Holdet 2s ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Rasmus Munch
Hold 2025 ng/s (2s ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kan jeg dyrke rødvin i Øregårdsparken?
Titel 2 Geologi
Titel 3 Modens mange ansigter
Titel 4 Energi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kan jeg dyrke rødvin i Øregårdsparken?

Undervisningsbeskrivelse - Kan jeg dyrke økologisk rødvin i Øregårdsparken?

I forløbet har vi arbejdet med problemstillinger angående nye afgrøder i Danmark generelt og særligt med vinproduktion som case. Forløbet bygger på en introduktion til klimatologi.


Grundlæggende klimatologi:
- Jordens bevægelse ift. Solen og hvorfor har vi årstider? Solens indstråling på Jorden: årstider, indstrålingsvinkel, jævndøgn, vinter- og sommersolhverv, vendekredse, zenit.
- Hydrotermfigurer
- Klimazoner
- Solens indstrålingsvinkel
- Nedbørsdannelse: Konvektionsnedbør, frontregn og stigningsregn. Mætningskurve – at kunne forklare hvordan nedbør dannes.
- Strålingsbalancen, drivhuseffekten, albedo, kort- og langbølget stråling, refleksion, absorption, emission.
- Golfstrømmens betydning for klimaet i Nordeuropa.


Vin
- Optimale vækstbetingelser hos vindrueplanten til nedbør, temperatur og solskin
- Er der gode vækstbetingelser i Gentofte/Øregårdsparken?
- Klimaforandringernes betydning for vindyrkning i Danmark
- Hvilken jordbund er bedst for rødvinsproduktion?




Empiribaseret arbejde:
- Besøg på Kelleris Vingård og feltarbejde på vingård og i Øregårdsparken. Fx: Pølleprøve (kornstørrelsesfordeling (ler/silt/sand) og kategorisering af jordtype, jordbundstemperatur og jordens albedo, anlæg: orientering ift. nord, markens hældning, mikroklima: Afstand mellem rækker og planter, vindforhold (anemometer, vindstyrke) mv.
- Værktøjer i Google earth: Opmåling af vinmarkens areal, afstand til hav mv.
- Eksperimentelt arbejde i DMI’s vejrarkiv: Var 2020 et godt rødvinsår?
- Solens indstrålingsvinkel
- Undersøgelse af strålingsbalancen / albedo
- Øvelse med Golfstrømmen/Den termohaline cirkulation (tre små forsøg). Herunder metodediskussion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Geologi

Forløbets titel: Hvordan påvirker pladetektonik menneskers samfund ved pladegrænserne?
Pladetektonik:
- Pladegrænser: Destruktive, konstruktive og bevarende samt hvilket geologisk miljø der kendertegner de forskellige typer af pladegrænser.
- Det geologiske kredsløb: Processer, drivkræfter og bjergartstyper.
Undersøgelse af subduktionszonen (aflevering):
- Pladetektonikkens drivkræfter, herunder densitetsforskelle og betydningen af metamorfosen af basalt til eklogit i subduktionszonen.
- Konvektionsstrømme i Jordens kappe.

Jordskælv:
- P- og S-bølger
- Lokalisering af epicenter med triangulering af data fra seismografer
- Sammenhæng mellem pladegrænsetype, epicenterdybde og jordskælvets styrke.
- Menneskelige og materielle konsekvenser af jordskælv

Empiribaseret arbejde:
- Undersøgelse af subduktionszonen: Densitetsbestemmelse af fire bjergarter fra oceanbundsskorpe, kontinentskorpe, Jordens kappe og fra subduktionszonen.
- Jordskælvsøvelse: Bestemmelse af et jordskælvs epicenter og størrelse på richterskalaen.
- Undersøgelse i 3D-model af sammenhæng mellem subduktion, jordskælvsdybden og jordskælvsstyrke.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Modens mange ansigter

Forløbet har taget udgangspunkt i begrebet om bæredygtig udvikling og særligt de sociale og miljømæssige aspekter af bæredygtighedsbegrebet. Casen har været tøjindustriens påvirkning af mennesker og miljø. Som led i forløbet blev der skrevet SRO om emnet, hvor eleverne kunne vælge mellem to opgaveformuleringer, én med fokus på social bæredygtighed og én med fokus på miljømæssig bæredygtighed.
Overblik over forløbets fokus og problemstillinger:

- Hvordan påvirker tøjforbruget i Danmark levevilkår i de tøj- og tekstilproducerende lande?
- Hvad er bæredygtig udvikling?
- Miljømæssig bæredygtighed, social bæredygtighed
- Hvordan og hvor bliver tøjet produceret?
- Hvad er naturgrundlaget for bomuldsproduktion (særligt klima)?
- Forsyningskæden for en t-shirt og hvor i forsyningskæden der kan opstå bæredygtighedsproblemer.
- Fattigdomscirklen
- Vandets kredsløb - drivkræfter, lange og korte kredsløb

Affaldsproblemstillingen ift. tøj:
- Lineær og cirkulær økonomi
- Afbrænding eller deponi
- Affaldshierarki, upcycling og downcycling, fast fashion, globalisering, international arbejdsdeling, forbrug og overforbrug mv.

Fælles empiribaseret arbejde:
- Undersøgelse af klimatiske forhold i en bomuldsproducerende region.
- Eget undersøgelsesdesign (google earth)

Desuden:
NOGLE af eleverne har i SRO arbejdet med:
- Hvordan er Aralsøen påvirket af kunstvanding af bomuldsmarker?
- Vandbalanceligningens enkelte led
- Hvordan påvirker mennesket vandbalanceligningen?

ANDRE af eleverne har i SRO arbejdet med:
- Hvordan planlægges et godt feltarbejde?
- Gennemførelse af et virtuelt feltarbejde i Bangladesh vha. Dollar Street.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Energi

Forløbets titel: Hvordan sikrer vi og sammensætter fremtidens energiforsyning?

Med udgangspunkt i sabotagen af Nord Stream II-gasledningen i Østersøen september 2022 har vi undersøgt problemstillingen ”Hvordan sikrer og sammensætter vi fremtidens energiforsyning?”

Det forventes at eleverne kan:

- Begrunde relevansen af forløbets overordnede problemstilling.
- Redegøre for og diskutere de underproblemstillinger vi har arbejdet med i forløbet med relevante fagbegreber

Der arbejdedes hovedsageligt med problemstillinger knyttet til energi, herunder:

- Hvad betyder naturgas og gas-infrastruktur for Danmark og de europæiske lande?

- Hvordan dannes og udvindes olie og naturgas?
Kildebjergart, reservoirbjergart, seglbjergart, permeabilitet (høj/lav), porøsitet (høj/lav), migration, saltdiapir/salthorst, oliefælder (opkoncentration), naturgas – metan, anaerobe forhold, klima m.fl.

- Hvordan indgår kulstof i et naturligt kredsløb?
Kulstofkredsløbet, herunder sammenhæng mellem CO2-indhold i atmosfæren og global middeltemperatur.


- Perspektivering af forløb: Kritiske råstoffer,  råstofkriser / knaphedskriser
Råstoffer i grøn teknologi, geopolitiske problemer (Kinas rolle)
Kritiske mineraler, forsyningskæde, forsyningssikerhed, råstofkriser

Modellen: reserver/resurser

Øvelser
- Migration af olie (olie, sand og vand i bægerglas)
- Biomasse i træer - en simpel måde at bestemme biomassen i et træ på
- Undersøgelse af Danmarks energisammensætning på et bestemt tidspunkt: https://energy-charts.info . IT-værktøj til at fremstille og tolke grafer af energidata.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer