen "kan man dyrke vpinot drue i Øregårds Parken i 2050" og undersøgt dette ud fra forskellige parametre; Graddage, solskinstimer, nedbørsforhold, jordbundsforhold herunder permeabilitet, porøsitet. Eleverne har undersøgt ovenstående via klimadata fra DMI og ved at tage afsæt i udledningsscenarie 2,6 og 8,5 og derigennem estimeret potentialet for vindyrkning i fremtiden i Øregårdsparken samt en anden valgfri lokalitet. Derudover har eleverne også undersøgt Øregårdsparkens jordbund, hvor de har målt og udregnet porøsitet, estimeret kalkindhold samt målt infiltratiosnevne for jorden i Øregårdsparken samt sand. I den forbindelse har de også undersøgt typen af jord i Øregårdsparken både via felttest (pølleprøve). Eleverne er desuden blevet undervist i årstidens betydning for vinplanten og hvordan nattefrost i oktober og maj måned kan være problematisk for vinbonden og planten - i den forbindelse er frost sat i relation til kyst og fastlandsklima og i den forbindelse begrebet varmekapacitet. Foruden ovenstående fagbegreber var følgende i spil: Drivhuseffekten, drivhusgasser, nedbørstyper (konvergens, konvektion, front & stigning regn), dugpunktskurven( absolut luftfugtighed),den atmosfæriske cirkulation, permeabilitet, & porøsitet. Øvelse: Måling af infiltrationsevne Pølleprøve feltbestemmelse af sediment i Øregårds parken GIS data - undersøgelse af V1 & V2 forurening Litteratur: Naturgeografi C, Nørrekjær, Ladegaard & Vinther, 2006 : side 30-31 & 36-39 Vinproduktion 2 - Danmark kan lave vin som i Alsace - pdf. Varm vin blæser over dansk vin - samvirke.pdf. Vinproduktion 3 - jord_vin - pdf. Jordpleje og Vinavl - pdf. https://vafo.dk/trekantomraadet/900-stearinlys-paa-marken-reddede-vinhoest-for-1-8-mio-kroner https://rejser.berlingske.dk/rejsetyper/vin-og-gastronomi/danske-vingarde/?gaa_at=eafs&gaa_n=ASWzDAjqxUu_t1Nscv4edIor28- 3FPe5FdqrZ9VS0yGne2pW2LSdSHpSXsbtKRuacLk%3D&gaa_ts=68cd3c85&gaa_sig=-wkc-GgRKVfup4DhPHjO_vKQsC6mdRoNALx2HFt6GqqH8tJFcaSbXVHnwJkN7kZx927KI2UZFz3LvVwjPiNO0Q%3D%3D
Indhold	Kernestof: Du skal bruge NG bogen i dag- så husk den gerne:) IMG_6955.HEIC description IMG_6956.HEIC description IMG_6957.HEIC description Til dagens time skal man have læst side 11-13 omkring klima i pdf filen: vinklima.pdf description klimazoner vin.docx description Vi mødes kl 9.00 ude foran Humlebæk station, derfra går vi til Vingården, så husk godt at gå i:) vinklima.pdf description Hvis du ikke har læst artiklen om de 9000stearinlys fra fredagens time- skal du læse det til den her time. Afsnit Derudover skald u have læst de to sider om jord ift. vin i den andenVinproduktion 3 - Jord_vin.pdf vedhæftede pdf: description Til dagens time skal du have læst side 79 i jordpleje vinavl.pdf - omhandlende jordpleje ift. vinproduktion. description Feltarbejde Øregårdsparken.docx description Til dagens time skal du have læst om de fire nedbørstyper som du finder i din NG bog i klima kapitlet. Du skal have læst: Varm vind blæser over dansk vin - Samvirke (1).pdf - Læg mærke til hvilken betydning jorden har. description vin undersøgelse.docx description Arbejdsark 2m nedbør og jordbund.docx description Det er ikke en lektie: vin aflvering 2025 2m .docx description Tabel til hjælp til Aflevering vin.docx description
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3

Hvorfor er jorden som den er

I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med jordensdannelse og udvikling. Der stilles skarpt på metoder til at datere tid samt temperatur og i den forbindelse kommer eleverne til at lave en øvelse med temperatur bestemmelse via fossile blade.
Eleverne bliver undervist i Wegenershypotese, jordensopbygning, pladetektonisk udvikling, vulkantyper samt jordskælv.

Eleverne laver foruden øvelsen med fossile blade også en øvelse med bestemmelse af vulkaner via Google Earth som de har koblet til et induktivt forsøg med magmaviskositet (med udsgangspunkt i vand mælk og honning), samt bestemmelse af pladegrænser via google earth,+ en øvelse med bestemmelse af bjergarter og en undersøgelse af sammenhængen mellem helrandede blade og temperatur.

Fagbegreber som eleverne bliver præsenteret for gennem forløbet er:
Absolut og relativ datering, fiskeler ift. dinosauernes uddøen, jordensopbygning (lithosfære, aestenosfære, mesosfærer samt jordenskerne), konvektionsstrømme (herunder hotspots), Wegeners tese om kontinentaldrift, oceanbunds- og kontinentalplader, destruktive-, konstruktive- og bevarende pladegrænser, skjold-, kegle,og calderavulkaner, magmatyper herunder basalt og andesit/rhyolit, jordskælv og i den forbindelse P-,S- og L bølger. Det geologiske kredsløb (sedimentære, metamorfe og magmatiske bjergarte. Temperatur bestemmelse via helrandede og savtakkede blade.

Øvelser:
Bestemmelse af bjergarter
Induktiv - Undersøgelse af forskellige stoffers viskositet - vand, mælk & honning og sætte dette i relation til vulkantyper og forskellige magmaers kendetegn.
GIS: Bestemmelse af vulkantyper via Google Earth med afsæt i topografi
Temoeraturbestemmelse via blade
Vejledning bestemmelsesdug sten
Bjergarters bestemmelse

Litteratur:

Naturgeografi C, Nørrekjær, Ladegaard & Vinther, 2006:
s.10-25

https://www.dr.dk/nyheder/viden/natur/asteroide-udryddede-dinosaurerne-men-skabte-regnskoven-i-sydamerika

https://www.dr.dk/nyheder/viden/natur/tsunamier-og-bjerge-der-rejste-sig-paa-sekunder-det-skete-da-kaempe-meteor

https://www.dr.dk/nyheder/udland/kraftigt-jordskaelv-i-tibet-koster-op-mod-100-mennesker-

Genstart:
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/genstart-ni-dages-skaelven-11802450375

Videoer:
The making of a planet:
https://www.youtube.com/watch?v=gTsJubN68WE&t=4377s

Jordskælvsvideo
https://www.youtube.com/watch?v=7zV2wmZsNnA

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Kan ma dyrke pinot noir i ØG PArk 2050	05-11-2025

Omfang

Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Hvorfor Trump interesseret i Grønland? I dette forløb kommer eleverne til at undersøge, hvorfor der er kamp om grænserne i det arktiske hav, hvordan denne stridighed udfolder sig og hvordan det kan være den er blevet mere og mere aktuel de senere år. De har arbejder med problemstillinger: Hvordan inddeler man havterritorier, hvor mange ressourcer er der i området og hvordan dannes olie/gas, hvad sker der med havis og indlandsisen samt hvordan har klimaet forandret sig gennem tiden. Forløbet sluttes af med en præsentation af en af ovenstående problemstillinger. Grænsedragning i Arktis Stor politik og Lomosonov højderyggen. Rusland og DK Råstofforekomst i DK og arktis Olie og gas dannelse i Nordssøen Hvordan pumper man olie/gas op. Øvelse med tegning af DK´s territorielle krav. Øvelse med placering af forskellige energiproduktions former. Hvad er en gletsjer og hvordan påvirker den området? Udbredelse af is og globalopvarmning Ressourcer, reserver, havretskonventionen, illulissaterklæringen, artikel 76, geopolitik, dannelse af olie og gas, kildebjergart, resservoirbjergart, seglbjergart, oliefælde, grænsedragning til søs, lomonosov højderyggen, gletsjerudvikling, ligevægtslinje, akkumulation og ablation, de fire industrielle revolutioner, drivhuseffekten, globalopvarmning, temperatur bestemmelse via O18 og O16 Øvelse: Bestemmelse af sejlruter via google earth Bestemmelse af 200sømil grænse via google earth Icefrontier beregning af gletsjer ablation via opmåling af gletsjere på grønland ud fra satellit data og ortofotos. Litteratur Pdf: Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen Isudbredelse: https://ikf.vercel.app/desk Naturgeografi C, Nørrekjær, Ladegaard & Vinther, 2006: s.98-99 71-74 Arktis Nordpolen 11-14 I Polarfronten https://polarportal.dk/havis-og-isbjerge/havisens-tykkelse-og-volumen https://jv.dk/artikel/hun-sejler-4-5-meter-p%C3%A5-en-liter-olie https://www.ikff.dk/albedo-u/#feedback-mekanisme https://www.ikff.dk/indlandsisens-balancer-u/#gletsjer Film: https://www.youtube.com/watch?v=k9cC28379CA https://www.undervisningslokalet.dk/olie-og-gasdannelse-forklaret/
Indhold	Kernestof: Til dagens time skal man have læst side 71-74 i Arktis Nordpolen. Pdf´en finder du under dokumenter SRO. Læg særlig mærke til hvad havretskoventionen er og hvilke regler der er for hvem der har ret til hvad. I dag skal man inden timen have set https://www.youtube.com/watch?v=k9cC28379CA ice frontier_2m.docx description Til dagens time skal du have læst side 11-14 i Polarfronten. Polarfronten1_2107.pdf læg særlig mærke til hvordan den ekstra varme deformerer iskrystallerne description Arbejdsark 2m arktis.docx description Øvelse 1 og 2 grafer.xls description Til dagens time skal du have set videoen om olie og gas dannelse: https://www.undervisningslokalet.dk/olie-og-gasdannelse-forklaret/ Afsnit
Omfang	Estimeret: 16,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5

Energi

I forløbet har eleverne arbejdet med problemstillingen: hvor skal fremtidensenergi fra. I forløbet blev eleverne undervist i hvordan vi kan udvinde energi fra forskellige energiformer. I den forbindelse arbejdede eleverne også med life data fra det danske og verdens energinet og forholdte sig til produktion og forbrug af energi samt udfordringer ved den grønne omstilling ift. energi forbrug. Eleverne undersøgte potentialet for vindenergi forskellige steder via global windatlas og undersøgte ligeledes potentailet for solenergi. I slutningen af forløbet målte eleverne på albedo (indstråling/udstråling) ved hjælp af et pyranometer. Eleverne lavede desuden et modelforsøg med Grønlandspumpen

Begreber.
Olie+gasdannelse
Olievindue, Anaerobe forhold, aflejring af organisk materiale, indsykning, kildebjergart, reservoirbjergart & seglbjergart
Porøsitet & permeabilitet ift. oliedannelse og olie migration
Alternativeenergiformer og fossilebrændsler
Bæredygtighed
Reserver + Ressourcer
Høj+lavtryk
Drivhuseffekten
Skydække og dugpunktskurven
Solindskinsintensitet som følge af jordens hældning
Det globale tryksystem
Vestenvindsbæltet
Power -2-X

Litteratur:
Kapitel 5: Mima bog- side. 47,48,49

http://fremtidensenergi.dk/solenergi/

https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/europas-el-net-skal-have-en-overhaling-vi-skal-gaa-fra-fire-til-otte-vejbaner

https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/2020/03/15/Power-to-X-kan-hjaelpe-Danmark-med-at-naa-2030-maalet-og-klimaneutralitet-paa-lang-sigt/

https://videnskab.dk/teknologi/power-to-x-skal-forvandle-blaesevejr-til-groenne-braendstoffer-og-udviklingen-har-rykket-sig-markant/

Podcast:
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/hvis-stroemmen-gaar-11802550014